Klumme
Læsetid: 4 min.

Et julekort til Tulle

Jeg fylder 65 om et par måneder, og det slår mig, at i min levetid har danskerne aldrig været så splittede som nu. Der er ikke bare tale om, at vi på god demokratisk vis deler os efter anskuelser. Efterhånden er det så grelt, at den ene halvdel af os ikke kan holde den anden ud. Og vice versa
Jeg fylder 65 om et par måneder, og det slår mig, at i min levetid har danskerne aldrig været så splittede som nu. Der er ikke bare tale om, at vi på god demokratisk vis deler os efter anskuelser. Efterhånden er det så grelt, at den ene halvdel af os ikke kan holde den anden ud. Og vice versa

Ib Kjeldsmark

Kultur
12. december 2015

Kære Kristian Thulesen Dahl, Jeg er noget ældre, end du er, men du kender sikkert også den gamle Gnagssang om at en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu. Det er naturligvis de fremmede ude i verden, som sangen opfordrer til, at vi ikke opfatter som fjender, men venner, også når de kommer her til landet for at arbejde eller for at søge tilflugt for krig og ødelæggelse.

De fleste er vel som os andre, gennemgående fredelige og ordentlige mennesker, som man sagtens kan have som naboer, uden at man af den grund behøver at føle sig i akut livsfare. Jeg bor i Nykøbing Falster, her bor der pænt mange af anden etnisk herkomst end dansk. Det giver ikke anledning til særlige problemer. Jeg går ud fra, at der råder nogenlunde samme forhold ovre i Thyregod, hvor jeg forstår, at du bor. Derfor har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor du og dit parti er så nervøse ved indvandring og asylansøgere.

Det er jo ikke noget nyt, at folk fra fremmede lande søger hertil. Her i min ’udkant’ er der stadig mange efterkommere efter de polske roearbejdere, som kom til landet fra slutningen af 1800-tallet. Mange af dem er katolikker og flittigere kirkegængere, end vi andre er, men ellers er der praktisk talt ingen forskel. I Jylland, ved jeg, har der bl.a. været en ret stor gruppe tyskere, såkaldte kartoffeltyskere, der hjalp godt til med at gøre den jyske hede til givtigt landbrugsland. Min egen farmor stammede fra sådan en kartoffeltyskerslægt, og det har aldrig fået mig til at føle mig mindre dansk, end jeg forestiller mig, at du gør. Også i min mors slægt er der tilbage i tiden udenlandske islæt, nemlig fra Polen og Balkan-landene. Heller ikke det får mig til at føle mig det mindste udansk.

Ikke rart

Jeg fylder 65 om et par måneder, og det slår mig, at i min levetid har danskerne aldrig været så splittede som nu. Der er ikke bare tale om, at vi på god demokratisk vis deler os efter anskuelser. Efterhånden er det så grelt, at den ene halvdel af os ikke kan holde den anden ud. Og vice versa.

Når jeg har valgt at skrive et julekort til dig, er det dels for at fejre, at den nylige folkeafstemning faldt ud til både din og min tilfredshed, men selvfølgelig også fordi julens budskab jo netop er, at man prøver at række ud til dem, der om ikke bogstaveligt, så dog hvad mentalitet og orientering angår, er mest fremmed for en. Og jeg indrømmer ærligt, at når jeg tænker på dig og dit parti, og den indflydelse I har haft for omgangsformen og klimaet her i landet de sidste par årtier, føler jeg mig helt oprigtigt temmelig uhyggelig til mode.

Lige nu kan vi såmænd godt juble sammen over resultatet (det som statsministeren kalder ’udkommet’) af folkeafstemningen, men til daglig forekommer dit partis tankegang mig nærmest skræmmende, må jeg indrømme. Hvad er det egentlig for et Danmark, I vil have? Og er der slet ingen grænser for de midler, I er villige til at tage i anvendelse? Vil I have et land, hvor fremmede og folk, I definerer som ’udanske’, skubbes ud af det folkelige fællesskab, hvis regler og betingelser I – og I alene – har eneret til at formulere.

Der er medlemmer af dit parti, der mener, at homoseksuelle er ’unaturlige’, og der er et fremtrædende medlem af jeres folketingsgruppe, der åbenbart i ramme alvor foreslår, at man tager asylansøgeres evt. vielsesringe fra dem for at smelte dem om og sælge dem, så indtægten fra salget kan være med til at betale for deres ophold her i landet. Til overmål har dit partis næstformand ligefrem anbefalet at bombe kvinder og børn, hvis det skulle være nødvendigt for at få ram på IS-krigere.

Det lyder ikke rart, og Genevekonventionen definerer da også den slags som en krigsforbrydelse. En af mine yngre kolleger har derfor meldt jeres næstformand til politiet, og man kan da kun ønske, at han i det mindste får en over næsen. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at når vi nu kunne blive enige om at sige nej tak til mere EU, kunne vi så ikke også blive enige om, her i julelampens forsonende skær, så at sige, at den slags ytringer ikke hører nogen steder hjemme, mindst af alt i et land, der har haft gode, demokratiske traditioner i over halvandet hundrede år?

Og en anden ting: hvordan tror du, det virker på landets arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, og på ældre også, når I op til sidste valg først lover dem, at deres forhold under ingen omstændigheder vil blive forringet, og så alligevel accepterer, at det sker – mod at I i det mindste får lov til at sikre, at asylansøgere får forhold, der er endnu ringere, end de var før. Hvis du tillader mig at være lidt personlig: Skammer du dig ikke, Kristian? Bare lidt? I har høstet det største antal vælgere nogensinde, men altså på falske forudsætninger.

Så stor vælgertilslutning ville I selvfølgelig ikke have fået, hvis folk havde været klar over, at det eneste politiske ærinde, I har, er at gøre vilkårene for flygtninge så uudholdelige som muligt. Det er åbenbart en sag, der betyder så meget for jer, at man kommer til at tænke på religiøs fanatisme af den slags, som råder i de lande, som mange af flygtningene flygter fra.

Jeg forestiller mig selvfølgelig ikke, at dette julekort får dig til at ændre opfattelse, jeg tillader mig bare at håbe på, at du i det mindste vil tænke lidt over det. Og så vil jeg ønske dig og de øvrige indbyggere i Thyregod en glædelig jul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til skribenten for indblikket i et meget sigende julekort til Thulesen Dahl. I meget simple vendinger stiller julekortet DFs mission i en så passende præcis ramme. Deres program består af to ting: at taler de ældre danskeres sag, og at legitimere den meste mulige modbydelig samfunds holdning overfor ikke vestlige flygtninge og indvandrere. Der kan være der er et par mindre kæpheste såsom rydning af Kristiania, men ellers består partiets politik stort set ikke af andet end de to førnævnte temaer. Hvilket formentlig er grunden til de ikke ville have regerings tjansen da den første international forum de skulle være med til ville have eksponeret dem for den tåbelige anakronisme de nu er. Og nu har de kun et punkt tilbage fordi de ældre har de allerede svigtet. Vi må forvente derfor de vil blive endnu mere modbydelige for de ville ikke f.eks. overtrumfes af Trump, og mens det er muligt at Kristian måske vil skamme sig en smule i smug, ville børster som Henriksen ikke og ingen af dem ville alligevel gøre det offentligt. Det man kan dog nu håbe i stedet er at befolkningen endelig vil kunne gennemskue dem, og blive trætte af dem. Der er ikke brug for de neandertalere i en kompleks og moderne stat.

Tino Rozzo, Birthe Gawinski og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar