Sangeren David Bowie er død efter 18 måneders kamp mod kræften. Han blev 69 år.
Presseagenten Steve Martin siger, at erklæringer om dødsfaldet udsendt på Bowies officielle Facebookside og Twitterprofil tidligt mandag morgen er korrekte.
BBC har fået meddelelsen om rocklegendes død bekræftet hos Bowies søn, Duncan Jones.
I meddelelsen hedder det, at »David Bowie sov roligt ind omgivet af sin familie efter en 18 måneder lang modig kamp mod cancer.«
I en årrække har der været rygter i omløb om, at Bowie havde et svigtende helbred. Hans sidste liveoptræden var ved en velgørenhedskoncert i New York i 2006.
I meddelelsen henstilles fans til at respektere den sørgende families ret til at være i ro.
Very sorry and sad to say it's true. I'll be offline for a while. Love to all. pic.twitter.com/Kh2fq3tf9m
— Duncan Jones (@ManMadeMoon) January 11, 2016
David Bowie, der var døbt David Robert Jones, blev født 8. januar 1947 i London.
Han fik sit første gennembrud med ’Space Oddity’, som udkom i 1969 – samme år, som det første menneske gik på månen. Bowies store gennembrud kom i1972 med ’The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders From Mars’.
Herefter fulgte en perlerække af udgivelser, bl.a. Alladin Sane (1973), Pin Ups (1973), Diamond Dogs (1974), Station to Station (1976), Low (1977), Heroes (1977), Lodger (1979), Scary Monsters (1980) og Let’s Dance (1983).
Bowie fortsatte med at udgive plader, helt frem til sin død. Således udkom det sidste album, ’Blackstar’, i fredags den 8. januar. Albummet blev modtaget med fine anmeldelser, også i Information.
David Bowie spillede med i adskillige film – blandt andre ’The Man Who Fell To Earth’, ’Merry Christmas, Mr. Lawrence’ og ’The Prestige’.
Bowie var gift to gange og var far til to børn.
Læs også: David Bowies opgør med det autentiske


Et af de sidste officielle portrætter af David Bowie.
En god anledning til at genhøre alle han plader fra tiden 70-80, hvor han ramte en kreativ guldåre, som vel kun er overgået af The Beatles nogle år tidligere.
RIP
RIP herfra.. og nu føler jeg pludseligt at jeg nærmer mig støvets år og at alderdommen kalder på mig med gravrøst.
Visse dødsfald burde ikke offentliggøres før end den sidste fan har været død i mindst 70 år.
@ Martin Lund
"En god anledning til at genhøre alle han plader .."
Tænkte det samme. Vinylerne er lidt hærgede efter det vilde liv da far var ung, men jeg tager ridserne som en autentisk feature der sender tankerne tilbage i tiden hvor man var yngre og alle andres problemer altid havde en nem løsning.
Han bliver svær at undvære, verden er lige blevet fattigere.
David Bowie, en af de største og klareste stjerner på rockmusikkens firmament, er slukket.
R.I.P.
Løgne, løgne, de sagde det samme det samme om Elvis og alle ved, at han er i live et eller andet sted. David Bowie er sikkert bare blevet bortført af væsener fra det ydre rum og nu prøver de, at dække over det, ved at sige at han er død. Her er den første jeg kan huske med ham.
https://www.youtube.com/watch?v=Sa6bI_95G9I
En trist dag. Og rystende at Ritzau udelader Honky Dory(1971) i perlerækken af mesterværker.
RIP
Ziggy Stardust rules forever...
RIP
Bowie er ikke død, han er taget til sin hjemplanet.
Hvor vil han blive savnet!
Som han svarede, da han blev spurgt om, hvorfor han igen stod på scenen, efter Ziggie Stardust-turneen, som var en officiel afsked. "I lied."
* Undskyld, Ziggy. Og kondolerer til Iggy og alle os andre fans.
Trist nyhed har et stk. tid været en af mine absolut favorit kunstnere som jeg lytter til ret ofte, der skal klart spilles noget Bowie for at mindes denne storslåede kunstner og den vel nok største indenfor experimental musik.
R.I.P
Puha.. det gør nas. Ikke siden Freddie Mercury's død, har jeg følt noget så musikalsk afgørende fra min ungdom dø hen. Ja man tilhører jo ikke x-faktor generationen, men hvad tilhører man så?
RIP Bowie
Du har været mit store idol siden jeg var 15 år og derfor kniber jeg en stor tåre i dag.
En grå og kold januarmandag, næsten ikke til at komme igennem, da man skal i aktivering 8 timer ( deraf de 7 stående, mens man laver dødsyg rutinearbejde) - og så fortæller de i morgenTV, at Bowie er død.
Det førte så til en uventet god snak gennem dagen om Bowie og musik og minder - så dødsbudskabet kastede også noget godt af sig. For sådan er det heldigvis med Bowie og nogle andre - de er aldrig helt væk, de efterlader så meget, der lyser op, selv på fremtidige, grå, triste og kolde januardage.
Tak fordi du var til og slet ikke kunne lade være med at dele din kunst med os.