Klumme
Læsetid: 4 min.

Marlene Winds vrede

Det var det bondske folk, de dialekthærgede, dem uden ordentlige manerer ved spisebordet, der stemte nej til mere suverænitetsafgivelse og mere EU ved folkeafstemningen for nylig. De dumme, for nu at sige det rent ud. Spørg bare Marlene Wind
Det var det bondske folk, de dialekthærgede, dem uden ordentlige manerer ved spisebordet, der stemte nej til mere suverænitetsafgivelse og mere EU ved folkeafstemningen for nylig. De dumme, for nu at sige det rent ud. Spørg bare Marlene Wind

Ib Kjeldsmark

Kultur
19. december 2015

For et godt stykke tid siden så jeg et tv-interview med nuværende udenrigsminister Kristian Jensen, hvor han omtalte franskmænd som ’franskere’. Jeg var alene med mit tv-apparat, men havde ikke svært ved at forestille mig reaktionen hos f.eks. speltkøbenhavnerne – et særligt folk, som jeg må indrømme, at jeg har lidt at gøre med. De må have klasket sig på lårene af grin, eller også er de blevet grebet af den helt specielle, forfinede speltforargelse. ’Manden er jo idiot!’ udbrød de sikkert. Kristian Jensen taler et lidt anstrengt rigsdansk, men jeg kan godt fortælle mine speltgenosser, at det ikke behøver at betyde, at han er idiot. Mit gæt er, at han simpelthen bare er vokset op med en dialekt, vestjysk nemlig. I Vendsyssel, hvor jeg kommer fra, har vi altid kaldt nordmænd for norskere, og som bekendt er den gennemsnitlige IQ tårnhøj nord for Limfjorden. Faktisk tror jeg også, vi kaldte franskmænd for franskere, men det kan jeg ikke rigtig huske. Dialekter og dialektpræg, dialektrester i det rigsdansk, man nu engang taler i de forskellige egne af landet, er vel ikke ’forkert’ sprog? Men jo, det er det netop, hvis det eneste sprog, man kender, er rigsdansk. Det er de veluddannedes sprog, der anses for det rigtige. Det er ligesom med bordskik: Den, der rangerer højst socialt, er den, der gør det rigtige. Vos ander, der tror på, at frikadellen allerede er død, kan godt finde på kun at spise den med en gaffel. Der er ingen grund til at give den kniven også. Men det er naturligvis forkert, helt forkert. Det er kun børn og jævne folk, der ikke bruger kniv. Børn kan ikke gøre for, at de er børn, men jævne folk skulle nu skamme sig over deres bondske manerer.

Skvadderhoveder

Dog minus Kristian Jensen var det det bondske folk, de dialekthærgede, dem uden ordentlige manerer ved spisebordet, der stemte nej til mere suverænitetsafgivelse og mere EU ved folkeafstemningen for nylig. De dumme, for nu at sige det rent ud. Spørg bare Marlene Wind. Hun sagde det ikke højt, men jeg er sikker på, at hun tænkte: ’Hold kæft, en samling bonderøve!’ Altså halvdelen af socialdemokraterne og SF’erne, en vis andel af Venstre og Konservative også: ’bonderøve!’ Plus naturligvis alle DF’erne og halvdelen af Liberal Alliance: ’de rene sinker!’ Dertil Enhedslisten, som fr. Wind sikkert i sit stille sind oversætter som Enfoldighedslisten. Så mange idioter, bonderøve og skvadderhoveder findes der altså i vælgerbefolkningen. Godt og vel halvdelen. Ja-sigerne var de veluddannede og de rige. At de veluddannede i så stort tal er for mere magt til EU, er til at forstå: Det er jo dem, der kan få job i det store fællesskab med de indviklede stillingsbeskrivelser. De lavtuddannede risikerer derimod at miste det arbejde, de har, på grund af ’arbejdskraftens fri bevægelighed’, der vel først og fremmest er til fordel for de rige, for arbejdsgiverne, ved at give dem en enestående mulighed for at holde lønningerne nede. Eller ’i ro’, som de lidt mere diplomatisk udtrykker det.

’Fandeme nej’, har de tænkt ude på det flade Lolland, hvor 62 procent stemte nej. Man kan næsten sige, at de stiftede et helt nyt parti sammensat af lollandske vokaler. UAEU, hedder det så. Deres nejprocent blev kun overgået af frederikshavnerne, der fanden randme også har fået nok af bureaukrater og kontorpaver og deres fikse ideer nede i Europa.

Marlene Wind er ikke den eneste, der er bekymret. Hun er heller ikke den eneste, der er meget bekymret. Der er mange, der med hende klumper sig sammen i den ene ende af det store spisebord og ser med misbilligelse på de bønder i vejkanten, der gemytligt og storsnakkende, i deres fodside vadmelsklæder, spiser grøden fra et fællesfad med hver sin træslev, som de efter måltidet vil tørre af i buksebenene og hænge på plads oppe under loftet indtil næste gang, der vanker noget at æde. Og ikke nok med det: Mens de spiser, mens de stortaler, hører man ikke andet end forkert sprog. Ikke bare fynsk og lollandsk dialekt, selv synnejysk, vestjysk, men også himmerlandsk, thybomål og vendelbomål – så ka e hellr intj blyw møj wærre. Morten Østergaard hvisker forskrækket ind i Marlene Winds øre: »Forstår du, hvad de siger?« spørger han. Det gider hun ikke svare på. Man kan have en mistanke om, at hun udmærket forstår, hvad grødbønderne siger, men at hun ikke vil forstå det. Hun rimper fornærmet munden sammen. Jørn Neergaard Larsen vil vist gerne sige noget, men han tør så ikke alligevel. Han er falstring – og det kan man godt høre, når han åbner munden – så han gør klogt i at holde lav profil.

Nu skal man selvfølgelig prøve at forstå Marlene Wind. Hun er en vældig klog kvinde, derfor har hun nok vidst, at den danske befolkning aldrig har været nær så EU-begejstret, som hun er. Men at fodslæberne har været så fodslæbende, at bonderøvene har været så bondske, det har nok alligevel været et chok for hende. Er kongeriget Danmark overhovedet en moderne stat? tænker hun sikkert nu. Og svaret kan meget vel være nedslående, for nu begynder grødbønderne nede i den anden ende af bordet at ræbe veltilpas over det jævne, men inderligt gode måltid. »Han var en god grød,« hører hun en mand sige. Han? Om en grød? Jamen, for helvede da! Er der da slet ingen ende på ydmygelserne! Morten Østergaard er mere heldig end professor Wind. Han forstår ikke en lyd af, hvad bønderne siger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johnny Werngreen

Jamen, lad os da så kravle ind i hver sin hule og tale hvert sit sprog og en gang for alle opgive forestillingen om, at man kan skabe noget sammen - hver for sig er vi stærke. (Måske burde man samtidig revidere IQ-begrebet.)

Jeg tror, at Marlene Wind for en stor del har fremkaldt nejet: enhver kan kende Cruella de Ville på lang afstand.

Peter Andreas Ebbesen, Niels Duus Nielsen og Tommy Jensen anbefalede denne kommentar

hun hedder selvfølgelig "de Vil" som i "ond" på italiensk.

Grethe Preisler

Ophøjet gang i ædle fædres spor

Hvad har Marlene Wind, Margrethe Vestager og Marie Krarup til fælles - bortset fra kønnet og forbogstavet i deres navne?
De er alle tre døtre af veltalende mandlige teologer.

"Anden nytårsdag var der selskab i præstegården. Den halve egn arriverede, og der var en snakken og en pludren gennem alle stuer helt ud i gangen. Det gik altid sådan, al verden fik tungebåndet løst, når de kom i præstegården. (...........................) De legede ordsprogsleg, så der ikke hang en trevl urørt i noget skab i præstegården. (............................) Udenfor salsvinduerne i haven stod avlskarlen, de to husmænd og drengene og grinte ad deres 'knøv' frøken."
(Herman Bang - 'Ved Vejen')

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar

Grinebidernes eligerede gang
Tja, det må sku ikke være nemt at skjule denne manglende feminine empati og negative sociale prælatarv - og samtidig prøve at løbe fra en hyklerisk hellighed, om det så drejer sig om sproglig afsmitning fra religion og politik eller hver for sig – altid leveringsdygtige vitsfigurer med direkte påvirkning af ’knøve’, men eligerede og dejligt uartige drenges grinemuskler – men ikke andre (muskler, altså) … ;-)

Jens Thaarup Nyberg

Ja, spoglig techne er en sær een.
Hej mæjer man´ !

Michael Kongstad Nielsen

Franskmænd som ’franskere’, tja, i Stockholm boede en mand, der i forrykt enfold blev til kejseren af Portugalien.
https://www.saxo.com/dk/kejseren-af-portugalien_selma-lagerloef_epub_978...

Grethe Preisler

Når det regner på præsten, Jan Weis

Som du ved, er der kun tre slags mennesker i Danmark: De gode, de onde og så dem fra Lolland. Selv er jeg født i Halsted lidt nord for Na'skov, men blev flyttet til Jylland tids nok til at undgå, at dialekten fra Lolland nåede at sætte uudslettelige spor på mine stemmebånd.

Stakkels Kristian Jensen er født i Middelfart af alle steder. Ak hvilken skæbne for en senere udenrigsminister, som færdes i kredse, hvor arbejdssproget er engelsk. Men hans gode forældre, som begge var degne, sørgede for, at han kom til at vokse op og gå i skole i Lemvig (Lidenlund you know), hvor talesproget er vestjysk, så han kunne nå at videreuddanne sig til bankassistent, før han flyttede hjemmefra og 'gik ind i politik og blev fuldtidspolitiker' i København.

Niels Duus Nielsen og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar

Grethe Preiser - tilføjelse:
Kristian Jensen har i mange år boet (og bor vel egentlig endnu) i Herning, hvor vi for længst har forvandlet jysk til den lokale dialekt, der er en blanding af stor set al slags dansk - Herning er nemlig en udpræget tilflytter by. men engelsk har vi sgu ål dawe været gode til, fordi Herning er en handelsby, hvor de driftige uldjydere allerede i min barndom i 50'erne og 60'erne forlængst havde taget forskud på globalisringen og rejst verden rundt på internationale messer for at faldbyde deres kollektioner - med succes. Så det med det engelske, burde ikk være fjernt for ham.
P.S. Det er lidt af en tilsnigelse, når han oplyser at bo i Herning. Han bor i Sunds, er for sande herningensere er en bett snoldet forstad.

Grethe Preisler

P.S. På Lolland udtaler de polak med tryk på første stavelse. Det var en af grundene til, at min jyske mor ikke brød sig ret meget om lolliker ;o)

Grethe Preisler

Ikke et ondt ord om Herning, Herdis Weins og for den sags skyld heller ikke om Sunds.
Men prøv at fortælle en englænder, at du kommer fra Middelfart - så skal du se løjer ;o)

Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Jens Jørn Pedersen og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar

Os og dem
Hvor jeg kommer fra, var/er der også tre slags mennesker, nogle mere end andre, nemlig disse plattyskere (folk fra nede syd for Ejderen), polakkere (folk oppe fra kongeriget) og så kronen på skabningen – hertugelige sønderjyder …

Men så ved vi måske, Grethe Preisler, hvad excellencens næsten uhørlige ’talefejl’ kunne skyldes, denne sære blanding af ’læsp’ og ikke det at kunne tale helt ’rent’, have en ren røv at trutte i, som man si’r i det kjøvenhavnske, årsagen kunne være et schitzofrent forhold til dialekterne nordfynsk og vestjysk i sammenstødet med det talte højdanske kancellisprog i diplomatiet …

Michael Kongstad Nielsen

spanskere, nederlandskere, allemaniere og polskere skal også have lov til at være her.
Ingen Jantelov her, tak.

Jens Jørn Pedersen

Der er os og de andre!
Vi er de gode, og de andre er knap så gode!
Vi har forstået, men de har ikke forstået en hudende fis!

Grethe Preisler

Os og dem, Jan Weis
Min far kunne tale næsten alle danske dialekter plus flere svenske og tyske - inklusive. plattis. Men han havde nu også haft en omtumlet barndom med mange flytninger mellem landsdelene. Det var en fest at rejse med tog og færge i hans selskab på kryds og tværs af rigerne og høre ham konversere af- og på-stigende medrejsende undervejs på deres egne dialekter.

Grethe Preisler - ja. det har alle dage været en joke :-).

Jens Thaarup Nyberg

" ... have en ren røv at trutte i, som man si’r i det kjøvenhavnske, ... "
Ja, plebajerne.

Michael Kongstad Nielsen

Rigsdansk er i øvrigt ved at tabe terræn. Dialekterne vinder indpas igen, i en moderat udgave, og mediedansk svækkes. På Radio24syv og diverse andre stationer er rigssproget blevet en kælen hovedstadsdialekt, der lyder affekteret og snobbet som hellerupsnuder i dyr drift.
Men regionerne holder fanen højt, og lader bornholmsk, sønderjysk, osv. klinge igennem på bedste beskub. Formentlig en ny trend, som speltsegmentet ikke er helt var på endnu.

Grethe Preisler

Vel talt, Jens Thaarup Nyberg,

Vil de have noget bedre at trutte i end deres egne højt placerede rumper, de donnaer på Slotsholmen og Grand Place, så kan de til hver en tid få en kasse bøjede søm fra os i de rådne bananrepublikker i udkants-Danmark.

Hørt i en sydlig banan republik -
Hvornår kører Toget, min gode Mand …
Æ Toch det køe, when æ Fløjt den piffe …

Jens Thaarup Nyberg

Hørt på S-banen.
Nar vi halder iGentofte saa vii Halte.

Jens Thaarup Nyberg

Okay. om igen: Nar vi halder igenTofte saa vii Halte.

Grethe Preisler

I Tynne sagde en lille fætter, vi havde der: 'Æ tok det geh wenne det pfifter'.
Og tanterne i Kgs. Lyngby sagde 'siggel' om det transportmiddel, vi andre kaldte en cykel.
Og den traurige nye pige i klassen i 2. mellem, som kom fra Løgumkloster, og 'tøws der war skjønner i Kloster' end i Hadsund Realskole på toppen af Doktorbakken, hvor Hans Kirks barndomshjem (i modsætning til skolen) ligger endnu. For ikke at tale om 'Bettemand' fra 'Wiw Hiie' (Vive Hede), der præsenterede sig for læreren og sine nye klassekammerater i 1. mellem som: 'Swenåwe-i-jæt-ohr-Peddersen" Han var sej!

Niels Duus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Dialektforbistring
På en lejrskoletur var 2. mellem fra det sønderjyske havnet på Helsingør Vandrehjem udi det nordsjællandske, hvor forplejningen lod meget tilbage at ønske, herunder kvantiteten – så da Viggo havde sat første afmålte portion til livs, og lang som han var, stadig følte sulten plagede ham og tarmene skrige, var han tvunget til, på sine lange ben, at vade hen til damen i lågen, bukke sig ned i øjenhøjde og fremstamme – æ leddevedde mæe - men damen i lågen forstod naturligvis ikke en hujende fis, så det erindres ikke om hans råb om hjælp blev besvaret …

Niels Duus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hun kunne da godt have råbt ud til damen i køkkenet og spurgt, om der var nok tilbage på bunden af gryden med dagens ret til at fylde en tallerken mere.

Ja, ja - i min barndom vakte det stor forundring hos, når min ærkesønderjyske kusne spurgte min ligeså ærkesønderjyske tante om : "wenn æ get æ toch nach Hasle?
Og når mine halvkusiner eller hvad det hedder på dansk ( på engelsk heder the cousin once removed) fra Ærø besøgte os i det vestjyske omkring Skjern, så forstod vi dem ikke fordi: "De snakker så rask".

Grethe Preisler

IMPERIA revisited

"Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning.
Jeg er den golde Natur, det udyrkede Øde,
som giver Stene for Brød, og som nægter at føde.

Giftige Kratere, rygende Dybder,
sortsvedne Huler, der stinker af Svovl og Metal,
aabner sig brat, når jeg lyder mit flammende Kald.

Kongernes Slot har jeg sænket i Havet,
slaaet den Fattiges fattige Lykke i Skaar ...
og er utømmelig rig for Millioner af Aar.

Kom til mit Hjerte, der aldrig har frygtet.
Døren er opladt. Jeg venter ubændig min Elsker.
Stort er hans Kød. Og vor Lykke skal blive berygtet."
(Sophus Clausen - 1909)

Hvad sagde ikke allerede gamle Homer -
Vreden, Gudinde! besyng, … - ja, det første ord i den vesterlandske civilisationshistorie er vrede - som greb den mægtige kriger Wind rædsomt, og kvaler i tusinde år EU_Moloch voldte danerne … ;-)

Grethe Preisler

Hej ho for Jutlandia,
hun kommer som kaldet til slaget.
Hjemme er jægeren, hjemvendt fra jagt,
og sømanden hjemvendt fra havet.

(Flintsmed, flintsmed bliv ved din læst
i Ertebølles Køkkenmødding spiser man bedst)

Michael Kongstad Nielsen

Apropos præstegårde:
På Nøddebo Præstegård kunne tungebåndet også blive løst og legene leget i Elith Reumerts vaudeville:
https://www.youtube.com/watch?v=oTIBNDfWF0g

Ah, Jan Weis, jeg havde håbet, at Homers ordstilling var anderledes, bare for at tryne dig her, men det viser sig at være μῆνις som udsagnsled, så Wilster var også her ekstremt dygtig
Jeg har kun Dues Odysseen, så jeg kan ikke kontrollere, om han har været ligeså ferm, selvom alle fortæller mig, at det var han.