Overskud er overklassens nye valuta

I overklassen taler man ikke meget om penge eller kunst. Til gengæld taler man om at engagere sig i skolearrangementer, legeaftaler og hjemmebag. Overskud er den nye valuta, og de, der har råd til at gå hjemme, mens børnene er små, får os andre til at se fattige ud. Sådan lyder konklusionerne i antropologs nye bog
Det er en meget stor symbolhandling at bage … Duften i huset. At komme med noget hjemmefra og ’se hvad vi kan’

Det er en meget stor symbolhandling at bage … Duften i huset. At komme med noget hjemmefra og ’se hvad vi kan’

iBureauet
19. januar 2016
Delt 19 gange

Når du sætter tænderne i et stykke bagværk med luftig krumme, knasende sprød skorpe og perfekt afbagning til fælles morgenmad i dit barns klasse, så har det en bismag af ulighed. I sit feltarbejde i den økonomiske overklasse fandt antropolog og adjunkt ved Aarhus Universitet Dil Bach, at involvering i børnenes hverdag havde højeste prioritet. Og det fik hende blandt andet til at reflektere over, at socialt engagement ikke kun er en blød værdi.

»Det handler om tid. At have meget af den og være gavmild med den. Det er dårlig stil at vise sin økonomiske rigdom, men det at vise overskud er jo også at demonstrere, at man har mere end andre. Og som etnologen Marcel Mauss sagde, så er det at give en ret magtfuld position. Man gældsætter andre,« siger hun.

I tre år besøgte Dil Bach 15 familier i en af landets rigeste kommuner utallige gange, og nu er hendes observationer udkommet i bogen Overskudsfamilier – om opdragelse, identitet og klasse blandt velstående familier i Nordsjælland. Hun var blandt andet interesseret i at vide, hvordan man vælger at indrette sit liv, når man kan gøre det helt uden økonomiske begrænsninger:

»Det overraskede mig at se, hvor meget kvinderne stadig er hjemme i de virkelig velstående familier. Men det er jo ikke kvinder, der går hjemme for at støtte deres mænd. Det er au pairens opgave at stryge skjorter. Nej, de gør det for børnenes skyld, og det holder dem fuldt beskæftigede. Ofte når jeg kom forbi, var de jo på vej til et arrangement i børnenes institutioner og stod og bagte til det,« siger hun.

Social kapital

Pierre Bourdieus sociologiske teorier har domineret forskningen i en grad, så kulturel kapital er blevet et velkendt begreb – også uden for universitetet. I sin tredeling af kapitalen i økonomisk, social og kulturel er det nemlig sidstnævnte, der var mest revolutionerende og også optog Bourdieu mest selv. Den sociale kapital beskæftiger han sig kun med på skitseplan, mener Dil Bach. Og måske er det derfor, at vi har ladet kulturel kapital få næsten samme status som den økonomiske i den dominerende samfundsanalyse.

»Og så kan vi veluddannede mennesker jo godt lide at tænke, at uddannelse er magt,« indskyder Dil Bach.

Men med sin undersøgelse peger hun på, at den sociale kapital har overordentlig stor betydning for, hvordan vi opfatter os selv og andre, og ultimativt hvilke muligheder vi har i livet. Det virker tilmed, som om overklassen har været bevidst om dette længe, siger Dil Bach.

Hun fandt, at man bør dele motivet for den danske overklasses vægtning af det sociale op i to forskellige former. Først en mere kulturelt betinget: Den danske egalitære tanke og det reformpædagogiske ideal om det hele barn og legens og det sociales positive potentiale er også stærk i overklassen:

»Der var en far i en af de meget etablerede rige familier, der sagde til mig, at det for ham var ligegyldigt, om børnene blev statsministre eller håndværkere – bare de er glade. Dette lave faglige ambitionsniveau er ret usædvanligt for et samfunds dominerende lag og noget, som overrasker andre steder i verden, hvor jeg fortæller om min forskning. Jeg mødte ikke tigerforældre én eneste gang i mit feltarbejde.«

Men der er muligvis også en anden grund til, at der netop i overklassen fokuseres på barnets sociale evner. For at finde den forklaring skal vi helt tilbage til 1700-tallets Frankrig og hoffet i Versailles. Sociologen Norbert Elias har beskrevet, hvordan man allerede dengang fokuserede på betydningen af, hvordan man blev opfattet af andre. Monarker har altid haft og har også i dag følge af personer, hvis eneste krav på den position er, at hoffet finder deres selskab behageligt. At være i stand til at netværke og indynde sig hos de rigtige mennesker kunne dengang betyde forskellen på at bevare sin status ved hoffet eller blive smidt ud til pøblen.

»Så det handler måske også om et særligt overklasseetos,« siger Dil Bach: »Det ville også kunne forklare, hvorfor almindelig høflighed og social opmærksomhed fungerede helt naturligt for børnene i de virkelig etablerede familier, mens mødrene i de mere nyrige familier konkret instruerede deres børn i at opføre sig ordentligt, inden de skulle ud ad døren. Det var helt tydeligt, at man i de etablerede familier havde en næsten instinktiv velopdragenhed. Som en dreng i en af disse familier sagde til mig: ’Når vi er hjemme hos en, der hedder Mads Frederik, så skal vi opføre os ordentligt, ikke bare som derhjemme, men endnu bedre derhenne’. Det var altså ikke sådan, at de bare kunne hænge i gardinerne derhjemme. Der var der mere markant forskel på ude og hjemme i de mere nyrige familier.«

En ekstra skolestue

Forskellen på forældres evne og muligheder for at opdrage børnene til at være socialt velfungerende bidrager lige så meget til uligheden, som de økonomiske og kulturelle forskelle gør. Dil Bach mener, at det bliver særligt tydeligt i disse år, hvor institutioner kræver mere og mere engagement fra forældrene. Som også Information har beskrevet tidligere, så gælder det særligt skolen.

Dil Bach og andre forskere ved DPU kalder spisestuen for en ekstra skolestue, fordi skoler både forventer og kræver af forældrene, at de involverer sig langt mere i børnenes skolearbejde end tidligere.

Men der stilles ikke kun krav til forældrenes engagement i det faglige. Som Dil Bachs forskning viser, så er det også afgørende, at forældrene kommer til møder, sociale arrangementer, tager ansvar for mobbeforebygning ved hjælp af for eksempel legegrupper på tværs af en skoleklasse og sørger for, at deres børn har det bedst mulige fysiske udgangspunkt for læring. I det hele taget synes skoler og andre institutioner at være dybt afhængige af forældrenes engagement.

»Man kan på den ene side sige, at det er konsekvensen af et reformpædagogisk ideal med fokus på det hele barn. På den anden side kan man sige, at institutionen har deres egne behov, der ikke har noget med pædagogik at gøre, men handler om, at når man er så mange samlet på et sted, og der er meget få lærere eller pædagoger, så er der nogle egenskaber, der er nødvendige, hvis det skal fungere. Børnene skal nærmest tæmmes.«

I det perspektiv er det vigtigt, at forældrene sørger for, at børnene er veludhvilede, får en varieret kost og er socialt hensynsfulde.

Og hvad er problemet så, når der er nogle, der faktisk lever op til de krav – kunne man med rette spørge.

»Jeg vil hævde, at overklassen er med til at sætte nogle standarder, som andre har svært ved at leve op til,« siger Dil Bach: »Når mødrene går hjemme eller har meget fleksible arbejdstider, så kan de hente deres børn tidligt i institutionen, er opmærksomme på, at de spiser godt, kommer tidligt i seng, ikke har for meget skærmtid, men bruger den energi, der ikke er plads til at bruge i institutionen, og forældrene kan selv bidrage til arrangementer og involvere sig i hele klassens trivsel. Det gør det sværere for andre at sige fra og får dem til at se ud, som om de mangler overskud.«

Forklædte penge

Dil Bach kommer til at tænke på Nicaragua. Og et studie som hun har læst om landets skolesystem.

I Nicaragua er det forbudt at betale skolepenge, fordi det er politisk bestemt, at skolen skal være gratis for alle. Men skolerne er lige så fattige, som landet er generelt, så de har brug for både ting og tjenester fra forældrene for overhovedet at kunne afvikle undervisning. Men disse ting og tjenester bliver omtalt som gaver – fordi det skal de.

»Det er jo en slags forklædte penge, men fordi det ikke kaldes det, så skjuler det, at det handler om at have råd. Og forældre, der ikke har det, bliver ikke opfattet som fattige, men som umoralske, fordi de ikke er gavmilde. Der er noget af det samme på spil her. Vi forventes at bidrage – også med vores tid, og hvis man ikke gør det, så gider man ikke fællesskabet. Men det kunne også handle om, at vilkår er forskellige. Nogle har måske et job, hvor man kan flexe, og så kan man godt være med til morgenmad med sønnens skoleklasse. Andre har ikke. De skal møde kl. 7 og kan ikke nå at bage kage eller boller inden skole og i øvrigt blive hængende og sniksnakke og hjælpe med at rydde op til kl. 9.«

Hvad der kendetegner vores syn på forældre i dag, beskriver Dil Bach også med ordet ’forældredeterminisme’. Altså den tendens, at barnets opførsel reflekterer tilbage på dig. Er barnet uregerligt og ’utilpasset’, så vil andre opfatte det, som om du ikke magter forældreopgaven. Kombinationen af den sociale kapitals betydning og forældredeterminismen gør ’overskud’ til en stærk social markør.

»Det bliver en metafor for overklasse og magt,« siger Dil Bach simpelthen.

Luftbobler i fondanten

Overklassen ved det også selv. Lige som ingen kalder sig selv overklasse, kalder ingen sig selv overskuds-agtige. Det er noget, de andre er. Og det betyder, at de bliver opfattet som for meget.

»Glasuren må aldrig være helt perfekt på kagen, det ved de godt,« siger Dil Bach. Og konstaterer, at overklassen også er udsat for moralske vurderinger som alle andre, og hvis de ikke holder balancen og lader de små luftbobler i fondanten være, så risikerer de at blive beskyldt for at være for meget. I bogen gengiver Dil Bach en ordveksling mellem hende og en mor, der selv mener, at det er et spørgsmål om at have overskud til det, når man vælger at få tre børn, men samtidig er hun meget bevidst om, hvordan det kan virke, når man forvalter det overskud. I bogen kaldes hun Lene. Det er ikke hendes rigtige navn, da alle de interviewede er anonymiserede:

Lene: »Det er en meget stor symbolhandling at bage … Duften i huset. At komme med noget hjemmefra og ’se hvad vi kan’«.

Dil: Hvad tænker, du det, symboliserer?

Lene: »Totalt overskud, og jeg er der bare for mine børn, når jeg kommer der med kage, og når de kommer hjem, så dufter der af kage og boller, og så sidder vi alle sammen rundt om bordet. Det er jo også iscenesættelse … man kan også nogle gange stå så meget med ryggen til ved et køkkenbord i kampen for iscenesættelse«.

Overklassen er altså bevidst om, at den slags syslerier bruges som iscenesættelse og symboliserer værdier, socialt tilhørsforhold og overskud, men de ved også, at iscenesættelsen skal være usynlig. Lene kender forskellen på makeup og reel skønhed. Luftboblerne i fondanten afgør, om hendes kage mødes med beundring eller fordømmelse.

Men hvis overklassen bare har kage med fra Kvicklybageren eller måske slet ingenting, så er den også gal: Så beskyldes de hurtigt for at omsorgssvigte ved at have for travlt med at tjene penge og spise børnene af med en færdigblanding i stedet for at prioritere dem.

»Vi vil meget gerne gøre dem, der er økonomisk overlegne, til moralsk underlegne. Det er en måde at kunne holde det ud på. Så behøver vi ikke være misundelige.«

Dil Bach fortæller, at hun også interviewede mindre velstående familier i den samme nordsjællandske kommune, og nogle af dem nægtede at anerkende, at deres rige naboer havde mere overskud end dem: »Én sagde til mig: ’De har fandme ikke mere overskud end mig. Det er noget, vi alle sammen har, ikke kun dem med penge.’ På den måde bliver overskud også brugt som en mere relativ term. Det slører jo igen, at der er ulighed – ligesom det gør det, når vi insisterer på, at vi alle er middelklasse. Selvfølgelig er vi ikke det. Når man kan leve godt af én indkomst og har andre til at tage sig af de huslige pligter, så bliver det økonomiske overskud vekslet til socialt overskud.«

Den velduftende og velmente kage er, hvad Dil Bach kalder ‘materialiseret tidsinvestering’ og symboliserer et overskud, det ikke er muligt for alle at optjene. Den bliver en social markør. Den er bagt med forklædte penge.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Det må med rimelig sikkerhed kunne antages, at i takt med middelklassen bliver, ikke kun i antal mindre, men også mere økonomisk udsat i den globaliserede verden, pressede på løn og ikke mindst af de danske gældsætningsproblematikker, så bliver det generelle overskud til børnene også mindre og overklassens rigdom i form af tid til børnene, langt mere iøjnefaldende.

Men det undre mig, focus er rettet på forældrenes og ikke børnenes oplevelse af dette.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech

Sjov nok findes der ingen historier i medierne om forældre på en overførselsindkomst, som er i stand til at mobilisere det samme psykiske overskud i forhold til deres børn.

Det er der nok mindst 2 gode grunde til.

Den ene er, at en sådan case er helt og aldeles politisk ukorrekt, og den anden er nok, at de forældre , der findes her, helt bevidst vælger at gå under radaren for ikke at forarge offentligheden og dermed blive genstand for en endnu strammere lovgivning.

Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup

Hvis en kvinde fra middelklassen vælger at tage størstedelen af barselsorloven eller være hjemmegående, medens børnene er små, er det ifølge eksperter og andre kloge mennesker karrierehæmmende og ulighedsskabende i parforholdet. Hvorfor ændrer journalistens fokus sig, hvis en kvinde, der tilhører overklassen, gør det samme?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Jeg lover hermed, at jeg for fremtiden vil undlade at demonstrere mit nedladende og overklasseagtige overskud ved bruge min tid (min fritid) på at være proaktiv og engageret i de sociale aktiviteter i mine børns klasser - herunder hjemmebagning. Jeg vil ikke have siddende på mig, at jeg på den måde udstiller middelklassens tiltagende afmagt og deroute - og den åbenlyse forskel, der er på samme middelklasses idealer og livsdrømme og det virkelige liv.

Hjemmebag, høflig omgang med andre og tid til børn er noget overklassefims - det kan vi ikke have!

Brugerbillede for Lilli Wendt

Det er dokumenteret at en god barndom med kærlig omsorg og gode forhold påvirker et barns livsvilkår helt frem til dets død, samtidig med at der er store samfundsøkonomiske besparelser at hente, hvis vi giver småbørnsfamilier bedre vilkår i form af deltidsmuligheder og et økonomisk fundament, der gør det muligt for dem at gå på deltid.

Men politikere er jo sådan indrettet, at der kun ses på kortsigtede løsninger, og derfor lader vi nu størstedelen af vores børn blive opdraget i overfyldte og underbemandede institutioner, mens deres forældre knokler sig stress til.

Småbørnsforældre i Danmark leverer væsentlig flere arbejdstimer til samfundet end alle andre lande i Europa. Samtidig hænger forældrene i transportkøer og kan dårligt nå frem til institutionernes lukketid.

Ebberød Bank

Brugerbillede for Robert  Kroll

De 15 udvalgte familier i Nordsjælland er næppe typiske - der er ganske mange "velhavende " familier, hvor både mor og far prioriterer jobbet frem for familien.

Men i øvrigt vil forskeren kunne opleve det samme kulturelle overskud ude "på landet" i landbo-familier og blandt fiskere på f eks Vestkysten ( af Jylland) .

Brugerbillede for Peter Jensen

"Imponerende hvordan "andre" menneskers selv-iscenesættelse fungerer som kulturel og social markør - slap dog af og blæs på hvad andre gør og mener ..."

Problemet er at selv dét at blæse på andres handlinger og meninger udgør en aktivitet, en kommunikativ handling som ikke er lige gyldig, men af betydning. Faktisk er det umuligt at ikke-forholde sig til sin sociale omverden, hvormed afslapningen har trange kår for mange mennesker i dagliglivet, naturligvis varierende iht. situation/sammenhæng etc. Man kunne tilføje; mennesker er født ind i det sociale, de er i vid udstrækning socialt liv - og derfor undgår vi næppe at bl.a. økonomiske, kulturelle og sociale magtstrukturer og -symboler m.m på forskellig vis både disciplinerer og segregerer mennesker (herunder ofte også de, som ellers hævder at være urørlige med blæs på). Ikke uvæsentligt at medtage i både små og større samfunds- og samspilsanalyser, som for øvrigt slet ikke behøver at afgrænses til forstadsfruers formidable forudsætninger for at forføre både sig selv og omgivelserne.

Brugerbillede for Anders Jensen

Er egentligt enig i forskerenes resultat, men mener ikke at forskeren har dokumenteret denne tese ordenligt.
Overskud og tid er det nye bling.
Vores klasse har ca. 2 fødselsdage, 1 social arrangement + det løse om mdr. Oven i dette skal vii tillægge legeaftaler som er ca. 1-2 om ugen altså 5-10 om mdr. Det er forfærdeligt meget samvær med folk hvis eneste fællesnævner er at vi har børn i samme klasse.
Vi er begyndt at melde fra, i starten erkender jeg at vi også vil engagere os og vise overskud, men frugten gav ikke det afkast som indsatsen krævede.
Vi er begyndt at fokusere mere på at være sammen som familie, ikke at vi skal lave noget, men at vi bare er sammen, det trives vi faktisk med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Mon ikke sandheden snarere er, at øknomisk støtte til kultur primært gives på måder, hvor støtten giver skattefradrag.

"»Jeg vil hævde, at overklassen er med til at sætte nogle standarder, som andre har svært ved at leve op til,« siger Dil Bach"

Det besvarer bare ikke spørgsmålet om, hvorfor det er et problem. En anden mere positiv holdning kunne være glæde over, det bliver gjort, uanset hvem der gør det. Laveste fællesnævner burde ikke være et ideal. Det burde heller være et ideal, at alle er ens, endsige at opgaver ikke løses, hvis ikke alle kan løse dem.
Det kan i øvrigt bemærkes, at Dil Bach ikke mødte mødre, der gik hjemme, fordi de var arbejdsløse el. uden for arbejdsmarkedet. Sådanne forældre har næppe råd til at bo i de områder, Dil Bach besøgte. Det er for nemt at blive bekymret bare ved kun at undersøge mennesker, der giver grund til bekymringen. Det er bare ikke godt nok men ligner bestilt arbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup

Med begrænset indsigt, vover jeg alligevel at hævde at det i overvejende grad er et fænomen blandt kvinder - som fører en konstant og knivskarp konkurrence med andre kvinder om at demonstrere lykke, succes og overskud i deres respektive - og stærkt Facebook-iscenesatte - kernefamilier. Det er blandt andet derfor kvinder er hårdere ramt af stress end mænd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

"Overskud og tid er det nye bling." Really? Jeg mener, hvornår var underskud og mangel på tid in?

Anders, med al respekt for dine personlig erfaringer, men der er noget andet og mere på spil her end 'overklassens nye bling-normer'. Det der klassefællesskab, som er så skide anstrengende, det gavner jo faktisk børnenes trivsel i skolen - selv om du så ikke personligt fik 'afkast nok' af indsatsen. Og den hjemmebagsnærhed, som nu åbenbart er en overklasseblingnorm, er børnene faktisk også svært tilfredse med - så der er altså noget andet på spil her, som forskerne - i hvert fald i denne omgang - har overset eller fejllæst - med mindre de rent faktisk mener, de som de første har opdaget klassesamfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lone bording

at lægge værdi i at bage en kage tilhører ikke borgere i Nordsjælland - At være bevidst om at det uperfekte og en vis portion ydmyghed er væsentligt for accept og fællesskab er ikke noget særligt for borgere i Nordsjælland - husmoderlige dyder er dybe kulturelle værdier der tæller i bushen i Nordjylland og åbenbart i Nordsjælland -

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Lasse
Fællesskabet er noget vi arbejder aktivt på at styrke hernede, og det er på trods af denne "inklusion" som gør utroligt meget for at forstyrre denne. Legeaftaler er også noget vi støtter da det er sundt for børnene at komme rundt til forskellige familier og se hvordan andre lever, hvilke normer og regler der gælder der osv.
Vi har meldt fra til fødselsdage og ca. hver andet sociale arrangement. Vi deltager i alle relevante møder og samtaler. Når du kobler ovenstående op med fritidsaktiviteter og familieliv så syntes er jeg personligt tilfreds med vores "indsats"
At du udleder at jeg skulle mene at underskud skulle have været populært står for din egen regning. Jeg kunne nok have formuleret det mere klart. Det jeg i bund og grund mener er: At jeg er enig i konklusionen omkring at overskud er det nye statussymbol. Samtidigt mener jeg også at denne tese mangler dokumentation.
Jeg ser rigtigt mange børn med diagnoser, særlige forhold og andet der skal tages særligt hensyn til. Samtidigt ser jeg en masse forældre og børn som viser stress symptomer.
Denne dissonans er lidt af et paradoks.
Det er så en anekdote udelukkende baseret på observans, så derfor har jeg ikke til hensigt at udlægge det som mere end det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Lasse
Fællesskabet er noget vi arbejder aktivt på at styrke hernede, og det er på trods af denne "inklusion" som gør utroligt meget for at forstyrre denne. Legeaftaler er også noget vi støtter da det er sundt for børnene at komme rundt til forskellige familier og se hvordan andre lever, hvilke normer og regler der gælder der osv.
Vi har meldt fra til fødselsdage og ca. hver andet sociale arrangement. Vi deltager i alle relevante møder og samtaler. Når du kobler ovenstående op med fritidsaktiviteter og familieliv så syntes er jeg personligt tilfreds med vores "indsats"
At du udleder at jeg skulle mene at underskud skulle have været populært står for din egen regning. Jeg kunne nok have formuleret det mere klart. Det jeg i bund og grund mener er: At jeg er enig i konklusionen omkring at overskud er det nye statussymbol. Samtidigt mener jeg også at denne tese mangler dokumentation.
Jeg ser rigtigt mange børn med diagnoser, særlige forhold og andet der skal tages særligt hensyn til. Samtidigt ser jeg en masse forældre og børn som viser stress symptomer.
Denne dissonans er lidt af et paradoks.
Det er så en anekdote udelukkende baseret på observans, så derfor har jeg ikke til hensigt at udlægge det som mere end det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

René Arestrup, det har du stort set ret i. I min datters klasse er der nærmest støvsuget for mænd ved den daglige skole hente/bringe, samt alle mulige klasse arrangementer fra bollebagning til week-end hyttetur og og og... og...

...Men så længe børnene synes det er fedt er jeg med på den :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen

Jeg tror du ville blive skuffet Jørgen M. Mollerup - hvis altså vi holder ved en anden fordom blandt visse overklassemennesker med begrænset omgangskreds og viden om samfundet, nemlig at DF især finder sine vælgere i underklassen. Der er faktisk ikke afsindig mange underklassedanskere, der har råd til at lade hustruen være hjemmegående. Det er ihvertfald i min omgangskreds mest de velstillede, der har det økonomiske råderum til at vælger at lade en af parterne være hjemmegående, mens børnene er små.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det har altid været godt med overskud - penge og ikke mindst i dag.
Men nyrige har haft travlt med at få børnene i de rigtige skoler og kostskoler for at få facon på de gode manerer og kulturen "i de kredse".
Det tager nemlig længere tid at finde stilen end at tjene pengene...
Det kan godt være, at det bliver den næste trend til efterfølgelse for de mindre bemidlede, uheldige børneforældre og at man derfor ønsker at komme hjem til kødgryderne.
Det vil pynte på statistikkerne!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

At kunne gå på deltid har så sandelig rigtig rigtig meget at gøre med at have råd til det - så penge gør en meget meget vigtig forskel !

Det er jo ikke alle småbørnsfamilier, som er højtlønnede akademikere.... Der findes rigtig mange arbejderfamilier, små selvstændige og HK-familier. Tjek lige hvad man tjener som ansat i en butik, eller som indehaver af en lille blomsterbutik, pædagogmedhjælper, eller som kontorassistent med HK løn. Her er der ikke råd til deltid, så ungerne må pænt blive i institutionen indtil mor/far får fri og forhåbentlig ikke sidder fast i et forsinket tog eller i en kø på motorvejen.

Der mangler rettigheder til deltid og der mangler supplerende dagpenge op til 10 timer pr. uge for 1 forælder op til barnet er 7-8 år. Samtidig mangler der mulighed for flere børne-sygedage. Kig til Sverige for inspiration.

En investering i vores samfunds børn vil virkelig give kæmpe bonus rent samfundsøkonomisk. Det er dokumenteret.

Det er interessant at mange debattører syntes at de unge skal knokle meget meget længere end tidligere generationer, og samtidig gøres der nar af de trængte småbørnsfamilier, som er ved at gå ned med stress og så kaldes de klynkere. Mange af de hånende debattører har sikkert haft fornøjelse af dagpengedækning mens de selv fik børn i 1980'erne, og andre debattører er så højt lønnede, at de ikke fatter problemstillingen.

Dobbeltmoral så det basker!

Brugerbillede for Anders Jensen

@Michael
Pengene kunne nemt findes hvis vi fik lavet en reform af vores monetære og økonomiske system.
F.eks. kunne et negativt kapitalindkomstfradrag gøre det, samtidigt med at andre fradrag blev stoppet.
Dernæst kunne man spare rigtigt mange milliarder da der ikke vil være et kæmpe kontrolorgan ansat. Der ville også kunne spares penge i hos Skat, da der ikke er brug for alle de medarbejdere.
Til sidst kunne man lave en afgift på finansielle transaktioner.
Det er bare et par foreslag her fra hoften. Der kunne samtidigt indføres afgifter i form af "true cost" på alt der er usundt og forurenene.
Ovenstående er selvfinansierende og betyder ikke at man tager fra de rige og giver til de fattige, men at der kommer en udligning og en omfordeling som kommer alle til gode i form af vækst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Bech

Min kone valgte at gå hjemme nogle år mens børnene var små.

Det var nogle år med nogle fravalg af materielle ting, men tilvalg af livskvalitet, hvor især det at kunne sige, at vi aldrig har været stresset inden vi skulle afsted om morgenen, har være ubetaleligt.

At fruen så løn og karrieremæssigt har overhalet mig forlængst, siger vel bare, at jeg er godt gift:)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Anders Jensen:
Ordet "omfordeling" er efter min mening det bedste i din ovenstående kommentar.
Omfordeling er bare gået helt af mode, selv blandt socialdemokrater. Skat på de højeste indkomster blev nedtrappet under S,SF,R - regeringen, endda med en SF-er som skatteminister, og EL som støtteparti. Måske de venstreorienterede har opgivet omfordelingen, og higer efter livet i overklassen, med hjemmebag og det hele.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Vil det sige, at en enlig forælder (m/k)pr. definition aldrig kan være overklasse og overskudagtig i Nordsjælland,
medmindre vedkommende er så herrerig,
at hn SELV kan gå hjemme og bage med børnene?

