Charlie lever, men står alene – status ved en massakres årsdag

Terroristerne knækkede ikke Charlie Hebdo – men hvilken fremtid har berettiget islamkritik i en større demokratisk offentlighed, som stadig vil kalde sig fri?
Terroristerne knækkede ikke Charlie Hebdo – men hvilken fremtid har berettiget islamkritik i en større demokratisk offentlighed, som stadig vil kalde sig fri?
Mehdi Chebil
7. januar 2016

»Et år efter er morderen stadig på fri fod.« Med dén forsideoverskrift markerer Charlie Hebdo årsdagen for blodbadet på 12 kolleger og hylder deres minde. Som man kunne læse i Information tirsdag, er den efterlyste morder selveste Gud alias Javhe alias Allah, på denne fantomtegning skildret som en græsk-romersk patriark med Zeus-skæg snarere end profetskæg.

Forsiden på dette særnummer viser, at en blasfemisk, anti-klerikal ånd har overlevet på det antiautoritære, venstrelibertære satireblad. Med andre ord: Terroristerne kunne ikke knække Charlie Hebdo! Bladet udkom onsdag i et oplag på en million. Det har læsere. Det får sympati. 3,5 millioner gik ud i de franske gader den 11. januar sidste år for at sige ’JE suis Charlie.’

Charlie behøver al den opbakning, bladet kan få. I dag må medarbejderne tegne og skrive under højsikkerhedsforanstaltninger i en hermetisk bunker, der siges at minde om overskurkens tilholdssted i en James Bond-film. At kreative anarkistnørder evner at finde gejst og fantasi under disse betingelser er også en triumf.

Læs også: ’Venstrefløjens islam-forsvarere er også racister’

Har bladet så bevaret samme originale kvalitet efter massemordet på flere af dets vigtigste og sjoveste medarbejdere? Der er delte meninger. Men Charlie gør stadig, hvad Charlie plejer at gøre: Forarger og vækker eftertanke.

Charlie Hebdo har ganske vist ikke bragt karikaturer af Muhammed, siden Luz tegnede den tilgivende profet i det nummer, de overlevende udsendte i ugen efter tragedien. Luz har nu forladt Charlie og vil aldrig igen tegne profeten. »Det interesserer mig ikke længere«, siger han.

Ingen uskyldige karikaturer

Redaktionschef Riss, der overlevede ved at spille død, udelukker ikke noget, men sagde dog i juli: »Vi har gjort vores pligt. Vi har forsvaret retten til at karikere, og vi vil stadig kritisere alle religioner. Men profetkarikaturer er ikke blevet en besættelse eller et selvstændigt mål for os.«

Som Riss er inde på, kan der være andre grunde til ikke at offentliggøre profetkarikaturer, end den skærpede livsfare som massakren understregede. Måske er de kunstneriske og satiriske muligheder i dette paradigme udtømt. I al fald for dem, der har ambition om både at få folk til grine og tænke sig om. Hvorfor publicere en ny, umorsom karikatur, der kan blive grebet som påskud for nye voldsangreb?

Efter massakren på Charlie er det ikke muligt at læse profetkarikaturer ’uskyldigt’. Ekstreme kræfter – højreradikalismer, totalitære jihadister – der ønsker sig et huntingtonsk civilisationssammenstød mellem ’Vesten’ og ’islam’ – står klar til ufortøvet at skrive dem ind i en hadsk konfrontationslogik, og her vil de komme til at bære hele den uhyggelige konflikthistories byrde.

Bag ekstremisterne står medier, der ikke ved bedre end at dyrke samme opskruede konfliktfortælling. Ekstremisterne og medierne vil dermed søge at bestemme, hvordan enhver fremtidig profetsatire skal forstås.

Charlie alene i medieverdenen

Flemming Rose ville med Muhammed-karikaturer ’opdrage’ muslimer til at tåle krænkelse på lige fod med alle andre som et uundgåelige fælles vilkår i en demokratisk offentlighed.

Nu må man regne med, at ophidsede på begge sider vil prøve at kapre metoden til at forfølge andre mål. 2015 gav os nye Muhammed-tegninger, blottet for Charlie-karikaturernes charme og vid.

Deres budskab bestod i ren aggression. Som den tegnekonkurrence ’counterjihadisten’ Pamela Geller afholdt i Texas i maj. Reaktionen udeblev ikke: To formodede jihadister greb chancen for at gå til angreb, men blev dræbt af politiet.

På etårsdagen må vi sørgeligt nok konstatere, at Charlie står alene med sin heroisme. Ytrings- og pressefriheden har ikke forsvarere af samme mod og kompromisløshed.

Ingen aviser, hverken i Danmark eller verden, turde på tiåret for første publikation genoptrykke Jyllandspostens famøse tolv tegninger, selv om det var journalistisk pligtforsømmelse ikke at bringe dem som dokumentation.

Danske medier udviste også ulyst til at gå videre med den historie, Information kunne breake, om at forfatteren Kåre Bluitgen og den norske billedkunster Thomas Knarvik på samme tiårsdag udsendte et ’blasfemisk album’ – med grove afbildninger af skæggede, hellige mænd. Kun Weekendavisen og Radio 24/7 valgte ikke at begrave historien.

Den nødvendige udøvelse

At klandre ansvarshavende udgivere for mangel på mod er dog for letkøbt. At afveje journalistisk væsentlighed og dokumentationskrav mod en risiko for at bringe medarbejdere i fare er at stilles i et rædsomt dilemma.

Ej heller er der grund til at gøre profetkarikaturer til en slags fetich for en truet ytringsfrihed. Det ulykkelige er, at truslerne stikker dybere – ned til selve nerven af vores demokrati.

13. november viste nye terrorangreb i Paris, at de radikale islamistiske grupper ikke behøver symbolske påskud for at slå til mod civile mål i Vesten.

I kampen mod de totalitære kræfter er der brug for ytringsfrihed. Den kan som bekendt ikke kun bruges til tomme provokationer, men er også forudsætning for nuanceret, skarp og berettiget kritik, der flytter menneskers holdninger.

Om den antager satireform eller ej er det alle eksempler af kritik, der rammes af terroristernes bestræbelser på at pålægge os selvcensurregime – ikke kun i Danmark og Frankrig, men også i Bangladesh og Saudi-Arabien, hvor islamkritikere og liberale reformatorer myrdes eller idømmes fængsel og piskestraf.

Vi kan ikke nøjes med at falde tilbage på, at vores ytringsfrihed er grundlovssikret. For at være reel og ikke bare formel, er det ikke nok, at ytringsfriheden er beskyttet af lovgivning og statsmagt. Den må også være en uantastet praksis.

Den må, inden for lovens rammer, kunne udøves af enhver, uden risiko for vold fra kræfter, der vil udfordre statens voldsmonopol og håndhæve egne forestillinger om love mod blasfemi.

Man kan mene, at ’blasfemikere’ som Charlie er ude i et puerilt eller usympatisk ærinde. Man kan mene, at det er for lille et hjørne af ytringsfriheden, der er under pres, til at det flertal, der ikke føler anledninger til at satirisere over totalitær religion, behøver at bekymres.

Men ytringsfrihed gælder for os alle. Også for dem, hvis synspunkter eller udtryksformer vi ikke bryder os om. Fremsættes de lovligt, skal retten til dette forsvares ubetinget. Og virker volden denne gang, vil denne konklusion ligge voldsmændene snublende nær: Jamen, vil endnu mere vold så ikke virke endnu bedre?

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Isabel K. Bishop

Terroristerne knækkede ikke Charlie Hebdo – men hvilken fremtid har berettiget islamkritik i en større demokratisk offentlighed, som stadig vil kalde sig fri?

Jeg er selvfølgelig for islamkritik - viden er vigtig. Dog vil jeg ikke kalde Charlie Hebdo for 'islamkritisk'. Charlie Hebdo er nok nærmere islamfjendsk. Jeg synes deres karikaturer er ret smagsløse. Selvfølgelig var det skrækkeligt, at de døde for så lidt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Pedersen

Selvom det så var smagløst, så kan det vel stadig godt være kritisk.

Det er som om der er meget høje krav til stil og smag lige netop når det gælder kritik af islam.

Det er meget sjældent, at man her på Information eller andre steder kan læse at noget fx er for "smagløst" til at være en kritik af folkekirken, af regeringen, af kapitalfonde, osv.

Og det er også ret vildt at kalde Charlie Hebdo for islamfjendske.

Wulff Morgenthaler har lavet en halv snes tegner, der laver sjov med Jesus på korset og lignende. Som alle serier er nogle tegninger sjovere end andre. Og jeg kan godt forstå, hvis nogle troende kristne mente at de svar smagløse. Men derfor ville jeg da aldrig kalde WM for kristenfjendske.

Brugerbillede for Peter Nielsen

Indrømmet - jeg havde aldrig hørt om magasinet før de blev angrebet, jeg synes deres tegninger er kedelige og langt fra sjove eller "giftige". det er måske min humor den er gal med, men det er ikke det vigtige.
Det handler om at mange medier ( tag eks. vis Köln episoden som eksempel) er bange for at udtale sig kritisk overfor én bestemt religion. Denne religion, Islam, er overrepræsenteret når det kommer til terror. Mig bekendt har Koranen ikke bedt om dette, omend der står stolpe op og ned omkring angreb på vantro, det der er problemet er at der er en alt for stor flok psykopater der hjernevasker marionetter til at udføre angreb i Islams navn.
Hvad ville der ske hvis vi fjernede samtlige imamer fra jorden, og når vi nu er i gang, så lad os tage alle prædikanter fra enhver religion. Så var det op til hver enkelt at tro eller ikke tro.
Religion er noget fanden har opfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Bundlinjen er vel, at vold og terror virker ?

Jo mere vold og jo mere terror man risikerer , jo mere afstår de fleste fra at bruge deres ytringsfrihed - og det uanset hvor grundlovssikret og lovbeskyttet den er.

Det er selvfølgelig ikke rart at indrømme, at man af frygt "censurerer" sig selv, så derfor opfindes diverse"intellektuelle bortforklaringer", så "man" ikke føler, at "man" svigter sig selv og ytringfriheden ( - men kan "man" så sig selv i spejlet om morgene med god samvittighed?)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Er man markedsøkonomisk orienteret, er det vel i orden at tjene penge på at latterliggøre andre. Og uden at tage stilling til Charlie Hebdo, er det i disse tider rimeligt at gøre opmærksom på, at Paris og den franske provins er som 2 modsætninger. Det var de, i den årrække jeg arbejdede for en stor fransk koncern, og sådan er det fortsat.

Og medens 65-70% af borgerne i provinsen ikke bryder sig om Charlie Hebdo, er det næsten modsat i Paris, hvor kun omkring 40% er direkte imod bladet, og mener, det bør forbydes.

Samme statistiske billede har man omkring Front National (French Resistance). Den har sine tilhængere i provinsen, medens pariserne, der lever tæt sammen med nordafrikanere, stort set ikke vil kendes ved "fronten. Pariserne har et helt andet livssyn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Can  Øzcen

Gert Romme - bare lige en detalje: Front National HADER Charlie Hebdo.

Og hvis du kunne se udover den ufattelig forsimplede konklusion, at CH kun "latterliggør andre", så ville du sikkert kunne få noget ud af at læse disse:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/manden-som-skabte-jesuischarlie-de-tre-...

http://www.dr.dk/nyheder/udland/frankrigs-ambassadoer-goer-status-et-aar...

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/danske-satiretegnere-saadan-har-t...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for poul bækhøj

Jeg er gammel nok til , at jeg i mon skoletid lærte om de tyske nazisters nedgørende "satire" tegninger af jøderne. Det var noget, man dengang tog stærk afstand fra, og under ingen omstændigheder mente, kom ind under "ytringsfrihed".
Overvej for eksempel, om det ikke var rimeligt at bringe disse tegninger i anledning af én eller anden årsdag eller lignende:
http://www.humanisme.dk/artikler/art05006b.php

Og så et hyggeligt lille citat:

"Også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let. Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare. Disse metoder fungerer i ethvert land."

Hermann Göring, den 18. april 1946

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Jeg er IKKE Charlie. Charlie er plat, ok nu og da morsom, men den måde bladet agerer på, blokerer for den nødvendige religionskritik, som alle religioner skal udsættes for. Det sker gennem dialog og ved at lytte til hinanden, ikke ved at hælde en pispotte ud over hovedet på den, man måtte være uenig med. I så fald er reaktionen forudsigelig: modparten graver sig endnu mere ned, er ikke til at tale med, og overbevises yderligere om Vesten som de vantro.
Den slags nærer vrangforestillingen om, "at der er kun én civilisation: Vores" . Citat: Pia Kjærsgård, men det kunne lige så godt være en glødende salafist.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

Jeg forstår så godt den frygt, der har grebet bladtegnere og satirikere i forhold til egen sikkerhed ved satiriske tegninger med religiøst indhold. Når det er sagt, så er det trist, at medierne ikke kan finde sammen på europæisk plan og vise diverse tegninger for derigennem at præcisere ytringsfriheden. Hvis man står sammen, så vil det være vanskeligt for terroristerne at nå igennem.

Efter Charlie Hebdos, så er der tilsyneladende også kristne, der mener at ytringsfriheden er for meget. Jeg har mødt kristne, der uden at blinke mener at "Life of Brian" burde have været forbudt, og føler sig meget stødt over satire af kristendom og paven m.m og gerne ser dette forbudt. Det drejer sig vel at mærke om kristne, som både har været begejstrede for Voltaire og i øvrigt betragter sig som velinformerede og tolerante. Det skræmmer mig.

Jeg læste Flemming Roses kronik i Kristelig Dagblad (link på Informations side), og den er rigtig læseværdig og god til eftertanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

"Da lo hun så hjerteligt, at alle lænker brast..."

"Ja, men han har jo ikke noget på..."

"Man binder os på mund og hånd...."

Satiren har alle dage været den undertryktes intelligente svar på undertrykkelsen, det være sig for flere hundrede år siden, såvel som nu. Under 2. verdenskrig var der masser af satire og satiretegninger og satireplakater, der blev fremstillet af modstandsfolk, og disse tegninger og plakater var med til at sikre, at den menige borger ikke følte sig alene i sin frustration over besættelsen.

Satiren gør til at "skel falder fra øjnene", satiren piller despoternes undertrykkende ideologier og forklædninger itu og vise deres sande ansigter. Satiren sikrer, at menigmand ved, at hvis der er flere som ham/hende, så nytter det at gøre oprør.

Derfor har vi brug for satire. Derfor er satiren det våben, som despoter allermest frygter, fordi satiren viser hvad deres reelle hensigter er.

Derfor må vi støtte op om vore satirikere og vise, at de ikke er alene i deres kamp mod undertrykkende despoter og ditto ideologier.

Brugerbillede for Lilli Wendt

@Poul Bækhøj,
ja, det er forfærdeligt, når satire bliver brugt som propaganda - og NETOP derfor er ytringsfriheden så vigtig, så propaganda aldrig kommer til at stå alene.
Charlie Hebdos' satire i forhold til profeten Mohammed udgjorde i øvrigt kun en minimal brøkdel af hvad Charlie Hebdos' satire var i forhold til Paven og katolikkerne.
Det er vigtigt at være objektiv i denne sag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Det spørgsmål er lidt for behageligt i det danske samfund. Flere relevante spørgsmål ignoreres.

1. Jeg har forstået, Charlie Hebdo også laver satire af meget andet end Islam. Hvorfor er kun kritik af Islam interessant i en dansk debat?
2. Hvorfor har Danmark ingen satiremagasiner som Charlie Hebdo?

"Flemming Rose ville med Muhammed-karikaturer ’opdrage’ muslimer til at tåle krænkelse på lige fod med alle andre som et uundgåelige fælles vilkår i en demokratisk offentlighed."

3. Passer den form for opdragelse til et demokratisk samfund, eller er det et bidrag til indførelse af diktatur ad bagdøren?
4. Har den udbredte nationalisme i danske medier samme formål?

Noget helt andet er, at "en større demokratisk offentlighed" - hvad det så er - ikke nødvendigvis er fri, bare fordi den gerne vil kalde sig fri. Når de fleste store nyhedsmedier i et samfund formidler de samme nyheder fra samme vinkler, og fortrinsvis stiller spørgsmål, der passer til debatter i landets parlament, tyder det ikke på en fri presse, uanset hvor meget pressen ønsker at kalde sig fri. Det tyder mere på medier med en fælles politisk overbevisning, som ønskes udbredt til hele samfundet. Det tyder også på, at politisk indflydelse er vigtigere end nyhedsformidling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britt Kristensen

Lilli wendt.
Selvom kristne føler sig stødt over dette eller hint og mener, at visse former for satire burde være forbudt, begår de ikke terrorisme og mord som svar på de krænkede følelser.
Skulle man tage hensyn til diverse menneskers eventuelle krænkede følelser og indrette lovgivning efter det, kunne man ærligt talt få nok at gøre.
Alle har vel på et eller andet tidspunkt følt sig krænket. Det er umodent, barnligt, ja horribelt at forvente eller kræve, at andre indretter sig endsige lovgiver på baggrund af menneskers følelser.
Vi ender i et pattebarns-samfund - fuld af forkælede børn, der kræver, at alt og alle danser efter deres pibe.
Indrømmet: Vi er skræmt fra vid og sans, så de fleste af os stikker hellere piben ind end ytrer et kritisk eller krænkende ord om en vis religion. Det virker noget totalitært, og hvor mon det ender?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birgitte Marfelt

'Måske er de kunstneriske og satiriske muligheder i dette paradigme udtømt. I al fald for dem, der har ambition om både at få folk til grine og tænke sig om. Hvorfor publicere en ny, umorsom karikatur, der kan blive grebet som påskud for nye voldsangreb?,
Øv, sikken en slatten bortforklaring af frygt for at være politisk ukorrekt. Den ugentlige stribe 'Jesus & Mo' http://www.jesusandmo.net/2016/01/07/restons/ er et lysende eksempel på, at dén kommentar er udtryk for en eklatant fejlopfattelse. Det er særlig ærgerligt, at synspunktet netop er Information's. Vi har hidtil holdt bladet i en sikker forvisning om netop her at finde de oprørske og modige skribenter.
Opfordring til skribenten: Gak til Jesus & Mo og bliv klogere! Striben er ofte både giftig og kærlig og altid tænksom og morsom.
Al magt til de modige satirikere - det er dem, der gør, at man kan trække vejret i et ellers ret så beklumret klima!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

At se den professionelle anti-kommunist Flemming Rose som "opdrager" af nydanskere, muslimer eller hvem det end måtte være, giver mig kuldegysninger. Hans relationer til suspekte amerikanske tænketanke diskvalificerer manden. Nå, men Deadline og Politiken kan jo altid bruge ham for en rask bemærkning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britt Kristensen

