Læsetid: 7 min.

En kønsløs musikplan

Efter flere års fokus på kønsdiversitet i musikbranchen nævnes det slet ikke i kulturminister Bertel Haarders nye musikhandlingsplan. Ministeren kalder det en unødvendig bureaukratisering og vil hellere fokusere på talent
Der er mange mænd i musikbranchen, eksempelvis Lukas Graham, der lige nu er den mest spillede danske musiker på Spotify. Resten af top fem er i øvrigt også mænd.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

9. december 2015

Der har været fokus på det i mange år. Hvorfor det for det meste er mænd, vi ser på scenen, når vi er til koncert? Det er både på og bag scenen samt i musikbranchen generelt, at der er et overtal af mænd. Inden for rytmisk musik viser en undersøgelse fra 2010, at der kun er 20 procent kvinder, mens 80 procent er mænd, og i 2014 gik 87 procent af Koda-udbetalinger til mænd.

Alligevel er køn dømt ude af kulturminister Bertel Haarders (V) musikhandlingsplan, efter at have haft en plads de seneste år.

Tidligere kulturminister Marianne Jelved (R) udtalte, at hun ville stoppe mandlig dominans i musikbranchen, blandt andet efter det tidligere på året kom frem, at det både er mænd, der bestemmer på pladeselskaberne, festivalerne og på de regionale spillesteder. Det forsøgte hun ved at sætte fokus på ligestilling og mangfoldighed i sin musikhandlingsplan for 2015-2018.

Blandt andet skulle Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik i de kommende aftaler med regionale spillesteder stille krav om, at spillestederne rapporterede om ligestillingsinitiativer, samt have øje for læringsinitiativer, som skulle fremme pigers mulighed og interesse for rytmisk musik.

Og før Marianne Jelved havde også den daværende radikale kulturminister Uffe Elbæk haft fokus på det i sin musikhandlingsplan fra 2012-2015, blandt andet med det formål at få flere kvinder ind i rytmisk musik.

Men nu er det altså slut. For nylig fjernede nuværende kulturminister Bertel Haarder alle spor af køn i sin musikplan for i stedet at fokusere på talent.

’Mandlig arrogance’

Det er imidlertid »ekstremt ærgerligt, at talent udvisker diversitet« og »udtryk for en konservativ tankegang« hos ministeren. Sådan siger Dorte Hartmann, der har arbejdet i musikbranchen i mange år, både som musiker og bag scenen, hvor hun har været i spillestedsbranchen siden 2006. I dag sidder hun som projektleder i Spil Dansk, og tidligere var hun det eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i Dansk Live, som er festivaler og spillesteders interesseorganisation.

»Når Bertel Haarder fjerner fokus på køn, er han med til at rive gulvtæppet væk under sådan en som mig og andre, der har knoklet for det her. Han ignorerer problemet og udviser mandlig arrogance,« forklarer Dorte Hartmann, da Information møder hende til Statens Kunstfonds konference om fremtidsperspektiverne i dansk musikliv, som netop handler om køn og diversitet.

»Når vi endelig havde fået nogen til at forstå, at det her er vigtigt, er det forsvundet på grund af den handlingsplan. Kønsdiversitet mister sin legitimitet i branchen på grund af den,« siger Dorte Hartmann. Hun mener, at hele kønsbevægelsen nu igen vil havne på græsrodsniveau:

»Det er et kæmpe problem, at det at arbejde for mere ligestilling og kønsdiversitet i denne branche nu ender på aktørniveau igen. Nu kommer det til at stå og falde med ildsjæle.«

Dorte Hartmann mener, at konferencen er vigtig, fordi »man ser et samlet kunstmiljø, der erkender, at der er et problem med forskellighed især inden for køn, som der skal tales om«.

Dog ærgrer det hende, at konferencen finder sted, efter at Bertel Haarder har udarbejdet sin musikhandlingsplan, fordi hun er bange for at handlingsplanens manglende fokus på køn vil gøre køn mindre vigtigt i manges øjne.

»Det bliver overflødigt, fordi vi nu har en musikhandlingsplan, der ikke bakker det op.«

Hun forklarer, at det gav noget pondus, at der var fokus på det i de tidligere handlingsplaner, fordi det fik aktører derude til at tage det mere seriøst.

Ligegyldigt bureaukrati

Kulturminister Bertel Haarder fortæller selv, at han blot har fjernet »ligegyldigt bureaukrati«, som ifølge ham var det, Marianne Jelved havde skabt ved at pådutte spillestederne regler om at skulle registrere, hvor mange mænd og kvinder, der spiller.

»Jeg er ikke imod, at man får mere lighed på kønsområdet, jeg har bare fjernet ligegyldigt bureaukrati. Jeg ønsker ligeså meget som alle andre, at der bliver større diversitet på spillestederne. Men jeg synes, det er en barnlig metode at sætte ledelserne til at udfylde skemaer.«

Ministeren forklarer, at han er åben over for forslag til, hvordan man får mere lighed på området, så længe det ikke involverer unødigt bureaukrati: »Det er dog mærkeligt, at pegepinde og skemaudfyldning er det eneste middel til at få fokus på det her.«

Der var jo også andre tiltag i planen, eksempelvis at man skulle holde øje med, hvad der fik piger til at interessere sig for rytmisk musik. Hvad med det?

