’Venstrefløjens islam-forsvarere er også racister’

Chefredaktør Stéphane Charbonnier havde netop færdiggjort sit manifest for ytringsfriheden, da han blev dræbt i terrorangrebet mod Charlie Hebdo. Manifestet, som nu for første gang udgives på dansk, er en flammende kritik af den selvgode venstrefløj, medierne og islamisterne, som i deres tåbelige religionsforsvar går racismens og terrorens ærinde
En såret person bliver kørt væk efter at brødrene Kouachi for et år siden trængte ind på Charlie Hebdo i Paris og dræbte 12 mennesker

En såret person bliver kørt væk efter at brødrene Kouachi for et år siden trængte ind på Charlie Hebdo i Paris og dræbte 12 mennesker

Thibault Camus
7. januar 2016
Delt 253 gange

– Hvis du mener, at kritik af religionerne er udtryk for racisme, (...)

– Hvis du mener, at humor er uforenelig med islam,

– Hvis du mener, at en tegning er farligere end en amerikansk drone,

– Hvis du mener, at muslimer er ude af stand til at læse mellem linjerne, (...)

Så ønsker jeg dig god fornøjelse, for så henvender dette skrift sig til dig.

Med de linjer indleder Stéphane Charbonnier sit manifest for ytringsfriheden, der blev færdigskrevet blot to dage før hans død under angrebet mod Charlie Hebdo for et år siden. Manifestet udgives posthumt den 5. februar på Informations Forlag med titlen Hvordan de som råber islamofobi i virkeligheden går racisternes ærinde – og skal ’Charbs’ sidste tanker stå til troende, er vi alle gået galt i byen.

I terrorens tegn har venstrefløjen nemlig udviklet sig til paternalistiske burgøjserintellektuelle, der forveksler islamkritik med racisme, mens højrefløjen er frådende fremmedhadere, der sidestiller islamistisk terror med 1,6 milliarder muslimer.

Medierne pisker stemninger op i frygtens og profittens uhellige navn, mens en lille gruppe ekstreme islamister bruger forargelsen i deres aktivistiske projekt, som kort og godt går ud på at tage patent på en hel verdensreligion. Om de verbale og voldelige angreb på Charlie Hebdo, der få dage senere skulle ende med at blive dødelige, skriver Charbonnier:

»Hvilken interesse har mennesker, der virker oprigtige i deres kamp mod racismen, i at få en avis som Charlie Hebdo til at fremstå som racistisk? En avis, der forsvarer udlændinges adgang til at stemme, tildeling af rettigheder til ulovlige indvandrere og antiracistiske love. Burde vi ikke føle os i samme båd? Jo, men man glemmer, at det dybest set ikke er kampen mod racismen, der interesserer dem, men islams fremme.«

Læs også: Charlie lever, men står alene – status ved en massakres årsdag

I dag er det et år siden, at terrorbrødrene Kouachi stormede satiremagasinet i Paris og ifølge overlevende råbte: »Hvor er Charb!« i jagten på Charlie Hebdos chefredaktør. De fandt Stéphane Charbonnier, der så ofte havde proklameret, at han »foretrak at dø stående frem for at leve på knæ«. Og så dræbte de ham, hans bodyguard og 10 andre mennesker som straf for at have trykt satiretegninger af profeten Muhammed. Dermed blev manifestet Charbs sidste vilje – et urokkeligt forsvar for retten til at gøre grin med alle verdens religioner og ideologiske tvangstankesæt. For:

»Hvad er det for en åndssvag teori, der siger, at humor er mindre forenelig med islam end med en hvilken som helst anden religion? Det er nøjagtig lige så meningsløst at påstå, at islam og humor går dårligt sammen, som at mene, at islam og demokrati eller islam og en konfessionsløs republik er uforenelige størrelser.«

Islamofobi?

Selv om alle eliter bankes ned under gulvbrædderne i Charbonniers manifest, rettes langt størstedelen af kritikken mod den ’moralistiske’ venstrefløj, der i deres kritik af islamsatiren i virkeligheden er lige så store racister som de højrenationale. Den tidligere konservative præsident Nicolas Sarkozy må dog ifølge Charb også bære sin del af skylden for, at han i sine udtalelser om national identitet har gjort Frankrig til et bundracistisk land:

»Når landets øverste myndighed henvender sig til en flok fæhoveder og slyngler med budskabet: ’Giv los, kammerater’, hvad tror du så, at fæhovederne og møgsvinene gør? De begynder at sige offentligt, hvad de tidligere nøjedes med at bralre op om under desserten efter velalkoholiserede familiesammenkomster.«

Hvad er det for en åndssvag teori, der siger, at humor er mindre forenelig med islam end med en hvilken som helst anden religion?

Stéphane Charbonnier, terrordræbt chefredaktør på Charlie Hebdo

At udpege højrefløjens banalisering af racismen gennem dens retorik er imidlertid så åbenlyst, at det for Charb er »næsten uinteressant«. Hovedmålet for Charbonnier er derimod at påvise det meningsløse i begrebet ’islamofobi’, som de venstreorienterede, medierne og islamisterne har opdigtet i deres angreb på dem, der vover at kritisere islam.

»Kæmper man mod racismen, kæmper man mod alle former for racisme. Kæmper man mod islamofobi, hvad kæmper man så imod? Mod det at kritisere en religion eller mod hadet til den pågældende religions tilhængere, fordi de er af udenlandsk oprindelse? Mens vi diskuterer, om det er udtryk for racisme eller ej at kalde Koranen for en åndssvag bog, vrider racisterne sig af grin,« skriver Charb.

Han trækker tråde ind i den katolske kirkes protestmarcher mod homoseksuelle i Frankrig, hvor slagordet ’katofobi’ er ved at vinde frem. Når islamisterne kan trække racismekortet, må katolikkerne vel også prøve, lyder rationalet ifølge Charbonnier og refererer til flere af de sagsanlæg, han som chefredaktør for Charlie Hebdo har modtaget fra vrede mænd, der hævder at repræsentere verdens katolikker eller muslimer.

Men ingen organisation eller befolkningsgruppe kan siges at repræsentere en ideologisk overbevisning, og derfor er det for Charb meningsløst at tale om katofober, islamofober – eller for den sags skyld ateofober; den brutale kritik af enhver ateistisk overbevisning, som alle verdens præster, imamer og rabbinere i så fald ville gøre sig skyldige i. For hvorfor må de hellige dømme de vantro til helvede på talerstolen, hvis de vantro ikke engang må tage pis på de hellige i et satiremagasin?

Læs også: Anklagesyg venstrefløj misforstår Charlie Hebdo

Charb forsøger dermed endegyldigt at tilintetgøre begrebet ’islamofobi’:

»Kommunisterne kunne for eksempel aldrig finde på at kalde antikommunisterne for kommunistofober eller kræve dem dømt for antikommunistisk racisme. Man kan lige så tosset, man vil, vride armen om på virkeligheden, uden at det får særlig mange mennesker til at tro på, at der findes en kommunistisk »race«. På samme måde som der ingen islamisk »race« findes,« og så videre.

Frygtens afmagt

Når venstreorienterede intellektuelle går til modangreb på islamsatirikere som Charlie Hebdo, er det for Charb udtryk for en misforstået sympati for muslimer, der dækker over en latent overherrementalitet:

»Hvad er det andet end diskrimination at antyde, at man kan grine ad alt undtagen visse aspekter af islam, fordi muslimer er meget mere sårbare mennesker end resten af befolkningen? Burde man ikke behandle verdens næststørste religion og den efter sigende også næststørste i Frankrig på lige fod med den største? Det er på høje tid, at vi får sat en stopper for den ulækre paternalisme, som de hvide, ’venstreorienterede’ burgøjserintellektuelle lægger for dagen i deres forsøg på at mænge sig med ’de stakkels fattige og underuddannede’.«

Læs også: Charlie Hebdo: Forsider i satirens tjeneste

Den misforståede humanistiske omsorg dækker ifølge Charb over frygten for islamistisk terror, hvilket han mener, er ganske forståeligt, men i sidste ende respektløst over for muslimer. For hvis det at tegne en islamistisk terrorist på en fjollet måde er islamofobisk, så svarer det til at sige, at alle muslimer er terrorister – eller som minimum solidariske med voldspersonerne. Charlie Hebdo er et barn af den antiautoritære franske venstrefløj, og fra graven henvender han sig til det bagland, han føler har svigtet satiren i sin politiske korrekthed:

»Hvis en vegetarterrorist i overmorgen truer med at dræbe alle, der hævder, at det er en nydelse for smagsløgene at spise kød, skal man så respektere gulerødderne på samme måde, som man i dag kræver af os, at vi skal respektere brødremenigheden af alle de tre monoteistiske religioners profeter,« spørger Charb.

