’Triste bøger er sjovere end sjove bøger’

Børnebogsforfatter og illustrator Stian Hole laver bøger, der deler vandene. Nogle mener, at de er for dystre til børn, mens andre roser forfatteren for at give børnene redskaber til at tale om komplekse følelser. Information tog til foredrag med Stian Hole på Københavns Hovedbibliotek for at spørge børnene, hvad de selv synes
Den norske børnebogsforfatter og illustrator Stian Hole holder foredrag på Københavns Hovedbibliotek. Selv om ikke alle mener, at bøgerne bør læses af børn, er hans unge tilhørere begejstrede.

Den norske børnebogsforfatter og illustrator Stian Hole holder foredrag på Københavns Hovedbibliotek. Selv om ikke alle mener, at bøgerne bør læses af børn, er hans unge tilhørere begejstrede.

30. januar 2016

Stian Hole står ved siden af et billede af en pige med lukkede øjne og langt, flagrende, rødt hår. Omkring hende er en hvirvel af flyvende elefanter, sommerfugle og blomster. Sådan ser Holes univers ud: klippeklistret og svævende drømmeagtigt.

»Jeg synes, bøger er lidt ligesom fugle, synes I ikke,« spørger Hole efter at have budt børnene velkommen her på B&U-afdelingen på Hovedbiblioteket.

»De kan få tankerne til at rejse langt af sted. Bøger får dig til at svæve, til at lette lidt. Det er næsten som at have en fugl inde i hovedet. Sådan er det også, når jeg drømmer. Jeg tror faktisk, at mennesket altid har haft lyst til at have vinger.«

Foran Hole sidder rækker af meget koncentrerede fjerdeklasseselever, der prøver på at forstå forfatterens syngende og tydeligt artikulerede norske. Og det virker, som om de gør det. Forstår ham. På både det ene og det andet plan, for de griner, når han joker, og svarer i kor, når han eksempelvis spørger, hvilke sanser vi har.

Sanserne er et af de vigtigste redskaber for at forstå litteratur og billeder, ja, livet i det hele taget, siger energiske Stian Hole, mens han viser børnene to malerier af Napoleon og beder dem om at sammenligne dem.

Når man sanser, skaber man associationer, og det er noget, børn tit er bedre til end voksne, forklarer han og henviser til sin bog Annas himmel, hvor Anna prøver at trøste sig selv og faren, efter at moren er død:

»Anna er f.eks. vældig god til at se, at der er nogle ting, der ligner noget andet.«

At sætte ord på uroen

I Stian Holes børnebogsunivers figurerer der altså flyvende elefanter og jordbærregn side om side med angst, tab og ensomhed. Med sine karakteristiske collager og flyvske fortællinger illustrerer han de mange facetter af barnets følelses- og fantasiverden.

Det har han fået mange anmelderroser og priser for, men han har også fået kritik for at være for stærk en kop te for følsomme børnegemytter. Eksempelvis skrev Politikens Steffen Larsen i sin anmeldelse af Garmanns gade, at Holes bøger mest var til »modne mænd i krise«.

Selv afviser Stian Hole at ramme ved siden af sin målgruppe – han tror godt, at børnene kan genkende den uro, som er i bøgerne, og han tror, at det hjælper at sætte ord og billeder på den.

Rio May Bejmar Kærn og Christoffer Sebastian Willamo, som begge går i 4. klasse på N. Zahles Seminarieskole, har der ikke stor forståelse for Steffen Larsens kritik af Stian Holes bøger.

»Nej, det er børnebøger. Børnene kan forstå det på en helt anden måde, for de bruger deres fantasi og tænker meget over billederne,« siger Christoffer Sebastian Willamo.

»Men jeg tror også, at voksne kan få noget ud af dem,« tilføjer Rio May Bejmar Kærn.

Rio May Bejmar Kærn

Andrea Sonne er dansklærer for 4. y på N. Zahles Seminarieskole, og hun mener heller ikke, at Stian Holes bøger er for barske til at være børneegnede, selv om børnene selvfølgelig skal have et vist abstraktionsniveau for at forstå bøgerne:.

»Jeg kommer til at tænke på Kim Fupz Aakeson, for han skriver også om de her svære emner, men der er også altid håb til sidst i hans bøger,« siger hun.

Stian Hole har nu klikket sig frem i sit powerpointshow til et billede af en dreng og en pige, der sidder på en gren med armene om hinanden, og forklarer børnene betydningen af ordet ’empati’:

»Når vi læser historier, bliver vi trænede i at føle empati, og det er meget, meget vigtigt her i livet. Måske er det det allervigtigste,« siger han.

Og så dykker han ellers ned i bøgernes maskinrum og forklarer børnene, hvordan en forfatter eller illustrator kan få læseren til at føle forskellige ting med forskellige virkemidler, og hvordan den kreative proces kan sammenlignes med at lege med Lego.

Foredraget sluttes af med en spørgsmålsrunde, og et hav af fingre skyder i luften.

En vil vide, hvorfor elefanterne kan flyve i Annas himmel. Stian Hole tænker sig om:

»Måske er det, fordi Anna prøver at gøre noget, der er meget tungt, lidt lettere. Hun prøver at hjælpe sin far med ikke at være så ked af det.«

De fleste af børnene er nysgerrige efter at vide konkrete ting om Stian Holes forfattergerning: Hvorfor er han forfatter, og hvor lang tid tager det at skrive en bog?

Efter foredraget stimler børnene sammen om Stian Hole for at få hans autograf. Christoffer Sebastian Willamo opsummerer, hvad han bedst kunne lide ved foredraget:

»Jeg kunne godt lide det med fuglene. At alle mennesker gerne vil flyve.«

Christoffer Sebastian Willamo

Sjove, triste bøger

Rio May Bejmar Kærn og Christoffer Sebastian Willamo er begge meget begejstrede for Annas himmel, som Stian Hole netop har læst op fra.

– Er det en sørgelig bog?

»Jeg synes ikke, den er specielt sørgelig,« svarer Christoffer Sebastian Willamo.

»Både og,« lyder det fra Rio May Bejmar Kærn.

»Den er lidt sørgelig, idet moren dør, men jeg synes, det er fint, at de tager på en rejse for ikke at være så kede af det,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tror både, at Anna forsøger at få sin far med på de her fantasirejser og ikke være ked af det, men også selv prøver ikke at tænke på det, for der er en masse flotte, sjove ting i verden. Man behøver ikke altid at tænke på det triste, selv om der sker noget trist.«

– Så det er en bog, hvor der er meget fantasi?

Rio May Bejmar Kærn tænker sig om og svarer:

»Ja, men også meget observation. Jeg tror, Anna ser ting på en anden måde – prøver at få det til at blive fantasi og virkelighed på samme tid.«

Dansklærer Andrea Sonne oplever ofte i sin undervisning, at børnene forstår mere, end hun lige går og tror:

»Børnene kan tit sige tingene mere præcist, end jeg selv kan, faktisk. Dagligt får jeg totalt optur på over, hvor dygtige de er.«

Og hun mener, kun det er godt, at der findes børnelitteratur, der tør tage livtag med emner som tab, savn og angst:

»De her temaer kan man ikke undgå at komme i berøring med som lærer. Vi oplever jo, at børn mister deres forældre, eller at de bliver syge. Tabet er jo en del af livet, og så kan vi bruge de her bøger til at sætte nogle ord på de ting, som ellers kan være svære at sætte ord på,« fortæller hun.

Andrea Sonne læste Annas himmel med sin klasse i sidste uge, og her oplevede hun, at mange af børnene relaterede den sorg, Anna og hendes far i bogen føler over morens død, til den sorg, de selv har oplevet i forbindelse med deres forældres skilsmisser:

»De har jo også oplevet at savne en forælder, eller at forældrene har været kede af det i forbindelse med skilsmisser.«

Også Rio May Bejmar Kærn og Christoffer Sebastian Willamo bringer deres forældres skilsmisse op i samtalen om Annas himmel. De fortæller om at savne og om at være trist over at skulle flytte.

– Hvorfor tror I, at børn ville vælge at læse en bog som ’Annas Himmel’?

»Fordi nogle gange er triste emner også meget interessante og meget virkelige, hvis man selv er havnet i den situation. Jeg synes, at triste bøger er spændende, fordi der kan ske meget mere end i glade bøger. Man kan jo leve sig ind i karaktererne i en bog, hvis de er triste, og man selv er lidt trist en dag,« siger Rio May Bejmar Kærn og tilføjer:

»Jeg synes generelt, at triste bøger er sjovere end sjove bøger.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Analyse

’Annas himmel’ – forklaret af Rio May Bejmar Kærn

»Det er en pige, der hedder Anna, der tager sin far med ud på en fantasirejse. Og moren var måske til teselskab med nogle nye mennesker, som hun ikke havde set i lang tid, så hun havde sin fine kjole på, eller var gartner i Guds have. I min klasse snakkede vi om, at moren sikkert var død, og at de var ved at komme sig over et tab, og at de skulle til begravelse, og at hun prøver at få farens tanker væk, så han ikke er så ked af det.«

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu