Læsetid 1 min.

Det gode liv - Trine Mach

Trine Mach håber på et kollektivt nytårsforsæt om at kæmpe åndsfrihed, medmenneskelighed og ligeværd tilbage som fælles grundværdier
Trine Mach håber på et kollektivt nytårsforsæt om at kæmpe åndsfrihed, medmenneskelighed og ligeværd tilbage som fælles grundværdier
16. december 2015

– Hvad er det gode liv for dig?

»Grundlæggende er det gode liv noget med frihed, ligeværd og samhørighed. At vi selv har styring med og frihed til at kunne vælge livsretning; at vi ikke er en brik i et brætspil, hvor vi ikke forstår regler eller koder. At vi har en reel chance for at forfølge og udleve vores drømme og komme i mål. Det kan lyde højpandet, men vi mennesker har brug for følelsen af ligeværd, vi har brug for at høre til og for at mærke, at nogen har brug for os.«

– Hvilke barrierer forhindrer, at vi kan leve et godt liv?

»Jeg synes, at vores samfund bevæger sig i en ganske farlig retning. Solidaritet og sammenhængskraft vrides itu under konkurrencestatens dominans, af stigende mistillid og mistro til vores næste og en frygtelig ubalance mellem arbejds- og familieliv. Det er heller ikke hos vores politikere, der er håb at hente. Frihed, ligeværd og det ’at høre til’ trives rigtig dårligt under den herskende politiske åndsfattigdom. Den skaber angst og chauvinisme, og det fjerner os mennesker længere og længere fra hinanden og fra det gode liv.«

– Hvordan kan vi nærme os det gode liv i 2016?

»Måske skal vi hver især – og i fællesskab – blive lidt mere uregerlige. Tænk, hvad det kunne blive til, hvis vi tog et opgør med konkurrencestaten og insisterede på, at det gode liv for flest mulige blev et mål for vores samfund. Vi må prøve at være noget mere for hinanden, dyrke den indre venligboer, som i år heldigvis tittede frem. Alle får det bedre i et samfund, hvor vi griber hinanden, når vi falder. Hvor vi husker, at alle kan noget, men ingen kan alt. Jeg håber på et kollektivt nytårsforsæt om at kæmpe åndsfrihed, medmenneskelighed og ligeværd tilbage som fælles grundværdier.«

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

December - et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet og fortsat fin og ren)

Akt XVI

Herr Sortseer
Hvad laver De?

Herr Hviidjuul
Kigger ud af vinduet, såmænd. Er det nu en forbrydelse?

Herr Sortseer
Ja, det ser jeg nok. Jeg har vel øjne i hovedet. Men hvad foretager De Dem? Hvad er meningen, kort sagt? De står altid der ved vinduet ved netop denne tid, og stirrer ud. Et sådant ritual har vel en dybereliggende betydning?

Herr Hviidjuul
Jeg har svært ved at se, at det kommer Dem ved?

Herr Sortseer
Nej, men altså! Nu bliver jeg for alvor nysgerrig. Er det hende den skønne rødhårede, overfor, som De så nidkært observerer? En lille vinduesflirt, måske? Måske har hun et dagligt ritual, ligesom De? En vane? Hendes Badeværelse vender dog ud mod gaden, ikke sandt? Ja, jeg bebrejder Dem skam ikke noget. Smuk er hun. Fager, ligefrem. Men ikke en dag over tyve, tror De?

Herr Hviidjuul
Antyder De, at jeg...

Herr Sortseer
At De er en gammel gris? Nej, det antyder jeg ikke. Det siger jeg skam rent ud. Men uden skyggen af bebrejdelse. Tværtimod. Man må tvivle om det menneske, som hævder aldrig at snavse sig til. Som i fuld offentlighed insisterer på at svøbe sig i dydens alt for snærende dragt. Selv den pureste silke og de mest sirlige kniplinger, er kun alt for ofte et dække for den uvaskede hud, som en vis mand en gang sagde. Han vidste, hvad han talte om! Så leve de gamle grise, siger jeg. Lad mig se en gang..

Herr Hviidjuul
Uf, De er uforbederlig! Hold Deres beskidte fantasier for Dem selv. Hvis De endelig må vide det, så kigger jeg efter postbudet.

Herr Sortseer
Ja, det anede mig jo nok. Ikke at det gør min skuffelse mindre...Nej, hun har rullet gardinet ned... Skade!

Herr Hviidjuul
Se, der kommer han! Rundt om hjørnet..Så varer det ikke mange minutter, før han kommer her forbi..Så ved jeg endelig besked..for nu..

Herr Sortseer
Det var sørens! Dette ritual tillægger De da vist større betydning, end øjeblikket egentlig kan bære? Hvad bekymrer De dem om posten? Det er dog alligevel altid jeg, som går ned og henter den. Hvis De er så optaget af vor rødklædte sendebuds kommen og gåen, så kan de vel hente Deres post selv? Spare mig ulejligheden og de mange trapper?

Herr Hviidjuul
De insisterede selv på dette arrangement, husker De nok? De har nøglen til postkassen? Læg den her, så skal jeg nok selv hente min post!

Herr Sortseer
Vores post, mener De vel? Men nej, en så lille nøgle bliver kun alt for nemt væk. Den beholder jeg i bundtet her. Det er vist bedst. Desuden gør jeg Dem gerne den tjeneste. Jeg er trods alt den bedst gående af os to, ikke sandt? De mange trapper..op og ned, dag efter dag..Det byder jeg Dem ikke..

Herr Hviidjuul
Ssshh...Nu er han her næsten. Se hvad han bringer naboen. En stor brun konvolut..En offentlig skrivelse, måske? Retsdokumenter? Eller måske et brev? Fra hvem mon? En nær slægtning? En ven? En elsker? Hvad mon posten bringer med sig i dag?

Herr Sortseer
Omstændigheder, min kære. Altid omstændigheder. Og kun sjældent af det gode. ”Regninger og beklagelser”, som min salig fader altid sukkede, når posten kom forbi. Alligevel bød han ham ofte på kaffe..Det var andre tider!

Herr Hviidjuul
Nu er han her..Altid på dette tidspunkt, er det som om verden stopper op..alt står stille..mit hjerte, mit åndedræt..alt er stille. Har han noget med til mig?...Stopper han op, eller går han forbi? Det er som om alt beror herpå...

Herr Sortseer
..Han gik forbi. Godt det samme, siger jeg. Nej, for det bedste! Det er, hvad jeg siger. Hvad nyt skulle han dog bringe til Dem?

Herr Hviidjuul
(...)

Herr Sortseer
Nej, men Herr Hviidjuul dog? De ser jo helt ulykkelig ud? Er det en tåre? Nej, det går ikke. Det går slet ikke. De trænger til at blive muntret lidt op! Kom herover til ilden. Sæt dem sammen med mig. Skidt pyt med den gamle post. Han kommer forbi igen i morgen. Der er altid i morgen!

Herr Hviidjuul
Der er altid..i morgen..ja..

Herr Sortseer
Sæt dem nu! Jeg tænkte vi kunne lege en leg? En lille juleleg, jeg netop har fundet på.

Herr Hviidjuul
Jeg tror ikke..

Herr Sortseer
Pjat med Dem! De trænger til at få tankerne ledt på afveje. Her har De et glas...Og så spørger jeg: Får eller Ulv?

Herr Hviidjuul
Hvad?...Jeg forstår ikke...

Herr Sortseer
Trine Mach! Får eller Ulv?

Herr HviidJuul
Hvad er nu det for nonsens?

Herr Sortseer
Føj mig lidt, kære. Leg nu med! Trine Mach – Er hun Får eller Ulv? Et simpelt spørgsmål at besvare, skulle man mene?

Herr Hviidjuul
Øeeh..Får?

Herr Sortseer
Et Får? Uddannet i statskundskab! Tidligere folkevalgt medlem af folketinget! Har arbejdet for EU-parlamentet og EU-kommisionen. Og hende kalder de et Får? Et modigt valg, det må jeg give Dem!

Herr Hviidjuul
En Ulv, så? Hvad rager det mig? Det er en dum leg, den.

Herr Sortseer
En Ulv? Tidligere forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke? Har både i sin erhvervs- og politiske karriere kæmpet for menneskerettigheder, civilsamfundsudvikling og demokratiudvikling. For en bedre verden skabt gennem praktisk politik. Forlod SF i protest mod partiets højredrejning. Og hende kalder De en Ulv? Har De ingen skam i livet?

Herr Hviidjuul
Jeg kalder hende ikke noget som helst. Det er Deres forpulede leg, er det ikke? Så lad mig dog være i fred, menneske! Ser De ikke, at jeg ikke er i humør til at deltage i Deres tankespind? Lyt dog til hvad hun siger, i stedet for at klistre Deres tåbelige mærkater på alt og alle! Frihed, Lighed og Samhørighed! Opgør med konkurrencestaten! . Ren tale, ikke sandt?! Hvad forlanger De mere?

Herr Sortseer
Jeg forlanger skam intet, Herr Hviidjuul! Andet end da måske snart en mere høvisk tone fra Dem? De er blandt ligemænd, glem ikke Dét! Men nuvel. Det er måske en fjollet leg. Jeg søgte jo blot at adsprede Dem lidt! Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke...

Herr Hviidjuul
Hold venligst Deres tanker for Dem selv. Denne samtale er slut for mit vedkommende!

Herr Sortseer
..At når man sådan kigger helt nøgternt ud over en Trine Machs ganske liv og levned, så lader det da ikke en konkurrencestat meget tilbage at ønske, hvad? Som havde hun lært sig melodien udenad, for derefter at synge med på bedste vis? Ikke mange skæve toner at finde der...

Herr Hvidjuul
(...)

Herr Sortseer
Det kan vi vel ikke være uenige om?