Læsetid 1 min.

Det gode liv - Kim Leine

Frygt opstår, fordi vi elsker noget så højt, at vi er bange for at miste det. Men vi må acceptere altings ret til at forandre sig, siger Kim Leine
Frygt opstår, fordi vi elsker noget så højt, at vi er bange for at miste det. Men vi må acceptere altings ret til at forandre sig, siger Kim Leine
15. december 2015

– Hvad er det gode liv for dig?

»For mig personligt er det, når jeg er i stand til at balancere arbejde med frihed, begær med moral, kreativitet med et borgerligt liv, isolation med et socialt liv, stilstand med bevægelse. I det hele taget synes jeg, det svære her i livet er at opnå den ideelle balance mellem tingene. Det er det samme i større sammenhænge: Balancen mellem ønsket om vækst og hensynet til planeten, vi lever på, mellem hensynet til individet og samfundet, tilgode­seelsen af både den stærke, visionære ener og den svage, og til de danske værdier og de værdier, som andre kulturer repræsenterer.«

– Hvilke barrierer er der, for at vi kan leve et godt liv?

»Frygt er nok den største hindring. Frygt stammer fra noget positivt, f.eks. kærligheden til ens kultur. For når jeg elsker noget, frygter jeg selvfølgelig at miste det – måske så meget, at jeg klamrer mig til det. Dermed forvandler kærligheden sig til fjendtlighed over for det, jeg opfatter som et angreb på det elskede. Så opstiller jeg dogmer om, hvad dette elskede er, og især hvad det ikke er. Det kan være både min egen danskhed eller den kultur, andre har hertil som indvandrere. Begge sider besidder potentialet for frygt. I hælene på frygten kommer hadet, efter hadet dæmonisering fulgt af mere had, og så er spiralen i gang. Men hvis jeg virkelig elsker noget, bør jeg også respektere dets ret til at forandre sig og udvikle sig. Det gælder også den partner, jeg vælger at leve sammen med, mine børn, mine venner. Det, jeg elsker, står ikke stille, og det gør jeg heller ikke selv.«   

– Hvordan kan vi nærme os et godt liv i 2016?

»Ved at forsøge at skabe balance i os selv, og derefter en balance mellem jeg’et og de andre. Og ved at overvinde vores frygt for, at det, vi elsker, forandrer sig. For det har det altid gjort, og det vil det blive ved med at gøre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

December - et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet, men igen fin og ren)

Akt XV

Herr Hviidjuul
Hvor er det dog et gråt og trist vejr, i dag.

Herr Sortseer
Det er det. I det mindste ved første øjekast. Gråt i gråt. Men der er dog nuancer, ikke sandt? Selv det tungeste skydække rummer et mægtigt farvespil, hvis blot man tager sig tid til at se efter. Det plejer De da vist forøvrigt selv at have øje for? Som jeg gik hjemad, med gamle Jasper under armen, da tænkte jeg netop ved mig selv: Hvilket tableau!

Herr Hviidjuul
Ikke i dag, jeg beder Dem. Jeg er ikke i humør til det.

Herr Sortseer
Om forladelse. Jeg prøver blot at muntre Dem lidt op. De burde selv gå lidt ud! Pleje Deres forbindelser? en rask tur gennem parken? Man ved aldrig, hvad man så får at se.

Herr Hviidjuul
Gråt i Gråt. Det er, hvad man får at se. Nej, jeg tror ikke jeg vil gå ud mere..

Herr Sortseer
Det er da kun hvis De går og stirrer ned i asfalten...Nå, det er måske for det bedste. De er endnu ikke helt Dem selv, det ser jeg jo. Bliv De blot lidt her i varmen, sammen med mig. Og med Jasper. Se ham blot! God som ny!

Herr Hviidjuul
Det gik hurtigt med den rens?

Herr Sortseer
Åh, ja! Jeg har mine forbindelser. En gammel ven, faktisk. De kender ham vist også? De faste kunder kommer foran i køen! Sådan sikrer man sig, at De kommer igen. Det taler man ganske vist ikke højt om, men sådan er det. Sådan har det sikkert altid været, hvor man bedriver forretninger.

Herr Hviidjuul
Måske. Hvad har De der?

