Sorteringen af mennesker udhuler demokratiet

Sverige har indført id-kontrol af alle indrejsende, men asylretten er ikke noget, vi kan fravælge, medmindre vi også er parat til at vælge, hvem der skal leve, og hvem der skal dø. Den svenske forfatter Stefan Jonsson finder en historisk forløber for til vor tids drama i Aischylos-stykket ’De asylsøgende kvinder’
En af sidste års mange både med flygtninge og migranter ankommer til den græske ø Lesbos. Den svenske forfatter Stefan Jonsson har genlæst den græske tragediedigter Aischylos’ stykke ’De asylsøgende kvinder’, den ældste tekst, der findes om flygtninge og asylret – den har stadig har relevans i dag.

En af sidste års mange både med flygtninge og migranter ankommer til den græske ø Lesbos. Den svenske forfatter Stefan Jonsson har genlæst den græske tragediedigter Aischylos’ stykke ’De asylsøgende kvinder’, den ældste tekst, der findes om flygtninge og asylret – den har stadig har relevans i dag.

Marko Drobnjakovic
9. januar 2016

Hvor mange mennesker er på flugt i dag? Over 60 millioner ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Hvis de dannede deres egen stat, Flygtningestaten, ville den være verdens 24. største.

Som det er nu, lever de spredt og helt afhængige af værtsnationers nåde, udsat for fjendtlighed og foragt eller fortrængt til mellemrummets ingenmandsland. Afghanske drenge må pendle frem og tilbage over Øresundsbroen uden adgang til hverken Sverige eller Danmark. De sidder fanget i strimlen mellem to landegrænser. Eneste udvej er at svømme i land.

Er det sådan, vi vil have det? Ned under overfladen synker de i hvert fald. Så behøver svenskere og danskere ikke at se på. Eller at tage ansvar.

Vores horisont snævres ind, når vores historiske bevidsthed flader ud. Jeg har genlæst et gammelt teaterstykke – den ældste tekst, vi har om flygtninge og asylret. Hvis dateringen står til troende, er det 2.479 år siden, Aischylos’ De asylsøgende kvinder fik premiere på Athens Dionysos-teater. På Aischylos’ tid var bystaten Athen optaget af at afværge truslen fra perserne. En aristokratisk regering var erstattet af en demokratisk stat. Nu skulle beslutninger træffes efter forudgående debat mellem frie mandlige borgere.

Af de hundrede dramaer, som Aischylos siges at have skrevet, er kun syv blevet bevaret, men af dem fremgår, hvor tæt sammenvævet hans dramatik var med samfund og politik. Politologen Mark Chou mener sågar, at Aischylos gør status over det demokratiske systems fordele og ulemper og samtidig belærer sin tilskuer om, hvordan man skal håndtere politiske vanskeligheder og socialt pres på demokratisk vis.

En uldomviklet olivengren

Aischylos synes at have ment, at et frit samfund forudsatte egalitære beslutningsprocedurer, der igen forudsatte, at alle borgere så hinanden som mennesker udstyret med de samme fornuftsegenskaber og samme forpligtelser over for offentligheden og det guddommelige. Demokrati forudsatte kort sagt en grundidé om menneskelig værdighed – en slags universalisme. I hjertet af Aischylos’ tragedier findes spørgsmålet om, hvor langt menneskeværdigheden strækker sig; hvem bør indgå i vores fællesskab, og hvem kan udelukkes fra det? Intrigen drives frem af tilhørsforholdets og udstødelsens mekanismer.

I De asylsøgende kvinder kommer en gruppe bådflygtninge over Middelhavet til byen Argos. Det er Danaos og hans halvtreds døtre, som er flygtet fra Egypten for at undgå et kollektivt tvangsægteskab med Aigyptos halvtreds sønner. Som nutidens flygtninge søger de tilflugt i templer, hvor de stilles under gudernes beskyttelse. Danaos giver sine døtre faderlige råd, herunder den første bevarede beskrivelse af, hvordan flygtninge skal opføre sig:

Skynd jer og bær på jeres venstre arm høj
tideligt
den uldomviklede olivengren,
(...) og svar de fremmede fromt og alvorligt,
som flygtninge bør gøre, gør det klart
at jeres landflygtighed er fri for blodskyld.
(...)
Tag ikke for hurtigt til orde og tal ikke
for længe: Man er hidsig her.
Og husk at være eftergivende, du, en stakkels
flygtning langvejs fra. Et alt for dristigt og
hensynsløst sprog sømmer sig ikke for de
svage.

Snart kommer Pelasgos, konge af Argos, styrtende ind på scenen, hvor han straks bemærker sig flygtningegruppens fremmedartede udseende: »uhellenisk klædt, barbarisk pyntet«. I ligner snarere afrikanske kvinder end mit eget lands døtre, siger han og fortsætter sin monolog om, hvor mærkelige de ser ud. Han sammenligner dem med indiske kvinder, der rider på kamel, og med kampklare amazoner. Da Danaos’ døtre forklarer Pelasgos, at de i virkeligheden er af samme kød og blod som han selv – samme slags mennesker med de samme rødder – bliver han tavs.

Den uldomviklede olivengren blev på oldgræsk kaldt hiketéria, hvilket igen blev det ord, man brugte for at bede om hjælp. Den var tegn på flygtningenes sårbarhed og udgjorde i sig selv en asylansøgning.

