Færdigretter
Når jeg kører skrivesessions og sidder oppe hele natten og op til 16 timer i træk, så er der ikke tid til at kokkerere, når sulten melder sig. Det ville også være for lav en indstilling til skrivearbejdet. Derfor smider jeg en færdigret i mikroovnen. Boller i karry og Forloren hare er ikke noget værd, men Brændende kærlighed overgår dem alle. Jeg elsker kartoffelmos, elsker den måde løg og bacon bliver fuldstændig stive på. Det er både ulækkert og lækkert.
Stol
Det er en gammel slidt direktørstol, som jeg for mange år siden fandt til storskrald. Den kan både vippe og dreje, og den har både armlæn og et godt ryglæn. Den er meget komfortabel, og det er meget lækkert lige at kunne dreje rundt et par gange og spejde rundt i rummet. Tidligere skrev jeg på spisebordsstole eller ølkasser, men det her er den bedste stol, jeg har haft og en af de få ting, der flytter med mig, hver eneste gang jeg flytter.
Pistol
Den er meget naturtro, og der er tale om en gaspistol, som jeg har fra en fredagsbar på universitet. Den er et godt minde. Da jeg jonglerede med den i baren, blev den konfiskeret af bestyreren. Siden fandt jeg pistolen igen, uden hendes vidende, og konfronterede hende efterfølgende med, at hun stadig havde min pistol, selvom jeg allerede havde den, og hun som hævn for konfiskering måtte lede og lede efter den. Den historie siger noget om mig.
Henrik Bjelke
Han er ren kickstarter, Bjelke. Når jeg skal i gang med at skrive, og stemmen ikke går i gang af sig selv, så er Henrik Bjelke en sikker
vinder hver gang, for hans sprog er så farverigt og så grænseløst. Hvis man læser en side eller halvanden i en af hans bøger, så er hjernen fuldstændig på stikkerne. Og herefter kan jeg skrive 5-6 sider ud i én køre. Mine favoritbøger af Bjelke – til at skrive på – er
Nattens Budapest og Rygternes Atlas.
