Læsetid 1 min.

Det gode liv – Bertel Haarder

Det er ikke andre, der gør os ulykkelige – det er os selv, sukker kulturminister Bertel Haarder og citerer fra Jyske Lov: ’Hvis enhver kunne nøjes med sit eget, behøvede vi ingen lov’
Det er ikke andre, der gør os ulykkelige – det er os selv, sukker kulturminister Bertel Haarder og citerer fra Jyske Lov: ’Hvis enhver kunne nøjes med sit eget, behøvede vi ingen lov’
23. december 2015

– Hvad er det gode liv for dig?

»Det gode liv oplever jeg, når jeg føler, at jeg kan være mig selv bekendt, sover godt og er veloplagt til ture i naturen. For eksempel cykelture i den danske natur og vinterbadning. De gratis glæder er uforlignelige. Det gode liv er også, at der er en at komme hjem til, som man holder af, og som man har det godt med. Og at se små børn vokse op og trives midt i forældrenes travlhed.«

– Hvilke barrierer er der for, at vi kan leve et godt liv?

»Grådighed og ambitioner, der går ud over omgivelserne. Tænk, hvis vi mennesker kunne lære at være lidt gladere for det, vi har. Tænk, hvis ’misundelsens bitre bæger’ ikke fristede os ustandseligt. Det er ikke andre, der gør os ulykkelige. Det er os selv. Allerede Jyske Lov nævner i indledningen: Hvis enhver kunne nøjes med sit eget, så behøvede vi ingen lov ... ak, ja.«

– Hvordan kan vi nærme os det gode liv i 2016?

»Hvis vi alle spændte livremmen en lille smule ind og arbej­dede en lille smule mere og blev en lille smule gladere for det, vi har, så ville ’verdens lykkeligste folk’ blive endnu lykkeligere. Og så skulle vi måske lidt oftere opsøge glæden ved at give, glæden ved at se ud over egen næsetip – og glæden ved at vise tillid og forstå andre i stedet for at mistænke dem og være bange for dem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Tue Romanow

Hvis jeg læser Bertel's udtalelser helt isoleret, så kan jeg ikke få dem til at hænge sammen med Vænstre's førte politik

"Hvis enhver kunne nøjes med sit eget, så behøvede vi ingen lov"....og så havde partiformanden aldrig været i nærheden af en bilagssag!

»Grådighed og ambitioner, der går ud over omgivelserne".....og derfor skærer man ned på hjælpen til de svageste/fattigste, så de rige kan spare 400.000 på en ny Porsche?

"Det er ikke andre, der gør os ulykkelige. Det er os selv." Sig det til dem, som er nødt til at gå fra hus og hjem pga. en tåbelig dagpengereform eller det nye kontanthjælpsloft. Fortæl dem, at de selv er ude om, at de er ulykkelige. De skal da sætte pris på den åbne himmel, fuglenes sang og den friske luft. Selvfølgelig skal de det! Det vil han garanteret selv gøre, når han går på pension....med omtrent 50-60.000 skatteyderbetalte danske kroner om måneden. Hykler!

Niels Nielsen, Hans Larsen, Kim Houmøller, Benjamin Bach, Jens Erik Starup og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Tue Romanow

Bertel Haarder er valgt i blandt sine folketingskolleger som den mest respekterede politiker.

Jeg er heller ikke enig med ham politisk - men er det nødvendigt ligefrem at "råbe" skældsord efter ham?

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

December - et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (Død og borte)

Akt XXIII

Herr Sortseer
Så blev det alligevel Jul! Her kommer jeg med træet! Det er næsten for stort, jeg kunne knap få det ind i entréen. Vi kommer nok til at skære lidt i toppen...eller måske i bunden? Ja, hellere i bunden, der er mest fylde...Har De....Nej, men sig mig...Hvorfor sidder De der...i mørke?

Herr Hviidjuul
(...)

Herr Sortseer
Og ilden? Den er gået ud, ser jeg? En kold og udslukt pejs bidrager ikke just til julestemningen. De kunne nu godt have lagt lidt på..gjort Dem lidt umage...Jasper....Sig mig, hvor er Jasper?

Herr Hviidjuul
Død og borte...

