Klumme
Læsetid: 1 min.

En ny kritik?

Der fokuseres i mange anmeldelser ifølge Jan Kjærstad i overdreven grad på sprog og stil, mens andre kriterier ignoreres
Kultur
30. januar 2016

Sidst i 1980’erne skrev den norske forfatter Jan Kjærstad et epokegørende essay, For en organisk litteratur, hvor han efter læsning af en række afgørende romaner fra Don Quijote og frem til værker fra vores tid stillede det åbenlyse spørgsmål, om det fortsat gav mening at opfatte litteraturhistorien ud fra en traditionel forestilling om romantik, realisme og modernisme som tre på hinanden følgende perioder.

Var det ikke på tide, spurgte han, at revurdere litteraturhistorien og betragte de tre kategorier som ligeværdige aspekter af ethvert klassisk prosaværk. I hans øjne havde alle store værker nemlig træk fra det, vi ellers normalt har adskilt i epoker.

Det var en meget befriende og meget lidt bogholderagtig måde at betragte litteraturen på og en holdning, og som har vist sig at være overordentlig gavnlig for i læsningen.

Nu er Jan Kjærstad så tilbage med en ny revurdering af vores måde at betragte litteratur på. Romankunsten, siger Kjærstad i det essay, vi bringer i dagens LITTERATUR, har brug for en bedre kritik. Efter i mange år at have læst anmeldelser i skandinaviske aviser og magasiner konkluderer han, at kritikken bruger for få kriterier, når den skal bedømme romaner, også selv om disse er meget forskelligartede.

Der fokuseres i mange anmeldelser ifølge Kjærstad i overdreven grad på sprog og stil, mens andre kriterier ignoreres. Det får ham til i sit manifestlignende essay at fremføre fem nye kriterier til bedømmelse af romanen, som vil være med til at udvide perspektivet og blikket på, hvad romanen kan som kunstform.

Bedøm selv kriterierne, og meld så tilbage.

Jeg håber, at Kjærstads bud vil ægge til debat og alternative bud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her