Sandheden er igen derude

Hele verdens yndlings-FBI-agenter, Mulder og Scully, er tilbage i 10. sæson af ’X-Files’, Chris Carters populære tv-serie om uforklarlige fænomener, ufoer og omfattende konspirationsteorier. Det er der grund til at glæde sig over, for serien var både underholdende, spændende og forud for sin tid
På den ene side bød de gamle afsnit af ’The X-Files’ på afsluttede mysterier, men på den anden side bød de også på en gennemgående mytologi, som byggede på mistillid til en regering, der løj for sine borgere.

På den ene side bød de gamle afsnit af ’The X-Files’ på afsluttede mysterier, men på den anden side bød de også på en gennemgående mytologi, som byggede på mistillid til en regering, der løj for sine borgere.

20th Century Fox
22. januar 2016

»I WANT TO BELIEVE,« står der på plakaten med ufoen, som hænger på væggen i det lille mørke, rodede kælderkontor, hvor specialagent Fox Mulder fra FBI holder til. Eller er forvist til, skulle man måske sige. Det er nemlig også her, at de såkaldte x-filer opbevares, dvs. alle de uønskede og uopklarede sager, der involverer en eller anden form for overnaturligt eller uforklarligt element.

Det kunne f.eks. handle om en af de ufoer, der er på Mulders ikoniske plakat, og som er det første, hans nye makker, specialagent Dana Scully, ser, da hun træder ind ad døren. Hun er blevet parret med Mulder for at holde øje med ham, som hendes chefer formulerer det, og rapportere tilbage til dem, hvad han egentlig har gang i nede i sin kælder.

Begyndelsen er forbilledlig på den tv-serie, The X-Files Strengt fortroligt som TV 2 kaldte den – der begyndte at løbe over alverdens tv-skærme i 1993, og som fortsatte i ni sæsoner, blev til to film, et kultfænomen, og som fra på søndag genopstår efter 14 års fravær i en blot seks afsnit lang 10. sæson. Mulder var den troende, mens Scully var skeptikeren – og et langt stykke hen ad vejen publikums stedfortræder.

Illustration: imgur.com

Scully (Gillian Anderson) var uddannet læge, empirisk anlagt og troede ikke umiddelbart på alle Mulders (David Duchovny) vidtløftige konspirationsteorier, der som regel involverede aliens og den amerikanske regering. Og når han ikke sjældent luftede sine utrolige tanker om en eller anden mystisk sag, som de to blev sat på, var det hende, som trådte på bremsen og prøvede at få ham ned på jorden igen.

Det skete dog ikke sjældent, at Mulder fik ret – eller i hvert fald at den traditionelle naturvidenskab måtte give fortabt, hvorfor Scully blev rystet i sin grundvold som det rendyrkede fornuftsmenneske, hun var.

Livlig fantasi

Dynamikken mellem de to meget forskellige temperamenter og trossystemer var en del af The X-Files’ enorme attraktion – og en kilde til megen af dens humor – og gennem de ni sæsoner fulgte man opmærksomt med i Scullys udvikling fra skeptiker til en slags troende. Man holdt selvfølgelig også øje med, hvornår den tiltrækning, der tydeligvis var mellem Mulder og Scully, blev fuldbyrdet – kyssede de ikke snart? – og det gjorde den heldigvis hen imod slutningen af serien.

Personligt var jeg dog mest på Mulders side. Jeg har altid haft en livlig fantasi – velsagtens et biprodukt af at leve i tegneseriernes, filmenes, bøgernes og tv-seriernes forførende verden – og jeg troede med det samme på alt, hvad han troede på. Det handler vel også om, at den form for tro tilføjer verden nogle flere hvide pletter, gør den større og mindre ligefrem. Når jeg genser The X-Files i dag – og jeg har lige genset seriens første sæson – er det Scully, jeg bliver lidt irriteret på, når hun ryster på hovedet og smiler overbærende af Mulder. Jeg var overbevist om, at han havde ret, og at hun nok på et tidspunkt skulle se lyset – kunne hun ikke lige så godt bare gøre det nu?!

 

Mulder var fra begyndelsen også en tragisk figur, en slags Don Quixote, hvis søster blev bortført af rumvæsener, da de begge var børn – det er han i hvert fald selv overbevist om, og det er det, som driver ham. Siden blev også Scully mindre sikker i sin sag, og hun blev selv offer for en ekstraterrestiel bortførelse.

»Mulder og Scully kommer lige ud af mit hoved,« sagde manden bag The X-Files, Chris Carter, i et interview i 1994 med science fiction-magasinet Omni.

»En dikotomi. De er begge produkter af mit ønske om at tro på noget og min manglende evne til at tro på noget. Min skepticisme og min tro. Og det faldt mig meget nemt at skrive personerne. Som så mange andre mennesker vil jeg gerne prøve at være vidne til et overnaturligt fænomen. Samtidig er jeg ikke interesseret i at acceptere det, men i at sætte spørgsmålstegn ved det. Jeg tror, at de to personer og deres stemmer udsprang af den dualitet.«

Ugens monster

Chris Carter var både inspireret af tv-serien Kolchak: The Night Stalker, der handler om en journalist, som beskæftiger sig med uforklarlige hændelser, gyserserien The Twilight Zone, Twin Peaks, FBI-thrilleren Silence of the Lambs og Watergate-skandalen, da han fandt på The X-Files.

På den ene side bød mange af seriens afsnit på enkeltstående mystiske sager, som Mulder og Scully skulle opklare – det, man kaldte monster of the week, og som kunne være alt fra vampyrer og ulvemennesker til udødelige seriemordere og morderiske kloner og kunstige intelligenser. Indimellem var The X-Files da også ganske uhyggelig. På den anden side opbyggede Carter en mytologi, der blev en rød tråd gennem samtlige seriens sæsoner, og som handlede om mistilliden til en regering – eller en skyggeregering i regeringen – som løj for befolkningen om kontakt med rumvæsener og forsøgte at styre og manipulere med alt og alle.

Det var en ny måde at fortælle på i tv-serier. Indtil da havde mainstreamspændingsserier mestendels bestået af enkeltstående afsnit bundet sammen af det samme persongalleri, men Chris Carter og hans medforfattere og instruktører ville fortælle en meget større og mere spændende historie med vidtrækkende konsekvenser for de involverede.

Det satte sig spor hos en række af de mennesker, som skrev med på The X-Files, og som siden selv begyndte at lave tv-serier, blandt andre Vince Gilligan, manden bag Breaking Bad, James Wong og Glen Morgan, der har lavet American Horror Story og Scream Queens, og Howard Gordon og Alex Gansa, der siden har stået bag 24 timer og Homeland. Og så er der de serier – Lost, Warehouse 13, Fringe og mange andre – som i forhold til mytologi og historiens bue direkte er blevet inspireret af The X-Files. Ja, selv CSI-seriernes forkærlighed for forensic science kan i nogen grad spores tilbage til The X-Files.

Kampen mod mørket

Mytologien og de ukendte og farlige kræfter bag personificeredes af den cigaretrygende mand (William B. Davis) – kræftmanden blev han også kaldt – der allerede dukkede op i første afsnit, og som syntes at have et meget kompliceret forhold til manden, der forsøgte at få ham ned med nakken, nemlig Mulder. Gennem de ni sæsoner blev mere og mere af den store mytologi og konspiration afsløret, og Mulder og Scully kom ud på dybere og dybere vand.

Heldigvis fik de indimellem hjælp, i første sæson af Deep Throat (Jerry Hardin), en højtplaceret embedsmand, hvis kodenavn selvfølgelig var en reference til Watergate og journalisterne Woodward og Bernsteins afsløring af Nixons ugerninger ved hjælp af en hemmelig kilde. Siden blev Walter Skinner (Mitch Pileggi), Mulder og Scullys nærmeste chef, også en vigtig allieret i kampen mod de mørke kræfter.

Denne vekslen mellem genuint uhyggelige, ugentlige ’monstre’ og så den store konspiration var en anden ting, som gjorde The X-Files så spændende og lagde grunden til seriens store succes, først i kultkredse, siden hos store dele af verdens tv-glade befolkning. Hvem har reelt kunnet sige sig fri for en vis mistro til de folkevalgte politikere og deres mere eller mindre hemmelige og personlige dagsordener?

Forud for sin tid

På den måde var The X-Files forud for sin tid, og Mulders paranoia har med dronekrig og overvågningsafsløringer vist sig at være alt andet end blot et produkt af en tv-forfatters lidt for livlige fantasi. Verden er en ganske anden i dag, end den var i 2002, hvor serien sluttede – kort tid efter terrorangrebene 11. september 2001, hvor verden havde brug for en stærk, handlekraftig amerikansk regering at fæstne sin lid til. Takket være Wikileaks, Snowden og Manning ved alle, at stort set ingen vestlige regeringer har rent mel i posen, når det kommer til overvågning af egne borgere.

Det synes derfor også passende, at den nye sæson af The X-Files, som foregår i moderne tid, forholder sig ganske direkte til den nye ’verdensorden’. En af hovedpersonerne i sæson 10 er en ultrakonservativ talkshowvært, Tad O’Malley (Joel McHale), der bruger sin skærmtid på at piske en stemning op blandt sine trosfæller, og som er lige så paranoid i forhold til den amerikanske regering og dens mange hemmeligheder som Mulder.

Konspirationen vendes takket være ham ganske elegant på hovedet i det ene afsnit, jeg har fået lov til at se. Men jeg skal naturligvis ikke afsløre, hvad der ellers sker i den nye sæson – jeg ved heller ikke så meget – blot konstatere, at det er en udelt fornøjelse at se Mulder og Scully sammen igen. De er blevet ældre, måske også klogere og lidt mere kyniske, de er ikke et par, og barnet, de fik sammen i den ’gamle’ serie ... ja, vi må vente med at se, hvad der er sket med det. Jeg kunne dog mærke, både mens jeg genså sæson et, og da jeg så første afsnit af sæson 10, at jeg ligesom Mulder stadig gerne vil tro, og at jeg har savnet at være i hans, Scully og x-filernes uforudsigelige selskab.

’The X-Files’ begynder igen på amerikansk tv på søndag den 24. januar. Fra den 28. januar kan seriens nye sæson ses på streamingtjenesten Viaplay i Danmark

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Mads Kjærgård

Hvis sandheden kom frem, så ville ingen tro på den! Var det ikke Platon, der skrev noget om nogle mennesker, der var lænkede til en væg, og kun kunne se verden som dansende skygger fra det bål, der brændte bag deres ryg. Hvis du fortalte dem sandheden så ville de if. Platon nægte at tro dig! Er det det, der hedder "The Cave Theory?"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Selina Juul

DEEP THROAT: A military UFO? Mr. Mulder, why are those like yourself, who believe in the existence of extraterrestrial life on this earth, not dissuaded by all the evidence to the contrary?

MULDER: Because, all the evidence to the contrary, is not entirely dissuasive.

DEEP THROAT: Precisely.

MULDER: They're here, aren't they?

DEEP THROAT: Mr. Mulder, they've been here for a long long time.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Mads Kjærgård,
Ja, det er Platons berømte hulelignelse du tænker på.
Selina Juul,
Hvilket afsnit er denne dialog fra?
X-files fans er vel godt klar over at "Mulder" før havde spildt rollen som en transvestitsk FBI-agent (Denise/Dennis) i Twin Peaks?
Twin Peaks er nu den eneste fjernsynsserie som jeg egentlig venter på, men det skal da blive sjovt at få se nye eventyr med Mulder og Scully igen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Can  Øzcen

Undskyld, at jeg brækker mig..men f.ck, hvor jeg synes, at den serie er noget l.rt...the truth is out there...ugler i mosen...hvad sagde uglen i hulen?...forudsætningen for seriens fortsættelse er jo, at de aldrig finder sandheden, for den er "out there"...gab!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Egholk

Area 52 eksisterer ikke.... Hvem skød Kennedy, når det øjensynlig ikke var Osvald? Hvor kom HIV virus egentlig fra? Hvorfor opbevares koppe-virus i laboratorier i England, når sygdommen angiveligt er udryddet!? X Files hurra, og så øv for jeg er ikke tilhænger af netværksstationer, måske jeg må gøre en undtagelse her. For sandhedens skyld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Ordene "The owls are what they seem" er faktisk fra twin peaks hvor major Briggs siger det i et af afsnittene i første sæson. Twin Peaks er fra 1990-1991, se her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Twin_Peaks

Plato's fortælling om hulen handler om at de vi ser er skygger af det virkelige liv og når vi går uden for hulen, så tror vi ikke på den virkelighed vi ser. Det handler om at vi i virkeligheden kun ser skygger eller ghosts (spøgelser) af det som er virkeligt.

Og der med a military UFO er faktisk ikke så tænkeligt endda; ifølge vedholdende rygter (og enkelte sandheder) så synes der at være enighed på dybe dele af internettet om at tyskerne, under nazi-tiden, rent faktisk eksperimenterede med at bygge hvad der senere skulle blive kendt som Flyvende Tallerkener, altså de der runde ting, som vi sommetider ser i tv-serier og film som UFO'er. Og ladmig sige det her: En hel masse tyske videnskabsfolk, især folk, der havde arbejdet på rumprogrammet (V1 og V2raketten samt på andre hemmelige programmer i nazitiden i Tyskland) kom til USA som led i Operation Paperclip i 1945-1947....gad vide hvad de arbejde på i USA i 1950erne og i 1960erne...

En ting til: Stort set alt det som venstrefløjen i 1960erne og i 1970erne anklagede USA for, viste sig senere stort set at være sandt. CIA brugte sodium penthotal som sandhedsserum, CIA brugte også LSD som sandhedsserum, CIA forsøgte at myrde Castro adskillige gange, og CIA forsøgte faktisk at lave ting og sager der kunne uskadeliggøre fjendens soldater. Det eneste, man ikke havde forudset var faktisk, at USA og CIA havde forsøgt at lave en såkaldt bøssebombe....

Area 51 er vel hemmelig forskningsbase, hvor USA tester forskellige ting og sager, bl.a. jetfly og jagerfly som som Stealth-flyet.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Jeg har faktisk, som studerende skrevet opgaver om både Platon og Twin Peaks, men skal vel ikke af den grund tage det for givet at dette er gået hen og blevet noget som alle kender til.
Tak til Karsten Aaen for supplerende information. Jeg kunne så også vælge at orke (...), at uddybe sagerne endnu lidt mere.
"The owls are not what they seem" er ord som går igen i Twin Peaks. Det er vel Major Briggs, som først siger det. "Kæmpen" kommer og siger det til Agent Cooper, efter at denne bliver skudt.
Uglerne er en slags transportmidler for ånde (onde sådanne som BOB, og mer ambivalente som MIKE, og måske også kæmpen), mellem åndeverdenen (The black lodge, the white lodge og "the waiting room"/"the treshold on the border.) Owl cave er et sted, der leder til en portal, som til visse tider kan åbnes, i Glastonbury Grove, "under the sycamore trees."
Angående hulelignelsen, så hedder det at hvis nogen, gerne Sokrates, kommer og forteller folket i hulen, at det de ser kun er skyggebilleder de ser, fra et bål bagom deres ryg, der de sidder og stirrer mod den inderste hulevæg - så vil de ikke tro på vedkommende, men endda kalde ham en løgner og bedrager. Skyggene er blevet deres tilvante verdensbillede fra barnsben af, og om nogen siger at dette er en illusion, så vil dette opfattes som en trusel mod hele deres lille og kunstige verden. Sokrates blev da også dømt til døden, for at hele livet (i egne, men ikke magthavernes øjne) at have forsøgt at hjælpe folk til at finde sandheden.

anbefalede denne kommentar