Læsetid 1 min.

Det gode liv – Lykke Friis

Forudsætningen for det gode liv er ifølge Lykke Friis frihed. Og flygtningekrisen presser os på vores frihedsidealer, for hvad mener vi egentlig med de flotte erklæringer?
Forudsætningen for det gode liv er ifølge Lykke Friis frihed. Og flygtningekrisen presser os på vores frihedsidealer, for hvad mener vi egentlig med de flotte erklæringer?
21. december 2015

– Hvad er det gode liv for dig?

»Det altafgørende for det gode liv er frihed. Spørg bare de mange mennesker, der måtte vokse op bag jerntæppet og hverken havde ytringsfrihed eller frihed til at realisere deres drømme. For ikke at nævne friheden til at besøge vennen eller onklen i Vesteuropa. At friheden er forudsætningen for det gode liv slog mig igen, da jeg i oktober var i Tyskland for at fejre genforeningen. I den forbindelse genlæste jeg grænsevagten Harald Jägers bog – ham, der åbnede Muren i 1989 uden at have fået en ordre oppefra. Han lagde vægt på den del af friheden, der knytter sig til rejsefrihed. For mig er den ultimative frihed at kunne rejse et sted hen uden at skulle fortælle nogen, hvor jeg tager hen.«

– Hvilke barrierer er der for, at vi kan leve et godt liv?

»I Europas tilfælde: At vi tager friheden for givet og passivt ser til, mens den langsomt, men sikkert forsvinder. Jeg læste på universitetet i de glade 1989-dage. Dengang var det kutyme at slå fast, at historien var død, og at vi var gået ind i en ny demokratisk guldalder. Og så spol lige frem til 2015: Ikke alene er Krim pludselig en del af Rusland, og frihedsrettighederne er på retur i en del af Central- og Østeuropa. Men vi oplever også pludselig, at man ikke i frihed kan sidde på en cambodjansk restaurant i Paris, gå til koncert eller tage til fodboldkamp på stadion.«

– Hvordan kan vi nærme os det gode liv i 2016?

»Først og fremmest må vi erkende, at 1989-dagene er forbi. Gør vi ikke det, risikerer vi for alvor, at den kommende generation vil opleve mindre frihed. I min bog må Europa fortsat lægge pres på Rusland. Det er og bliver uacceptabelt, at selvbestemmelsen knægtes, og at grænser er blevet ændret med magt. For det andet skal vi finde den rette balance i terrorkampen. For det tredje er der flygtningekrisen. Den kommer i dén grad til at afgøre, hvilket Europa vi får, og presser os til at blive skarpe på vores frihedsidealer og værdier i Europa. Hvad mener vi egentlig med de flotte erklæringer, og hvem gælder de egentlig for? Så der bliver rigeligt at rive i i 2016.           

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

December - et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet)

Akt XXI

Herr Sortseer
Hvordan har De det?

Herr Hviidjuul
Jeg har det udmærket, tak!

Herr Sortseer
Og Jasper?

Herr Hviidjuul
Ingen forandring...Han sover vist bare.

Herr Sortseer
Det er godt.

Herr Hviidjuul
Ja, det er det.

Herr Sortseer
Lykke Friis har det vist også godt.

Herr Hviidjuul
Det må man formode, ja.

Herr Sortseer
Det er godt.

Herr Hviidjuul
Ja, det er det.

Herr Sortseer
Selvfølgelig kan det altid blive bedre. Men for nu er det godt nok!

Herr Hviidjuul
Det er det.

Herr Sortseer
(...)

Herr Hviidjuul
Herr Sortseer, jeg vil gerne sige Dem tak!

Herr Sortseer
Hvorfor nu det?

Herr Hviidjuul
Ja, fordi...For alt hvad De har gjort for mig...

Herr Sortseer
Virkelig? Åh, det er nu ikke noget at tale om. Selv tak, min ven.

Herr Hviidjuul
Og når jeg tænker på alle de forfærdelige ting, jeg har sagt Dem...min opførsel...ja, jeg bliver helt flov..

Herr Sortseer
Men helt uden grund! De har ikke noget at skamme Dem over. Og jeg, for mit vedkommende...Jeg har blot gjort min pligt, som jeg ser den. Det er det hele. Der er skam ikke noget at takke for. Hvem ville ikke have gjort det samme – i mit sted?

Herr Hviidjuul
Måske...

Herr Sortseer
De er et menneske, Herr Hviidjuul, hverken mere eller mindre. Deres følelser får til tider overtaget, det er som det skal være. Følgelig ser De til tider ikke klart. Skulle jeg da vende ryggen til Dem af den grund? Nej, det ville klæde mig dårligt..

Herr Hviidjuul
De har ret. Nogle gange føler jeg blot...men så alligevel ikke...Jeg bliver til tider forvirret..forstyrret...

Herr Sortseer
Alt i sin orden, min herre. Omstændighederne spiller Dem et puds, ikke andet. Lærer De først til fulde at acceptere omstændighederne, så vil De finde fred!

Herr Hviidjuul
Jeg tror jeg begynder at forstå...Takket være Dem!

Herr Sortseer
Nej, men nu bliver jeg jo snart helt forlegen. Denne hyldestsang..Er De sikker på, at De er helt vel?

Herr Hviidjuul
Det er jeg næsten sikker på. Man går så let vild...derude i mørket..

Herr Sortseer
Det er det værste, som kan overgå et menneske, ved De nok?

Herr Hvidjuul
Hvilket?...Døden?