Birgitte Marfelt.
Selvom Jesus & Mo er harmløs, klog og sjov, kreeres det hele anonymt. Her tør man (heller) ikke tage chancer.
Jeg læste, at befolkningen i Frankrig ikke (længere) er interesserede i ytringsfrihed. De vil ganske enkelt have frihed til at leve det liv i et sekulariseret samfund, som de har været vant til at kunne gøre uden frygt. Færdes frit på diskoteker, barer osv. Det kan man heller ikke længere i Tyskland, hvor pigerne bliver voldtaget, fordi de er udfordrende klædt på.
De unge mænd, der sætter livet på spil for at dræbe flest mulige, er drevet af dødsdrift mere end af islam. De er jihadister, der ikke kender noget særligt til religionen islam. Mange er nye konvertitter, der er opflasket med voldelige film og computerspil.
Der er ikke noget, der længere hedder forbudt for børn under 16 år. I grunden længe siden, man passede ordentligt på børnene og sørgede for at læse gode bøger for dem. Selvfølgelig kan man ikke generalisere, men der nu meget om det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Mange turister var virkelig skuffede over, at så få parisere mødte frem og tændte et lys som minde om begivenheden hos Charlie Hebdo.

Men pariserne er en befolkning, der er vant til at bo og arbejde tæt sammen med nordafrikanere og andre indvandrere. Og selv efter voldsomme begivenheder, ser de frem og ikke bagud som Front National, for de ønsker at livet skal gå videre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

@ Arne Lund

Der er vist lidt inkongruens i dit univers. Den "professionelle anti-kommunist Flemming Rose" kan ikke 'altid' bruge bruge "Politiken for en rask bemærkning". Det er åbenbart for alle (dig måske undtaget), at Rose og Politiken markerer de to yderpunkter i diskussionen.

Bortset fra det, så er din etikettering af Rose som 'anti-kommunist' for det første fordummende, for det andet ikke sagen vedkommende.

Hvad det kommer an på er argumenter. Bliver Roses argumenter ligegyldige, fordi han tidligere har kritiseret Rusland/Sovjetunionen (som han kender indgående)? Er hans forsvar for ytringsfriheden (der kunne være kalkeret ud af den europæiske oplysning), fordi han har en relation til en "suspekt amerikansk tænketank"?

Jeg håber, du selv kan se, at du ikke argumenterer, men slynger om dig med udenomssnak og sladder. Har Rose ret eller ej? Det kræver som minimum, at du gider lette røven og forholde dig til hans argumenter.

Jeg antager, at du ikke er stand til det - og derfor gemmer dig bag ved bodegasnak. Hvis jeg tager fejl, så glæder jeg mig til at høre dine argumenter - altså RIGTIGE argumenter, der er saglige og logiske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Hold da op, Mihail Larsen, hvad var det for en ligtorn, jeg kom til at træde på? Skal der ikke mere til, for at udløse en sådan lavine?

Skal gerne uddybe hvorfor jeg ikke anser Fl. Rose for at være en troværdig korsfarer for ytringsfriheden. Rose er en koldkriger, der, korrekt, ved en del om Sovjettiden. Da Sovjet brød sammen, skulle han som så mange andre anti-kommunister finde en ny ”sag”, og det blev så islam.

Hans nære relationer til Hedegård-miljøet før og efter offentliggørelsen af de forbandede tegninger, er i sig selv diskvalificerende, og rejser spørgsmålet, hvad det er for en dagsorden Rose har/havde.

Hvordan kan han være forsvarer af den europæiske ytringsfrihedstradition, som du hævder, og samtidig have relationer til tænketanken The American Enterprise Institute (AEI), og bl.a. finansieret af olieindustrien - som han arbejde for i en periode efter 2006. AEI var - er? – et sammenrend af neokonservative republikanere og gammeltrotskister, der udtænkte krigen mod Irak længe før 11. september 2001, og det var her man fabrikerede de falske efterretninger om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben.
Hertil kommer relationen til den professionelle islamofob Daniel Pipes m.fl. Hvis ikke det er diskvalificerende, så ved jeg ikke, hvad der så skal til.