»Selve arbejdet med køn var jo kun registreringen. Det er en rigtig skolemesterfacon at komme med pegepinde. Det er simpelthen skolemesteren, som har taget over. Og det er kun det, jeg fjerner.«

Til Dorte Hartmans udtalelse om, at Bertel Haarder bruger »mandlig arrogance« og ignorerer problemet, svarer han:

»Vi mænd kan simpelthen ikke forsvare os, når kvinder argumenterer på den måde. Det vil jeg bare lade stå. Jeg ignorerer ikke problemet, når jeg bare fjerner skemaerne. Hun tror, man kun kan løse problemer, når man skal op til tavlen på den gammeldags facon. Jeg er åben over for alle ideer, bare det er gode forslag. Hvis der bare kommer kønsnedsættende udtalelser, kan man jo intet gøre. Tænk hvis en mand havde sagt det dér,« siger han og slutter af med at opfordre til, at der kommer bud på andre forslag til at ændre på kønsbalancen i branchen.

»Når der er brok over, at et dårligt forslag bliver fjernet, så skal de komme med et bedre forslag.«

– Et forslag er jo, at man husker at sætte fokus på det her. At det er vigtigt, for at man kan ændre på tingene?

»Og det vil jeg gerne.«

– Men ikke i musikhandlingsplanen?

»Jo, det har jeg ikke noget imod.«

– Men du har ikke gjort det, er det ikke dit job at sørge for fokus?

»Jeg tror, vi har rodet nok rundt i den grød,« siger Bertel Haarder.

Fokus på køn fortsætter

At køn er fjernet fra musikhandlingsplanen er ærgerligt, mener formand for Projektstøtteudvalget for Musik i Statens Kunstfond Bente Dahl.

»Det er Bertel Haarders prioritering, det tager vi til efterretning, og så arbejder vi videre med vores prioriteringer.«

Arbejdet med køn kan nemlig sagtens fortsætte, mener hun. Siden januar har Projektstøtteudvalget arbejdet på sidste uges konference om køn og diversitet i musikbranchen. De mener nemlig, det er vigtigt at bevare fokus på debatten om mere diversitet i musikbranchen, uanset hvad der står i musikhandlingsplanen. Og Bente Dahl understreger, at det ikke er på grund af handlingsplanen, at de fokuserer på mangfoldighed og har afholdt konferencen.

»Når køn fjernes fra handlingsplanen, er der jo ét sted mindre, hvor problemet med kønsdiversitet i branchen er synligt, og det er jeg ked af, men det holder mig ikke fra at arbejde for det, jeg synes, er vigtigt. Jeg sætter ikke mit tempo ned, fordi det er fjernet,« siger hun og forklarer: »Diversitet fremmer mange ting, og derfor har vi været i gang med det her længe. Hvis Bertel Haarder ser anderledes på det, er det det. Vi forsætter selvfølgelig arbejdet.«

»Vi har spurgt bredt ud i musikbranchen, hvad der var problematisk, og der blev entydigt svaret, at kønsdiversitet var et stort problem. Derfor skal vi prøve at finde frem til, hvordan vi ændrer på det,« siger Bente Dahl.

Konferencen handlede ikke kun om mand vs. kvinde, men også om, hvordan diversitet kan være en katalysator for nye kunstneriske ideer. Om hvilke potentialer, der findes i musikbranchen, hvis man ser på køn, og hvorvidt kønslig diversitet kan være katalysator for mere nytænkning i musikbranchen.

Henrik Marstal, der er medlem af Projektstøtteudvalget for Musik under Statens Kunstfond, mener også, at det er vigtigt at fastholde fokus på kønsdiversitet i musikbranchen. Han fortæller, at udvalget ved sin tiltrædelse for knap to år siden blev enigt om at gøre mangfoldighed til et omdrejningspunkt for udvalgsarbejdet, herunder køn, fordi musiklivet kan have tendens til »sameness disease« både på og bagved scenen.

At køn er fjernet fra musikhandlingsplanen, handler ifølge ham om, at det stadig er kontroversielt at diskutere køn, og det er et udtryk for, at der ikke er enighed om, hvad mangfoldighed betyder.

»Kulturministeren mener ikke, at spørgsmål vedrørende køn er så væsentlige, at de skal stå i musikhandlingsplanen. Det må vi tage til efterretning,« siger han og understreger, at udvalget fortsat vil arbejde med mangfoldighedsparametre, herunder kønsdiversitet.

»Denne konference og andre tiltag, vi vil arbejde for, er vigtige for at få musikbranchen til at forstå, at det her er et alment problem. Der er andre områder inden for både kultur og erhverv, der døjer med lignende problemer, og at der sættes fokus på det, kan måske inspirere til, at der gøres noget,« siger Henrik Marstal og uddyber:

»Selvfølgelig bliver det sværere at få tingene til at flyde, når køn er taget ud af handlingsplanen. Men emnet skaber fortsat en livlig debat, hvilket i sig selv kunne være udtryk for dets vigtighed,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

»Jeg tror, vi har rodet nok rundt i den grød,« siger Bertel Haarder.

Hvad ER det med Bertel og grød?

Morten Damborg, Tina Sommer, Niels Duus Nielsen og Daniel Kjeldgaard Jakobsen anbefalede denne kommentar

Bertel forregner sig for talent kan han ikke undertrykke hos de mennesker som ikke kommer ind under Bertels elitære opfattelse at talent.

Så Bertel kan proppe alle de penge op et vist sted på elitens børn og kalde det hvad han vil, vi andre vil stadig udvikle de børn og unge som bliver skubbet ud af Bertels projekt.

Der vil også i fremtiden være kunstnere som står frem med deres kunnen og kritiserer det etablerede økonomisk understøttede parnas.

Lennart Kampmann

Fjern støtten og lad publikum selv betale. Så får vi et ægte mål på hvem der besidder salgbart talent.

Med venlig hilsen
Lennart

Anders Sørensen

@Lennart Kampmann, tillykke med et samfund, hvor Adele sidder tungt på tronen, og vækstlaget ikke længere vokser, fordi det bliver kvalt af markedsøkonomi.

Kim Hansen: VI skal lave en handlingsplan hvor der står at piger, skal spille mere guitar. Det er sådan noget politikere skulle gå og lave. Og vupti så er hest skiftet ud med guitar. Jeg vil egentlig gerne slå et slag for at vi laver en handleplan for at få flere drenge til at gå til ridning. Jeg ved så ikke om vi møder en feministisk arrogance overfor dette, men synes nu aligevel at det er for dårligt at flere piger ridder end drenge.

Jeg har ellers kun hørt om Adele den sidste måned.

Jeg er enig med Bertel i at det er en underlødig kommentar han får med på vejen. Han får simpelthen smidt sit køn i nakken som argumentation. Den ville vist ikke være gået den anden vej rundt.

Selvfølgelig skal der ikke udfyldes skemaer og andet bureaukratisk p** som der i forvejen er så uendeligt megt af i vores system, så nogen mennesker kan have en livsindtægt som forvalter af skemaer.

På Spotify og andet streaming kan alle vælge og stort set alle kan bidrage. Mere demokratisk bliver det næppe. Er der nogen kvinder der bliver holdt tilbage? Kan vi høre fra dem, eller er det ligesom sygeplejerskerfaget har en skævhed med køn den anden vej rundt uden det giver det store brok.

Mænd og kvinder vælger forskelligt. Er det et problem? Måske, men det er i hvert fald ikke noget denne artikel har held med at bevise.

Det bør altid være grund til seriøs selv-refleksion hvis man finder sig enig med Haarder.
Men som man siger; selv et ur der er gået i stå, viser ret to gange i døgnet.
Mon ikke noget lignende gør sig gældende her?

Det forekommer alt for langt at gå i ligestillingens navn at der nu også skal være mindst 50% kvindelige kunstnere i radioen og reolen.
Jeg har stor respekt for det andet køn, men interessant musik er ikke deres stærkeste side.

Hurtigt kig på reolen; jeg kan se Anja Garbarek, Aretha Franklin, Fiona Apple, Fagget Fairy's, Jaconfetti M.I.A, Zap Mama og enkelte andre. Der er også et par skiver med skingrende vanvittige og obskure pige-punk-bands - mega fede i øvrigt.

Alt i Alt måske 2-3% med kvindelige kunstnere og ekstra 5-10% med kvinder i baggrunden eller syngende på enkelte numre.
Forklaringen er den simple, at kvinder, af gud ved hvilken årsag, ikke laver særligt interessant musik.
Hvis de gjorde ville vi købe det og alt ville være fjong.
Men hvordan man lige forestiller sig at kvoter kan lave om på dette beklagelige faktum ,kan jeg ikke se.

Gorm Lerche

"Jeg har stor respekt for det andet køn, men interessant musik er ikke deres stærkeste side."
Nu har folk jo vidt forskellig musiksmag - så hvad er egentlig interessant musik? ;)

Og Adele er jo, hvor hun er, fordi hun er dygtig!

Men...

Paul McCartney har nettoformue på 800 millioner USD
Bono 700 mio.
Sting 600 mio.
Bruce Springsteen 300 mio.

Så der findes heldigvis stadigvæk plausibilitet og retfærdighed.

Selv hører jeg intet andet end Bruce Springsteen. Det er det eneste. Det er i øvrigt en nem og anbefalelsesværdig metode til at slippe artiklens diskussion. At nøjes med at høre de samme 10-20 albums resten af livet.
Find dig en yndlingskunstner-eller gruppe. Drop alt andet.