Læsetid 1 min.

Det gode liv - Josefine Klougart

I 2016 skal vi insistere på, at vi vil have højere til loftet – alle andre steder end i vores private bolig, mener Josefine Klougart
I en tid med terrorfrygt, konflikter og krig kan det gode liv føles langt væk. I årets julekalender spørger vi 24 personer, hvad det gode liv er.Hver dag frem til jul vil en låge blive åbnet i avisen og på information.dk, hvor du kan læse alle afsnit.

I en tid med terrorfrygt, konflikter og krig kan det gode liv føles langt væk. I årets julekalender spørger vi 24 personer, hvad det gode liv er.

Hver dag frem til jul vil en låge blive åbnet i avisen og på information.dk, hvor du kan læse alle afsnit.

22. december 2015

– Hvad er det gode liv for dig?

»Morgensol over Knebel Vig. At falde på vej ned ad trapperne og ikke slå sig, men bare se helt latterlig ud. Tåge over voldene en eftermiddag i oktober. Uforudset skønhed. Stille gåture med nogen, man håber, man har resten at sit liv til at tale med. At prøve på at nærme sig noget. Det at gøre sig umage. Det at opdage noget nyt, en alder for eksempel, i sit eget ansigt og forfærdes og vokse og overleve også det. Tryllesugerør, der får mælk til at smage af jordbær. Det at erfare, at noget, man troede, man kendte, alligevel var fremmed. Syrenbuskene bagerst i haven. Det at opdage at det, man troede, var fremmed, ikke var det alligevel. Varme fliser under fødderne i maj. Det at forandres i mødet med noget andet.«

– Hvilke barrierer er der, for at vi kan leve et godt liv?

»Blandt andre den, at vi tror, man kan tale om den slags abstrakt og helt løsrevet fra det konkrete. Man kan begå mange fejltagelser, når man er i abstraktionen. Kroppen er vigtig, den menneskelige stemme, den menneskelige skala er det. Og så det at vi ikke altid ønsker at bevæge os som mennesker. At vi ikke orker at erkende noget nyt, fordi vi tror, vi har erkendt nok til et helt liv, tror, vi kender sangen udenad, og ved, hvordan den ender.«

– Hvordan kan vi nærme os det gode liv i 2016?

»Ved at bage en større kage og dele den med flere end i 2015. At insistere på, at vi vil have lidt højere til loftet: i vores venskaber og familier og samfund (ja, alle andre steder end i vores private bolig). Ved at minde os selv om, hvor dyrt det er ikke at være ødsel med sig selv. Tale mere om det, der betyder noget. Rykke stolen tilbage, rejse os op og udvide kredsen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

December - et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet)

Akt XXII

Herr Hviidjuul
Kommer jeg for sent? Er jeg gået glip af det hele?

Herr Sortseer
De gik glip af den glimrende frokost, jeg stillede Dem i udsigt i morges. Det er det hele. Men da De ikke var her, så måtte jeg jo spise lidt mere selv. Held i uheld, som jeg ser det...

Herr Hviidjuul
Åh, Det må De altså meget undskylde. Jeg gik en tur, og glemte helt tiden. Sandt at sige var mit ur gået i stå, så...

Herr Sortseer
Held i uheld, som sagt! Jeg har rigtig smovset! De behøver altså ikke undskylde. Faktisk er jeg jo på en måde Dem tak skyldig, ikke?

Herr Hviidjuul
De er alt for generøs. Men det er nu sjovt som tingene ændrer sig, ikke? For ikke så mange dage siden, ville De være eksploderet hvis jeg sådan lod Dem sidde alene tilbage. Og nu, ikke en mislyd. Det er meget bedre sådan, synes De ikke? Mere roligt...civiliseret...

Herr Sortseer
Nu, hvor vi har dannet fælles front, mener De? Ja, jeg må indrømme at de sidste par dage har været behagelige. Det er nu bedre at komme godt ud af det med hinanden, ikke sandt? I stedet for al det mundhuggeri, kævl og strid! De har forandret Dem, Herr Hviidjuul! Og det til det bedre. Eller også er det jeg selv, som langsomt slides mere rund i Deres selskab? Bedre er det i hvert fald, det er er sikkert og vist. Men sig mig..Hvor har De været? Jeg troede ikke De agtede at begive Dem ud mere? Så meget lod De mig da forstå, forleden?

Herr Hviidjuul
Ak, Det er sandt! Men så her til morgen følte jeg alligevel en trang til at få rørt mig lidt. Så jeg besluttede mig for en rask spadseretur, inden frokost. Men vil De tro det? Da jeg først kom ned på gaden, ja så anede jeg ikke hvor jeg skulle gå hen. Jeg anede vitterligt ikke mine levende råd! Så jeg begyndte blot at gå, ned ad gaden, helt uden tanke. Og da jeg endelig stoppede op, og besluttede mig for at gå hjem igen..ja, så anede jeg knap nok hvor jeg var..

Herr Sortseer
Jamen dog. Måske er De altså bedst tjent med for fremtiden at holde Dem her ved ilden. Sammen med mig...og Jasper, selvfølgelig? De udsætter Dem jo for en vis risiko, menneske, hvis De sådan tumler konfus rundt i gaderne. Og samtidig gik De som sagt glip af en særdeles mættende frokost!

Herr Hviidjuul
Jeg tror det næsten! Er der forøvrigt nogle rester tilbage?

Herr Sortseer
En smule pølse, og lidt sildesalat. Det er det hele. Jeg ventede virkelig længe på Dem.Lige så længe som jeg fandt det anstændigt! Men til sidst måtte jeg jo gå ombord i retterne. Det forstår De vel? Hvorfor skulle vi dog begge gå sultne? Det ville ikke tjene noget formål!

Herr Hviidjuul
Nej, tænk ikke mere på det! De må ikke føle dårlig samvittighed. Fejlen er min alene, det giver sig selv. Det skal De ikke tænke mere på! Jeg insisterer!

Herr Sortseer
He, jamen så er De ikke alene! Næh, De er skam i godt selskab! Josefine Klougart insisterer skam også!

Herr Hviidjuul
Gør hun det? På hvad dog?

Herr Sortseer
På at der skal være højere til loftet, såmænd. En metafor, naturligvis. Hun sigter til det åndelige klima, her til lands..

Herr Hviidjuul
Jamen det var da ualmindeligt anstændigt gjort af hende. Sådan at insistere på den måde!

Herr Sortseer
Ja, det må man sige. Og hun er jo ikke alene. Nej, tænk De blot tilbage på denne December. Hun er bestemt ikke den første, som insisterer på større anstændighed!

Herr Hviidjuul
Et gennemgående tema, ikke sandt? Og særdeles prisværdigt! Det er den slags høje tanker, som skønånder gør sig. Derfor er de værd at lytte til!

Herr Sortseer
Utvivlsomt. Men jeg får nu lyst til at delagtiggøre dem i en af mine egne tanker. Skøn er den ikke, og jeg gør jo ikke krav på at besidde nogen ånd af betydning. Alligevel tænker jeg, og det jeg i dag har tænkt, er dette: Jeg tror ikke at Josefine Klougart – eller nogen af de andre, for den sags skyld – har sig selv i tankerne, når de sådan insisterer på større anstændighed!

Herr Hviidjuul
Det tror De ikke?

Herr Sortseer
Nej! Det tror jeg ikke. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at jeg ved det ikke er tilfældet..Lidt kender selv en kælderånd som jeg trods alt til mennesket, ikke sandt? Så mærk Dem kun trygt mine ord!

Herr Hviidjuul
Så det er vi andre, som må udvise større anstændighed? Vi andre, som må ændre kurs? Det insisteres der på?

Herr Sortseer
Selvfølgelig! Er det ikke indlysende? Sig mig, hvad tror De Josefine Klougart vil gøre i 2016?

Herr Hviidjuul
Det ved jeg virkelig ikke...Det samme som de sidste år, sikkert? Skrive? Måske udgive en ny bog? Måske belønnes hun endda endelig med Nordisk Råds Litteraturpris? Det ville være velfortjent. Hun har gjort sig så stor umage!

Herr Sortseer
Det har hun! Og så kunne hun jo passende tage prisen med sig ud til Knebel Vig! Ja, hvis hun da ikke kommer for skade at tabe den ned af trapperne først. Det ville være en skandale! Nej, med sig til Knebel Vig kan hun tage den, og så løfte den insisterende op i morgensolens lys...Ser De det for Dem? Et bjergtagende billede! Hun kunne løfte den insisterende op i morgensolens lys, så guderne og alverden kan se! Se at det der var, var godt! Højere mod loftet kommer man næppe...Ikke i denne verden...i dette liv! Og livet – det må leves – det ser man klarest i morgenrøden! Med omhu og flid! Gør man sig blot umage, så står himmerigets porte altid åbne..Det ved alle skønånder! Og det bud bringer de kun alt for gerne med sig ned fra tinderne, igen og igen! Ned til os – de ventende masser – som med smerte i sjælen og himmelvendte øjne håber på godt nyt. Nej, insisterer på godt nyt!

Herr Hviidjuul
Et nådens bud?

Herr Sortseer
Nådesløst er det i hvert fald, hvis man ikke har blik for omstændigheder! Og morgensolen blænder, derude ved Knebel Vig. Solen brænder al tanke væk!

Herr Hvidjuul
Det lyder ikke rart?

Herr Sortseer
Det kommer an på hvem man er! Bøddel eller offer? Får eller Ulv?

Herr Hviidjuul
Men hvad med Dem selv, Herr Sortseer? De taler altid i tåger, og som Josefine jo siger, så kan man nemt begå fejltagelser, når man er i abstraktionen. De bliver nødt til at svare mig helt konkret: Hvad har De selv tænkt Dem at gøre anderledes? Hvad vil De bidrage med? Sådan helt konkret? Hvad kan jeg bidrage med?

Herr Sortseer
Det skal jeg sige Dem, min ven! I morgen vil jeg følge vore noble skønånders eksempel, og gå ud og købe et juletræ! Så kan vi pynte det sammen!

Herr Hviidjuul
Et juletræ? De? Hvad skal det dog hjælpe?

Herr Sortseer
Ikke det fjerneste! Det ser De vel?

Herr Hviidjuul
Men det er jo...meningsløst?

Herr Sortseer
Det kan vi ikke være uenige om!