
Elsker
Dårligt vejr, flot emballage, Tyngdekraften og Nåden. At nærme sig andre igennem det de siger om andre ting. Grovvalsede havregryn, dadler og gurkemeje. Den måde luften bliver hård og klar på om vinteren. At blive helt nyttesløs sammen med mine venner. Vincent Gallo og Mikkel Thykiers essay om Vincent Gallo. Når virkeligheden bliver synlig som fiktion. De dage hvor jeg tror på muligheden af den højeste fiktion. Spørgsmålet om teknikken, La Jetée, Kafkas uduelighed, William Burroughs’ sidste tre romaner, hans forhold til sine katte, at meget af hans mytologi også findes i de katte. At befinde mig udenfor. At have et arbejde. Ikke at have et arbejde. Når det lykkes planter at gro på mit værelse, når naturen larmer, at genlære min familie at kende. At have flere par bukser på. Mærkelig, overflødig gestik.
Elsker ikke
De daglige medier, forventninger, al magt og al skyld. At gå til fester for tiden, alkohol. Det ubehag grænsende til skam der for mig er forbundet med at sige noget i en offentlighed. Det repræsentative danske demokrati; ordet ’interesse’, det stammer fra et ældgammelt regnskab et sted. Når jeg alligevel bruger det. Maskuline fællesskaber. Klare grænser omkring fællesskabet. Kanon, lufttrafik, harsk smør.
Elsker, elsker ikke
På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af.
Seneste artikler
Elsker, elsker ikke: Dea Sofie Kudsk
18. marts 2017Min familie. At lugte af bål og drømme om at bygge hus i bjergene. Kaffe, arepas og stilhed. Murmalerier, farver og træer i byer. At gå. At fortsætte, at vende om, at tage af sted, at komme hjem. Blå himmel og bare fødder. Vesterhavet. Moder jordElsker, elsker ikke: Peter Nielsen
11. marts 2017Kyster, ordbøger, bananer, bregner, forårsdage, inden det bliver rigtig varmt, Pierre Alechinsky, ting, man ikke vidste, man havde grund til at glæde sig tilElsker, elsker ikke: Nanna Storr-Hansen
4. marts 2017Vand, nus, at ligge i ske, min familie, Bach, at svømme, lange telefonsamtaler, mit andet år på Forfatterskolen, at læse noget af nogen, jeg kender godt, orgasmer, vandmelon