Herr Sortseer
Jeg fornam jo nok, at De er lidt i kælderen i dag, så at sige. At skyerne hænger vel lavt. Så jeg har taget lidt solskin med til Dem. En lille flaske Genever, såmænd. 220 kroner, kostede den mig...alt bliver så dyrt...men så er der også tale om prima kvalitet. Deres foretrukne, hvis jeg ikke husker galt?

Herr Hviidjuul
Er det Deres løsning? Ser De da ikke, at det snarere er roden til..

Herr Sortseer
Nej, det er Deres løsning. De er faldet, min ven. Deres humør er som gået durk gennem gulvbrædderne, og nu må vi have Dem på højkant igen. Man må rejse sig ved det træ, man er faldet. Det ved De vel? Og i den proces må de fleste støtte sig lidt til stammen, det er der ingen skam i. Her har De et glas. Se blot hvor farverne spiller i den gyldne væske. Ned med den..Sådan ja!

Herr Hviidjuul
Ahh...Et enkelt lille glas kan vel ikke skade..Men stil nu flasken væk, inden der sker ulykker.

Herr Sortseer
Ja Ja, jeg stiller den helt herovre...på hylden...så..er den nærmest borte. Ude af øje, ude af sind.

Herr Hviidjuul
mmm..Den varmer nu godt! Måske er det hele helt i sin orden? Den buldrende pejs, godt selskab, måske en god bog, eller et stykke musik? Hvad behøver vi mere? Var det ikke det, som Hella sagde? Det gode liv! Fjernt fra verdens larm!

Herr Sortseer
Sådan skal det lyde! De har det allerede bedre..Et glas mere?...Ja, sandt at sige er der forskrækkeligt meget larm derude, i disse dage. Man må frygte det værste...Hvis man da ikke forstår at gøre sig både blind og døv.

Herr Hviidjuul
Jeg er træt af frygten, Herr Sortseer. Den ligesom omslutter mig...maler mig op i et hjørne..Jeg vil så gerne være modig...fri for den...men hver gang jeg vender mig for at møde den...for at udfordre den...så opløses den..bliver diffus..forsvinder mellem fingrene på mig..Forstår De hvad jeg mener?

Herr Sortseer
Jeg forstår altid hvad De mener! Det er en af fordelene ved et langt bekendtskab. De søger altså frygten.For at overvinde den en gang for alle, ikke sandt? Kvæle den, med deres bare næver. Et prisværdigt initiativ, såre menneskeligt. Men, kære ven, De søger den jo det helt forkerte sted. Det er det, som Kim Leine fortæller os, ikke?

Herr Hviidjuul
At kærligheden er frygtens udspring? At de to er forbundne, og at intet kan skille dem ad? At vil man kvæle frygten, må man...Nej, hvis De forsøger at muntre mig op, så lykkes De meget dårligt med det.

Herr Sortseer
Nu skal De ikke dømme for tidligt om resultatet af mine anstrengelser...se, nu stiller jeg flasken her på bordet..så behøver vi ikke rejse os hele tiden...Nej, min kære. De misforstår helt hvad Kim Leine siger. Han påpeger jo blot, at frygten ikke har nogen genstand, ikke sandt? At dens kilde ikke skal søges i det ydre, men i det indre. Derfor finder De intet, når De vender Dem for at se den i øjnene...med mindre De da står foran et spejl, He!

Herr Hviidjuul
Den udlægning gør ikke just mit humør bedre..

Herr Sortseer
Nej, muligvis ikke. Men De kan dog ikke forlange, at jeg skal gøre vold på det, som er, blot for at imødekomme Deres følsomme gemyt? Dertil har jeg for stor respekt for Dem, husker de nok? Vil man leve uden frygt, i det mindste tilnærmelsesvist, må man først og fremmest acceptere verden, som den er. Det forstår De vel?

Herr Hviidjuul
Nej, det forstår jeg ikke. Det tror jeg aldrig, jeg kommer til at forstå. Ikke rigtigt..Ikke med hjertet..

Herr Sortseer
I så fald er De fortabt. Men bare rolig. De vil i det mindste så ikke være alene. Desuden har jeg større tiltro til Dem end som så, Herr Hviidjuul. Alting forandrer sig jo. Hele tiden. Det er verdens gestalt. Selv Deres refleksion, der i spejlet. Døm ikke om resultatet, før end kampen er forbi!

Herr Hviidjuul
Jeg ved ikke...Det forekommer mig, at jeg er håbløst bagud på point...

Herr Sortseer
Det kan vi ikke være uenige om!