Hvordan kan han være forsvarer af den europæiske ytringsfrihedstradition, og samtidig vi sig til mobning af et trængt mindretal, muslimerne?
Nej, muslimerne er ikke hævet over kritik, langt fra, det er der ingen religion, der er. Men man opnår intet når flertallet spotter og generaliserer – det får bare muslimerne til at rykke endnu tættere sammen om lejrbålet. Altså det modsatte af den integration, som Rose og hans venner kræver ved enhver given lejlighed. Det er derfor Jydepottens og Charlie Hebdos ”satire” er stupid.

Hvad Politikens forhold til Rose angår, så er billedet noget grumset. Politikens kulturredaktør Rune Lykkeberg er en blandt 28 personer, der for nylig har indstillet Flemming Rose til den journalistiske Cavlingpris for debatbogen 'Hymne til friheden'. Enhver udgivelse eller ytring fra Rose trækkes iPol. frem i forreste række, så jeg ved sq ikke hvor stor divergensen er når det kommer til stykket.
Rose interviews hyppigt, og det må vel være fordi Pol. tillægger hans mening en vis betydning.

Hvad Deadline angår, så skal man ikke se længe efter, når Adam Holm interviewer Rose, for at se at her er et par våbenbrødre.

Endelig undres jeg over, at du på din besynderlige rejse fra universitetsmarxismen og ud mod højre, nu går i forsvar for Rose. Da jeg i din terminologi er en bodegarøv, så hører det vel til alt det jeg ikke fatter?

.”

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Arne, ...

du forholder dig fortsat ikke til Roses argumenter, men kun til hans 'baggrund'. Du har et øjensynligt fasttømret billede af anti-kommunisme, koldkrig, Hedegaard-miljø, forbandede Muhammedtegninger, islamofober, AEI, olieindustrien, Charlie Hebdo, Rune Lykkeberg og Adam Holm, som spærrer for at læse og høre efter, hvad Rose faktisk siger. Det er ærgerligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Mihail - Undskyld mit franske.... jeg er IKKE i stand til at adskille Rose fra hans baggrund. Den tæller naturligvis med, og bidrager til at farve - påvirke - det han siger og gør.
Jo, jeg forholder mig til det han siger, og det er, at han mobber et trængt mindretal. At han så smykker sig ved at kalde det kampen om ytringsfriheden - lånte fjer. For mig er det håneret, og elementær mangel på alm. hensyntagen.
Svarer til, at hvis jeg kaldte min nabo for et dumt svin, så ville det være i overensstemmelse med min grundlovssikrede ytringsfrihed.
Den slags går jo ikke, vel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Arne ...

åh Gud, er du ikke kommet videre? Det var den slags argumenter, der routinemæssigt kørte for 10 år siden. Jeg ser nu, at du faktisk slet ikke har læst, hvad Rose nu skriver. Du kører blot på automatpiloten.

Kom igen, når du har læst Roses bog!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Læse Roses bog? Du må jo være vild i varmen. Har bedre at tage mig til, end hans spotterier og selviscenesættelse. Har læst rigeligt af og om han i tidens løb.
Men det undrer mig da ikke, at du på din rejse fra universitetsmarxismen og ud på højrefløjen - er du nået til vejs ende? - kan bruge ham.

Fandt i dag i Politikens kronik af Suzanne Brøgger flg. passus om Rose, som egentlig er ganske dækkende, og som så bliver min udgangsreplik i denne disput:

