Læsetid: 4 min.

Opskriften på et sikkert julehit

Dansk tv har fundet en julekalenderopskrift, der fungerer. Når doseringen er rigtig, efterlader det både børn og forældre æstetisk, følelsesmæssigt og intellektuelt tilfredsstillede. Anita Brask Rasmussen fortæller, hvad du skal bruge
Dansk tv har fundet en julekalenderopskrift, der fungerer. Når doseringen er rigtig, efterlader det både børn og forældre æstetisk, følelsesmæssigt og intellektuelt tilfredsstillede. Anita Brask Rasmussen fortæller, hvad du skal bruge

Pernille Bækholm Sloth/iBureauet

4. december 2015

En fortvivlet, men stærk præpubertær pige

Hun er ikke som de andre piger. Med en stærk personlighed, men svag selvtillid, er hun i udkanten af fællesskabet. Hun er fortvivlet over, at ingen forstår hende, men samtidig er hun kompromisløs. Det kan resultere i konflikter med omverdenen, at hun ikke kan sætte ord på sine følelser, men handler intuitivt. Hun står midt i overgangen fra at være et behovsstyret barn til en selvstændigt tænkende og værdibevidst tween, og hvis ingen agerer fødselshjælper kan det udvikle sig til en selvtilstrækkelig og selvretfærdig harme.

For eksempel er den kejtede Sus i forunderligt fantastiske Julestjerner (DR1 2012) møgirriteret over at skulle forlade Brøndbyøster og det eneste, der fungerer for hende: bmx-klubben, og flytte på bøhlandet, men her møder hun mystiske Bob, som viser hende stjernerne.

En nuttet lillebror eller lillesøster

Han bruger det meste af december på at skrive ønskesedler. Den barnlige glæde er intakt og redder ham igennem forældrenes fortravlelse og er en vigtig støtte for storesøster, der ikke længere kan opretholde illusionen om ufejlbarlige forældre og en verden i harmoni. Selv om han ofte er irriterende, kaster det storesøster ud i kaos og håbløshed, da han trues, for han symboliserer den gamle orden og systemers selvopretholdelseskraft. Han vil ofte være en dreng (for at opnå kernefamiliereference), men det er ikke vigtigt. Det er et endnu kønsløst barn.

Et eksempel er Emma i succesfulde Jul i Valhal (TV 2 2005), som er jævnt irriterende med sit »Skal vi spille pebernød?« men først da hun følger efter Sofie ned i Hel, går alvoren op for storesøster. Og det er ikke bare julen, der er på spil. Man skal ikke blive voksen for tidligt.

En mørk modstander

Skurken i julekalenderen symboliserer et system, der agerer værdiløst og uden hensyn til individet. Det kan være en fremtidig totalitær magt, en nutidig kapitalmagt eller en udenomjordisk magt. Ofte repræsenteret af en kynisk kvinde, der på grund af et traume har mistet juleglæden. Hun er aldrig blevet hevet ud af sin selvretfærdighed og ser hovedpersonen som et forstyrrende element, men fascineres samtidig af hendes viljestyrke og håb og ser noget af det, hun har mistet i sig selv. Det kommer til et sammenstød mellem de to, der både bringer selverkendelse og selvudvikling med sig. De kan ikke eksistere samtidig.

»Der er guld i bakken,« siger Vera Grus psykotisk konstant i Julestjerner og tromler ind i folk med sine gravemaskiner og hensynsløse grådighed. Hun vil med vold sikre, at hendes egen lille verden består.

En mystisk – gerne metafysisk – dreng

Han er ’out of this world’. Både bogstaveligt talt, fordi han er fra et parallelunivers, men også i form af enten en kæk bad boy-attitude, der bunder i en eksistentiel ensomhed eller en desorienteret spacy elskelighed. Hans tilsidesættelse af eller manglende kendskab til gældende regler gør pigen i stand til at gøre sig fri af dem, og de kan begge endelig handle i overensstemmelse med deres værdier. I kraft af sine metafysiske kvaliteter er han både opnåelig og uopnåelig, så det bliver aldrig helt socialrealistisk seksualiseret, men bare en jomfruelig første forelskelse.

»Der er kun én regel, se dig aldrig tilbage,« er beskeden til tidsrejsende Dixie i sidste års fremragende Tidsrejsen på DR1. Men han gør det jo alligevel, og øjnene under de evigt arbejdende bad boy band-bryn møder den stærke outsidernørd, Sofie.

Et fortravlet forældrepar

Forældrene repræsenterer et samfund, der er holdt op med at mærke efter. De har mistet kontakten til det indre værdisæt og bevæger sig i travle vanemønstre. Når datteren ændrer opførsel i sin overlevelseskamp, så afviser de det som et tegn på tweenproblemer og et resultat af deres skilsmisse eller generelle uopmærksomhed. De ser hende som et barn, der kun er i stand til at reagere og ikke agere, og det skal ændres, før det kan blive rigtig jul.

Julies forældre passer i dette års lovende Juleønsket (TV 2) på alle andre end deres egen familie. Til Julies fortvivlelse skal de begge arbejde juleaften, og mor har tilmed foræret julepynten til patienterne på det hospital, hvor hun arbejder.

Den usandsynlige hjælper

 

Samfundet kan ikke længere se nogen værdi i denne forvirrede bedsteforælderfigur. I udtrådte hjemmesko vimser han nyttesløst rundt i de flestes øjne, men der opstår en forståelse mellem den ældre medborger, der igen har fået tid til at mærke efter, og den unge pige, der netop er begyndt at gøre det. Han er en uundværlig, men selvudslettende hjælper for den nye generation. Hans rolighed, livserfaring og de varme jordfarver, der omgiver ham i kælderlokalet eller værkstedet, der udgør hans hule, er, hvad der sikrer, at hun ikke mister jordforbindelsen.

For eksempel er Frode i Maya Ilsøes smukke drama Absalons Hemmelighed (DR 2006) blevet tilovers i stormagasinet, hvor Cecilies far er direktør. Han hjælper først modvilligt, men bliver senere en vigtig støtte for Cecilie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu