Interview
Læsetid: 6 min.

’Vi skal fandeme analysere!

Hvorfor har flaskeautomaten en velgørenhedsknap? Hvorfor er X Factor en succes? Og hvad betyder det, når Miley Cyrus twerker? Alt skal analyseres og intet spørgsmål er for banalt, mener den bogaktuelle filosof Henrik Jøker Bjerre
Kultur
29. januar 2016

For nogle var det bare et ryst med røven, men for andre var det selve billedet af den kvindelige seksualitet, der blev rystet, da Miley Cyrus twerkede til MTV’s Video Music Awards i 2013.

Begivenheden nåede også Informations spalter, hvor Center for Vild Analyse gjorde de blævrende baller til genstand for en lacaniansk analyse: »Det er ikke sådan, at hun ved at prostituere sig selv forsøger at slippe af med det dydige image, som hun havde i og med Hannah Montana,« lød det med henvisning til Miley Cyrus’ fortid som barnestjerne i den populære amerikanske tv-serie. »Langt mere kan hendes grænseoverskridende optræden ses som et ærligt forsøg på, ved en slags ’overdrivelsens etik’, at slippe ud af den sexisme og prostitutionslogik, som den amerikanske mainstreamkultur havde placeret hende i.«

En god analyse fungerer på samme måde som en sjov vittighed. Den siger noget nyt om det, vi troede, vi allerede vidste, og dens konklusion er lige så overrumplende som en lårklaskende pointe, mener Henrik Jøker Bjerre, der er lektor i anvendt filosofi på Aalborg Universitet og en af de i alt fem filosoffer bag skriverkollektivet Center for Vild Analyse.

»Den gode kulturanalyse bidrager med en fornemmelse af, at man kan bruge sproget på en helt ny måde. Ved at sammenstille to uens ting eller lave en overraskende omvending af et forhold kan man få en helt lykkelig fornemmelse af at have fået et nyt blik på noget, man troede, man allerede havde gennemskuet,« siger han.

For nylig udgav Henrik Jøker Bjerre en lille analytisk håndbog, der med nedslag i filosofien, sociologien og psykoanalysen forklarer, hvorfor og hvordan vi bør analysere den kultur, vi er en del af. Ifølge forfatteren kan alt principielt analyseres. Frikadeller, smykker og popsange – intet er for banalt, så længe tanken er original.

Men det sidste er til gengæld også et ufravigeligt krav. »Skal man lave analyser af kulturen – og det skal man! – så skal det være for at fremvise noget, som kulturen ikke selv er klar over, at den rummer. En analyse, der siger, at X Factor fremmer den musikalske forståelse og skaber respekt for forskellige kulturer i Danmark, er ikke en analyse.

Det er bare en genfortælling af programmets egen selvforståelse. Det er derimod en analyse, hvis man læser X Factor som en illustration af vores længsel efter autoritet og viser, at programmet slet ikke handler om deltagerne, men om dommerne, fordi vi længes efter nogen, der kan fortælle os, hvad der er rigtigt og forkert.«

–Og hvad skal vi bruge den analyse til?

»Den skal vi bruge til at blive klogere på, hvad det er, vi har gang i. Lidt højstemt sagt skal kulturanalysen frigøre os fra vores vante tankemønstre, så vi får øje på, hvad vi også kunne gøre, og hvem vi også kunne være. Hvilke tv-programmer, kunstværker og politiske forslag, vi kunne lave – og hvorfor vi ikke får det gjort.«

–Er det sådan, du ser din egen rolle som kulturanalytiker?

»Ja, ideelt set skal en analyse give os mulighed for at træde lidt på afstand af os selv og se os selv lidt udefra. Men samtidig skal den også kunne begejstre og inspirere folk, så de siger: ’Hvor er det fedt, jeg havde slet ikke tænkt på, at man kunne se det på den måde!’«

Kulturens symptomer

En af psykoanalysens pointer er, at der ikke findes nogen ’normalitet’, men at vi alle administrerer vores vanvid på hver vores måde. I Hverdagslivets psykopatologi hævdede Freud, at man alene ved at studere en mand, der sidder og spiser, kan blive klogere på, hvordan han forvalter umuligheden af at være menneske.

Hans tics og lyde, hans måde at smaske på eller holde om gaffelen på, er alle udtryk for den særegne måde, han har fundet ud af at opretholde sit liv på.

Og det samme er sandt for en kultur. Også her kan et enkelt symptom – en colaflaske eller en politisk udmelding – læses som et udtryk for den større kulturelle kompromisdannelse, vi til daglig henviser til som vores ’normalkultur’. Selv små observationer kan vise sig at indeholde store erkendelser, fortæller Henrik Jøker Bjerre.

»Vi analyserer hele tiden i Center for Vild Analyse, og på et tidspunkt lagde vi mærke til, at der på flaskeautomater er noget, der hedder ’velgørenhedsknappen’. Når man afleverer sine tomme flasker, kan man vælge at få pengene udbetalt eller donere dem til et godt formål. Den knap udtrykker en kompromisdannelse i vores kultur. Ingen kan svare på, hvad vi skal stille op med kapitalismen, klimaforandringerne, den sociale ulighed og verdens uretfærdighed. Vi kan ikke overskue det, og hvis vi besluttede os for at gøre noget ved det, ville det kræve enormt meget af os. Så vi nøjes i stedet med den lille tilfredsstillelse, det er at trykke på velgørenhedsknappen og dermed skyde genvej til følelsen af at være et godt menneske. Så kan vi efterfølgende gå ind i Føtex og købe alle de billige produkter, som vi ved er resultatet af underbetalt arbejde og klimaforurening.«

–Er der slet ikke noget, der er for banalt til at blive udsat for analyse?

»Jo, men det fede er, at man ikke på forhånd kan vide det. Tag for eksempel Jakob Rosendahl, der har skrevet en hel ph.d. om blomster som tegn, hvilket Information skrev om for noget tid siden. Da jeg første gang hørte om det, tænkte jeg: ’Okay, her er vist et tegn på, at den analytiske tendens er kommet lidt for langt ud – man kan da ikke skrive en ph.d. om blomster!’ Men det kunne han. Han fik grundigt forklaret, hvad det betyder, at vi kan gå ned i et hvilken som helst supermarked og se, at der både er kjoler, hygiejnebind og rengøringsmidler, der har blomster på sig – og at det på sin vis er enormt sigende for den patriarkalske orden, vi stadig lever i.«

–I din bog skriver du, at alt ’skal’ analyseres, og ikke, at alt ’kan’ analyseres. Hvorfor bydeformen?

»Jeg kan godt lide imperativet i det, for det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad vi som samfund går og laver. Vi skal analysere, hvorfor vi partout skal have frikadeller i vores børnehaver. Vi skal analysere, hvorfor vi drikker så meget dyr kaffe, hvorfor vi har så mange thaimassager, og hvorfor vi ikke kan finde ud af at tale om døden. Hvis jeg bare sagde, at alt kan analyseres, så var det udelukkende en opfordring. Men jeg vil gerne tale til en følelse af pligt i den akademiske stand. Vi skal fandeme analysere, fordi det er vigtigt, og fordi vi kan bidrage med noget, når vi gør det. Ikke bare fordi vi gerne vil have et job og tjene penge, eller fordi der endnu ikke er nogen, der har sagt noget om Godsbanen i Aarhus: ’Det kunne jeg da godt gøre og samtidig søge nogle penge i en fond.’ Det værste er den der akademiske ligegyldighed. Jeg har lagt mærke til, at mange akademikere i dag sidder og taler om sundhed og jogging over frokosten i kantinen i stedet for at tale om den politiske situation i Kina eller om Hegels dialektik og Dostojevskijs forfatterskab. Det er blevet legitimt for akademikere at være almindelige mennesker, der så tilfældigvis også laver et eller andet intellektuelt arbejde. Det er ikke godt nok! Man skal ville noget med det, man laver, for ellers kunne man lige så godt lade være. Så er vi bedre tjent med at få nogle flere fiskere, der kan lave et ordentlig stykke arbejde uden at analysere en skid på noget som helst. Derfor kan jeg godt lide bydeformen: Alt skal analyseres!«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Østergaard Petersen

Jakob Rosendahl om blomster i Information? Det kunne da være interessant at læse, men hvor skulle det være?

Jens Østergaard Petersen