Det var da trist. Så vidt jeg ved er der temmelig mange enlige forældre i Dk. De må så allesammen være mindre end oveklasseoverskudagtige og underskuds forældre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen

Det undrer mig lidt at adskillige af Informations debattører - som jeg normalt synes kommer med fornuftige indlæg - tilsyneladende helt misforstår en af hovedkonklusionerne af ovenstående forskning:
- Når overklassen udfører en 'doven Robert' er det i følge samfundet en beundringsværdig handling.
- Men når Robert udfører en 'doven Robert' er det fy fy skamme skamme ...

Hvis ikke man kan tale om et indbygget misforhold i dette, så ved jeg snart ikke !

Og en anden ting jeg synes man indirekte kan slutte af dette er:
- For almindelige mennesker er der ikke noget energi-overskud !
Og dette relaterer til fx: valg af kost, motion, børneopdragelse, dannelse, oplysthed, uddannelse, viden, nyheder, ....
For alle disse emner gælder der, at der simpelthen ikke er tid, penge, ressourcer, energi osv. til at gøre noget ved disse.
Alt sammen i en proces, hvor tingenes tilstand accelerer i et ræs mod bunden - den såkaldte neo-liberale konkurrence stat.

Brugerbillede for Kristian Rikard

Jeg er så træt af denne her type kvalitative undersøgelser, der prætenderer at munde ud i en synthese. Jeg mangler fuldstændigt en eentydig definition af population og udsnit. Og så er jeg dødtræt af den hedengangne inddeling i socialklasser. Det kan da være udmærket, hvis vi taler om ejere af sølvblå BMW 6 modeller årgang 2014-16.
Men når vi taler om normer, adfærd og fremtræden skal der altså helt andre boller på suppen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Bjerke

For over 100 år siden møntede Torstein Veblen begrebet "iøjnefaldende forbrug" der beskriver overklassen opførsel udmærket. Overklassen viser deres status ved forbrug - ofte overflødig pral. Men det kan være også være godgørende, velmenende, raffineret, kulturelt, osv. Veblen havde også et supplerende begreb, vikarierende iøjnefaldende forbrug: Når den rige mand ikke have tid nok til at vise status, kunne konen og børnene jo overtage en del af denne funktion. Og man kan jo også ansætte folk til den slags.

Så forskellen er at der er forskellige måder at vise sin status på, og det er da lidt positivt at dansk overklasse i et vist omfang opfører sig forholdsvis usnobbet.

Problemet ved dovne robert var at medierne overhovedet gad interessere sig for en der pissede så meget på alle dem der må finde sig i et have et ikke særlig morsomt job. Det er jo netop det som de beskrevne overklasseforældre ikke gør!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Anders Jensen, der er ingen reel forskel på, om man ligger samfundet til byrde på fattighjælp, eller om man klipper kuponer og således "klarer sig selv" - i begge tilfælde lever man af, at der er andre, der betaler for, at man går og fiser den af.

Kontanthjælpen finansieres af folk fra underklassen, der udfører produktivt arbejde og betaler skat, og overklassens formuer finansieres af folk fra underklassen, der udfører produktivt arbejde og afleverer en del af den merværdi, de producerer, til ejerne og bestyrerne af produktionsmidlerne, som så igen fordeler disse penge videre til deres venner og samarbejdspartnere i overklassen.

Så forskellen er den samme, tilvejebringelsen af pengene til kontanthjælpen foregår offentligt og er derfor lidt mere gennemskuelig end tilvejebringelsen af pengene til profit, som er privat og foregår i det skjulte. Men begge dele er resultat af, at de, der arbejder, afleverer penge til de, der ikke arbejder, så det burde være lige rosværdigt eller forargeligt.

Okay, os dovne kontanthjælpsmodtagere ved da godt, at vi lever af at andre arbejder, mens dovne medlemmer af overklassen lider af den vrangforestilling, at de selv har skabt deres formuer. Så skal man forarges på eller kritisere nogen, må det vel være overklassen, der må stå for skud, på grund af manglende selvindsigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Niels
Beklager at du tager min udmelding personligt, det var ikke hensigten.
Jeg er dybt uenig i dit argument, men kan godt se hvad du mener.