"Hvis man skulle pege på en enkelt person fra vores egen tid, überfantasten, der har præget det sidste tiår, må prisen gå til den nu herostratisk berømte Flemming Rose. Han virker ellers ret kvik, men var bare så uheldig at lave den forkerte analyse, hvor han forvekslede Sovjetunionens ufrihed, som han kendte til, med islam, som han ikke havde begreb om.
Det er fantastisk, at han har kunnet bilde sig selv og mange andre ind, at han fra en provinsavis i Jylland kunne bekrige hele den muslimske milliardverden.
Sådan vil han nok ikke se det i dag; han er blevet klogere. Men når regnebrættet skal gøres op, har hans mediestunt – som han er meget stolt af vil gå over i historien – betydet, at han selv ved hjælp af sit betydningsfulde sikkerhedsopbud kan få indpas i den store verden som en very important person, samtidig med at han efterlader Danmark øverst på den sorte terrorliste næst efter Israel. Plus en befolkning, der er ved at dø af skræk.
For ikke at tale om alle de bladfolk, der skal leve med dødstrusler dag ud og dag ind – og må døje med det ulidelige sikkerhedsbøvl, trusselsbilledet indebærer.
Men bemærk lige, hvordan ingen tør protestere med så meget som et pip! For det skulle nødig hedde sig, at man er modstander af ytringsfrihed! En køn fælde, skulle jeg mene, og som nedbryder alt, hvad der er typisk dansk: frisind og åbenhed."
That's it!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Suzannes kronik

... er noget af det værste bavl, jeg har læst i årevis. Retorisk salvelsesfuld og fuldkommen i tråd med den forsumpning, som dele af kulturradikalismen med Seidenfaden og Rifbjerg i spidsen har undergået.

Hel konkret taler hun usandt om Roses motiv for offentliggørelsen af Muhammedtegningerne. Roses havde ikke den fjerneste forestilling om, at han med publiceringen "fra en provinsavis i Jylland kunne bekrige hele den muslimske milliardverden". Han henvendte sig til en dansk offentlighed på baggrund af en konkret dansk situation, nemlig: at det forlød, at danske tegnere ikke turde tegne Muhammed - af frygt for vold og intimidering fra muslimske kredse i Danmark.

Det hele blev først en international affære, da danske imamer og nogle ambassadører tilkaldte tilkaldte deres tæskehold fra udlandet og truede avisen i almindelighed og Rose i særdeleshed med al landsens ulykker. Det kom bag på Rose.

Dernæst foretager Suzanne en af de mest nedrige tricks, som vi også ser fra visse debattører i anledning af nytårsløjerne i Køln og andre byer: At gøre den truede, intimiderede part ansvarlig for truslerne. Nu er det ikke længere de forrykte, muslimske voldsmænd, der er villige til at begå mord (og som også har gjort det), der fordømmes, men gudhjælpemig de udsete ofre for volden.

Man kan lige så godt sige til kvinderne i Køln, at de bør holde sig indendøre, eller i det mindste trække en sæk over hovedet, når de færdes i det offentlige rum, for ikke at tvinge de uskyldige, muslimske mænd til at begå seksuelle krænkelser til og med voldtægt.

Eller for nu at blive lige så infam som Suzanne: Bærer hun ikke et medansvar for, at mellemøstlige og nordafrikanske helt imod deres vilje overgramser og voldtager europæiske kvinder? Hun kunne bare for år tilbage have ladet være med at udstille sin frivolitet og sit frie sexliv; den slags virker som tortur på unge, muslimske mænd - de stakler - så meget, at det kun er hel rimeligt, at de nu overfalder europæiske kvinder i det offentlige rum. Sådan reagerer de nemlig, når de bliver provokeret.

Endeligt: Hvem er det egentlig, der ikke "tør protestere med så meget som et pip"? Politiken? Carsten Jensen? Næh - det er såmænd tegnerne, der alle som én går i en stor bue uden om tegninger, der kan få de muslimske voldsmænd op af stolene.

Hvis nogen skulle have glemt det, så startede hele denne farce, da ayatollah Khomeini udsendte en fatwa, som krævede forfatteren Rushdies hoved på et fad. Worldwide. Som konsekvens af denne internationale dødsdom blev forfattere og tegnere rundt omkring i verden pludselig bange for at 'fornærme' islam eller en forlængst afdød, mellemøstlig krigsherre.

anbefalede denne kommentar