Herr Sortseer
Det er jo som man tager det..har De flyttet ham ind i sov...

Herr Hviidjuul
Hvad er Dette?

Herr Sortseer
Åh...Nu forstår jeg..

Herr Hviidjuul
Vil De ikke nok være venlig at forklare mig, hvad dette er?

Herr Sortseer
De har været i mine private gemmer, ser jeg? Var det nu også nødvendigt? Nu er det hele jo ødelagt..sikke en skam!

Herr Hviidjuul
Jeg ledte efter lidt pynt til træet. Selv har jeg ikke noget, så jeg tænkte at De måske...og så fandt jeg dette..bagerst i skabet...Hvad er dette for noget?

Herr Sortseer
Omstændigheder, min kære. Ikke andet end omstændigheder! Gør os nu begge den tjeneste, at glemme alt om det. Læg det til side, og tænk aldrig på det igen. Så går vi sammen ind og pynter træet, og alt kan blive som før...

Herr Hviidjuul
OMSTÆNDIGHEDER?? Sig mig, er De da fuldkommen vanvittig, menneske?! HVAD ER DET HER FOR NOGET?!

Herr Sortseer
Det er en konvolut, min ven. Ikke andet! Det er en konvolut, som De der så hårdt knuger i Deres hånd..en bagatel, virkelig..

Herr Hviidjuul
FRA HENDE!! FRA HENDE!! Adresseret til mig! TIL MIG! Og den har de holdt fra mig! Den har de åbnet, mens jeg...Og Brevet?! HVOR ER BREVET?

Herr Sortseer
Brevet? Det har jeg såmænd brændt...

Herr Hviidjuul
Brændt??!...DE....men jeg...Hvad stod der i det...Hvad har hun skrevet... til mig?

Herr Sortseer
Nej, men kæreste dog! Hvor lavt De dog tænker om mig. Skulle jeg have læst et brev, som ikke var stilet til mig selv? Stukket snuden dybt i Deres sager? Nej, man er vel et anstændigt mennes...

Herr Hviidjuul
HVAD STOD DER I BREVET??

Herr Sortseer
ÅH, fri mig dog for Deres anklagende tonefald! Denne højrøstede patos! Der stod det sædvanlige! Er De så tilfreds? Der stod det sædvanlige ævl, sovset ind i sukrede ord..hun skriver som et barn, hende Deres livs lys..Vidste De det?...Tro..Håb...Kærlighed...Det sædvanlige nonsens!.. Jeg husker det såmænd ikke i detaljer..Det ene er svært at skille fra de andre, jo..

Herr Hviidjuul
De...andre..?

Herr Sortseer
Åh, såmænd..Hun skriver fra tid til anden...Altid det samme...At man dog ikke kan blive fri!

Herr Hviidjuul
Og det har du skjult for mig...Det har du holdt skjult?...Men hvorfor dog...hvorfor har du gjort det...mod mig...?

Herr Sortseer
Ah, pas nu på min ven...tonen...De bevæger Dem på farlig grund...pas nu på!

Herr Hviidjuul
Al denne tid...al denne tid...spildt....mens du...Nej, det er umuligt...du vidste det...hele tiden...

Herr Sortseer
De insisterer? Godt, så lad da maskerne endelig falde! Måske kunne det ikke være anderledes..Sådan som du er..som vi er...som omstændighederne er...

Herr Hvidjuul
...Og jeg...jeg lod det ske...det ser jeg nu...Åh gud, hvordan kunne jeg dog være så blind?...

Herr Sortseer
Nej, Vær nu ikke så hård ved dig selv..Intet sker i denne verden, som ikke var forudbestemt til at ske...det forstår du nok? Enhver ny erkendelse er blot endnu et skridt på vejen mod det endelige forlis..du lægger alt for megen betydning ind i denne, din nyvundne indsigt..I virkeligheden er intet forandret...Alt er præcis som før...skal vi så få pyntet det træ?

Herr Hviidjuul
Hvorfor?! Hvorfor ville du dog gøre det mod mig...Jeg forstår det ikke...jeg forstår det virkelig ikke...

Herr Sortseer
Nej? Du forstår det slet ikke? Måske husker du slet ikke? Hvilken forfærdelig tilstand jeg fandt dig i, dengang...for længe siden...?

Herr Hviidjuul
Jeg var...forladt...jeg...

Herr Sortseer
Smidt væk, var du! Husker du ikke det? Nej, det må gøre for ondt at tænke på, det forstår jeg jo nok...Smerte har du altid haft det svært med, ikke? Et held at jeg kom forbi, og fandt dig der...plejede og passede dig...hjalp dig tilbage til livet...husker du da slet ikke det?

Herr Hviidjuul
...Livet...og det kalder du et liv...selv nu...denne løgn....livet, siger han...

Herr Sortseer
Jeg så jo straks, hvor galt det stod til med dig. Så ganske uforberedt på livets omskiftelighed..dets mere grusomme aspekter...Jeg har skærmet og beskyttet dig, min ven..ikke andet...og her sidder du så foran mig nu...resultatet af alle mine anstrengelser...Ecce Homo!

Herr Hviidjuul
...Det får aldrig ende..

Herr Sortseer
Sludder og vrøvl! Som du dog tager på vej! Døren er lige der. Og den er ikke låst. Der er ingen som holder dig tilbage..mindst af alle jeg! Kast dig dog ud i det! Løb ud og få fyldt posen op, ligesom alle de andre...lev dog lidt, menneske...Hvem ved? Måske møder du hende derude...igen? En dag hvor du mindst venter det? Ja, såmænd...en dag hvor du igen træt og udslukt vandrer viljeløst rundt i det store supermarked..sammen med alle de andre...rækker ud efter endnu en pakke fint hakket kød...så mærker du en hånd...og der står hun! Rækkende ud efter de selv samme sørgelige rester...så ser du endelig lyset igen, min ven. Det er jeg sikker på! Helt sikker! Gå du bare...jeg venter her så længe...

Herr Hviidjuul
Du...venter?....Her...på mig...? Og hvad nu, hvis jeg ikke kommer tilbage?

Herr sortseer
Ha! HAHAHA! Det er skam en risiko, jeg er villig til at løbe! Lyset blænder kun for en tid, min ven...Nej, du kommer tilbage..Du kommer altid tilbage...til mig! Det ser du vel?

Herr Hviidjuul
Det ser jeg...ja...endelig ser jeg det. Det kan vi slet ikke være uenige om...Jeg ser også hvad jeg derfor må gøre...

Herr Sortseer
Næh, men dog...du har også fundet din julegave, ser jeg? Og åbnet den allerede? Den slags sømmer sig ellers ikke for artige drenge, vel? Men nuvel. Gjort er gjort. Hvad synes du om den?

Herr Hviidjuul
Den er nydelig, det må jeg sige..tungere end jeg troede...jeg har aldrig holdt sådan en før...ikke en ægte...Det er en nydelig pistol...tak!

Herr Sortseer
Åh, selv tak! Jeg tænkte straks på dig, da jeg fik øje på den...du trænger til beskyttelse, tænkte jeg...et værn mod ondskab, i disse tider...

Herr Hviidjuul
Tak! Tak for alt, Herr sortseer!....og...Undskyld!

Herr Sortseer
Ha! Du peger den på mig?! HAHAHAHAHAHA!! Vær nu ikke absurd, menneske! Læg den ned...Den er skam ladt...Læg den nu fra dem, inden der sker ulykker...HAHAHAHAHA!

Herr Hviidjuul
Åh, denne evige latter...jeg holder den ikke ud mere...jeg holder dig ikke ud mere! Forstår du ikke det?

Herr Sortseer
Jeg forstår ikke andet, end at du endelig helt har mistet forstanden... Hvilket spild! Det er virkelig en skam! Men jeg kan ikke lade dig skyde mig...det forstår du vel...Ja, hvad skulle det dog nytte...?

Herr Hviidjuul
Tilgiv mig, Herr sortseer...men det er, som du altid siger...i sidste ende har jeg egentlig ikke noget valg...

