X Factor-Martins comeback, MØ’s fejltrin og DF’s dikteren

Information ser tilbage på musikårets gang i Lidenlund. Hvor der faktisk var lidt mere fut i fejemøget end vanligt. Det kan vi blandt andre takke MØ og Bertel Haarder for
Det virker som om MØ kæmper i spændet mellem at opbygge en stjerneposition og fastholde et tydeligvis politisk sindelag.

Det virker som om MØ kæmper i spændet mellem at opbygge en stjerneposition og fastholde et tydeligvis politisk sindelag.

Sofia Busk
28. december 2015

Oh, Danmark. Det går sgu da meget godt for dig. Altså rent musikalsk. Talentmassen spirer fra et væld af subkulturer. Liss, Communions, Kwamie Liv, Katinka, Yung, S!vas. Bundniveauet og kompetencerne er blevet hævet betragteligt. Og selv om vi ikke kan konkurrere med broderlandet Sveriges sygeligt succesfulde popproducere og -sangskrivere, så kan vi snildt konkurrere på rockmusikalske og andre former for nytænkende afvigere. Hvis bare vi så havde nogle ordentlige politikere, der forstod at bakke op.

Om tryk avler modtryk kommer vi til at finde ud af de næste år, for både lokalt og nationalt kniber det med at skabe rum for musikken. Også sådan helt bogstaveligt, hvor rimelige kvadratmeterpriser i hvert fald i København er blevet en by i Rusland.

Læs også: Musikanmeldernes Top 5 i Danmark i 2015

Læs også: Musikanmeldernes Top 5 i udlandet i 2015

Den stigende gentrificering, middelklasseindvandring og boligspekulation er medvirkende årsager til en kulturel forarmelse og en social homogeniseringsproces, som truer med at gøre hovedstaden til en monokulturel velstandsboble uden plads til lavere socialgrupper, små iværksættere eller kunstneriske ildsjæle.

Flere steder er lukket i det forgangne år. Musikerkollektivet Henning Young på Amager, kunstnerværkstedskollektivet HCØ Hus på Frederiksberg og iværksætter-oasen PB43 på Amager.

Det er begyndt at ligne en usund cyklus, hvor kreative folk bruges til at skabe modning og kulturel merværdi i et område, før investorerne rykker ind. Senest har Carlsberg Byen været under heftig beskydning for at have stort set ingen plads til ildsjæle, der ellers netop har gjort stedet attraktivt. Indtil videre er Klatreskoven, spillestedet Tap1 og Dansehallerne blevet opsagt på grunden.

Og i PB43’s tilfælde blev grunden købt for at bygge et lagerhotel. Men i december kunne man i Amar’ Røsten læse, at det er blevet stoppet af et paragraf 14-forbud. Hvad skal der så ske med grunden nu? Well, ejeren kan forsøge at følge et kommende nyt plangrundlag. Men Amager Østs lokaludvalg ønsker i stedet at grunden anvendes til dét, som PB43 tilbød: Et forum for mindre håndværkere, små grønne virksomheder og iværksættere. Lokaludvalget ønsker således at købe grunden af den aktuelle ejer, således at Prags Boulevard 43 igen kan spille en vigtig rolle i områdets lokalkultur. God idé.

Imens har Bertel Haarder (V), sammen med resten af regeringen, dikteret udflytning fra storbyerne, især København, sekundært Aarhus. I forhold til den regionale spillestedsstøtte handler det ikke om flytning af mennesker, men om flytning af støtte. Der er 19 regionale spillesteder, der fungerer via fast støtte i millionklassen for en fireårig periode ad gangen, indeværende periode slutter i 2016. Støtten kan betyde forskellen på liv eller død for mange af stederne.

Snakken i korridorerne går på, at både København og Aarhus vil miste et regionalt spillested hver til fordel for provinsen næste år. Om der er publikum nok og kunstnerisk tilstrækkeligt vægtige bookere og spillesteder til stede derude, er ikke blevet undersøgt. Ideen ser primært ud til – som så meget andet regeringen foretager sig – at være blind ideologi og/eller god gammeldags tak for sidst.

Kønskampen

Kønnet er også stadig en kampplads – med god grund. Ganske vist er der en smule skred i kønsfordelingen på festivaler som Roskilde og Northside, men der savnes stadig generelt kvindelige udøvere og skabere. I marts i år var 83 procent af komponistforeningen KODA’s aktive medlemmer mænd, en fordeling, der har været konstant siden 2009. Mens 87 procent af de tocifrede millionbeløb af kroner, der udbetales for offentlige fremførelser, går til mænd. I København vil Radikale Venstre – ifølge dr.dk – have de lokale spillesteder til at registrere kønsfordelingen hos deres optrædende. Det handler om synliggørelse og dokumentation af en skævvridning, men Venstres Jens Kristian Lütken siger til dr.dk, at det hæmmer ligestillingen, fordi det ikke er »et reelt problem i forhold til ligestilling«. Hvad der så er, det vides ikke.

Det var også tidligere kulturminister Marianne Jelveds (R) plan, at alle regionale spillesteder skulle rapportere kønsfordeling – og i øvrigt iværksætte initiativer til at skabe en bedre balance. Men Haarder er ikke overraskende enig med partifælle Lütken. I en ureflekteret og uskønt demonstrativ manøvre blev ethvert ord om køn og intentioner om bedre balance kemisk renset fra den nye musikhandlingsplan, der gælder til 2018.

»Kønsdiversitet mister sin legitimitet i branchen på grund af den,« sagde Dorte Hartmann, projektleder i Spil Dansk, til Information. Og Bente Dahl, formand for Projektstøtteudvalget for Musik i Statens Kunstfond, sagde: »Vi har spurgt bredt ud i musikbranchen, hvad der var problematisk, og der blev entydigt svaret, at kønsdiversitet var et stort problem.«

Heller ikke på DR går det for godt med ligestilling eller i det hele taget med diversitet. Politiken præsenterede i juli en forstemmende statistik for statsradiofonien. I 2011 spillede P3 årligt 3.694 forskellige kunstnere, mens tallet i 2014 var styrtdykket til 1.612. Mens de 100 mest spillede kunstnere stod for 50 procent af al musik på kanalen sidste år. Til sammenligning er komponistforeningen KODA’s medlemstal i målingsperioden vokset fra 12.599 medlemmer til 19.756.

DR’s monomani

Man må undre sig over, at man på radiofronten ufrivilligt spytter sine licenskroner i DR’s konkurrence med private popradiokanaler. Ej heller findes der et seriøst musik-tv-program, og hvis du interesserer dig for musik uden for den vestlige kulturboble – dét som nogle kalder verdensmusik – ja, så må du sgu gå nogle andre steder hen. DR’s monomani og kvantitative syge skaber en indavlet kultur, for som P3’s slogan lød for nogle år siden: »Det man hører, er man selv.«

Men en trumf kunne DR dog trække ud af ærmet. Vinderen af den først X Factor-sæson, Martin Hedegaard, genopstod under navnet Saveus og dementerede dermed, at X Factor er ren showbiz. Men to ting er værd at bemærke: 1) At Hedegaard har arbejdet intenst på at udvikle sit talent helt på egen hånd, og har dermed gjort det, som man ikke lærer i X Factor: At undgå rampelyset og koncentrere sig om sin kunst og sit udtryk. Og 2) At DR igen kom til at fremstå som lovgivende, udøvende og dømmende kulturmagt. Først præsenterede de Martin som årets vinder, den bedste. Så gav de ham en unik promoplads til P3 Guld-showet. Og de gav ham tung rotation på P3, hvormed de bekræftede deres eget udsagn om, at han var dygtig.

 

Ellers var MØ her, dér og alle vegne i det forgangne år. Samarbejdet med Major Lazer og Dj Snake om »Lean On« var et af årets absolut største hits internationalt. Men hun fik også ørerne i maskinen. Der var heftig beskydning for, at hun spillede en koncert i Tel Aviv, Israel, noget, der heller ikke faldt i god jord i miljøet omkring Ungdomshuset, hvor hun trådte sine barnesko i punkbandet Mor. Og dernæst tegnede hun sponsoraftale med Microsoft omkring deres tegneplade Surface Pro 4.

