Læsetid: 3 min.

I krig på ryggen af underklassen

I filmversionen af ’1864’ er det dårligste fra tv-serien væk. Og det er godt. Desværre er der så ikke så meget tilbage. Ud over helt fantastiske billeder og nådesløs nærkamp
Instruktør Ole Bornedal ved pressemødet på serien '1864' i oktober 2014.

Instruktør Ole Bornedal ved pressemødet på serien '1864' i oktober 2014.

Jonas Olufson

1. februar 2016

Det må være en helt utrolig svær opgave at skulle skære en tv-serie på otte afsnit á en times længde ned til to timers biograffilm. Det er måske næsten umuligt at gøre vellykket.

Det indtryk giver 1864 the movie. Ole Bornedals filmversion af den nok mest omdiskuterede danske tv-serie i nyere tid.

En ros skal først og fremmest lyde for, at de i denne anmelders øjne dårligste dele af tv-serien er fjernet: Nutidssporet, den politiske teaterscene i København, den didaktiske fortællestemme.

Læs også: Attenfiretrezzzz ...

Det, der er tilbage, er historien om de to brødre Laust og Peter, der forelsker sig i Inge og går ind i en krig, som de heller ikke kan vinde. Det er, hvad vi må vurdere filmværket på. Og det er blandt andet den mest uafrystelige del: Krigens gru. De lige i ansigtet hvis-vi-stadig-førte-krig-på-den-måde-gjorde-vi-det-nok-ikke-så-meget-nærbilleder af preussere, der bliver spiddet på bajoneter få centimeter fra den unge danskers ansigt. De forbrændte kroppe, der flygter i rædsel fra fronten, forbi den næste gruppe, der er på vej derop. De desperate og vilkårlige bevægelser på slagmarken. Ligene, der ligger på række, klar til at blive smidt i de massegrave, der i dag udgør Dybbøls kuperede terræn. Dødsstivheden har sat ind. Det er ikke længere mennesker. Ikke længere kroppe. Blot hylstre, forvredne og forladte.

Lærredet formørkes

Dan Laustsens kameraarbejde er helt exceptionelt i kombination med Bornedals visuelle idé.

Der er stor skønhed i filmen, og den kommer til sin ret på lærredet. Den er hvid indtil Peters første drab, efter det første knald, efter tabet af uskyld, derefter bliver det hele mudret og sort. Ligesom Peters sind formørkes lærredet af vrede. Det er dér, 1864 er god. I æstetikken. Der, hvor fortælling og sindsstemning taler med sanserne. Kanonkuglerne skriger som de hekse, Laust, Peter og deres Inge talte om, da de var børn, de kloge kvinder, som mændene var dødsensangste for. Den unaturlige stilhed i skoven. Lausts søn, der til sidst løber på kornet. Det er sgu smukt. Og virkningsfuldt.

Læs også: Når fortidens krig skaber mere debat end nutidens

Men så er der de tilfælde, hvor det simpelthen bare bliver for meget. For overtydeligt. En vansiret tysker, der henretter soldater, som var de dyr. En synsk korporal, der forekommer at være en slags ghost of war past, present and future og oplever Lausts død på sin egen krop. Inges dødskys. Lærkerne. Skru nu ned!

For meget og for lidt

Ligesom noget er for meget, er der også for lidt af noget andet. Et publikum, der ikke har set tv-serien, vil højst sandsynligt undre sig over en del ting. Hvorfor dukker der pludselig en tavs romakvinde op, for eksempel? Og hvad med Lausts pludselige tilbagevenden fra den visse død på lazarettet?

Når det lange forløb skrælles af, bliver det også mere tydeligt, hvor lidt dygtige skuespillere som Jakob Oftebro, Pilou Asbæk, Helle Fagralid og Jens Sætter-Larsen har fået at arbejde med i deres karakterer. Særligt Pilou Asbæks forkælede og forskruede rich boy, der aldrig har fået sin fars kærlighed, i modsætning til fattige Laust og Peter, ’cause money can’t buy you love. Og så er det ham, det rige svin, der får officersrangen og bogstaveligt talt overlever krig på ryggen af underklassens døde krop.

Læs også: Anmeldere om "1864": Fra fuldtræffer til løst krudt

Biograflærredet gør meget godt for æstetikken, men der skal mere til for at gøre det til en god film.

’1864’, premiere i dag. Vises udelukkende i Cinemateket i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu