Læsetid: 7 min.

’Mein Kampf’ er tilbage

For første gang siden Anden Verdenskrig bliver Hitlers selv­biografi, politiske manifest og domme­dags­profeti nu igen udgivet i Tyskland i en nykommenteret udgave
Adolf Hitler.

AP

14. december 2015

Det er et af de sidste tabuer fra nazismen og Anden Verdenskrig, der falder, når Adolf Hitlers selvbiografiske, ideologiske kampskrift Mein Kampf nu fra starten af januar kan genudgives i Tyskland. For siden diktatorens og forfatterens død i 1945 har der været forbud mod genoptryk, efter at de amerikanske besættelsesmyndigheder overdrog alle rettigheder til fristaten Bayern, der satte de tyske rettigheder bag lås og slå. Alligevel har bogen levet sit selvstændige liv med en række genudgivelser uden for Tyskland – også i Danmark.

For tyskerne har, trods forbud mod at sprede nazistiske symboler, aldrig fået forbud mod hverken at eje eller læse bogen, fortæller lederen af Institut für Zeitgeschichte i München, Andreas Wirsching, der står som udgiver af den nye videnskabeligt kommenterede version af Mein Kampf, der bærer titlen Hitler. Mein Kampf – Eine Kritische Edition. Bogen udkommer i midten af januar.

»Jeg forstår godt, at man tidligere ikke ville eller kunne udgive bogen, for der var jo masser af gammelnazister i årtierne efter krigen, siden kom nynazisterne til, men nu kan man simpelthen ikke stoppe bogen, for 70 år efter en forfatters død udløber rettighederne. Så årsagen er som sådan banal.«

Det er Andreas Wirschings Institut für Zeitgeschichte i München, der i de seneste fire-fem år har haft fire forskere på fuld tid til systematisk at forsyne Hitlers bog med kommentarer, der går i kødet på svært forståelige referencer, men også spidder de mange påstande, som ikke i dag bør stå uimodsagt.

»Vi ved, at det nynazistiske miljø bruger bogen som et symbol. Men også over for nutidens og fremtidens læsere ville det være helt forkert at genudgive Mein Kampf uden at sætte den ind i en kritisk kontekst. Derfor tjener genudgivelsen med de nye kommentarer også et politisk og moralsk formål. Vi ønsker at skabe en kritisk version af Mein Kampf, så læserne kan gennemskue baggrunden, men også se, hvad der er løgn.«

Historikeren Christian Hartmann har været projektleder på udgivelsen. Han peger på, at Mein Kampf er et resultat af et stort personligt nederlag, hvor Hitler efter sit mislykkede kupforsøg i München i 1923 fik fem års fængsel og dermed havde rigeligt med tid til at læse og skrive.

»Det er her, han lægger grunden til nationalsocialismen, ved at skrive alt det sammen, som han har tænkt, oplevet – og hvilke planer han har. For denne ideologi er på daværende tidspunkt slet ikke færdiggjort.«

Ifølge Hartmann beskriver Hitler meget tydeligt, hvordan han ønskede at gribe efter magten, hvordan han forestillede sig sit parti, og hvilke konturer han så af det fremtidige tyske rige.

»Det er altså i bund og grund en vision. Man kan sige, at bogen beskriver en selvopdagelsesproces. Han forsøger at trække sig op af sin egen sump, samtidig med at den foregriber det, der vil komme til at ske.«

Selve genudgivelsen er næsten dobbelt såt lang som originalen. De i alt 3.500 nyskrevne kommentarer får den samlede udgivelse op på lige under 2.000 sider. I et prøvetryk af den nye kommenterede udgave er originalteksten omgærdet af fyldige kommentarbokse.

Bogen passer ifølge udgiveren ikke til e-bogsformater, så der kommer ikke nogen digital bog ud af det, men til gengæld håber Andreas Wirsching at kunne skabe en hjemmeside, der også på sigt skal stille værket gratis til rådighed. Ikke mindst så det kan blive brugt til undervisning.

Hitler som satirefigur

Den nye Mein Kampf ser ikke umiddelbart ud til at blive en bestseller, selv om udgiverne forsøger sig med en pris på 59 euro. Den har et oplag på 3.500-4.000 og under 300 forudbestillinger, fortæller Christian Hartmann. Der er også modstand mod selve udgivelsen.