Rettigheder for de udvalgte

Adskillige politikere og opinionsdannere griber i dag til sondringer, som for nogle år siden ville have været utænkelige. Det hævdes ofte og emfatisk, at grænsen for, hvor mange mennesker der kan rummes eller tages hånd om af den svenske velfærdsstat, er nået. Nu er der ikke længere plads. I denne situation anses det for at være en selvfølge, at svenske borgeres velfærds må prioriteres højere end flygtninges. Hvorfor? Jo, fordi de svenske borgere er svenske statsborgere. Fordi de har levet her i lang tid.

Historikere, sociologer og kloge hoveder, der kalder sig demokrater, hævder, at statsborgerskab, som jo altovervejende nedarves, må være kriteriet for, hvilke menneskerettigheder en person kan regne med. Mon de overhovedet har bemærket sig, at dette argument står tættere på fascismens idé om nationalstaten som en højere instans, der er overordnet det enkelte menneske, end på liberalismen, som betoner de universelle rettigheder? I dagens politiske diskurs fremstilles det som indlysende, ja som bydende nødvendigt, at svenskere og europæere skal have flere rettigheder og mere velstand end mænd, kvinder og børn fra Syrien.

Demokratiets fremtid afhænger i dag som for 2.479 år siden af, hvordan samfundet behandler dem, der søger asyl

Stefan Jonsson

Uden at vi selv bemærker det, fjerner vi os på denne måde fra det, vi ellers gerne fremhæver som den vestlige kulturs ukrænkelige universalisme: anerkendelsen af menneskeværd, uanset hudfarve, herkomst og andre særlige kendetræk.

Eller er det mon snarere sådan, at vi bemærker det – og accepterer det? Jeg fornemmer en følelse af lettelse hos mange. Endelig kan vi slippe for det almenmenneskelige ansvar og kan i krisens skygge vende os indad og fejre vores egen stamme og værne om dens velfærd.

Europas historie er høj grad historien om en voldsom dialektik. På den ene side står denne universalisme, i hvis navn europæerne ønskede at redde verden. På den anden side står en protektionisme, i hvis navn europæerne forskanser sig for at redde sig selv fra omverdenen.

Andre elementer i europæisk kultur har fungeret som modtræk imod begge dele. Disse omfatter først og fremmest kunst, litteratur, kritik og historisk bevidsthed: en offentlighed, som stædigt bearbejder modsætningerne, konflikterne og volden i Europas historie og holder denne arv op som spejl for nutiden. Uden en sådan selvrefleksion ville Europa blive livsfarligt for dem, der ikke er hvide og kristne.

I dag ser vi et sådant Europa vokse frem. Et Europa, der tilpasser sine love og sin historieskrivning efter et etnisk eller religiøst herskende folks selvopfattelse. Et Europa, der begrænser den kritiske og kreative tænkning. Et Europa, hvor minoriteter, tvetydighed, urenheder, konflikter og den reelt eksisterende multikulturalisme bliver retoucheret ud af massemedier og skolebøger.

Dilemma

Aischylos’ tragedie kredser om statsoverhovedets valg. Flygtningene stiller ham i et dilemma, han ønsker at sno sig ud af. Tager han imod dem, kan han blive anklaget for at pådrage bystaten en urimelig forsørgerbyrde. Tager han imod dem, kan han også udsætte Argos for krigsfare, da man må forvente, at de egyptiske bejlere snart vil dukke op og gøre krav på deres tilkommende. Pelasgos frygter, at eftertidens dom skal blive: »Af fremmedkærlighed har du ødelagt din by«.

Tager Pelasgos på den anden side ikke imod fremmede, bryder han en højere lov. Den, der i datidens Grækenland så mennesker med en uldomviklet olivengren, var forpligtet til at yde disse asylsøgere beskyttelse. I modsat fald udsatte man sig selv og sit folk for gudernes repressalier.

Hvad Pelasgos end vælger, truer således undergangen. Da han forsøger at udskyde sin beslutning, lægger flygtningekvinderne pres på ham. De understreger, at de stammer fra samme slægt som han. De henviser til asylet som en gammel skik. De truer: »Tung er den vrede, der kommer fra Zeus, flygtningenes gud.«

Pelasgos er forvirret. Ganske vist er jeg hersker i dette land, men en sådan afgørelse må træffes af alle mennesker, siger han. »Hvis byen som helhed besmittes, bør folket i fællesskab søge helbredelse.« Vanskelige beslutninger kræver den bredest mulige støtte; derfor bliver demokratiet nødvendigt. Omtrent således ræsonnerer Pelasgos.

Nu bliver flygtningene desperate: »Svigt ikke flygtningen, som af vold er drevet hertil langvejsfra!« De forlanger, at Pelasgos lytter til deres afgørende argumenter. De peger på de bryst- og hofteholdere, som holder deres klæder op.

Ja, den slags plejer kvinder jo at have på. Hvor vil I hen med det, spørger kongen.

»Hofteholderne skal nu hjælpe os i det offer, vi vil bringe,« forklarer døtrene. Kan de ikke få asyl, vil de straks hænge sig i templet – »her fra dine gudestøtter«.

Pelasgos bliver forfærdet og skynder sig væk med Danaos for at konferere med byens borgere. Mens de asylsøgende på tempelpladsen synger klagesange om kvinders brutale skæbne under ægteskabet åg, binder de løkker, de vil hænge sig i, og drømmer sig tilbage til en tid, før patriarkatet samlede borgerne i Argos for træffe afgørelser i en sag.

Skizofrenien trives

Det, som i dag får det politiske landskab til at skælve, er samme skikkelse som dengang: den fremmede – mennesker fra Asien og Afrika, som med fare for deres liv krydser grænser i søgen efter et sikkert tilflugtssted. Demokratiets fremtid afhænger i dag som for 2.479 år siden af, hvordan samfundet behandler dem, der søger asyl.

Men i Europa trives en skizofren holdning til indvandring og udvandring. Migration anses for at være den mest naturlige ting, så længe det er vesterlændinge, der rejser rundt i verden for at bosætte sig eller holde ferie. Handler det derimod om folk fra andre dele af verden, som emigrerer til Europa, er dette i bedste fald et nødvendigt onde.

Dette skyldes til dels den globale ulighed. Til dels skyldes det også en historie, der gør det umuligt for os at forestille os et samfund uden at tage statsborgerskab og den territoriale suverænitet for givet. Som det fremgår af Aischylos’ stykke, er den territoriale suverænitet og medborgerskabet eksklusive og ekskluderende fænomener foruden at være privilegier for de magtfulde. Begge dele indbefatter skarpe skel mellem inklusion og eksklusion. At indvandringen vækker de besiddendes ubehag, beror på, at den tvinger dem til at genoverveje deres fællesskabs grænser, der markeres af statsborgerskab og territorium, og dermed også genoverveje deres egen identitet.

Det kan udtrykkes endnu mere simpelt: Indvandreren er den, som trodser grænserne. Derfor bliver indvandreren også en taknemmelig metafor for det truende, der bryder ind.

Asylretten kan ikke fravælges

På torvet i Argos holder Pelasgos en brandtale om asyl. Siden skal folket stemme om spørgsmålet. Kort efter vender Danaos tilbage til sine døtre på tempelhøjden for at rapportere om udfaldet:

Argos har bekendtgjort sin enstemmige
beslutning,
(...) Ved at hæve højre hånd fik hele folket
luften til at skælve
da det bekræftede sin beslutning:
vi får opholdstilladelse her i landet,
ukrænkelig frihed under beskyttelse af lov.
På os må hverken en indfødt eller en
fremmed lægge hånd.

Migranten er den, som trodser grænser. Derfor er indvandreren også en taknemmelig metafor for det løfterige, som bryder ud.

Europæisk litteratur indeholder en løbende gestaltning af grænseoverskridende bevægelser og møder mellem fremmede. Her bearbejdes mange slags vidnesbyrd om, hvordan hvert enkelt samfund med større eller mindre held har håndteret sin uundgåelige sårbarhed – hvilket også er en mulighed – der stammer fra at omgive sig med grænser mod en fremmed omverden. Argos er et eksempel.

I sin analyse af De asylsøgende kvinder lægger Julia Kristeva (fransk-bulgarsk filosof, red.) megen vægt på den rolle, som spilles af proxenen. Han havde til opgave at forsvare flygtningene og de fremmede over for borgerne. I det gamle Athen udvikledes denne funktion til et slags embede. Man må forestille sig proxenen som en slags flygtningeombudsmand eller et talerør for de indvandrere, der levede og arbejdede i byen.

I De asylsøgende kvinder påtager kongen, da han har overvundet sin tvivl, selv rollen som proxen. Han taler flygtningenes sag og argumenterer for, at de bør få opholdstilladelse i Argos. Ved dramaets afslutning afviser han også de halvtreds forrådte bejlere fra Egypten (som dog vender tilbage) og siger til flygtningene, at de skal »gå ind i byen«.

Hvor staten ejer mange hjem, (...).
Der venter husly på jer, hvis I ønsker at
dele
med andre. Men hvis I ønsker det, står det
jer også frit for
at leve for jer selv i jeres egne huse.
Så vælg nu – I er frie – hvad der synes
at være mest brugbart og behageligt.
Som talsmænd har I kongen og hele folket,
som hermed har virkeliggjort sin
beslutning.

Aischylos skildrer asyl- og integrationsmønstre både overordnet og i detaljer. Hvor meget har ændret sig? Måske kan man hævde, at asylretten siden da er blevet udhulet. Men man kan også sige, at asylretten gang på gang er blevet genetableret, skønt først efter et veritabelt folkedrab eller krige, som har tydeliggjort, hvorfor den er nødvendig.

Asylretten er ikke noget, vi kan fravælge, medmindre vi er parat til at vælge, hvilke mennesker vi bør behandle som mennesker, og hvilke vi med en hurtig gestus vil sende i døden. I skrivende stund foregår en sådan menneskesortering langs alle Europas grænser. Den kan være et tegn på, at vi snart har lagt demokratiets epoke bag os.

Stefan Jonsson er svensk forfatter.

© Dagens Nyheter og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Gitte Roe

Hvor højdramatisk! "og hvilke vi med en hurtig gestus vil sende i døden". Når debatten når den slags dybder, så er vi ved at være langt ude.

