Læsetid: 9 min.

Døde berømtheder er også mennesker

I Erlend Loe og Henrik Ruben Genz’ film bliver Tordenskjold billedet på det moderne menneske, der ikke kan finde retning i livet i en virkelighed, hvor alt det, der før var givet, ikke længere er det. Hvad skal en kriger gøre, når der ikke længere er krig, spørger forfatteren og instruktøren, der sammen med Tordenskjold og Kold leder efter balancen mellem drift og fornuft
I Erlend Loe og Henrik Ruben Genz’ film bliver Tordenskjold billedet på det moderne menneske, der ikke kan finde retning i livet i en virkelighed, hvor alt det, der før var givet, ikke længere er det. Hvad skal en kriger gøre, når der ikke længere er krig, spørger forfatteren og instruktøren, der sammen med Tordenskjold og Kold leder efter balancen mellem drift og fornuft

Johanne Sorgenfri/iBureauet

29. januar 2016

De har forsøgt at lave film sammen før. Den norske forfatter Erlend Loe og den danske instruktør Henrik Ruben Genz. Det var tilbage i 1997. Henrik Ruben Genz var lige blevet færdig på filmskolen og havde lavet den roste afgangsfilm Omveje. Erlend Loe havde blandt andet skrevet bogen Naiv.Super. De forsøgte at skrive et manuskript sammen.

»Dengang strandede det på noget, jeg ikke husker. Men jeg kan lide Henriks tone og humor,« siger Loe.

»Jeg var stivnet i præstationsangst,« forklarer Genz.

Men nu har de endelig færdiggjort en film sammen. Tordenskjold og Kold om viceadmiralen og kammertjeneren, der sammen rejser fra København i et forsøg på at få styr på Tordenskjolds liv.

Læs også: Anmeldelse: Krudtrøg og piktåge

Den Store Nordiske Krig er slut for Tordenskjold. Der er ikke flere søslag til søhelten, og nu drikker og horer han på bølgen af sin berømmelse. Kold rydder op efter ham på deres vej mod Hannover, hvor Tordenskjold skal møde den engelske velhavende adelskvinde frk. Norris. En slags 1700-tals roadmovie.

»Det er en karetmovie,« konstaterer Genz.

Tordenskjold forstår ikke rigtig selv, hvad han skal med denne Frk. Norris, som Kold har skaffet ham. Han forstår heller ikke, hvordan han kan love sig væk til én, han kun har skrevet breve med. Kold forstår til gengæld det pietistiske 1700-tal: »Det er sådan, man kommer i kontakt i dag,« siger han.

Sammen rejser de mod Hannover og aflægger forskellige visitter på vejen, hvor Tordenskjold er underholdningen for et fascineret publikum – ikke mindst damerne – mens Kold sælger merchandise og forsøger at redde sin herre fra at krænke egen og andres ære.

Tordenskjold når dog aldrig frem til sin brevveninde frk. Norris. I stedet skal der ryddes op efter ham en sidste gang. De har brug for hinanden. Tordenskjold og Kold.

Det samme havde Genz og Loe i denne proces, forekommer det mig, da de fortæller om den. De har også været på roadtrip sammen.

En krigshelt i fredstid

Samarbejdet mellem instruktør og manuskriptforfatter har været intenst, men da der er langt mellem Oslo og København, så har det meste foregået via mail.

»Det blev en slags digital ping pong, hvor de enkelte scener fløj frem og tilbage mellem Oslo og København, hver gang en replik blev ændret,« fortæller Genz.

Det har denne samtale derfor også. Selvom Loe dog foreslår, at vi måske skulle flytte snakken over i en chatform, måske Messenger. Men Genz afviser: »Jeg er ikke bekendt med andre chatformer, selv denne her er kryptisk nok for mig. Jeg hverken ejer eller forstår mig på Facebook eller twitter eller Snapchat,« skriver han.

Altså bliver vi på mailen, hvor jeg starter med at spørge til, hvorfor de har valgt at lave en film om en krigshelt i fredstid.

»Fordi det er fredstiden, som tager livet af ham. Hvorfor omkommer den største søhelt ever i en banal, uforståelig duel langt nede i Tyskland?« spørger Genz.

Søhelten, der døde på land

De fleste af os kender Tordenskjolds kontrafej fra tændstikæskerne og har hørt historien om den frygtløse unge admiral, der kastede den danske flåde ind i det ene slag efter det andet under den voldsomme Store Nordiske Krig, der handlede om herredømmet i Norden og omkring Østersøen.

Det var Tordenskjolds sejr ved fjorden Dynekilen på grænsen mellem Norge og Sverige, der betød, at den svenske konge måtte opgive idéen om at besætte dele af Norge.

Men kort efter krigens afslutning dør Tordenskjold i en duel. Selv i de historiske kilder er der mystik omkring duellen, og der gisnes om sammensværgelser i både den danske og svenske adel. Som Genz også siger, så virker det simpelthen ulogisk, at Tordenskjold skulle dø på den måde – at en søhelt, der har undsluppet døden i utallige slag på havet, falder efter en meget kort fægteduel.

Der må være en anden forklaring end den banale. Det er den, Loe og Genz forsøger at give et bud på i Tordenskjold og Kolds karetmovie. Og Loe og Genz har faktisk ikke bare en abstrakt forbindelse til Tordenskjold, hans kammertjener og hans endeligt, som os andre.

Loe: »Jeg er vokset op med at høre, at vi er i familie med Tordenskjold, og da Henrik dukkede op i filmarbejdet, viste det sig, at han også havde en forbindelse til Tordenskjold – via en bekendt, som er i familie med Tordenskjolds banemand – var det ikke sådan det var, Henrik?«

Genz: »Det er sandt. Jeg var tretten år, da mine forældre flyttede hjemmefra – og så blev jeg inviteret til at bo hos min klassekammerat Peter Staal, som nedstammer fra Tordenskjolds banemand Stael von Holstein. Et eller andet sted i tidens løb er ’e’et blevet til et ’a’.«

Efter et øjeblik tilføjer Genz: »Så på den måde stod jeg med efterkommere til både offeret Tordenskjold og bøddelen Stael von Holstein, som uafhængigt af hinanden foreslog mig at lave en film om Tordenskjolds sidste tid – et ret besynderligt sammentræf.«

Loe og Genz gik med det samme i gang med at forbedre manuskriptet og ramme den fælles tone, som gør filmen umiskendeligt til en Genz-film (Frygtelig Lykkelig, Undskyld jeg forstyrrer) med en Loe-historie. (Doppler, Volvo Lastvagnar)

»Det fine med Henrik er, at han går i dybden og undersøger og analyserer og stiller alle de irriterende spørgsmål, som jeg egentlig ikke tager mig tid til at gå ind i, fordi jeg ofte følger en indskydelse og vil have det til at fungere med det samme. Dermed kom der en mere nuanceret bund i historien,« siger Loe.

Diagnosen

Tordenskjold og Kold er ikke bare komisk, den er mest af alt tragisk. En fortælling om den store kriger, der skal overleve det, man i historikerkredse kalder Den Lange Fred.

Den Store Nordiske Krig blev afløst af 80 års fred i Danmark. Der var velstandsstigning og oplysningstid, og søen blev ikke brugt til at føre krig på, men til at fragte handelsvarer.

Loe fortæller, at han tidligt blev forelsket i turnétanken: »I at Tordenskjold ikke kan holde freden ud og må drikke og hore og tage på turné, hvor han igen og igen fortæller om sine største bedrifter.«

Tordenskjold bliver i Loe og Genz’ fortolkning til en uhæmmet rockstjerne.

»Jeg ville aldrig have orket at gå ind i et kostumedrama på kostumedramaets ordinære præmisser,« siger Loe. »De skulle snakke som folk snakker og opføre sig og tænke, som vi nutidige mennesker tænker – men naturligvis inden for tidens rammer, og ikke mindst har det været vigtig for mig – og os – at være trofast mod den bevægelse, som rejsen fra København i 1720 var, samme steder, samme folk. Tankerne og det, de sagde til hinanden, er derimod ikke dokumenteret nogen steder, og det skabte vores spillerum. «

Genz: » Ja, ingen aner, hvad de to talte om i kareten – der har vi digtet. I et forsøg på at komme tættere ind på mennesket Tordenskjold.«

Tordenskjold på briksen

Faktisk kommer de helt ind i sindet på Tordenskjold. Han bliver sendt i en (meget tidlig) form for psykoanalyse, hvor dr. Mabuse beslutter sig for at spørge til hans barndom.

Det er tydeligt, at der ligger noget smerte gemt dér. Og da doktoren spørger, om der for Tordenskjold måske er en sammenhæng mellem sædafgang og søkrig, får vi forklaringen på Tordenskjolds tilsyneladende selvdestruktive opførsel.

Loe: »Årsagen til, at en del biografiske film af og til bliver ren staffage og ydre handling, er jo, at filmskabere tænker, at det døde berømte menneskes væsen altid var fyldt af det, det i dag er berømt for. Dermed snakkes der om hændelserne hele tiden. Men mennesker er jo mennesker også ud over det, de til enhver tid gør. Hele pointen for mig var at behandle ham som et moderne menneske, med frygt, angst, længsler og manglende impulskontrol og det hele.«

Og Genz er hurtigt ude med en diagnose: »Tordenskjold er først og fremmest en kriger! En kriger, som mister sin krig og dermed mister sin retning og mening. Akkurat som de soldater, der i dag kommer hjem fra andre krige og ikke aner, hvad de skal stille op med sig selv.«

Det ender så med at blive hans tragedie. Inden Kold får løst hans problemer med impulskontrol. Men har Kold forstået ham?

Loe: »Jeg tænker, at Kold er vigtig for Tordenskjold. I filmen lader vi ham kende Tordenskjold bedre, end Tordenskjold kender sig selv. Han bliver en blanding af kammerat, tjener, værge og støttekontakt for Tordenskjold.«

Loe indskyder her en bemærkning om vores mailkorrespondance: »Beklager, at der er nogle ortografiske fejl her og der. Men det her går hurtigt – og jeg multitasker også med nogle unger i baggrunden her. Bare så det er nævnt.«

Genz: »Hvad betyder ortografiske?«

Loe: »Ikke helt sikker, men håber det betyder fejlstavning.«

Genz siger om Kolds rolle i filmen: »Det er vel det, hele mystikken omkring rejsen til Hannover går ud på. Hvorfor tog Tordenskjold på denne fatale rejse? Ingen ved det, ingen har kunnet svare på det. Her har vi tilladt os at give kammertjener Kold den rolle at ville ’redde’ sin herre fra at gå til grunde i druk, hor og rastløst fordærv i København. Kold bliver drivkræften i den uforklarlige rejse.«

Han synes at optræde som Tordenskjolds fornuft, men til gengæld virker han jo heller ikke lykkelig. Han har heller ikke fundet løsningen på livet. Han holder styr på sine drifter, det gør Tordenskjold ikke. Er det faktisk den moderne mands problem – at det er så svært at finde en balance?

Loe: »Det tror jeg jo er alles problem. Balance er en bitch

Genz: »Du er inde på noget her – som jeg ellers forsøger at undgå, for det bliver nemt noget højtravende pladder. Men kort sagt så repræsenterer Tordenskjold og Kold henholdsvis Driften og Fornuften – og ingen af dem kan undvære den anden.«

Genz forklarer videre i flere mails. Tydeligvis alligevel grebet af at forklare, hvad Kold og Tordenskjold betyder for hinanden: »Tordenskjold farer frem, drevet af sit instinkt – mens Kold holder alt tilbage, drevet af sin fornuft. Set i det lys er historien om Tordenskjold og Kold to sider af samme person, hvis kamp falder ud til Kolds side – i og med at han til sidst indtager alt det, Tordenskjold var og længtes efter.«

Tordenskjold spilles af nordmanden Jakob Oftebro, som taler flydende dansk, som vi også så det, da han spillede en af hovedrollerne i Ole Bornedals tv-serie og film 1864. Danske Martin Buch spiller kammertjener Kold, der ser Tordenskjold bedre end nogen anden. De taler dansk sammen, moderne dansk. Fuck it. Whatever. Den slags. Agtigt.

»Vi har jo med vilje ladet dem tale et moderne sprog. Det ville have været helt kontraproduktivt at researche os frem til, hvordan de snakkede dengang. Det er ikke Mel Gibsons Jesus-realisme vi har været ude efter.« siger Loe.

Men i enkelte tilfælde slår Oftebro alligevel over i norsk.

Loe: »De talte stort set dansk dengang, men vi havde tænkt os, at Tordenskjold skulle falde ind i norsk, når han bliver emotionel.«

Genz forklarer, at det reaktionsmønster blev sat i gang, da Tordenskjold var i psykoanalyse: »I det splitsekund, dr. Mabuse åbner den tunge lem til barndommens hængedynd, og Tordenskjold kommer i kontakt med det fundamentale svigt, et barn blandt 18 søskende måtte opleve, da åbner han også for en sårbarhed, som kommer til udtryk i, at Tordenskjold kommer i kontakt med sit fortrængte modersmål. Herefter slår han over i norsk, hver gang det emotionelle kommer ud af kontrol.«

Det hele kommer i det hele taget ret meget ud af kontrol. Som det har for vane i roadmovies eller »karetmovies«, som Genz siger.

Min times mailtid med Loe og Genz er slut. Loe vender tilbage til børnene. Genz kan ikke helt slippe, og vi mailer frem og tilbage et par gange, inden der bliver stilhed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en god film, men anderledes. Filmen rammer ens følelser på mange planer. Jeg var helt fyldt op, da den sluttede. Glemte jeg var inde at se en historisk film. Den siger meget mere om nutiden end nutidsfilm gør. Det er jo et billede på det, der sker nu rundt om os.
Både Tordenskjold og især Kold spiller super. Måske lidt for meget sex, - men der er jo mange, der lever på den måde.
Ny fed måde at lave historisk film på. Jeg var glad for at slippe for at se en masse søslag og den slags. Det interesserer mig overhovedet ikke. Men personen Tordenskjold har jeg studeret de sidste 30 år, - og jeg netop manglet et bud på hvordan personen Peter Wessel egentligt var skruet sammen. Og ja, jeg er fuldstændig enig i filmens tolkning af ham som en rastløs kriger uden en krig. Måske var han damp, kombineret med fattigdom og en masse traumatiske oplevelser i barndom og ungdom.
Ikke overraskende hvis det går hen og bliver en kultfilm, eller rykker ved den måde vi nu laver historiske film på.