Læsetid: 5 min.

’Mennesket fremstår som et centralt væsen, som konstant befinder sig på kanten af sig selv’

I den antropocæne tidsalder har den menneskelige aktivitet en kolossal indflydelse på verdens beskaffenhed. Men det mægtiggjorte menneske føler sig ofte afmægtigt, og det er nødvendigt med en radikal ændring i tænke- og handlemåden, proklamerer otte humanistiske forskere
klimaforandringer grøn omstilling den antropocæne tidsalder miljøpolitik global opvarmning

Skovbrand i Alaskas Bogus Creek i juni sidste år. Alaska er stærkt påvirket af klimaforandringerne - et af de problemer, der kan få mennesker til at føle sig afmægtige. Det påpeger otte forskere i en ny bog.

Matt Snyder

27. januar 2016

»Verden er menneskeskabt,« skriver filosoffen Sverre Raffnsøe, den idérige hovedmand bag den digre og ambitiøse antologi Den humane vending, der ønsker at ruske op i den offentlige, samfundspolitiske og videnskabelige debat og betænke det faktum, at mennesket har fået en ny betydning som afgørende faktor for verdens fremtid.

Antologien er et manifestresultat af det treårige forskningsprogram under samme navn og støttet af Velux Fonden, der har haft et prisværdigt og generøst øje for, at humanistisk grundforskning ikke bør udsultes eller kan nøjes med at skulle fungere som en udskældt kastebold for kortåndede (forsknings-)politiske vinde.

Permafrosten tør, selv om ’den’ ikke ’ved’, hvorfor den gør det, og om olien og skifergassen skal hives op fra undergrunden og kommercialiseres, har naturens slumrende råstoffer ingen indflydelse på.

Dertil kommer, at det også er mennesker, der opretter nationalparker, holder COP21-møder, skræmmes over smeltende gletsjere og regulerer sit ’samkvem’ med jordens planter, dyr og ressourcer via miljø-, industri- og landbrugspolitik. Raffnsøe fortsætter:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
  • Niels Duus Nielsen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Herman Hansen
odd bjertnes, Niels Duus Nielsen, Michael Kongstad Nielsen og Herman Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

...Det bliver i hvert fald ikke en kapitalistisk, neo liberalistisk, republikansk Trump model, som kommer til at rede menneskeligheden fra forfald.

Michael Kongstad Nielsen

Immanuel Kants valgsprog: "Hav mod til at betjene dig af din forstand" (1784), er så aktuelt som aldrig før. Man kan nok sige, at vi har brug for en ny "oplysningstid", og det er ikke forbudt at lade sig inspirere af Kant. Skismaet "mægtiggjort og afmægtigt" havde man også i slut-renæssancen og oplysningstiden, hvor religionen stod én i vejen for at bruge sin forstand. I dag er det økonomien, der står i vejen. Hvor oplysning dengang var "menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed", er omstilling det i dag. Omstilling er den faktiske og fysiske, parret med den mentale, jf. forfatternes: Den humane vending

Niels Duus Nielsen

Michael Kongstad Nielsen, Kant var faktisk selv religiøs og troede på protestanternes gud. Men han mente ikke, at det var nødvendigt at tro for at kunne have en etik og moral, det var ifølge ham tilstrækkeligt at bruge sin forstand. Så dit citat er lidt misvisende, hvis du mener, at Kant var anti-religiøs. Det var han ikke.

Michael Kongstad Nielsen

Kære venner, jeg ved ikke så meget om Kants forhold til religion, men tiden havde et forhold til religion og en trang til oplysning. Og de to ting hang ikke altid sammen. Mennesket kunne føle sig mægtig og afmægtig på samme tid, men Kant formulerede, at ved at tage fornuften i brug, kunne man gøre sig myndig, trods naturens, guds og udenforstående kræfters dominans. Mennesket må frigøre sig, også fra de økonomiske kræfter. Det var det, jeg mente

Min umiddelbare tanke ved denne artikel bar egentlig (og tag det nu ike så nær) - at det her med at forny den almindelige kristne 'trosbekendelse's egentlige indhold og implikation til et moderne oplysningssprog, så bliver det et digert værk, og ikke særlig umiddelbart fatteligt for det enkelte gennemsnitlige individ, der ligesom skulle være i centrum i 'menneskets religion'.
Men lykke til me'edda .. :D