Vi har ikke pligt til at nedlægge Danmark som stat, fordi der er flygtningekrise i verden. Som Sverige har fundet ud af, er der både en praktisk og en økonomisk grænse for, hvor mange man har råd til betale skole, bolig, mad og lægehjælp for.

Det kan virke absurd, at fordi en immigrant eller flygtning sætter en fod forbi en grænsebom (efter at have rejst gennem 8 sikre lande) så træder der en masse rettigheder i kraft. Også for dem, som ikke er flygtninge og ikke får opholdstilladelse, men hvis hjemlande ikke ønsker dem tilbage.

Jeg savner en ærlig diskussion om, HVEM der egentlig i verden i dag har mest behov for hjælp. Det er let at gå i godheds-selvsving og prale på Facebook og andre sociale medier om, hvor menneskelig man selv er (og dermed hvor umenneskelig alle med en andre holdning er) i forhold til dem, der har midler og helbred til at tage rejsen rundt i Europa.

Men hvad med gadebørn i mange af verdens storbyer, der ingen har til at beskytte sig - eller alle de kvinder og børn verden over, der bliver udnyttet i trafficking og seksuel slavehandel. Dem ville jeg langt, langt hellere bruge alle de mange milliarder euro på. De er langt mere ressource-svage og har ikke en chance for at skaffe sig penge og falske papirer mv. til en rejse til et sikkert europæisk land.

Ville det ikke være mere fair, at se på hvem i verden, der har størst behov og sætte midler og evner ind der?

Brugerbillede for Britta Hansen

Først en tak til Stefan Jonsson for denne virkelig interessante og dybe betragtning. Og også til
Niels Ivar Larsen for den fremragende oversættelse!

Jeg har læst betragtningen, udtrækkene fra Aischylos-stykket ’De asylsøgende kvinder’ og sammenligningen med aktuelle problematikker med stor glæde. Den var balsam på min efterhånden medtagne humanistiske sjæl. Medtagen på grund af de mange had- og hetzkampagner mod flygtninge (og andre sårbare grupper i samfundet), men også på grund af blandt andet nylige hændelser (fx i Köln og andetsteds), som ikke kan diminueres og er uacceptable samtidigt med, at det ville være fatalt at fordømme hele flygtningeskaren.

Balsam, fordi den fortæller om universelle værdier, der - om end trampet ned i jorden uendelig mange gange i historien - er levende i mennesket.

Interessant, fordi den er det seneste belæg for, at der ikke er noget nyt under solen.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Behandlingen af 'vores' klima/krigsflygtninge, bør lede tankerne til, at 'vi' dansktalende muligvis alt for hurtigt har, glemt, undertrykt eller ikke ville minde hinanden om vor egen nære historie.

Fra Informations artiklen Da (andre) uønskede flygtninge var i Danmark januar 1945 af
Georg Metz, om de civile tyske flygtninge der kom til Danmark fra det synderbombede Tyskland.

"Flygtningene blev efter anbragt i dertil indrettede statsflygtningelejre såsom den største: Kløvermarken på Amager, hvor bevæbnede vagter, projektører og pigtråd holdt 70.000 civile tyskere i skak."

Det var ikke tilladt danskere at tage kontakt med disse mennesker bag uigennemtrængelige hegn med mange enslydende skilte:

'Ethvert Samkvem med tyske Flygtninge er forbudt. Det er forbudt at stå stille eller færdes frem og tilbage langs Flygtningelejrens Indhegning eller i dennes umiddelbare Nærhed'.

"Overtrædelse medfører Strafansvar. Politiet"

Muligvis er det sundt, at opfriske dansk politik, der sendte mange tyske jøder i gaskamrene, byt blot jøder om med muslimer i den kommende tekst i 2015.

Fra link:
"Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne
Lone Rünitz, projektforsker (Dansk flygtningepolitik 1933-45) Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.

"Dansk flygtningepolitik i 1930erne var ikke lagt an på at afhjælpe et humanitært problem. Det var en politik, som indtil 1938 tog sigte på at undgå, at et større antal tyske jøder tog permanent ophold i Danmark, og fra sommeren 1938, at forhindre at de kom ind i landet.

Herom var der bred politisk konsensus.

Politikerne ønskede at undgå, at der også her skulle opstå et "jødespørgsmål", der ville vække den latente antisemitisme til live, som man som en selvfølge syntes, at gå ud fra fandtes i det danske samfund.

Dette til trods for, at man bekræftede hinanden i, at Danmark ikke havde problemer med sine jøder."
Link: http://subweb.diis.dk/graphics/CVer/Personlige_CVer/Holocaust_and_Genoci...

Hvilket muligvis leder tankerne til en anden af tidligere tiders magthavere, der udtalte følgende.

"Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let.

Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare.

Disse metoder fungerer i ethvert land."

Hermann Göring, den 18. april 1946
Kilde: Gustave Mark Gilberts Nürnberger Tagebuch.

EU tvinger nu 'vores krigsflygtninge' fra Syrien, Irak og Afghanistan, der ikke føler sig beskyttede i Tyrkiet til, at fravælge den kortere og 'noget mindre' farlige flugtrute igennem Tyrkiet over Middelhavet til EU, hvor der fra det tyrkisk fastland, til EU øen Lesbos er ca. 10 kilometer, til den ca. 113 kilometer lange og ekstremt farlige flugtrute, fra Libyen over Middelhavet til den Italienske ø Lampedusa.

Behandlingen af flygtninge fra 'vores krige' fortæller b.la. en sand historie om vores intentioner og mål for fremtiden.

Nogle syntes sikkert det er hysterisk overreaktion, at trække fascisme- eller nazismekortet, som også Det Kgl. Teaters skuespilchef, Morten Kirkskov, beskylder i en kronik i dagens Berlingske Dansk Folkeparti og den siddende regering for at skabe grobund for dansk jord.
Link: http://www.b.dk/kronikker/maa-jeg-foreslaa-at-man-ogsaa-klipper-haaret-a...

Men hvis man mener, det er hysterisk overreaktion, må man selv forklare, hvad man selv mener, hvis du syntes, jeg ikke har forstået det rigtigt, for jeg er ikke Naser Khader og hans slæng, jeg læser ikke dine tanker og fortæller dig, hvad ud mener.

Brugerbillede for Lilli Wendt

Situationen har været forudsigelig, siden vi først hørte om sultne og hjemløse grækere, der måtte tage mod mad og medicin fra Gyldent Daggry. Ingen andre ville hjælpe....

Politikerne i EU negligerede alle tegn på en tilsvarende krise som i 1930'erne. "Sådan er det jo" lød det også i Danmark for de uheldige.

Finanskrisen trækker sine spor gennem den europæiske del af verden, hvor uligheden og magtarrogante politikere er uforstående over for de svages problemer i samfundet, de syge, de arbejdsløse, de hjemløse, de gamle, de trætte stressede, der knokler.

Overskuddet hos middelklassen er væk. Angsten for at miste egen sikkerhed og eget fodfæste er blevet for stor. Sikkerhedsnettet er der ikke længere. Generøsiteten og barmhjertigheden bliver udhulet, når middelklassen ikke længere har stabil grund under fødderne. Så prioriteres den tætte flok først.

Ulvetider....

Det vi har brug for, hvis skuden skal vendes, det er massive FN og EU Marshall hjælp investeringer i de berørte regioner - forhåbentlig også med aktiv indsats fra de rige oliesheiker, der bare "feder den" i hængekøjen og hygger sig med indendørs skisport. Der er brug for kreativ nytænkning og enorme projekter, der kan sætte en ny udvikling i gang. Der er brug for afsaltningsanlæg, nye afgrøder, tilplantning, kanalgravning, bygning af bio-domes, solcelleanlæg i Sahara, etc. Grav kanaler, sæt store ting i gang. Giv håb om et bedre liv, der hvor flygtningene kommer fra.

Brugerbillede for Henrik  Hansen

Måske skulle de stakkes svenskere kikke lidt indad og spørge sig selv, om det virklig kan passe, at de som verdens tiende største våbenproducent er med til at skabe dele af disse flygtninge strømme.
Det er hyklerisk og ikke før vi indser dette faktum bliver vi istand til at forandre noget overhovedet!

"Sverige er verdens tiendestørste våbeneksportør og den største, hvis man måler våbensalget pr. indbygger."
http://www.information.dk/295832

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

"Asylret"... hvilket absurd udtryk.
Jeg tror ikke engang at det findes i det juridiske sprog.
Det hænger vist sammen med den, absurde, præmis der påstår at hvis mennesker vil ind i dit land så SKAL du lukke dem ind.
Ligesom myten om alle i følge loven har pligt til at give en fremmed et glas vand.
Genindfør grænsekontrol i alle EU lande og accepter at italien og grækenland gør det samme.
At, som sverige gjorde, udsende vidt og bredt at alle med et syrisk pas ville få opholdstilladelse og efterfølgende familiesammenføring, og derefter hævde at alle andre skal bære "deres del af ansvaret" og lukke grænsen er så egocentreret som kun svenskerne kan gøre det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Claus E. Petersen jeg er personlig i uforstående over for din frustration og din ønskede grænsekontrol, kan muligvis stoppe nogle former for kriminalitet og illegal indvandre, men prøv at forstå, det løser ikke problemet.

Pointen er vel at i dagens EU, om så alle EU lande beslutter, at lukke alle deres nationale grænser, forsvinder klima/krigsflygtninge strømmen ikke, for hvordan stopper og returnere, EU eksempelvis 3 millioner klima/krigsflygtning på flugt over Middelhavet, sommeren 2016?

Eller sagt på en anden måde, hvad forventes der helt fysisk og konkret, at EU skal stille op imod klima/krigsflygtninge strømmen, for derved at forhindre de i artiklen beskrevne dystre scenarier, kan opstår på Balkan?

For eksempel hvis et Frontex kystbevogtningsskib, sejler op på siden, af en stor grå, grim, overfyldt og usødygtige gummibåd, mellem Tyrkiet og Grækenland eller Libyen og Italien, et fartøj som næsten 'aldrig' medbringer menneskesmuglere, men derimod er fyldt til renden med klima/krigsflygtninge, for med dette EU Frontex kystbevogtningsskibs fysiske magt, at tvinge denne overfyldte usødygtige gummibåd, medbringende, alt fra tilskadekommende flygtninge til kvinder og børn, tilbage til f.eks. Tyrkiet, for derved fysisk og konkret, at beskytte den fælles europæiske ydre grænse.

