Klumme
Læsetid: 1 min.

Ud med bøgerne

Kultur
12. december 2015

Ud med bøgerne

Det Danske Akademi er vredt, rigtig arrige er de på Rungstedlund, og med rette. 470.000 såkaldte materialer (altså ikke titler!) skal kasseres i år, alene på Københavns Hovedbibliotek. Og Århus med sit nye flunkende bibliotek kasserer noget tilsvarende, bibliotekerne skal laves om til ’kulturhuse’. Argumentet er blandt andet, at folk ikke længere går på biblioteket for at låne bøger. Det er dog næppe helt rigtigt. Måske bestiller de dem hjemmefra, men de kommer for at hente og aflevere dem. Og måske finde en ny, de ikke kendte. Udlånet af trykte bøger falder ganske vist, men kun med to-tre procent om året. Og hvad havde man ventet, når der bliver stadig færre bøger på hylderne? Siden strukturreformen i 2005 er hvert tredje af landets biblioteker tilmed blevet nedlagt. Så kan man vel ikke vente, at udlånet stiger.

Men så kunne man i det mindste digitalisere de bøger, man kasserer? Nix, sådan spiller klaveret ikke. Har en bog ikke været udlånt tre gange inden for de seneste fem år, er det slut. Three strikes, or you’re out. Akademiet spørger med rette, hvad det mon gør ved vores historiske hukommelse.

»Det er de smalle bøger, de dybe bøger, de høje bøger, de skæve bøger, de farlige bøger ... De bøger hvor litteraturen tages alvorligt, og en ny tid tøvende formulerer sine tendenser. Og de bøger der i fortiden gjorde det samme,« hedder det blandt andet i pressemeddelelsen, der konkluderer:

»Det Danske Akademi fordømmer på det kraftigste denne kulørt fordummende, for individ og samfund ødelæggende praksis.«

Hørt!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Rasmussen

Der findes altid et eksemplar - og det er vel nok, hvis bøgerne ikke bliver lånt ud.

Hvad fanden skal man stille op, når de, der rent faktisk skal stå vagt om bogens videre eksistens - altså bibliotekarerne - også hopper med på den idiotiske tese om den traditionelle bogs død og mener, at man "bare " kan læse e-bøger.
Det er til at fortvivle over :-)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))