Læsetid: 7 min.

Overbærenhedsteatret

Når flygtninge vandrede, og miljøet blev sjoflet, væltede kvinderne ud af sminkerummene. Teateråret 2015 bød i hvert fald på stærke følelsesforestillinger med stædig kampgejst og femipower
Medfølelsen brænder igennem i Teatret Zeppelins forestilling ’Under Haady’s skjold’ om fem flygtningebørn.

Anders Rimhoff

21. december 2015

2015 var ikke kun det store, smertefulde flygtningeår rundt om i Europa og på togstationer og motorveje i Danmark. Det var også flygtningeår i teaterrepertoiret.

Børneteatret førte an. Stærkest var Under Haady’s Skjold på Teatret Zeppelin på Vesterbro. Her havde dramatikeren og instruktøren Mie Brandt skabt en historie om fem børn, der tilfældig mødes undervejs væk fra krigen. Vi fik ikke at vide, hvorfor de var blevet væk fra deres voksne, men vi fandt da ud af, at en af dem havde været barnesoldat – og at en anden havde set familien blive dræbt ...

Så fulgte vi ellers disse fem børn på deres farlige vandring i mørket – uden mad og uden penge.

En af dem havde et Europakort og havde hørt, at landet Danmark har en dronning, der er god ved børn. Så derfor traskede de nordpå … Ind og ud mellem nogle træstammer, som scenografen Johanne Eggert fik forvandlet til hegn og højhuse og lastrumsspær undervejs.

Forestillingen spillede for de syv-14 årige, der blev stille på tilskuerrækkerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har du nogensinde hørt om Taterkorpsets: 'I Afghanistan skyder man med vandpistoler', der i al ubemærkethed har trukket fulde huse - med god grund - på snart alle kaserner i landet og i masser af teaterforeninger igennem de sidste par år (sågar opført i uddrag på Operaen og i fuld længde på Stærekassen i selveste København, skrevet og spillet af kvinder?