Herr Sortseer
..Nu tæller jeg til tre, og inden jeg er færdig har du lagt pistolen fra dig! Gå Du hellere ud...ud af døren!...Ellers må jeg tvinge den fra dig...nu er du advaret....Eeen....Tooooo....
...
lyden af håndgemæng...møbler væltes....krus og tallerkner knuses....så et øjeblik - helt stille....
...
*BANG*

Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvis det ikke var en politiker, der sagde disse ord, brokkede I jer nok ikke.
Jeg vil alligevel også brokke mig over dette :
"Hvis vi alle spændte livremmen en lille smule ind og arbej­dede en lille smule mere ..."
Det modsiger alt det andet, liberale Haarder.

Brugerbillede for Benjamin Bach

og glæden ved at vise tillid og forstå andre i stedet for at mistænke dem og være bange for dem

...så er Bertel Haarder sørme også på vej ud af Venstre.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Fortalen til Jyske Lov er ganske rigtig fed, men dækker ikke det fulde menneskelige behov for et samfunds regulering (uden lov). At nøjes med mit eget er ikke nok, der kræves også samarbejde og hjælp til andre. Landsbyfællesskabet var et eksempel herpå. Bertel kunne i en ledig julestund grunde lidt over selvmodsigelsen i Adam Smidths to hovedværker. 1) "The Theory of Moral Sentiments" fra 1759 og 2) "The Welth of Nations" fra 1776.

I 1) er indledningen, jf. Jyske Lov:
"Hvor selvisk mennesket end antages at være, så er der visse principper i dets natur, som gør, at det interesserer sig for andres skæbne og gør deres løkke nødvendig for sig selv ..."

Det er altså ikke nok at nøjes med sit eget, man må også se andre trives og have det godt. Denne moralske erkendelse modsiger 2), der er konkurrence-samfundets bibel.

Brugerbillede for Herman Hansen

"Hvis enhver kunne nøjes med sit eget, behøvede vi ingen lov"

...Spørgsmålet er så lige, hvem der bestemmer, hvad der er sit eget.

Torben Skov og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt Herman Hansen, var det fx. herremandens gods, når det var skabt af fæstebøndernes hoveriarbejde?

Torben Skov, Charlotte Ardal og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jep, hvem har det?
Dybest set er der tale om "bemægtigelse", og derefter "forsvar". Begge begreber indgår i de demokratiske forfatninger med modsat fortegn: "Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå den uden ved lov og kun mod fuld erstatning".

Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen

ad MKN og Herman:

Det er ganske tragikomisk at der findes folk der er fortalere for denne hersens virtuelt/socialt skabte konstruktion ejendomsret ! (som det ses i det samlede øvrige øko- og dyre-rige er ejendomsret overhovedet ikke en nødvendighed for at få et socialt og transaktionelt system til at hænge sammen).

Sammen med ejendomsretten taler de om 'det fri marked', hvorefter de vender totalt på en tallerken og mener, at der skal være en samfundsinstitution indrettet til beskyttelse af deres ejendom og at alle ændringer i disse ejendomsforhold skal defineres som tyveri og straffes hårdt ....
... Følger man logikken og tænker en lille smule filsofisk over dette betyder det, at al ejendom i første omgang er et tyveri !!
... Man kan jo så spørge sig selv, hvorfor dette tyveri ikke skal straffes ?

Vores samfund i dag er desværre gennemsyret af misforståelser og ignorance, når det kommer til forståelse af bl.a. ord, koncepter og ideologier. Et par eksempler

- "Det fri marked" = Kapitalisme & Neo-liberalisme .... NOT

I et frit marked vil al profit blive konkurreret bort og selve grundlaget for eksistensen af kapitalisme falder bort. Den eneste måde kapitalisme kan eksistere på er ved etablering af monopoler og karteller, hvorvidt disse er støttet af staten (fascisme) eller på anden vis er for så vidt underordnet.

Jo mere jeg tænker over konceptet 'frit marked', jo mere synes jeg egentlig det ligner definitionen på anarki. Og dette koncept kan der jo både siges gode og dårlige ting om.

- Liberal = 'personlig frihed' == det ultimative gode ... friheden ..... NOT

Vi er vel alle født og opdraget med denne her fornemmelse af at denne personlige frihed er det vi alle skal stræbe efter ....
Men hvis man tænker lidt over det kommer man frem til følgende:
- Din frihed = En andens tvang

Jo mere man tænker sig om jo mere går det op for en, at frihed ikke nødvendigvis er et positivt fænomen. Faktisk vil jeg vove den påstand, at menneskets sociale tendenser (gruppefølelse, personlige relationer, etc.) langt overstiger de egoistiske tendenser (enhver sin egen lykkes smed), og at det derfor giver mening ikke hele tiden at tale om denne personlige frihed som noget lyksaliggørende.

Herman Hansen, Torsten Jacobsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

... og at det derfor giver mening ikke hele tiden at tale om denne personlige frihed som noget lyksaliggørende.

Endnu en kætter?! Brænd ham på bålet!!

Jeg har af omveje ladet mig fortælle, at den både så forkætrede og tilbedte Marquis De Sade - Donatien Alphonse François de Sade - i den grad vejrede morgenluft under den franske revolution:

Hvis man sådan uden videre kan skille sig af med Guds repræsentant her på jorden - kongen, forstås - og det endda ved bogstaveligt talt at skille det guddommelige hoved fra den guddommelige krop, jamen så måtte en sådan voldshandling vel samtidig indvarsle et opgør med guddommeligheden selv - med Gud - og dermed et opgør med de besynderlige forestillinger, som en sådan afgudsdyrkelse havde indstiftet: Den guddommelige orden, kort sagt, eller som man måske i dag ville udtrykke det: Den småborgerlige morals tyranni.

Sådan tænkte vor kære Markis. Men han blev skuffet. Tiden var endnu ikke moden. "Åbn fængslerne, eller bevis jeres dyd", skreg han til sin samtid, men uden den ønskede effekt. Ikke fordi hans logik fejlede noget, men fordi han ikke levede i en logisk tid. Det gør vi fortsat ikke. Den kære markis blev selv smidt i fængsel (igen), og der fik han lov at rådne op.

"Endnu et skridt, hvis i vil være Republikanere!" , råbte Markisen fra sit fængsel, men folket vendte det døve øre til. Han ville den totale revolution, hvor selv moralen - en moral indstiftet af en nu myrdet gud - blev gjort om. Men tiden var ikke moden. Markisen så ikke, trods sit betydelige klarsyn, at revolutionen var en dans om magten, og ikke andet.

Troen på den personlige frihed er selve bundskruen i det moderne, sekulære demokrati. Løsnes først den, falder hele lortet sammen...I et kaos, hvor man ikke kan skelne helgener, bødler, forbrydere og ofre fra hinanden..."Endnu et skridt, hvis i vil være Republikanere...."

Så hold venligst dine kætterske tanker for dig selv, Mikael Velschow-Rasmussen! Du forstyrrer anstændige menneskers søvn! Meget kan tilgives, men ikke dette!

Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen

Ad Torsten J.:

Jeg formoder, at du er ironisk med dine kommentarer angående mine teser - (men jeg kan jo ikke være helt sikker).
(Nok også baseret på, at jeg som regel er temmelig enig i det du skriver i dette forum).
En 'like' under min kommentar eller lignende ville vel tydeliggøre det for en dompap som mig :-)

Det er vel fint at sidestille mit postulat med noget om religion og dennes indførelse af diverse vildledte moral kodekser.
Men jeg mener egentlig ikke at jeg behøver institutionaliseret religion (=Magt hierarkier) som modpol til min tese. (til forskel fra personlig tro/religion udfra et perspektiv om at menneskearten homo sapiens simpelthen behøver en eller anden form for mening). jeg har ikke personligt noget imod tro som sådan - og vakler stadig mellem atheisme og agnosticisme, men mener ikke, at det er relevant for diskussionen angående de begreber/konstruktioner jeg omtaler.

Hvis vi kigger på de sidste 40-50 års forskning indenfor sociologi, psykologi, etc. ser det ud til at mennesket i langt højere grad er empatisk og gruppe- og fællesskabs søgende end egoistisk og pengegrisk - som jo er den idiotiske propaganda vi er blevet stopfodret med i mere end min levetid (50 år).

