Baggrund
Læsetid: 7 min.

Den danske agitator, der ville forbedre de fattiges kår

Den danske immigrant Jacob A. Riis’ fotograferede i 1880’erne slumboliger i New York og viste billederne for chokerede borgere. En ny udstilling sætter for første gang fotografierne i sammenhæng med hans langt vigtigere virke som journalist, forfatter og reformagitator
Jacob Riis tog billeder af fattige immigranter i New York. Den umælende, arbejdende befolkning skulle have ordentlige levevilkår, mente han, men det skulle tilbydes frivilligt af den privilegerede halvdel af befolkningen.

Jacob Riis tog billeder af fattige immigranter i New York. Den umælende, arbejdende befolkning skulle have ordentlige levevilkår, mente han, men det skulle tilbydes frivilligt af den privilegerede halvdel af befolkningen.

Jacob A. Riis

Kultur
8. januar 2016

Hver generation ser og tolker fortidens store kunstnere og forfattere i sit eget lys.

Sådan er det også med den dansk-amerikanske fotojournalist og forfatter Jacob A. Riis, født i Ribe i 1849 og død i New York i 1914, der er aktuel med en udstilling på Museum of the City of New York. I sin levetid var Riis frem for alt reporter og forfatter af stor navnkundighed, der satte skarpt fokus på de sundhedsfarlige og uhumske forhold i slumboliger, hvor langt størsteparten af New Yorks befolkning – næsten alle immigranter – var tvunget til at bo.

Men efter Jacob Riis’ død blev hans bedrift stort set glemt. Først under Depressionen i 1930’erne genopdagede sociale reformatorer hans skelsættende bog How the Other Half Lives. De benyttede værket som argument for at opføre almennyttige boliger i New York – hvilket godt nok var en statslig indblanding, som den kristne filantrop Jacob Riis faktisk ville have modsat sig – han troede på det frie initiativ og ikke statslige subsidier. Ti år senere – i 1940’erne – blev Jacob Riis’ hidtil ukendte samling af fotografier – 350 af hans egne og 400 af andre fotografer – fundet af hans søn Roger William i en kasse på loftet af familiens villa i Brooklyn. Samlingen gik til Museum of the City of New York, der i 1947 arrangerede den første udstilling af Jacob Riis’ fotografier. Opdagelsen lancerede post mortem Riis’ anden karriere som en pioner inden for fotografi i det 19. århundrede.

I den første bog om fotografiets historie i 1949 udgivet af Beaumont Newhall blev Riis endda fremstillet som forfader til de berømte dokumentaristiske fotografer Lewis Hine, Walker Evans og Dorothea Lange – hvilket dog er noget af en tilsnigelse.

I 1980’erne blev noget af glorien pillet af Jacob Riis. Venstreorienterede akademikere som Sally Stein og Maren Stange, kritiserede ham for at have gjort fattige slumbeboere til ’ofre’ for kameraet. Det var især Jacob Riis’ ’indbrud’ i lejligheder og på værtshuse sammen med et hold assistenter og politibetjente og den pludselige affyring af en magnesiumblitz, der gav anledning til kritik af hans ’udnyttelse’ af de fattige til at fremme sin karriere. Slumbeboerne skulle have været uvidende statister i en film instrueret af Riis, lød kritikken.

Den nedre halvdel

Interessant nok har Museum of the City of New York – der i 2015-2016 har arrangeret sin anden udstilling om Jacob Riis – undladt at nævne hans virke som fotograf i udstillingens titel. I stedet hedder den blot: Jacob A. Riis: Revealing New York’s Other Half.

Udstillingen er kureret af Bonnie Yochelson og varer indtil 20. marts. Herefter vil den blive vist i en anderledes version hos Kunstforeningen Gl. Strand i København i oktober 2016 og på Ribe Kunstmuseum i januar 2017. Udstillingens store fortjeneste er at sætte billederne ind i en større sammenhæng, nemlig Riis’ arbejde som kriminalreporter, forfatter, agitator og social reformator og ven af New Yorks mægtige politikere og rigmænd. Kun én sal er viet til hans fotografier. Resten er forbeholdt korrespondance, dagbøger og andet skriftligt materiale. Udstillingens højdepunkt er fremvisningen af en redigeret udgave af et foredrag, som Jacob Riis holdt i 1891 til en kongres for kristne velgørenhedsarbejdere i Washington, D.C.

Det timelange foredrag er bevaret i sin helhed i skriftlig form og er af en New York-skuespiller blevet kogt ned til et otte minutter langt manuskript ledsaget af de lysbilleder, som Jacob Riis formodes at have vist den kristne forsamling. Skuespilleren læser teksten op med en kunstig dansk accent, mens lysbillederne klikker. Foredragsholderen var ikke blind for den velkendte sandhed, at succes ej sikres, med mindre publikum underholdes, uagtet emnets grimme karakter. Frem for at lade tilhørerne føle sig skyldige i massernes armod, blev de derfor løftet op af Jacob Riis’ positive budskab om de kristne borgeres pligt til at gøre vel. Riis var mester i denne kunst, men det skete på bekostning af hovedaktørerne i hans tour de force – nemlig slumbeboerne.

I de første foredrag gjorde han grin med immigranter af varierende nationaliteter, som han havde mødt og afbildet i slumboliger. De nedsættende bemærkninger blev ifølge den foreliggende tekst fra kongressen i Washington mødt med bifald – en bekræftelse af en udbredt opfattelse i datidens USA af, at hvide protestanter, der nedstammede fra Nordeuropa, var andre etniske grupper overlegne.

Chokerende billeder

Men ifølge kurator Bonnie Yochelson udviklede Jacob Riis med tiden et mere nuanceret blik på racerelationer, selv om han altid forblev en moralist af kristen støbning, der afskyede kommunisme, socialisme, fagforeninger og kollektiv handling. Den umælende, arbejdende befolkning skulle have ordentlige levevilkår, men det skulle ifølge Riis tilbydes dem frivilligt af den privilegerede halvdel af befolkningen.

Jacob Riis er i vore dage først og fremmest kendt som en fotograf, der i 1880’erne tog en serie billeder af beboere, der levede i uhumske slumboliger, og brugte dem til at chokere New Yorks bedrestillede borgere. Men i de godt 25 år, der gik fra hans første lysbilledshow i 1888 og udgivelsen i 1890 af How the Other Half Lives, indtil hans død i 1914 spillede Riis’ billeder faktisk ikke en prominent rolle i hans virke. I sin autobiografi indrømmede han da også, at »jeg slet ikke er god til at fotografere«, og at »det kun var noget, jeg havde brug for i et stykke tid, længere er den ikke«.

Hans fotografiske kunnen nåede ikke engang den i tiden kendte dokumentariske fotograf Lewis Hine eller for så vidt Riis’ fotografiske assistenter til anklerne. Han var primært optaget af at observere, interviewe, skrive og på anden måde formidle sit budskab til en bred offentlighed og i særdeleshed til de politiske magthavere.

Riis kendte Vanderbilt og Carnegie-familierne og var nær ven af præsident Teddy Roosevelt, der beundrede den danske immigrant.

Som skribent var Riis ekstraordinært berømt. Da han ved århundredskiftet udgav sin autobiografi The Making of an American, blev han, hvad man i dagens USA ville kalde a national celebrity.

Men lang tid forinden var han gennem sit arbejde som kriminalreporter ved New York Tribune og flere år som fotograf af de uhyrlige sanitære forhold i New Yorks slumkvarterer blevet en kendt personlighed blandt byens bedsteborgere og ikke mindst i det overvejende protestantiske kirkesamfund. For den danske immigrants virkemidler som journalist, fotograf og agitator for reform af New Yorks 15.000 slumboliger (befolket af 1,2 mio. mennesker, de fleste af dem indvandrere) var nyskabende – ja, nærmest revolutionerende.

»Det, der måske var det mest moderne og nyskabende ved Jacob Riis’ virkemidler, var hans fokus på sin baggrund som immigrant – en personlig fortællestil, der blev brugt til at formulere et kristent budskab om behovet for at hjælpe sin næste,« siger Bonnie Yochelson, der som kunsthistoriker med speciale i fotografi har beskæftiget sig med Riis’ liv og virke gennem 25 år. »Man genkender formen i vore dages bekendelsesbøger,« bemærker hun.

En almindelig fyr

Jacob Riis afholdt sig ikke fra at fremhæve sin egen rolle i kampagnen for reformer. I 1910 skal han have sagt følgende til et benovet publikum i byen San José i Californien under et foredrag, der blev ledsaget af hans lysbilledshow om livet i New Yorks slumboliger: »Hvis denne fortælling om en ganske almindelig fyr, der emigrerede til Amerika, kan medvirke til at kaste et positivt lys på den lille uheldige dreng i slumkvartererne, så er det lykkedes mig at komme igennem med mit budskab.« Anekdoten blev nedskrevet af en anmelder, der rapporterede om Riis’ besøg i San José, hvis artikel kan ses på udstillingen.

Riis var ikke en original tænker. De fængslende beskrivelser af livet i New Yorks slumkvarterer og dokumentationen af beboernes kummerlige levevilkår, som hans fotografier leverede, havde været kendt og formidlet til offentligheden i de foregående 30 år.

I bogen Rediscovering Jacob Riis fra 2007 fortæller historikeren Daniel Czitrom (hans medforfatter er Bonnie Yochelson) om Riis’ forgængere blandt journalister og myndighedspersoner. Formanden for New Yorks sundhedsstyrelse, Charles Chandler, havde f.eks. i 1879 vist et chokeret publikum lysbilleder fra slumboligerne. Samme år publicerede Harper’s Magazine et eksposé om, »hvordan den anden halvdel lever«, og i 1884 offentliggjorde journalisten Charles Wingate en serie artikler om slumbeboerne i New York Tribune. Efter Czitroms mening tjente Wingates artikler som forlæg for Riis’ bog How the Other Half Lives, der udkom i 1890. Men hvad Riis ikke havde i nytænkning, havde han i sin formidling, der ragede langt over nogen af hans forgængere i reformbevægelsen. Den dag i dag er det umuligt i en debat i USA at nævne social ulighed uden at referere til Jacob Riis’ bog og dens enorme indflydelse på eftertidens sociale reformer. Den har uafbrudt været genoptrykt siden 1890.

’Jacob A. Riis: Revealing New Yorks’s Other Half’ på Museum of the City of New York, (14. oktober 2015 til 20. marts 2016). Udstillingen kommer til Danmark i oktober 2016

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Jacob A. Riis har også skrevet Den gamle By. En lidt romantiseret beskrivelse af sin barndom i Ribe.

Maj-Britt Kent Hansen

... ikke desto mindre ER fotografierne vigtige og ikoniske.

I midten af 70'erne, hvor boede jeg i New York, stiftede jeg bekendtskab med Riis. Tilbage i Danmark var det imidlertid svært at finde materiale om og af ham på biblioteket. Efter 2000 synes han så at have fået en revival.

Hvor mange af billederne taget af Den danske agitator er så 'arrangerede' ...

Maj-Britt Kent Hansen

Svaret blæser i vinden, men er det dig, Jan, som er arrangeret som barn nu om dage?

Maj-Britt Kent Hansen

Vuf!