Herr Sortseer
Døden? Nej, men kæreste ven dog. Nej, vær nu ikke så naiv. Døden er der ingen grund til at frygte. Når den kommer...og det gør den...med absolut sikkerhed - Det ser De vel? - blot ved man ikke hvornår...aldrig hvornår... Nej, døden er der ingen grund til at frygte..For nogle kommer den skam som en udfrielse, mens andre tages mere på sengen. Men for langt de fleste er der ikke tale om nogen større ændring i tingenes tilstand..Blot er det sidste ord så sagt, det er det hele...og mon ikke det er derfor døden, for de fleste, virker så...uoverskuelig?...Tanken om ikke mere at have noget at skulle have sagt! Hvadbehager? Det kan nok få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste...

Herr Hviidjuul
”...Jeg skal ned under jorden, og du – du skal gå omkring i solen!”

Herr Sortseer
Lad mig gætte...Rimbaud? Den gamle seer? Ja? Men ved De, hvad han også sagde, den store digter, da døden endelig kom? Da den ikke mere lod sig fornægte: ”Hvor er jeg ulykkelig, hvor er jeg dog ulykkelig ... Og jeg har penge på mig, som jeg ikke engang er i stand til at passe på!” Et nærmest profant udbrud, ikke sandt? Ikke helt på højde med hverken omstændighederne eller hans ufornægtelige geni? Nå, det får være...Frygt ikke døden, min ven. Et kort ubehag, og så ...ikke mere..

Herr Hviidjuul
Hvis ikke døden, hvad er der så at frygte?

Herr Sortseer
Det værste der kan overgå et menneske, er at miste lyset. De sagde det jo selv, ikke sandt? At gå vild i mørket?

Herr Hviidjuul
Lyset....De mener kærligheden?

Herr Sortseer
Åh, jeg glemmer hele tiden, at De er romantiker... Kærligheden, ja... Det kan vi såmænd godt kalde det.

Herr Hviidjuul
Men den er vel ikke sådan at miste? Hvordan skulle det dog gå til?

Herr Sortseer
De ved vel hvordan det opstår? Lyset...Kærligheden, ikke sandt?

Herr Hviidjuul
Ved tilfældighed?

Herr Sortseer
Jah, det kan man sige. I det mindste ved første øjekast. Men nej, min ven. Der er skam mere system i den sag, end man vil forlede os til at tro..

Herr Hviidjuul
En kærlighedens metode? Næppe!

Herr Sortseer
Såmænd! De husker måske selv visse omstændigheder, hvor kærligheden for Dem havde mulighed for at spire? Hvor det spæde lys trængte sig på? Selvfølgelig gør De det..De er et menneske, som sagt.

Herr Hviidjuul
Det forekommer mig så fjernt nu...Men ja, også jeg har elsket!

Herr Sortseer
Så husker De måske det første øjeblik? Da De så hende for første gang?

Herr Hviidjuul
Den slags glemmer man ikke!

Herr Sortseer
Gør man ikke det? Så husker De vel også, hvordan det der først drog Deres opmærksomhed mod hende, var en simpel banalitet? Der stod De i mørket. Eller sad De? Lige meget..Der var De altså – i mørket – til en koncert, et middagsselskab, en fest, ja måske gjorde De blot Deres indkøb, da pludselig...Pludselig så De hende!

Herr Hviidjuul
Det er sandt!

Herr Sortseer
Og hvad fangede Deres opmærksomhed? Hendes figur, måske? Et særligt lys i hendes øjne? Måske noget så undseeligt som den måde hvorpå hendes ansigt tog sig ud i profil...eller den måde hendes hår faldt præcist rigtigt om hendes skuldre?

Herr Hviidjuul
Hun bed sig i underlæben, husker jeg...På den der måde...med det der blik...

Herr Sortseer
Og hvad tænkte De, da De så hende?

Herr Hviidjuul
Der går mit liv, tænkte jeg...

Herr Sortseer
”Der går mit liv!”...Det tænkte De! En noget højspændt tanke, men slet ikke ulig Dem. Det må jeg sige. Og blot fordi hun bed sig i underlæben, med det der blik...

Herr Hviidjuul
Nej, det var ikke blot det...Det var mere...Som besvarede hun et spørgsmål, jeg end ikke vidste jeg havde stillet...

Herr Sortseer
Jamen dog! De gør jo snart Rimbaud rangen stridig..Hvilken poesi! Et spørgsmål, som De ikke havde stillet! Meget præcist udtrykt! Og hvad var så dette spørgsmål? Ser De det nu?

Herr Hviidjuul
Hvad jeg...manglede? Hvad jeg mangler?

Herr Sortseer
Præcis! Hvad De selv manglede! Alt dette udtrykt i et blik, en læbes krumning...Det må jeg nok sige. Som læste De alle Deres længsler ind i denne kvindes krop og sind. Sig mig, kunne hun leve op til Deres forventninger? Og De til hendes?

Herr Hviidjuul
I begyndelsen....hun...ja...

Herr Sortseer
Ah, forelskelsen, ja. Naturligvis, sig ikke mere.. Jeg forstår! Og hvor længe holdt den, denne forelskelse? Hvor længe holdt De fast i lyset?

Herr Hviidjuul
Jeg ved ikke...Det...

Herr Sortseer
Åh, De bilder dem ind, at De stadig har del i det? Vel, måske har De endda ret..hvem ved? Men hun er her ikke mere, er hun vel?

Herr Hviidjuul
Nej...Nej...

Herr Sortseer
De har mistet hende...lyset...

Herr Hviidjuul
Ikke for altid...Nej...Det må De ikke sige!

Herr Sortseer
Jeg siger intet som helst. Det er vist for det bedste! Men uanset om De finder hende igen eller ej, så har De altid en tryg havn her hos mig! Det skal De vide! Det er Dét, som De i sidste ende bør være taknemmelig for! Det ser De vel?

Herr Hviidjuul
Det kan vi ikke være uenige om!