Og de altid positive omtaler om bl.a.; ejendomsret, det fri marked og personlig frihed man altid skal høre på ville ikke tage skade af at få en kritisk gennemgang med tættekammen :-)

-> Mennesket ønsker dybest set ikke personlig frihed, men derimod personlige relationer og fællesskab !

-> 'Det fri marked' er noget opblæst nonsens og findes i øvrigt ikke ! (der findes ingen eksempler på pengeøkonomiske markeder, hvor transparens og symmetri er forekommet (at det derimod forekommer hele tiden i det vi kalder den alternative økonomi; familien, foreninger, etc. er så en anden sag - men igen; disse 'markeder' er jo kendetegnet ved en høj grad af fællesskab og deling).

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Mikael Velschow-Rasmussen,

Ironi er en af mine laster, desværre. Dette sagt helt uden ironi, forøvrigt. Mere som en sørgmodig konstatering af tingenes faktiske tilstand. Jeg er et barn af min tid. En anbefaling af din tidligere kommentar er hermed leveret, som et plaster på såret :).

Samtidig må jeg indrømme at min kommentar var 'kryptisk med vilje' - endnu en last i fri udfoldelse, kan man sige - så at du til dels misforstår min pointe (for det gør du) er min fejl alene. En fejl jeg nu vil forsøge at rette op på:

"Endnu et skridt, hvis i vil være Republikanere!". Med det udsagn forsøger jeg egentlig blot at sige, at du efter min mening er på rette spor, men at du i din tanke ikke graver dybt nok efter ondets rod. Og fordi du ikke gør det, ender du efter min mening i en beklagelig selvmodsigelse:

På den ene side hævder du (efter min mening med rette), at mennesket af natur - et farligt ord, bevares - er et socialt væsen, som vægter fællesskab højere end personlig tilfredsstillelse alene.

På den anden side synes du at medgive, at vi lever i et samfund og i en kultur, hvor denne naturlige disposition ikke kommer tydeligt til udtryk.

Det ligner jo et paradoks: Empatiske og sociale væsner opbygger i fællesskab og frihed et samfundssystem, hvor abstrakte begreber og forteelser, så som 'ejendomsret', 'personlig frihed', 'penge' og 'karriere' helt synes at have erobret og udfyldt disse væseners fantasi.

Hvordan kan det dog gå til? Der mangler et eller andet i din ligning, forekommer det mig. Derfor, "Endnu et skridt, hvis du vil være Republikaner!"

Jeg sigter her til troen på menneskets frie vilje. Det selvsamme spøgelse i maskinen, som vor kære Markis jo heller ikke kunne uddrive af sin samtid. Tror man på menneskets frie vilje - i absolut forstand - er fortællingen i hjertet af den småborgerlige moral fuldstændig konsistent, og følgelig lever vi i den bedste af alle verdener: Hvor det gode godt nok fortsat hjemsøges af det onde, men hvor netop dette skel mellem ondt og godt ikke kan drages i tvivl. "Vi, De Retfærdige!".

Tillader man sig derimod at stille spørgsmålstegn ved denne menneskets frie vilje, så begynder hele fundamentet at skride. Ikke mindst forestillinger knyttet til begreber som uskyld og skyld, skam og stolthed, ret og pligt, udfordres ganske betydeligt hvis man sådan begynder at tænke kætterske tanker.

Læg hertil, at der (så vidt jeg er orienteret) ikke findes et intellektuelt tilfredsstillende argument for den frie viljes eksistens. Ikke for den form for fri vilje, som vi tror på, og som stort set alle værdidomme i de menneskelige samfund bygger på.

Når man så langt, står dårekisten parat, og når låget lukkes, kan man så med den salig Markis råbe nok så meget man lyster:

"Endnu et skridt, hvis i vil være Republikanere"!

Tiden er endnu ikke moden...

Niels Nielsen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen

Tak til Torsten J. !

Jeg har før rost kommentatorer og Informations debat forum ...
Dette så hermed være gjort igen.

Jeg synes stadig Informations artikler heldigvis kan oplyse mig forholdsvis fornuftigt om et eller andet i det mindste et par gange om ugen. Men den helt store gevinst er altså kommentar sporet.

I håbet om et bedre 2016.