Lokkeduer

Tidligere på ugen fortalte Charlie Hebdos nuværende økonomiredaktør til The Guardian, at redaktionen følte sig »forfærdeligt alene« og svigtet af Europas medier efter terrorangrebet, fordi ingen tør gå med ned i skyttegraven og kæmpe for ytringsfriheden. Allerede for et år siden gik Stéphane Charbonnier dog skridtet videre med sit manifest. Han anklager medierne for at have blod på hænderne, fordi de igen og igen puster til gløderne, når magasiner som Charlie Hebdo laver religionssatire.

Læs også: Hatten af for Charlie

»Siden episoden med Muhammed-tegningerne og den efterfølgende, opsigtsvækkende retssag (magasinet vandt i 2007 en retssag, hvor de blev anklaget på racismeparagraffen for at have trykt de danske Muhammed-tegninger, red.), har Charlie Hebdo været under næsten konstant mediemæssig bevågenhed. Vi behøver blot at begå det vovestykke at sætte profeten på forsiden eller bare en person, der kunne ligne ham, før det går løs. Sådan en tegning bliver præsenteret som »endnu en provokation fra Charlie Hebdos side«, og når fjernsynet beslutter, at det er en provokation, er der altid en flok fæhoveder, der føler sig provokeret.«

Han bemærker, at Charlie Hebdo flere gange havde trykt satiretegninger af Muhammed inden Jyllands-Postens tegninger, uden det vakte særlig opsigt. En undren som skaberne af den amerikanske tv-tegneserie South Park i øvrigt også har ytret flere gange i kølvandet på den danske satireskandale, fordi de også havde tegnet profeten før 2005 uden at have hørt noget for det.

Ifølge Charb er det i høj grad mediernes reaktion, der har gjort islamkritik til en livsfarlig hobby i vesten. Han optegner en kausal bevægelse, der starter med at nogen tegner en Muhammed-tegning. Medierne ser en mulighed for at skabe frygt, som sælger blændende, og derfor omringer de muslimske talsmænd for at få en reaktion. Og selvfølgelig er det de mest rasende og forargede, der får taletid, selv om de repræsenterer et fåtal.

Læs også: Venstrefløjens forfejlede og usolidariske beskyttelse af muslimerne

»En journalist, der i dag beder en muslim om at kommentere »den tiltagende islamofobi«, beder ham i virkeligheden ikke om andet end at kommentere noget, medierne selv har skabt. Han bidrager kort sagt til at forstærke et problem, og bagefter spiller han overrasket over, at det eksisterer og er så vedholdende. Den muslimske leder, som fjernsynets nyhedsoplæser beder om at sige noget om den berømte »tiltagende islamofobi«, burde spytte manden i fjæset. Han sidder over for en journalist, der bidrager til udbredelsen af den frygt, islam vækker.«

Forsvaret for satiren

Stéphane Charbonniers manifest emmer af en galgenhumor, der to dage efter færdiggørelsen skulle vise sig at være velbegrundet. Pointen om, at hvis den almægtige Gud findes, skal han nok selv sørge for at give de vantro en behørig straf i efterlivet, blev ikke delt af Charbs mordere. Han efterlod sig en kæreste og ingen børn, da han blev dræbt for at have trykt satiretegninger af profeten Muhammed. Hans tanker kunne terroristerne ikke bremse.

Hvis du mener, at den bedste måde at forsvare muslimerne på er at forsvare islam,

Hvis du mener, det står skrevet i Koranen, at det er forbudt at tegne profeten Muhammed.

Hvis du mener, at en karikaturtegning af en jihadist i en latterlig stilling er en krænkelse af islam, (...)

