Klumme
Læsetid: 4 min.

Gud holder med de dovne

Oblomov har taget form af sit magelige liv, Stoltz af sit energiske, Oblomov er fedladen og langsom, Stoltz er slank, næsten mager. Han har hverken talent eller format, han er ikke særlig intelligent, han er humørforladt og kedelig, et slags menneskeligt reptil
Oblomov har taget form af sit magelige liv, Stoltz af sit energiske, Oblomov er fedladen og langsom, Stoltz er slank, næsten mager. Han har hverken talent eller format, han er ikke særlig intelligent, han er humørforladt og kedelig, et slags menneskeligt reptil

Ib Kjeldsmark

Kultur
5. december 2015

Du må ikke begære din næstes motordrevne køretøj, står der i Liberal Alliances ti bud. Ok, så lader jeg være med det, tænker den garvede synder. Det er heller ikke svært for ham at se umisundeligt på luksusøsen, for biler interesserer ham ikke. Det gør næstens store villa heller ikke. Han er i det hele taget vor tids største og egentlige synder. Et forargeligt væsen, der ikke bare lader som om, men som er oprigtigt ligeglad med både gods og guld. Gods og guld ud over det, der er nødvendigt for at opretholde et almindeligt liv, altså. Et væsen, der ikke fortjener nogen form for hyldest, fordi han har hævet sig over materialismens blinde ræs, for det har aldrig fristet ham. Han er med andre ord ikke nogen omvendt synder, som Herren jo elsker højere end de artige frelste, han er simpelthen bare synder. Så forhærdet, at han ikke engang gider demonstrere sit livs- og menneskesyn ved at deltage i nogen Buy nothing day og selvfølgelig heller ikke er at finde i de livsfarlige menneskemasser i stormagasinerne på sorte fredage. Vi har at gøre med et uambitiøst væsen, uden sund konkurrencementalitet, uden naturlig trang til selvhævdelse. For litterært interesserede: han er vor tids Oblomov, Gontjarovs luddovne, evigt vegeterende helt, der i et og alt indretter sig på tilværelsen, sådan som den nu engang er, uden at føle nogen trang til at ændre på noget som helst. Især ikke, hvis det kræver af ham, at han udviser initiativ. Virketrang har han ikke, men han passer sit arbejde, hvis han er lønmodtager, uentusiastisk men dog ordentligt, så han ikke pludselig risikerer at blive fyret. Her er det ikke nedgangen i indtægt, der skræmmer ham. Det er det simple faktum, at det vil være en forandring at blive arbejdsløs. Og han hader forandringer. Hvis han er selvstændig, er han ikke typen, der bliver ved med at udvide sin forretning, tværtimod. Den skal have den størrelse, der er nødvendig for, at han kan leve, hvad han forstår ved en almindelig tilværelse. Han drømmer ikke om noget eksporteventyr. Og han er godt tilfreds med sin gamle, udtjente Opel Astra. Den pudsede villa i Hvidovre eller den to- eller treværelsers lejlighed i det sociale boligbyggeri fra 60’erne er godt nok til ham. Af en eller anden grund har han faktisk en mobiltelefon, men den kan ikke tage billeder. Den holder endnu, hvorfor skulle han så skifte den ud? Han kan ikke rigtig huske, om han har fået fladskærm, men hvis han har, må det være hans kone og hans børn, der har sørget for udskiftningen. Han elsker at høre gamle Beatlesplader ude i haven eller på altanen om sommeren. Udlandsrejser, synes han, er besværlige, men det er da forekommet, at nogen har slæbt ham ud i lufthavnen og puttet ham ind i en flyvemaskine. Han kan ikke lide varmen sydpå, men han finder sig i den. Hjemme i yndlingslænestolen kan han godt lide at læse. Så slipper han for at svare, når nogen siger noget til ham. »Shh, far læser,« sagde konen til børnene, da de var små.

Et menneskeligt reptil

Hans modstykke må vi jo kalde Stoltz. Oblomov har taget form af sit magelige liv, Stoltz af sit energiske, Oblomov er fedladen og langsom, Stoltz er slank, næsten mager. Han har hverken talent eller format, han er ikke særlig intelligent, han er humørforladt og kedelig, et slags menneskeligt reptil. Man kan ikke aflæse hans sindsstemninger, måske fordi han ikke har dem. Alt hvad han ikke har, ikke kan og ikke dur til, har han erstattet med energi, ambition, virketrang og en voldsom trang til at imponere sine omgivelser. Det er ikke sikkert, han har en kone, men det er stensikkert, at han har et motordrevet køretøj. Og det er lige så sikkert dyrere, end han egentlig har råd til, uanset i hvor gode økonomiske kår han nu måtte befinde sig. Et motorkøretøj skal og må være dyrere, end man egentlig har råd til, ellers kan man lige så godt lægge sig til at dø. Som et usselt, uambitiøst kræ og et taberfjols. Stoltz har en vis ydre lighed med Ole Birk Olesen – og det er han stolt af! Ole Birk Olesen er hans helt, ligesom Anders Samuelsen er hans helt. Kultursociologen Henrik Dahl er ikke hans helt, Stoltz kan ikke lide intellektuelle, han læser aldrig bøger. Hans yndlingsord er bundlinje og effektivitet, han har ingen yndlingsfarve, han gør sig ingen tanker om, hvordan han helst vil dø, der er heller ingen musik, han foretrækker, for han er tonedøv. Billeder er efter hans mening enten grimme eller pæne, han mener at teatre skal nedlægges, hvis de ikke kan løbe rundt for billetindtægten. Hvis han ser en film i biografen, skal det helst være en krigs- eller en kriminalfilm. Han hader kærlighedsdramaer, efter hans mening har kærlighed ikke noget med drama at gøre. Kærlighed er sympati og en lillebitte, mærkelig sødme, som det ikke tjener noget formål at prøve at forstå. Det gør han derfor ikke. Af religiøs farvning er han Calvinist, men det ved han ikke, religion interesserer ham ikke. Han har en instinktiv følelse af, at hvis der findes en Gud, må Gud være en fjende af alt, hvad der er godt i det jordiske liv: ambition, virketrang og sund konkurrence. Gud holder med de dovne. Han holder med Oblomov i lænestolen. Hvis det var Gud, der bestemte, ville der slet ikke være noget samfund, men kun nogle reder rundt omkring, hvor mennesker ligger og flyder og sumper, mens de højlydt morer sig over Liberal Alliances flugt over plankeværket.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eller også er det Statens Kunstfond, som holder nogle af 'de dovne' borte fra det lokale Jobcenter -
http://www.kunst.dk/statens-kunstfond/om-statens-kunstfond/om-haedersyde...