»Der er ofre i Israel og andetsteds, der er imod en genudgivelse, fordi de ser bogen som et afskyeligt symbol, men jeg mener, at vi netop ved at gå kritisk til værks tjener ofrenes sag.«

De to forskere har i det seneste år forholdt sig kritisk til, at Hitler-figuren i en række satiriske parafraser samt ikke mindst på film sælger som varmt brød. De har derfor lavet et debatarrangement med titlen Hitler og humor – går det an? Og de inviterede forfatter Timur Vermes, der har skrevet den absolut bedst sælgende postmoderne satiriske twist på Mein Kampf. I bogen Er ist wieder da beskrives Adolf Hitlers genkomst i nutidens Berlin, hvor heftig mediekritik blander sig med politisk analyse. Den genopstandne Adolf Hitler forsøger ligesom originalen at gribe ud efter magten over for en rodløs befolkning, der længes efter en stærk mand. Er ist wieder da har solgt over 2,3 millioner eksemplarer alene i Tyskland, og rettighederne er solgt til over 40 lande, mens filmatiseringen foreløbig har solgt to millioner biografbilletter. Selv om satiren omkring Adolf Hitler også skal mane til eftertanke, mener Andreas Wirsching, at tendensen er forstemmende.

»Jeg har personligt store forbehold over for at gøre Hitler til en satirefigur. Det er ikke svært at finde de skurrile sider frem hos Hitler, selve Mein Kampf leverer også i sig selv masser af materiale. Men når man laver satire, så afkobler man den vold og de millioner af drab, som omgærder Hitler. Og det er farligt. Det er som at gøre Hitler salonfæhig, og det er ingen tjent med. Man kan sige, at den store undtagelse er Charles Chaplins Diktatoren, men den blev færdig før krigen og kom, før udryddelseslejrene for alvor blev sat i system.«

Hitler som satirestjerne

Hitler er i de satiriske bøger og film ikke demokratiets banemand, men snarere en snedig rad med et olmt stift blik og kommandotale i maskingeværstaccato med de velkendte rullende r’er. Siden dramaet Der Untergang fra 2004 har tyske instruktører skabt komedierne Mein Führer – Die wirklich wahrste Wahrheit über Adolf Hitler fra 2007, hvor en Hitler med taleangst skal hjælpes af en jødisk talepædagog. I Detlev Bucks Rubbeldiekatz fra 2011 dukker Hitler også op som en komediefigur, mens spillefilmen Mein Kampf fra samme år også har satiriske Hitler-elementer.

For især det yngre publikum har Adolf Hitler i det seneste årti udviklet sig til en medialiseret satirefigur, der under denne kemiske rensningsproces har fået pillet modsætningerne og den krigeriske massemorderprofil af sig, skrev den berlinske journalist og forfatter Daniel Erk allerede for nogle år siden i bogen So viel Hitler war selten.

Han spørger, hvad er der blevet af den rigtige Hitler, når der nu samtidig er kommet så mange karikaturer i omløb? Og hvor godt, vi er tjent med en Hitler, der primært agerer underholdningsfigur? Og hvad er det for en latter? Er det af usikkerhed, eller er det af tyskernes forhold til historien, der har karakter af forkrampethed, hykleri og forløjethed? Er latteren bundet til skyld eller en hemmelig fascination? Og griner man så ikke samtidig af ofrene, spørger Daniel Erk. Som med så megen anden satirisk latter kan svarene dog aldrig blive helt entydige, for i latteren blander der sig mange andre følelser end pur glæde; nemlig også angst, forundring og følelsen af at blive provokeret og få overtrådt sine normale grænser.

I forbindelse med Mein Kampf-genudgivelsen har en række historikere ligeledes skrevet tolkninger, analyser og essays, samlet i pamfletten Aus Politik und Zeitgeschichte (ApuZ), der kan hentes gratis hos Bundeszentrale für Politische Bildung, bpb.de.

