Skift køn og hudfarve og rejs i tiden med virtual reality

Gaderne er mørke. Der siver damp op fra ristene i fortovet. Du kan høre jazzen summe i det fjerne. Du drejer om hjørnet, og foran dig er The Apollo Theater med Josephine Baker stående i indgangen for at byde dig velkommen. Du er midt i Harlem i New York i 1920’erne. Eller rettere: Du er i Virtual Harlem, en virtuel rekonstruktion af bydelen til brug i The Harlem Renaissance – et undervisningsredskab i en African American litterature class på University of Arizona. Det er næsten ligesom at være der i virkeligheden. Man får bare ikke tæsk af politiet, og der er ingen kønsdiskrimination.

Virtual Harlem er et eksempel på den nye udvikling af virtual reality-miljøer. I 90’erne så man for første gang et virtual reality-headset. Det var stort, klodset og gav folk kvalme. Men nu er teknologien og softwaren ved at blive så god, at de narrer hjernen til at tro, at det rent faktisk er virkeligheden, man oplever.

»Virtual Harlem får dig til at forstå og reagere på det givne indhold på en hel ny måde, fordi du oplever det og ser det med egne øjne. Og det kan på sigt komme til at ændre hvordan vi ser på hinanden og på verden,« siger Bryan Carter, skaberen af Virtual Harlem og professor i Africana Studies på University of Arizona.

Det er miljøer som Virtual Harlem og virtual reality-projektet The Enemy – en virtuel verden, hvor du kan opleve en krigssituation set fra din fjendes perspektiv – der er med til at gøre udviklingen af virtual reality interessant, mener Bo Benneskov, virtual reality-programmør og indehaver af Bolverk Games. Og de to projekter er blot toppen af isbjerget.

»På sigt vil der ikke være nogen ’virkelig’ verden længere. Vores hjerner vil opfatte det, der er tilstrækkeligt detaljeret og virkelighedsnært som virkeligt. Du vil selvfølgelig have en forståelse af, at det ene er den fysiske virkelighed, og det andet er den virtuelle, men du vil være ligeglad,« siger Benneskov.

Og han tilføjer, at vi endda måske vil ende med at foretrække den virtuelle.

Den nye smartphone

Det kan stadig være svært at forestille sig en hverdag, hvor det at tage et par VR-briller på og træde ind i en virtual reality-verden er lige så nødvendigt som at tjekke Facebook eller Instagram. Men det bliver det, mener Benneskov. Og det er primært på grund af Oculus Rift-brillen, at Virtual Reality-miljøer som Virtual Harlem og The Enemy er mulige. Før var teknologien simpelthen ikke god nok.

»Man regner med, at der vil blive solgt 4-6 millioner Virtual Reality-briller i 2016. Og Mark Zuckerberg forudser, at anden generation af Oculus Rift-brillen vil sælge 100-200 millioner. Og så begynder det at ligne smartphoneeksplosionen,« siger Benneskov.

»Sammenligner du Virtual Reality med 90’ernes Virtual Reality, ser du et meget bedre og billigere headset, der kan vise en langt højere kvalitet. Det er stadig primært spilverdenen, der har taget virtual reality til sig, men fordi kvaliteten er blevet så høj, er andre begyndt at få øjnene op for det,« siger Robin de Lange, ph.d.-studerende og underviser på det nyligt oprettede kursus i mulighederne inden for virtual reality på Leiden University i Holland.

Og virtual reality-oplevelsen er ifølge The Economist og den amerikanske forsker Bendan Iribe blevet så teknologisk avanceret, at hjernen har svært ved at kende forskel på virkelighed og virtual virkelighed. Det har åbnet døren for en mere kulturel og konstruktiv brug af virtual reality.

En udvidet kulturel forståelse

Når du går rundt i Virtual Harlem i dag, gør du det ved hjælp af en neutral avatar, hvis øjne og blik du kontrollerer ved hjælp af eksempelvis Oculus Rift-brillen. Men på sigt vil du kunne gå rundt i det virtuelle landskab som et andet køn, som en anden race eller som en fra en anden social klasse end den, du i den fysiske verden kommer fra, forklarer Bryan Carter. Og karaktererne i det virtuelle miljø vil kunne råbe racistiske kommentarer efter dig eller bede dig skrubbe hjem til kødgryderne. Det kan være med til at udvide vores forståelse for forskellige kulturer, mener han.

»I fremtidens Virtual Harlem vil du kunne holde dine virtuelle hænder op foran dig og se en anden race. Og gennem de forskellige avatarer vil du potentielt komme tættere på og opleve f.eks. kønsproblematikker og racisme, som var meget typiske for 20’erne i Harlem,« siger Carter.

Han håber, at oplevelsen ikke kun vil udvide vores historiske horisont, men også vores kulturelle forståelse.

»Den person – eller avatar – vi benytter, vil virke som en forlængelse af os selv. Og fordi teknologien er begyndt at blive så realistisk, accepterer vi den og lever os mere ind i den verden, end vi eksempelvis gør med 2d-interface,« siger han.

Bo Benneskov peger på, at en menneskeskabt ’virkelighed’ aldrig vil være neutral. Men virtual reality skaber mulighed for stor individuel forskellighed, så det er i virkeligheden en platform, hvor man som deltager i højere grad kan gøre sig fri af spildesignerens magt.

Jonglér med virkelighedslag

»Immersion skaber en form for nærvær, der vækker langt større sympati for de karakterer, man møder. Det nedbryder ’the fourth wall’,« siger den franske virtual reality-filmudvikler, Michel Reilhac.

»Hvad virtual reality vil introducere og lære os er, at navigere i en verden, der har mange forskellige virkelighedslag. Vi ser allerede software, som forsøger at udfordre den måde, vi ser os selv og andre på. Det bliver ikke bare en oplevelse, som vi har inde i teknologien, det er en oplevelse, vi tager med ud i det fysiske verden,« siger han.

Samtidig understreger han, at hvis vi begynder at leve et liv, hvor vi springer fra den ene virtuelle verden til den anden, vil vores lyst til den fysiske verden blive forstærket.

»Det ser vi f.eks. allerede i forhold til det vestlige menneskes fokus på mad. Det tror jeg handler om en lyst til at reconnecte med den fysiske verden,« tilføjer Reilhac.

Mulighederne inden for virtual reality er mange, og eksperimenterne er i fuld gang. Inden for kunst og undervisning eksperimenterer man med indlevelse; inden for journalistik afprøver man reportageoptagelser med 360-graders kameraer; inden for arkitektur og design laver man virtual reality-modeller, så man f.eks. kan gå en tur i en endnu ikke opført bygning.

Lukket inde i en fantasiverden

Virtual reality bliver ikke så meget en flugt, som det bliver en ekstra dimension, mener Reilhac.

»For nogle mennesker er den fysiske verden af kulturelle eller personlige årsager begrænsende. Og for de mennesker vil det være indholdsrigt at kunne indgå i en mere realistisk parallelverden, selv om den er fiktion. For dem er den fortrukne verden ikke nødvendigvis den fysiske,« siger han.

Men vi vil selvfølgelig også se negative konsekvenser ved brugen af virtual reality, tilføjer Reilhac. Og højst sandsynligt allerede næste år, hvor headsettene for alvor bliver tilgængelige for den almindelige forbruger. Hvilket også var et af de store emner på dette års Immersion 2015-konference i Paris.

»Vi vil højst sandsynligt se en stor stigning i afhængighed. Særligt gamere. De lukker sig allerede inde i en fantasiverden, og fordi virtual reality er så omfattende, vil det helt sikkert få antallet af teknologimisbrugere til at stige. Det er noget, vi virkelig skal forholde os til,« siger Reilhac.

»Virtual reality vil altid have et element af flugt i sig,« siger de Lange.

Men flugten ind i virtual reality, behøver ikke være noget negativt. Og det er netop derfor, at blandt andet universiteterne skal være med i udviklingen af virtual reality, påpeger de Lange.

Og det er Reilhac enig i:

»Det, der er vigtig og interessant, er at gøre virtual reality til form for kunst og ikke bare et marketingsredskab.«

Facebook må ikke tage over

For at virtual reality skal blive mere end bare et gaming accessory, er det vigtigt, at det er de veluddannede, der tager mediet til sig, understreger de Lange.

»Mange af dem, der er skeptiske i forhold til teknologi generelt, er tit dem, der er glade for menneskelige værdier, og de er ofte veluddannede. Og det er lidt en skam, for hvis netop de mennesker ikke ser potentialet i virtual reality, bliver deres frygt bekræftet, og vi ender med, at teknologien igen bliver styret og defineret af Facebook eller underholdningsindustrien,« siger han.

Som afslutning på kurset på Leiden University skal eleverne, der blandt andet kommer fra journalistik, psykologi, arkæologi og medicin, lave en prototype på et virtual reality-univers, som de ser særligt potentiale i.

»I dag deler vi den virkelige virkelighed med hinanden, men fordi det på sigt også bliver nemmere selv at programmere virtuelle virkeligheder, kommer vi til at kunne dele vores selvskabte verden med hinanden. Og det er et interessant filosofisk aspekt ved den nye udvikling af virtual reality,« siger de Lange.

Når du trisser rundt i Virtual Harlem vælger du selv, hvilke gader du vil gå ned ad. Om du vil besøge The Cotton Club eller The Apollo Theater. I fremtiden vil du også selv kunne bestemme, om du vil være sort eller hvid; mand eller kvinde; lytte til jazz eller blive sparket ned på grund af din hudfarve. Mulighederne er mange, og udfordringerne nye. Men ligesom med så meget anden ny teknologi er det stadig uvist, hvordan folk rent faktisk vil gebærde sig, når de først tager VR-brillerne på. Derfor er det for Bryan Carter vigtigt at fortsætte med at eksperimentere med mediet for at udnytte det potentiale, der gemmer sig i virtual reality.