Læsetid: 4 min.

Musikanmeldernes Top 5 i udlandet i 2015

Informations musikanmeldere giver deres bud på de fem bedste internationale plader, der blev udgivet i 2015
31. december 2015

Klaus Lynggaards Top 5:

Sufjan Stevens: ’Carrie & Lowell’

Uden sammenligning den lp fra i år, der har gjort størst indtryk på mig. Jeg tøver ikke med at kalde den et mesterværk, et ord, jeg ikke smider om mig med. Men disse 11 tyste meditationer over kødets skrøbelighed og altings forgængelighed hæver sig så højt over vrimlen, at det er svimlende.

Father John Misty: ’I Love You Honeybear’

Trækker lige mesterværkskortet igen, for der kom sgu to i år! Alle tiders gennemført vidunderlige og et hundrede procent ambivalente kærlighedsopus, melodisk, kantet og excentrisk. Som dets ophavsmand, der også gav årets bedste koncert.

Kendrick Lamar: ’To Pimp a Butterfly’

Vred, modig og intens. Rapperen Kendrick Lamar er ikke blevet mellow siden gennembruddet i 2012 med Good Kid, M.A.A.d. City. Tværtimod. Han gør her for L.A.-ghettoen Compton, hvad Lou Reed gjorde for New York City: Omsætter dens kompleksitet og iboende modsætninger til ordkunst. Tilsat groovy beats.

Joanna Newsom: ’Divers’

Den klassisk uddannede harpespiller laver det mest dragende, excentriske og frygtløse musik på denne side af Kate Bush. Intrikat og ambitiøs går hun sine egne veje med en musik, der lyder, som om den er beamet ind fra lige dele middelalderhof, Victoriatidens England og Herredet fra Ringenes Herre og derefter kørt gennem Pro Tools.

Bill Fay: ’Who’s the Sender?’

72-årige Fay har en ydmyg evne til at omsætte livets kompleksitet til enkle, spirituelle og smukke sange, der kan få selv den famøse sten til at knibe en tåre. Sjældent har skrøbelighed lydt så skønt.

Boblere: Blur: The Magic Whip + Lana Del Rey: Honeymoon + Omar Souleyman: Bahdenin Nami + Richard Hawley: Hollow Meadows + Julia Holter: Have You in My Wilderness + The Weeknd: Beauty Behind the Madness + Bob Dylan: Shadows in the Night + John Grant: Grey Tickles, Black Pressure.

Læs også: X Factor-Martins comeback, MØ’s fejltrin og DF’s dikteren

Emil Eggert Scherrebecks Top 5:

Beach House: ’Depression Cherry + Thank Your Lucky Stars’

Baltimore-duoen tog fusen på alle ved at udgive to plader på bare to måneder. Det var næsten for meget af det gode. Og så var det alligevel bare ustyrligt godt. Kirsebærsød melankoli og klassisk BH-nostalgi.

Grimes: ’Art Angels’

Claire Boucher kæmper ikke bare en vigtig kamp for kvinders muligheder i musikbranchen. Hun producerer også den ene geniale elektropop-plade efter den anden. Et elektronisk konfettibombardement af de allerbedste.

Youth Lagoon: ’Savage Hills Ballroom’

Den amerikanske indie-trold Trevor Powers stak her hovedet ud af det socialt angste soveværelse. Hans nye plade er mere konfronterende og poppet end de tidligere. Men stadig ekstremt quirky.

Tame Impala: ’Currents’

Ikke en eneste syning sidder skævt i det jakkesæt, som australske Kevin Parker dansede ud af parforholdet og ind på dansegulvet i. Denne break-up-plade er en magtdemonstration i dybe, groovy psych-produktioner.

Deerhunter: ’Fading Frontier’

Bradford Cox og co. tager vanen tro livtag med døden, med sygdom og med følelsen af at være freaky, men de gør det med renere og mere poppede melodier og klange end tidligere. Og det klæder bandet.

Boblere: FKA Twigs: M3LL155X + Bill Ryder-Jones: West Kirby County Primary + Shye Ben Tzur, Jonny Greenwood and The Rajasthan Express: Junun.

Læs også: Musikanmeldernes Top 5 i Danmark i 2015

Ralf Christensens Top 5:

Jenny Hval: ’Apocalypse, Girl’

Norske Hval sætter sig formidabelt på tværs af kategorierne med sit soft dick/hard clit-pop- og electronica-værk, der udvider Hvals laptopia takket være en række fremragende gæstemusikere. Et hårdt bækkenbundsstød i sproghygiejnen og samtidig et dybt rørende værk.

Jamie XX: ’In Colour’

En forvandlingskugle, der bliver ved at give og give. En drømmefabrik, der skaber kollektive ekstaser. Og en tidsmaskine, der laver spirituelle sammenstillinger mellem samplet fortid og nyprogrammeret samtid.

Shye Ben Tzur, Jonny Greenwood and The Rajastan Express: ’Junun’

Den israelske sanger og komponist Tzur sammen med Radioheads mesterguitarist Greenwood og endelig 19 indiske musikere. Resultat: Østlig musik med tydelige afsmitninger af vestlig melankoli = tværkulturel ekstase.

Anna von Hausswolff: ’The Miraculous'

En 9.000 orgelpiber stor, sort lyrisk ceremoni. Hausswolff synger og maner spøgelser fra shoegazer, metal, post-rock og pop frem i et sakralt rum, hvor det er umuligt at skimte loftet.

Sleaford Mods: ’Key Markets’

En beskidt vrængende flab bjæffer galde og malurt fra pubbens mest skidne hjørne. En rusten nål fra britisk hiphops mest humoristiske stoddere med blot et beat til at holde nihilismen fra døren.

Boblere: Kendrick Lamar: To Pimp A Butterfly + Vince Staples: Summetime ’06 + Kamasi Washington: The Epic + Mbongwana Star: From Kinshasa + Jim O’Rourke: Simple Songs + Little Simz: A Curious Tale of Trials + Persons + James Ferraro: Skid Row + Joanna Newsom: Divers + Björk: Vulnicura + Colin Stetson & Sarah Neufeld: Never Were The Way She Was + Deeadoorian: The Expanding Flower Planet + Drew McDowall: Collapse + Sunn O))): Kannon.

Læs også: Tag ingen fanger

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gud, hvor er Infs anmelderkorps valg af udgivelser forudsigeligt og røvkedeligt: rock, rock, rock tilsat lidt world. Det er helt klart ikke Inf hvor jazzinteresserede skal hente viden og inspiration. Øv.