Klare intentioner

Bidragene cirkler også om, hvordan Mein Kampf kan forstås og dens historiske betydning. Professor Neil Gregor fra Southampton konstaterer i sit essay, Mein Kampf lesen, 70 Jahre später, at Hitlers værk er blevet kaldt svært at læse og svært at forstå, hvilket undrer den britiske ekspert i moderne europæisk historie: Han anser både tekst og indhold som mangefacetteret og i grunden temmelig tydelig. For allerede i indledningen af Mein Kampf står det lysende klart, at Hitler mente, at statens rolle var at beskytte egen ’race’, og var det ikke muligt, skulle staten kunne ekspandere ved hjælp af krig. Og hvad var, skriver Hitler indledningsvis, mere oplagt end at begynde med at sammenlægge Tyskland og Østrig.

Jødespørgsmålet var i Mein Kampf ikke på samme måde tydeliggjort, men de antisemitiske kommentarer så righoldige, at den samtidige læser ikke kunne være i tvivl om retningen, skriver Gregor. Samtidig var hadet mod Frankrig tydeligt. Ingen kan efterfølgende påstå, at man i samtiden ikke vidste besked om Hitlers planer, for det meste blev med al tydelighed lagt frem. Men Mein Kampf er ifølge briten ikke kun en original tekst, for der er hugget flittigt fra en række samtidige tænkere, og hver gang Neil Gregor genlæser Hitlers bog, finder han flere intertekstuelle referencer til Shakespeare, Clausewitz og Goethe.

Mange af datidens nationalistiske, racistiske og militaristiske diskurser blev flettet ind i Hitlers værk og blev overtrukket af et lag romanticisme om fortidens storhed, nutidens forfald – og varsling om en stor national fremtid på bekostning af især de østlige nabolande. Da den første del blev skrevet i 1923-24, flugtede den med en opfattelse af, at historien – som hos Darwin – er en kamp mellem arter og racer.

Netop det, at mange tankeretninger flyder sammen hos Hitler, gjorde, at temmelig forskellige vælgergrupper kunne spejle sig i deres egne sandheder og vælge at bakke ham op, hvilket ifølge Neil Gregor udgjorde bogens reelle styrke. Skærer man i dag teksten op i mere overkommelige bidder, er den faktisk mere vedkommende og foruroligende, end mange ønsker det – og alene derfor er det vigtigt, at bogen kommer ud af sin 70-årige karantæne, lyder det fra Neil Gregor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er nogen interesseret i en Hitler-biografi, der omhandler tiden, før han kom til magten, er muligheden her:
http://der-fuehrer.org/bucher/deutsch/August%20Kubizek%20-%20Adolf%20Hit...

Forfatteren er Hitlers barndomsven. Hvis man tror, bogen glorificerer Hitler, må man tro om. På den anden side tager den heller ikke afstand, og den prøver heller ikke at efterrationalisere. Den virker meget nøgtern og neutral.

Isabel K. Bishop og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Isabel K. Bishop

»Jeg forstår godt, at man tidligere ikke ville eller kunne udgive bogen, for der var jo masser af gammelnazister i årtierne efter krigen, siden kom nynazisterne til, men nu kan man simpelthen ikke stoppe bogen, for 70 år efter en forfatters død udløber rettighederne. Så årsagen er som sådan banal.«

Det kan jeg altså ikke. At forbyde eller gar forbrænde bøger er noget nazisterne gjorde. [1] [2] Idét man forbyder bøger, hæver man dem fra et reelt plan op på et mystisk og forbudt niveau. Bogen bliver først rigtig interessant. Man kan kun komme nazisterne til livs med viden, ikke idét man forbyder selvsamme.

Det værste ved det hele er, at Tyskland prøvede at forbyde bogen, selv efter copyright udløber. [3] Der er så mange propagandavideor og bøger fra bl.a. nazitiden, som er forbudte i Tyskland. Jeg kan ikke forstå det, og jeg kan heller ikke tolerere det. Ikke fordi jeg bryder mig om tankegodset, men fordi det trods alt er vigtige historiske dokumenter! De burde oparbejdes, kommenteres og kritiseres. Istedet for kan man kun finde dem i nazistforer og på YT - ukommenteret og propagandistisk.

[1] https://de.wikipedia.org/wiki/B%C3%BCcherverbrennung
[2] https://de.wikipedia.org/wiki/Liste_verbotener_Autoren_w%C3%A4hrend_der_...
[3] http://www.spiegel.de/kultur/gesellschaft/adolf-hitlers-mein-kampf-verbo...