Men samtidig kunne hun så også blære sig med at optræde til uddelingen af årets Nobels Fredspris. Det virker som om Karen Marie Ørsted p.t. kæmper i spændet mellem at opbygge en stjerneposition og fastholde et tydeligvis politisk sindelag, som også gav sig udtryk i, at hun donerede overskuddet fra sin Israel-koncert til Heartbeat FM, en israelsk-palæstinensisk sammenslutning af unge kunstnere, der kæmper for dialog. Så. Vi holder virkelig stadig af dig, MØ. Det er menneskeligt at fejle – og at lære af sine fejltagelser.

Popmusikere som Annika Aakjær, Medina og Mads Langer med flere talte i år imod den ny regerings udlændingepolitik. Shaka Loveless sang Gnags-klassikeren ’Danmark’ i DR’s »Vi ses hos Clement« foran DF’s Søren Espersen. »Danmark, det banker på din dør. Har aldrig set dig så selvisk og ensom nogensinde før. Danmark pas på du ikke dør.« Dén sang er fra 1986. Tak for kaffe.

 

Carl Emil Petersen fra Ulige Numre sang »Frit Land« foran Christiansborg til en demonstration mod regeringens udlændingepolitik. Og Aakjær udgav singlen ’Plads Nok’.

Alt sammen sange og musikere med basalt humanistiske budskaber og klare moralske betragtninger.

Men stod det til Naser Khader eller DF’s Alex Ahrendtsen, så skal musikere slet ikke blande sig i politik, for det har de ikke forstand på, som de har forklaret til Politiken og DR2. Så meget for DF’s antielitære linje, der åbenbart kun gælder, når man er enig med dem.

Og sådan er der så meget. Og nogle er mere lige end andre. Og livets gang i Lidenlund fortsætter ufortrødent.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Gorm Lerche

Kønsdiversitet i musikbranchen er måske et problem men årsagen har næppe noget med samfundsmæssig ligestilling at gøre.
Det handler om interesse - og ikke meget andet. Uanset hvad man ønsker at gøre sig god til handler det om at udvise interesse, fokus og vedholdenhed.

Jeg gik til trommer fra jeg var syv og klaver fra jeg var 8.
Jeg spillede i en slagtøjensemble fra jeg var 9 til jeg var 15, med 11 andre drenge - ikke en eneste pige, udover vores lærer Hanne, var nogensinde forbi.
Jeg spillede i adskillige bands, i adskillige genrer, fra jeg var 15 til 25.
Jeg husker utallige koncerter og gigs på alt fra den lokale bæverding, gymnasiefester og til Loppen på staden.
Ud af hundredevis af musikelskende og spillende unge mennesker har måske været 10% piger og en væsentlig del af dem i juhu-funktion.
Det er afgjort et problem men det må være tydeligt for enhver med >3 hjerneceller at det ikke løses ved kvoter på spillesteder.
Det kræver en kulturændring og det kræver at piger giver fingeren til skolen og karakterræset og i stedet begynder at leve livet efter lysten og smerten. Det er der den gode musik spirer..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Ægte 'danish' wienerbrødsmusik lyder absolut ikke som Lukas Graham eller DR(IFPI''s lille klub af selvnursede navne, ... og det lykkedes endda den over-queere avis at lave et overslag over dansk musik i 2015 uden at nævne Janushoved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jacobsen

kvinderne selv må på barrikaderne,når det gælder om at blive mere synlige på den kunstneriske scene..Det er ikke noget mænd bør hjælpe til med.

Selv har jeg været rocksanger i rundt regnet 20 år,og de kvinder jeg har set udfolde sig ligeså(indenfor min genre),er enten stoppet eller har droslet ned..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Altså ... den upassende overvægt af 'LGBT-personer' i kreative fag ? Min bog-og-musik-samling er ved at segne af bøsser, bohemer og bajadser.... :-/
Ja de har måske nok tiden til den slags medens andre smør' leverpostejmadder og fræser i rutefart til børnehaver, meeeen ... kvoter ?
:-D

