Da Bruce kom til Brøndby

Jeg havde som ung en teori om, at de ting af kunstnerisk art, jeg løbende havde brug for, nok skulle dukke op på det helt rigtige tidspunkt. Ingen grund til at løbe sig staver i livet af den årsag.

Og på den råkolde vinterdag i slutningen af 1970’erne, hvor jeg havde taget 8’eren ud til Fristaden for at handle, fik jeg endnu en gang min teori bekræftet. Ved den gamle indgang på hjørnet af Prinsessegade og Bådsmandsstræde sad et par dubiøse junkietyper og solgte lp’er til en billig penge. Lidt for billigt, måske.

Det var givetvis hælervarer, men som en flad, voldsomt musikafhængig person, var jeg ikke kræsen med, hvorfra mit næste fix skulle komme og for en knitrende ny 20-kroneseddel erhvervede jeg mig Darkness on the Edge of Town (1978) med denne Bruce Springsteen.

Ikke at han var mig fuldstændig ubekendt. Hans Born to Run (1975) havde været lidt af et fænomen i tiden, men det havde ikke rigtig ramt mig. Om end det senere fik mig som en syngende lussing!