Men spørgsmålet er, hvad vil forhindre en desparat, klima/krigsflygtning i at stikke hul, på den grimme, grå og usødygtige gummibåd, hvorefter alle efterfølgende ombord på Frontex kystbevogtningsskibet, der er berettigede til asyl, beder om asyl?

Hvad forestiller EU sig efterfølgende vil stoppe, de samme eksempelvis 3 millioner klima/krigsflygtning på en grænseovergang til Albanien, på flugt fra sulten og nøden i Grækenland, bagved de nu såkalte lukkede EU nationalstatens grænser sommeren 2017.

Det er muligvis for en tid, fint og godt nok for nogle private og virksomhedder i EU, dem med det økonomiske på det tørre, hvis lappeløsninger, som de såkalte lukkede EU nationalstatens grænser, for en tid kan forhindre, at EU behøver håndtere de underliggende og voldsomt store internationale klima og nu kraftigt opblomstrende geopolitiske fossilbrændstofproducerende landes magtstratetiske positioneringer, ikke mindst problemskabende for EU, udført som proxykrig i Syrien, hvis klima/krigsflygtninge problemet bare på den måde, kan tørres af på Grækenland og Italien for en tid, men EU er vel ikke funktionsdygtigt, hvis ikke EU magter, at tage det problemløsende ansvar for situationen, men kun evner at udskyde problemet.

Kun hvis der er håb, som Lilli Wendt rigtigt skriver, om løsning på problemerne, for de flygtende, vil problemerne med tiden forsvinde, men det kræver fælles europæiske langsigtede bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering.

Brugerbillede for Claus E. Petersen

@Philip B. Johnsen

Luk af for "flygtningene".
Størstedelen af "syrere" og "flygtninge" er unge stærke mænd som burde bruge deres liv på at skabe bedre samfund der hvor de kommer fra, fremfor at agere lykkeriddere med en billet betalt af klanen til at suge fra kasserne i det humanistiske vesteuropa og sende midler retur.
Derudover er det totalt fucked up at de ikke kan afvises.
Hvis alle afviser dem er de sgu nødt til at blive hvor de er og arbejde for deres egne frænder og øndre de samfund der åbenbart ikke giver dem de materielle goder som de efterlyser, fremfor at fise af og håbe på lykken i samfund hvor andre har gjort arbejdet med at skabe fungerende samfund.
Jeg er for længst forbi både folkeskolen og gymnasiet hvad empati angår.
Du kan have ondt af een eller to eller tre, men pludselig står der flere millioner uden for døren, og så er der kun tilbage at nynne "hvad gør vi nu, lille du".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Efter den arabisk forår var meningen at henvende sig til Vesten og special USA om en plan (marchal plan) til arabiske lande. Det blev navlig det Tunesiske postrevolutions styre , det var den eneste der kunne gøre det, det var ikke stort beløb de bad om. men de fik ikke noget( nogle har lovet) indil nu, man tror ikke længere på den mulighed. Så kommer de arabiske olie lande, jeg synes når man taler om dem til at hjælpe, det er så kommer noget med "Islamofobi"med. Man begynder at skælder ud som også dem kunne ikke nej, horfor ikke ? men de hjælper faktisk: Egypten fik mere 20 milliarder dollars fra disse golf stater. Ikke længe siden var den Tunesiske president I Saudi arabien( også de andre stater) den saudiske finans minister sagde til den Tunesiske delegation "saudiarabien har oprettet ca 300 milliarder dollars til investering I 2016, og en del vil gå til Tunesien.Og dette blev noteret af den tunesiske finans minister. Altså de arabiske olie lande har altid hjulpet , problemet er at det ikke bruges rigtig at tidligere regeringer og heller ikke at mange af de nuverende regeringer. Hvad gør man så. Det man kan gøre er mere Åbenhed( Glasnost) transparency. En magazine nævnte et beløb på 150 milliard dollars fra Saudi arabien.150 milliard er næsten det halve af DK national product Jeg tror ikke selv på det, det er et svimlende beløb. Til Vesten har det bet kun 15 milliarder dollars I 5 år.
Jeg må gerne sige noget om at "trække Nazikortet". Det bliver I hvertfald ikke Tyskland der vil stå for skud. Tyskland er færdig med den vej. Hvis nazikortet skal spilles igen , bliver af andre Europeisk lande. Og så bliver eventuelprocess ikke Nurenberg men andre steder ligesom domstolen og dommere bliver også andre. Verden har forandret sig gevaldigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Berg

@Claus E. Petersen

må jeg foreslå, du klikker en tur forbi EU's flygtningeagentur Frontex' hjemmeside. Her vil du bla. kunne læse, at deres vurderering er, at 85-90% af de, der søger til Europa, opfylder kriterierne og derfor kan betegnes som flygtninge i juridisk forstand.
Årsagen til, det hovedsagligt er unge stærke mænd, der ankommer på Europas kyster på flugt fra kaosset i Mellemøsten, er netop fordi, de er unge, stærke mænd. De er dem, der har de største chancer for at overleve flugten, sult og kulde, evt. flygtningelejre samt turen over havet til Europa. Efterfølgende kan de få deres familier hertil, såfremt de opnår opholdstilladelse.

Når du er i gang med at udvide din viden om flygtningesituationen, vil jeg ydemere foreslå dig at klikke ind forbi Human Rights Watch' hjemmeside. Her kan du læse, at de vurderer, det tager i gennemsnit 18 måneder for en syrisk familie at spare sammen til én billet hos menneskesmuglerne. De ligger typisk på mellem 40-60.000 danske kroner.

Gad vide, om du ikke selv i en sådan situation, ville få en pludselig og intens trang til at "fise af".
Det håber jeg. Inderligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Line  Thistrup

Claus E. Petersen:
Hvis alle afviser dem er de sgu nødt til at blive hvor de er og arbejde for deres egne frænder og øndre de samfund der åbenbart ikke giver dem de materielle goder som de efterlyser, fremfor at fise af og håbe på lykken i samfund hvor andre har gjort arbejdet med at skabe fungerende samfund.

Claus E. Petersen, hvad har du helt præcist gjort der gør at du har mere ret til at bo i Danmark? Du er netop selv en person der nyder godt af et velfungerende land. Det er ikke dig der har gjort Danmark til et af verdens rigeste og mest stabile lande er det? Så må du være en kendt dansker jeg aldrig har hørt om. Du er bare en heldig kartoffel der er født ind i det rigtige land. Det er en tilfældighed. Du har aldrig skullet kvalificere dig til at bo i Danmark, ved fx at være en særlig succesfuld entreprenør, forsker etc. Du har ikke gjort mere end de flygtninge der kommer til Europa. Du er bare sur fordi du ikke kan lide at dele, og se at andre får det samme gode liv som dig selv. Du tager æren for at Danmark er så rigt og velfungerende, men det er ikke dig der har gjort Danmark rig og velfungerende, det var allerede velfungerende da du dumpede ud af din mors mave. Ergo har du gjort ligeså lidt og endda mindre, fordi du har aldrig gjort dig den umage at flygte til Danmark, fordi du beundrede Danmark. Du har bare ligget i din mors mave, og derefter er du dumpet ud til et samfund der altid har været klar til at beskytte dig. Det er alt hvad du har gjort.

Brugerbillede for Claus E. Petersen

@Mads Berg

Checkede HRW's hjemmeside.
Der var ikke lige noget om syrere, men i følge deres regnskab for 2015 har de en balance på 109 millioner dollars hvoraf 43 millioner dollars i bl.a. hedgefonde, venture capital o.l., og lønninger til 400 ansatte og konsulenter på over 30 millioner dollars.
HRW er muligvis en NGO, men hvis man ser på deres regnskaber ligner det en malkemaskine for smarte advokater og deres nevøer.
De 400 ansatte (+ konsulenter) har i gennemsnit en årsindtægt på 650.000 (DKK) hver.
Jeg skimmede kun overfladen, så hvad de andre penge er gået til kan jeg jo ikke udtale mig om, men det er vel et studie værd for et menneske med kritisk sans.

Hvad Frontex angår kunne jeg heller ikke finde nogen referencer der matcher det du har angivet, så vil du ikke i fremtiden angive direkte links?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

@Line Thistrup

"hvad har du helt præcist gjort der gør at du har mere ret til at bo i Danmark?"

Danmark er min arv. Min far og mor har boet her, og før dem deres forældre.

Jeg kunne blive ved og liste mugne stamtræer op, men det gør ikke indtryk kan jeg fornemme.
Hvad med at vi i stedet vender spørgsmålet til "hvad giver andre lov til at bo på den jord jeg har arvet. Hvad har de gjort for at fortjene det?"
Nu vil du måske svare at de er "mennesker i nød" og jeg vil måske svare at "det mener jeg ikke", og så kan vi strande der hvor vi kaster teknikaliteter efter hinanden, så hvad med at vi taler om selve præmissen.
Kan jeg som individ forpligtes til at føle empati for et andet individ af andre individer, eller har jeg en "ret" til selv at bestemme hvem jeg ønsker at føle empati for?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Jeg vil ikke blande mig men det er meget teoretisk og principiel spørgsmål, tillader mig at sige noget.Vi kan lade "National Stat" til side, og sige at en arv kræver en testament på samme som for enhver ejendom. Ok du er danskstats borger fordi du født her, jeg tror det er kreteriet, på samme måde som min børn, som er født I Danmark så er de dansker automatisk. De fleste Europeiske lande anvender fødselstedet som kriteriet. For jøder, skal din mor være jøde ellers kan du ikke blive statsborger, hvis Danmark var et jøde land. Arv spiller ingen rolle her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Desværre fand jeg ved læsning at Danmark anvender ligesom Tyskland bludsret. Et barn født I danmark af to svenske forældre beholder barnet forældres nationalitet og er svensker. Det er Frankrig der har "fødselsstedet ret. Det kan godt være mine børn blev dansker ved fødsel fordi deres mor er dansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

@ Touhami Bennour

"Danmark er min arv. Min far og mor har boet her, og før dem deres forældre."
......

".. en arv kræver en testament på samme som for enhver ejendom. Ok du er danskstats borger fordi du født her, jeg tror det er kreteriet.."
.......

Med al respekt så har du ikke fattet en bjælde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Claus E. Petersen, som jeg skrev tidligere, jeg er personlig ikke uforstående over for din frustration og dit ønske om grænsekontrol, denne kan muligvis stoppe nogle former for kriminalitet og illegal indvandring, men jeg prøvede, at få dig til at forstå, det løser ikke den udfordring vi står overfor, hvilket er pointen, hvis ikke de underliggende problematikker adresseres, så slipper Danmark ikke for konsekvenserne, jeg er ikke som sådan ikke uenig, med din egen konklusion, hvor du skriver at "pludselig står der flere millioner uden for døren, og så er der kun tilbage at nynne "hvad gør vi nu, lille du".

Men selvom du opfatter det, som et problem, der ikke vedkommer dig, et problem der er de flygtendes alene og der skal 'bare lukkes af', så tror jeg du vil give mig ret i at det er at foretrække, at der ikke pludselig står flere millioner uden for døren, at der handles på udfordringer, der ændre udsigterne for de hjemløse og giver håb, så de flygtende ønsker, at blive tæt på deres gamle hjemstavn, det er der alt andet lige, mere fremtid i end bare, at vende ryggen til og vente til problemet, står uden for din og min hoveddør, i f.eks. Red Barnet undrer man sig over, at der ikke sættes, alt ind på at beskytte de millioner af børn, der er fanget i den humanitære skruestik, de har da i alt fald, ingen skyld i deres ulykke eller pligt til, at gribe til våben, for den vej at ændre på deres liv, de børnene er vel grunden til flugt for mange, eller hvad mener du?

Nogle gange er livet meget svært, det er tilsyneladende meget nemt at glemme, hvor hurtigt, at det man tager for givet og tror altid vil være der, kan blive tager fra en igen, hvis man ikke handler på udfordringer af denne karakter.

Klimaforandringer og tilstødende krige, er der mange af og de kommer til os, hvis ikke der handles på de underliggende udfordringer imens tid er.

Fra artikel:
"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge – fra Alaska til Stillehavsøerne. Vi bør med andre ord ikke undervurdere, hvor stort et bidrag vedvarende energikilder kan give til sikring af fred og sikkerhed."
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...
Fra link:"Nyt studie viser sammenhæng mellem klimaforandringer og Syriens kaos"
Link:http://globalnyt.dk/content/nyt-studie-viser-sammenhaeng-mellem-klimafor...
Fra link:
The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.
A Climate and Security Correlations Series.
"From 2006 to 2011 up to 60 percent of Syria’s land experienced, in the terms of one expert, “the worst long-term drought and most severe set of crop failures since agri- cultural civilizations began in the Fertile Crescent many millennia ago. According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south)“nearly 75 percent suffered total crop failure.”Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous. In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.By 2011 the aforementioned Global Assessment Report estimated that the number of Syrians who were left extremely “food insecure” by the droughts sat at about 1 million. The number of people driven into extreme poverty is even worse, with a U.N. report from last year estimating 2 million to 3 million people affected. "
Link: https://climateandsecurity.files.wordpress.com/2012/04/climatechangearab...

'FN'
Den lurende tørke risikerer at eskalere den i forvejen usikre fødevaresituation i Syrien.
Link:http://politiken.dk/udland/ECE2263820/fn-toerke-kan-forvaerre-tingenes-t...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

Jeg mener at samfund ændres af indre pres og ikke af ydre pres.
Hvis det indre pres udebliver er der intet der forandres i et samfund.
De samme magtstrukturer bibeholdes uden udfordring hvorfor der ikke sker en ændring, men højest (via ydre pres) en svag nedskalering.
Hvis det interne pres frustrerer landets indbyggere betød det i gamle dage at herskeren overgav magten (efter at have mistet hovedet og en masse mennesker var døde, voldtagne og overfaldet) og så blev der fred under en ny høvding eller kalif.
I dag sker der det at folk flygter og FN og diverse NGO holder krigen i gang i en evighed mens de "fredsmægler" fordi at "ingen af parterne må tabe ansigt" , fremfor at blande sig uden om så krigen kan overstås og en ny eller gammel kalif kan tage magten og folk kan vende tilbage til deres jord eller deres arbejde.
Misforståelsen og tragedien er at i vesteuropa er der folk, vist også dig, som tror at de hjælper de lande som er i konflikt ved at berøve dem de unge stærke kræfter der kræves i deres hjemlande for at bygge nye samfund op efter den altid sidste krig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Claus E. Petersen, Ok jeg har jog rettet det. Jeg troede I Scandinavien har den samme stats borgerskabs ret, som I Frankrig, det var fra hukommelsen jeg skrev det. Men det vidste sig at Skandinavien har den samme ret som TYskland: Blodret. Undskyl! men når det er rettet hvem har logikken for sig når det er forskel her I den definition af stats borgerskab? jeg synes Frankrig har den mere logisk og modern definition. Jeg har fået rettet den alligevel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Claus E. Petersen
OK man må mene, hvad man vil, dog vil jeg fastholde, at det med fordel kan anbefales, hvis man vender ryggen til verden, at man ikke bør blive overrasket, hvis den fortsætter ufortrødent, hvor du tilsyneladende opfatter udviklingen som forbigående og Danmark nået nær upåvirkelig, er det min opfattelse, det modsatte er tilfældet.

Tak for denne gang.
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

anbefalede denne kommentar