Et eksempel: Min kæreste har forsørget mig i en årrække efter vi havde fået et barn sammen, jeg var primær omsorgsperson.
Nu siger du så, at vi har stjålet penge fra "de fattige" for at gøre dette.
Hun fik ikke mit fradrag, og jeg fik ingen overførselsindkomst. Hvordan er det at tage penge uigennemskueligt fra "de fattige"

Hvis en husstand vælger at være selvforsørgende op lade en gå hjemme, kan det aldrig sidestilles med en overførselsindkomst. Det er to helt forskellige ting.

Til sidst, jeg kender personligt ikke en eneste doven kontanthjælpsmodtager. Ikke EN!
Til gengæld ser jeg forfærdeligt mange kompetencer braklagte p.g.a. alle mulige bureaukratiske ligegyldigheder. Jeg kender vel en håndfuld p.t. der er på en eller anden overførselsindkomst, og alle har det samme ønske; at få et arbejde!
Så inden du forgifter brønden helt, kunne du måske forholde dig til den udmelding :) <3

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Bjerke

Niels Nielsen: Dovne Robert "ville bare ikke finde sig i hvad som helst til en lorteløn." Der er ikke noget galt i at protestere over de levevilkår man selv og andre har, især når det sammenholdes med over- og middelklassens overforbrug. Men Roberts egocentrerede perspektiv var bare at det var åh-så synd for stakkels lille begavede Robert: " samfundet [må] komme med et tilbud der modsvarer de evner og kræfter jeg har."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Bjerke

Lise Lotte Rahbek: Ja, helt enig. Jeg skal love for at mediernes forvrængningsmaskine gik i selvsving, og Joachim B. Olsen fik lejlighed til at mistænkeliggøre alle kontantshjælpsmodtagere: "Det er en krænkelse af alle de mennesker, der står op og tager alle de job, som Robert ikke vil have og som skal arbejde mere og betale højere skatter. Det er moralsk forkasteligt." ... så fik vi, takket promoveringen af Roberts selvoptagede udtalelser, mistænkeliggjort samtlige kontanthjælpsmodtagere som velhavende snyltere. Det var virkelig ubehageligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Kender I det let modbydelige drilleri, hvor de bedst stillede børn i en klasse lokker en af de mindre privilegerede hen et sted, hvor han eller hun tror, de skal lege - og så er de allesammen løbet deres vej, når man kommer frem?
Sådan er dette: for 50 år siden var det en æressag, men udbredt, at en familie kunne klare sig for én løn. Så blev kvinderne - arbejdskraftreserven - lokket ud på arbejdsmarkedet, da erhvervslivet kaldte, og det var selvfølgelig først dem, der kunne få nogle rigtig spændende og udfordrende job, de var uddannet eller havde forbindelser til, der fulgte med; men efterhånden kom alle, og det blev efterhånden nødvendigt med to udearbejdende ægtefæller, hvis man skulle have det til at løbe rundt. Men hov, nu løb overklassens kvinder sør'me tilbage igen, for deres husholdninger kunne sagtens klare sig med én løn.
Men alle de andre var fanget derude, og vilkårene blev kun værre og værre, for nu var der ikke overklassens kvinder til at gennemtvinge en højere standard for arbejdsmiljø.

Brugerbillede for Mikkel Bech

Steffen Gliese

Hvad er det for et syn du har på kvinder, når du tror, at de blev lokket? Hvor dumme tror folk er, siden du kan beskrive dem som zombier total uden fri vilje?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Mikkel
Du misforstår eller fejltolker Steffen når han bruger ordet lokker.
Det er ikke ment nedsættende om kvinder, hvis noget er det ment nedsættende om mennesket.
Vi lod os alle lokke, og frigørelsen var nødvendig, dog blev vi bondefanget, fordi vi blev ikke rigere, tværtom; så skulle der nu 2 indtægter til at holde en rimelig levestandard for en middelklasse familie. Det er det store kup; vi udhulede kernefamilien, fik kvindefrigørelse samt halveret vores reelle lønniveau.

Brugerbillede for Flemming Bjerke

Anders Jensen og Steffen Gliese: Jeg er enig i Jeres overordnede betragtninger. Kvindefrigørelsen har i et vist omfang omdannet kvinden fra 'husslave' til 'lønslave' begge dele til ære for familien - snarere end friheden. Man skal dog ikke se bort fra den betydelige ekstrarigdom som gennemsnitsfamilien er blevet til del hvilket de sidste 10-15 år ikke mindst skyldes kinesiske arbejderes ringe arbejdsvilkår. Det som især har lagt et økonomisk pres på familierne er nok ejendomspriserne, og de voksende normer for boligens størrelse og kvalitet. Men der er nok også en hel del omkring stigende normer.

anbefalede denne kommentar

Sider