Læsetid: 1 min.

Det gode liv - Haifaa Awad

Den syriskfødte læge Haifaa Awad håber, at det nye år kan forstærke de gode og solidariske tendenser, som hun har iagttaget et vække af i 2015
Den syriskfødte læge Haifaa Awad håber, at det nye år kan forstærke de gode og solidariske tendenser, som hun har iagttaget et vække af i 2015
Kultur
13. december 2015

– Hvad er det gode liv for dig?

»Det gode liv for mig handler om at træffe det gode eksistentielle valg i tilværelsen. Det valg, der giver mening på et større plan end blot i den private sfære. Jeg er et aktivistisk menneske, som mener, at vi alle kan være med til at skubbe samfundet i en mere solidarisk og inkluderende retning, hvis vi hver især træffer valget om at engagere os i det daglige. Det koster ikke meget at møde en flygtningefamilie eller være frivillig i varmestuer. Vi lever i et privilegeret demokrati, som bl.a. syriske unge døde i kampen for, og vi må aldrig tage vores demokrati for givet. Vi må vælge at engagere os i demokratiet og udvikle det – også for dem, som ikke selv kan være med.«

– Hvilke barrierer er der, for at vi kan leve et godt liv?

»Der er et utroligt fokus på individet i vores samfund. På alle parametre handler det mest om individets lykkemaksimering. Det er i og for sig ikke forkert at stræbe efter den seje bil eller den succesfulde karriere, men hvis det er det eneste, livet centrerer sig om, kan det blive et fattigt liv. Senest har jeg faktisk iagttaget, hvor velvillige danskerne har været i at forene sig i civilsamfundet og tage imod flygtninge. Det spreder gode ringe.«

– Hvordan kan vi nærme os det gode liv i 2016?

»Jeg håber, at det nye år kan forstærke de gode og solidariske tendenser, som vi har oplevet et vække af i 2015. Vi kan nærme os det gode samfund, når vi solidarisk står sammen, for at alle har muligheden for at leve det gode liv. Jeg tror også på, at solidaritet må række ud internationalt, især når vi nu står over for flygtninge fra andre verdensdele.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

December - et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (Udstoppet, med julesløjfe om halsen, gevir af plys på hovedet, og rudolf-rød næse)

Akt XIII

Herr Hviidjuul
Sådan der. Så blev julen sgu ringet ind.

Hunden Jasper
(...)

Herr Hviidjuul
Op med humøret, Jasper. Se nu hvor fin, du er blevet. Og jeg har en overraskelse til dig. Værsågod, gamle dreng. Fra mig til dig.

Hunden Jasper
(...)

Herr Hviidjuul
Hvad er den af? Ikke så meget som et lille bjæf, som tak? Nu ikke så utaknemmelig! Det er en prima okseknogle, den. Hentet hos slagteren i dag! Den slags rynker man ikke på næsen af! Ser du ikke, hvordan der stadig er kød og marv at mæske sig med? Nu ikke så genert, lille ven. Sæt du bare tænderne i. Du må godt!

Hunden Jasper
(...)

Herr Hviidjuul
Jamen gud fri mig vel, da. Du trænger vist til en lille tår af fars pullimut? Her skal du se...Sådan... meget bedre. Jeg tager sgu også selv en tår. Aaaahhh...En lille hjertestyrker, du ved? Skal der være fest, så lad der være fest! Det er mit motto. En tår mere, min ven? Værsgo...ups, nej det var for meget...det klistrer i pelsen, hvad du gamle?...Så, det var bedre...meget bedre..og nu: Musik!

Hunden Jasper
(...)

Herr Hvidjuul
Hvabehar? Han er ikke helt ueffen, ham Parker, hva? Bird, kaldte de ham – vidste du det – nå, det vidste du godt? Men bliv du bare liggende, hvis du da kan nænne det. Her er tale om en fugl, som ingen kan fange..uhhh..Ornithology, du! Babapbapabapbadaahh.. Hva giver du mig? Den slags kan man sgu ikke lære om på universitetet, det er livets rytme, du....Yardbird spreading his wings...Ahh, næsten ikke mere pullimut...skandale! Hvad siger du? Der er en flaske mere i fryseren? Ahh, det er cool, du gamle..Cool Blues!! Ny hygger vi, hvad? Det gode liv...for fulde gardiner! Kom nu, for helvede!

Hunden Jasper
(...)

Herr Hviidjuul
Ude af træning? Også jeg, du gamle. Også jeg! Vi trænger til at få rørt os lidt, få lidt liv i de gamle klude igen! Vi trænger...Hør, hvad er dog det for et forfærdeligt spektakel deroppe fra? Hos overboen? Som de dog banker...Nogle mennesker har ingen skam i livet...Ingen pli...”VI PRØVER AT HØRE MUSIK HERNEDE!!!”...Utroligt...Nå, jeg skruer op, så kan vi måske få lov at leve lidt?

Hunden Jasper
(...)

Herr Hviidjuul
Sådan der! Op på hesten igen. Det er det, som jeg altid har sagt! Det handler ikke om faldet. Det handler om hvordan man rejser sig op igen...Viljens magt! Hjertets styrke! Sådan skilles fårene fra ulvene, ikke? Eller er det bukkene? Fanden tage det, du ved hvad jeg mener...Jeg er sgu vist blevet lidt fuld...Rillike Rallike, ikke? Hva’? Ja, det sagde hun sgu også igår! Hva? AhHAHAHA!

Hunden Jasper
(...)

Herr Hviidjuul
Åh, til helvede med dig, gamle lyseslukker! Lev dog lidt! Det er vel det vi kæmper for, i sidste ende, ikke? Så godt har man det sgu ikke alle steder, vel? Så nyd det dog lidt, gamle dreng! Lad os leve...leve for dem, der aldrig fik chancen. Det skylder vi dem sguda trods alt, ikke? Hvad ellers? Skulle vi sidde her og flæbe ned i koppen? Hvad skulle det dog nytte? Nej, nu danser vi! Dans for helvede, køter! Natten er snart til ende, og en ny dag truer! Så dans med mig, for satan, inden det hele er forbi! Se mig, Mor! Jeg flyver! Op på de højeste tinder... Hvorfra han skal komme at dømme de levende, og de døde! Hvad siger han? Livstid? Det var satans! Han er hård i filten, hvad? Her gives ikke ved dørene! Ingen pardon! Nå, det kræver en flaske mere...Det kan vi vel ikke være uenige om?

Hunden Jasper
(...)

Herr Hviidjuul
Åh, til helvede med det...Til helvede med dig, til helvede med det hele! Det går jo nok, alligevel..Det gør det altid...Skål du gamle...og glædelig jul!!

Torsten Jacobsen

AKT XIII - Fraklip:

Lacrimosa dies illa
Qua resurget ex favilla
Judicandus homo reus.
Huic ergo parce, Deus:
Pie Jesu Domine,
Dona eis requiem.

https://www.youtube.com/watch?v=xacflWZig8c