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik mortensen

Kvoter er ikke vejen frem til at skabe 50/50 ligestillig i musikbranchen eller andre steder. Et andet eksempel. Danske medier bruger overvejende mandlige ekspert kilder. Det ser mange feminister (kvinfo ,mm, link) som et problem. Men som Informations chefredaktør siger: "På Information søger vi ikke vores kilder ud fra hvilket køn, de har, men ud fra hvilken viden de har. Vi søger de kilder, der har beslutningsdygtigheden på de givne områder. Og her er mændene overrepræsenteret."
Det samme gælder vel i musikbranchen ... http://www.information.dk/261643

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Det' der andre der gør Ralf, nok til at være en halvjoke værd ved given lejlighed hvilket er lige i denne uge på dette punkt som ses andetsteds i avisens dækning. Nothing personal :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Det er ikke nødvendigvis en henvisning til din tekst - Ralf.
Kvoter fremdrages konsekvent som redskab til skabe ligestilling, også indenfor musikken, hvilket du nok er bevist om. Du nævner da også selv flere forslag der baserer sig på kvoter.

I dette lys er det vel naturligt nok at forholde sig til denne tendens, der jo grundlæggende udtrykker en fejltolkning af årsagerne til den manglende ligestilling og således ikke bidrager med en løsning.
Man kan med rimelighed undrer sig over hvorfor vi igen og igen skal høre om kvoter når alle godt ved at de ikke virker efter hensigten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ralf Christensen

Gorm Lerche: Kvoter hives faktisk sjældnere og sjældnere frem.
Og hvad er det for forslag, jeg nævner, der foreslår kvoter? Optællingen på spillestederne, der i følge Jazzhouses leder tager få sekunder, er jo et måleinstrument.
Jeg kan med rimelighed undre mig over at kvoter overhovedet hives ind i denne diskussion – i stedet for kvalificerede bud på, hvad man kan gøre for at undgå det talentspild, vi oplever nu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Hey RC,,,du har sikkert ret - og alt vi ser er spøgelser, ikke reel substans.
Jeg synes så bare det er et genfærd, der, nåh ja,,,går igen og igen og igen:
Kønskvoter for kunstnere i radioen.
Kønskvoter for kunstnere på spillesteder, festivaller osv.
Kønskvoter for uddeling af støtte og legater.
Hvorfor ikke også kvoter for rock, pop og klassisk ? Og kvoter for børn der modtager musikalsk undervisning ?
50/50 - hele vejen.

Du må undskylde hvis denne opfattelse er misvisende. Heldigvis har du en god platform til at starte en ændring ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Omkring teksten.
Det er måske ikke et forslag til kønskvotering, når De radikale vil registrere fordeling, med henblik på at udstille en 'skævvridning' og iværksætte initiativer til at skabe balance.

Men det er sådan resultatet, med meget stor sandsynlighed, vil blive (mis)brugt. Det er i hvert fald ikke sandsynligt at vi kommer til at høre Radikale forslag om at pigerne nu skal bruge mindre tid på skolen og karakterræset og i øvrigt komme ud og slå sig på verden og få eksperimenteret med stoffer og farlig kærlighed så har de kan danne lidt substans til deres musik...Vel ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik mortensen

De radikales forslag er blevet kaldt inddirekte kønskvotering, fordi dem der tager flest kvinder ind for flest penge (link). Norge og Sverige har flere også set som forbillede: "I både Sverige og Norge arbejder kulturlivet med kønskvotering. En svensk festival satte sig eksempelvis for, at halvdelen af kunstnerne på plakaten skulle være kvinder."
http://politiken.dk/kultur/musik/ECE2674930/ny-musikplan-stiller-koenskr...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ralf Christensen

Gorm Lerche og Ulrik Mortensen:

Nu er de radikale jo heller ikke hele verden – og i øvrigt kun repræsentanter for et mindretal af vælgere :-)

Og hvis festivaler frivilligt vil arbejde med kønskvotering, så står det dem da også frit for. Jeg kritiserer sjældent enkelte festivaler for at have for skæv kønsbalance – bortset fra Roskilde, som netop arbejder så politisk i hele deres virke at jeg også mener at de kan kritiseres på dette område – men peger på en generel ubalance i vores kultur.

anbefalede denne kommentar