Så ønsker jeg dig god fornøjelse, for så henvender dette skrift sig til dig.

Bogen af Stéphane Charbonnier ’Hvordan de som råber islamofobi i virkeligheden går racisternes ærinde’ udkommer 5. februar på Informations Forlag. Oversat af Jesper Tang.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg har ikke ord for den naivitet og idioti, der udtrykkes i dette helt sikkert velmente skrift. Et forsøg på at lade som om verden blev til i forgårs, og at intet, der er foregået over flere tusind år, har sat sig spor eller har værdi.
Det er der dog ikke dødsstraf for, og enhver forbrydelse, der dækker sig bag at tage Guds navn forfængeligt, er udtryk for den ultimative synd i religiøs forstand.
Men jeg må sige, at det er ikke til nogens fordel, at folk bliver ved med at udtrykke sig om ting, de ikke forstår, og ikke kan forstå, fordi de har fravalgt at erhverve den indsigt og forståelse, der gør dem i stand til at tale meningsfuldt om sagen.

Brugerbillede for Torben Skov

Hvorfor hænger artiklen specielt venstreorienterede ud som Islamforsvarere? Titlen på Stéphane Charbonniers bog: ’Hvordan de som råber islamofobi i virkeligheden går racisternes ærinde’, indeholder da ikke ordet venstreorienterede.

Jeg er ateist og socialist, og jeg sympatiserer bestemt ikke med religiøse af nogen art. Ihvertfald ikke pga. deres religion. Jeg sympatiserer med PKK, YPG/YPJ, FARC, Peshmerga, fordi deres kamp er retfærdig og hæderlig. Til helvede med islamister, ISIS, broderskabet og saudiarabien. D.o styret i Iran, NordKorea. Frihed fra religionsundertrykkelse her og der! Frihed fra pengereligionen, liberalismens undertrykkelse af fællesskabet. FRIHED TIL AT LEVE!

Brugerbillede for Steffen Gliese

Desværre, Torben Skov, er der bag hver af de bevægelser - hvoraf jeg i hvert fald kan se, at jeg sympatiserer med flere af dem (dem jeg kender) - en verdensforståelse, der bygger på metafysik og kosmologi.
Når vi kan blive ret enige på et regulært jordisk plan, skyldes det denne fælles frihed, som er unik for evangelisk kristendom, som den har udviklet sig i arven fra Luther. Vi har nogle klare forestillinger om, hvad der er retfærdigt og godt i verden, og det kan man altsammen gøre sig bekendt med i de fire evangelier, læst med nordisk frisind. Desværre får andre noget andet ud af dem, og så har vi allerede der balladen.

Brugerbillede for John Christensen

Tro kan som bekendt flytte bjerge, og aviser og magasiner sælger jo ikke sig selv.

Hvis din tro er så vigtig at du vil slå ihjel for den - så start med dig selv!

At venstreorienterede specielt skulle forsvare Islam er sgu da for langt ude!

Venstreorienterede anskuer ikke de under/overliggende udfordringer eller intersser som et anliggende der har med tro eller religion at gøre.

Venstreorienterede anser tro som et individuelt anliggende, og støtter tros og religionsfrihed i samfundet.

Det ændrer sig ikke bare fordi magthavere og medier - konstant dunker os i hovedet med os og dem, og enten er du/i med os eller også er du/i imod os.

Det er FALSE FLAG!

Udviklingen i produktivkræfterne har globalt nået et stadie nu, som gør at den hidtidige produktionsmåde er så udfordret - at magthaverne sætter lus i skindpelsen, for at udskyde et sammenbrud, ved at flytte fokus fra den egentlige afgørende og retfærdige kamp.
Kampen imod udbytning og ødelæggelse af naturgrundlaget.

Det er ikke tro men samfundsvidenskab.

God dag der ude

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Der er intet naivt i ovenstående - tåbelig påstand der med begge ben hopper lige i fælden.
Derimod leverer Charlie, igen og igen. det som altid har været magasinets fremmeste styrke - at udstille de nyttige idioter som præcis det.

Skarp satire vil altid går langt over forstanden på omkring 70% af alle voksne og 100% af alle religiøse - dette et produkt af normal intelligensfordeling.

Religion har nok tjent en funktion tidligere i menneskelig udvikling - i dag skal man være retarderet idiot eller have været udsat for systematisk indoktrinering for ikke at gennemskue de perverse løgne og det syge menneskesyn som pushes af samtlige etablerede religioner.

Brugerbillede for arne lund

Der opstilles en falsk præmis, nemlig at venstreorienterede gør muslimer til en race. Jeg ved ikke hvor Charb har det vrøvl fra? Kan ikke tro, at fransk venstrefløj er så tåbelig.
Men det er da korrekt, at en del på venstrefløjen har udvist alt for stor beskyttelse af fænomener og kulturelle manifestationer i indvandrermiljøet, har stillet sig last og brast med dybt reaktionære personer og miljøer, for at værne disse mod højrefløjen. Har lukket øjne for ting, der var angribelige, fx omskæring. "Vi skal ikke komme med vores hvide imperialistiske kultur, og påtvinge dem vore normer", har det lydt i en del år - også fra folk, der skulle vide bedre.

I de senere år er de pågældende dog kommet til fornuft - de fleste i hvert fald - og har erkendt, at der er reaktionære alle vegne, og at der ikke er nogen forskel på at bekæmpe reaktionære danske, europæere mv. eller reaktionære tilhørende indvandrermiljøet.
Problematisk er det dog, at mange på venstrefløjen ikke kan se forskel på retten til at ytre sig, og så når ytringsfriheden bliver til håne"ret", sådan som der sker bl.a. når DF og deres medløbere og Jyllands-Posten forlanger, at indvandrere skal kunne tåle spot, spe og latterliggørelse.
Altså flertallet skal have ret til at hælde spot og spe ud over et trængt mindretal, der bare skal grine med, og sige tak til. For mig er det ikke ytringsfrihed, men at flertallet mobber en minoritet.
Andre bud?

Brugerbillede for Lilli Wendt

Mobning er et onde og dybt forkasteligt, hvis det drejer sig om ting, der er medfødt og som ikke er tilvalgt, f.eks. fysiske eller mentale træk, som tilsyneladende giver anledning til morskab hos andre og som diskriminerer personen ved dårligere muligheder for at få et godt liv. Dette gælder uanset om man er spastisk lammet, har stritører, eller er blondine. (Jeps - det er ganske vist, at på grund af fordomme har blondiner faktisk dårligere muligheder for at gøre karriere og tjener mindre end brunetter - og Nej, det er dokumenteret at blondiner ikke er mindre intelligente end brunetter).

Er mobning forkastelig, hvis der er tale om en af personen tilvalgt ideologi eller religion, hvis indhold og adfærd groft prøver at undertrykke andre mennesker?

Er det mobning, hvis jeg som kvinde laver grin med, at Paulus var en snotskovl, når han sagde, at kvinder skulle gå tilslørede og ikke måtte tale i forsamlinger, og at han mente at det var i orden at have trælle - de skulle bare indordne sig? Eller når jeg giver udtryk over min forargelse over at Noah kastede sine døtre ud til hoben, så de kunne voldtage dem? Er der her ikke tale om berettiget selvforsvar for mit køn og for de svageste? Er der tale om mobning, hvis jeg laver en satiretegning over den katolske kirkes fortielse og manglede straf af pædofile?

Satiren er nødvendig i et oplyst samfund, og enhver ideologi eller religion må kunne tåle at blive set efter i sømmene, når de opfører sig uanstændigt og driver terror og undertrykkelse mod andre.

Brugerbillede for Gorm Lerche

Arne Lund,
To hurtige fra hoften.
- Også Danmark kæmper med udbredt racisme blandt store dele af befolkningen. Disse grupper vil naturligvis blande sig i samfundsrelevante diskussioner og udbrede deres absurde holdninger og menneskesyn
Dette kan, i perioder med spidsbelastning, ligne mobning - fair nok. Men i grunden er det bare hjernedødt bla bla fra folk der ikke fatter en bjælde.
Tænkende mennesker burde ignorere disse og dem der ikke kan, må lære at leve med dette handicap. Idiotiske ytringer er en uundgåelig konsekvens af ytringsfrihed.

Når idioter der udtaler sig idiotisk, ikke ignoreres som de burde. Er årsagen primært at målgruppen er radikaliseret af 100+ års vestlige dominans, udbytning og vold.
Samtidig med det berettigede krav til udviklingen af sekulær pluralistisk civilisation, har vi fremmet en ekstrem kynisk og hyklerisk tilgang til resten af verden - i særdeleshed Mellemøsten, hvor vores afhængighed af olie har tilladt vores ledere at pakke strategiske dispositioner foretaget med det eneste formål at sikre og facilitere fortsat olieforsyning - ind i forløjet humanistisk bullshit.

Dertil.
- Ligesom at sandheden er et totalt forsvar mod anklager om overtrædelse af injurielovgivningen, kræver latterliggørelse af de latterlige ikke nærmere begrundelse. Hvis man ikke vil udstilles som idiot må man lade være med at opføre sig som en.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Frank

"Satiren er nødvendig i et oplyst samfund, og enhver ideologi eller religion må kunne tåle at blive set efter i sømmene, når de opfører sig uanstændigt og driver terror og undertrykkelse mod andre." Bestemt, men enhver ideologi og religion forsvarer sig jo altid, hvadenten man nu er religiös eller ateist. Ateister gerne ud fra den præmis, at de besidder sandheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

En såkaldt venstreorienteret beskyttertrang overfor f.eks. flygtninge må være klientilisme - hvilket man notorisk bør være varsom med at udfolde ... nøjagtigt som højreorienteredes klientilisme, rettet mod borgerskab og erhvervsliv, er uholdbar.

Tilbage står imidlertid at også den strukturelle kritik af islamofobi og diskrimination skoses for at være både klientilistisk og moralistisk - og så er vi, dvs. de folkelige debatter, ilde stedt.

Brugerbillede for arne lund

Gorm Lerche - Sådan set enig - jeg er helt med på. at det er nyttigt, at gøre grin med hykleriske præster, klerke, degne, imamer, paver osv. osv. Problemet med Jydepottens og Charlie Hebdos attack med spot, spe og latterliggørelse, er at det rammer muslimer generelt, uden hensyn til hvad disse så end foretager sig og mener. Hvad Jydepotten og Fl. Rose angår, så kan man her ikke kende forskel på ytringsfrihed og håneret - nå, ja, der er der mange andre, der heller ikke kan.
DF fx har foreløbig scoret 37 mandater på det.
Forenklinger og generaliseringer er ikke acceptabelt, heller ikke i satirerens og ytringsfrihedens navn. Verden har set rigeligt til diktatorer in spe, der kobler fra én jøde - alle jøder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Som det også konstateres i artiklen, fandtes der ikke nogen synderlig anledning til blive støt på manchetterne før JP offentliggjorde deres tegninger. Om end i opløbet blev 'nogen' her i DK mopset - og forsøgte at tromme en lille storm op, pga. nogle flip-flop-sandaler med en kristusfigur på(det er de skide kineser). Men ingen af delene sælger særligt godt herhjemme, længere. Det kan derfor vel heller ikke udelukkende tilskrives de venstreorienterede at forsvare religiøst tankegods, når reaktionær højreorienterede opinion smæsker sig i fordømmelse af samme. For i deres antiparti, er de mindst ligeså ansvarlig. Dette i en ordkrig by-proxy. Som er ved at blive en kende slidt. Ligesom mine flip-flop-sandaler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hansen

arne lund, mener du derved at det er ok at gøre grin med en person uanset religiøst/ideologisk tilhørsforhold hvis vedkommende er hyklerisk men ikke det religiøse/ideologiske ophav uanset hvilke egenskaber og karakteristika det end måtte have?
Hvordan vil du i øvrigt gøre dig til dommer over hvad er hykleri? Det du ser som hykleri kan meget vel i andres øjne være et legitimt udtryk for personens religion/ideologi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hansen

Steffen Gliese:
"enhver forbrydelse, der dækker sig bag at tage Guds navn forfængeligt, er udtryk for den ultimative synd i religiøs forstand"
Dette kunne muligvis give nogen mening hvis man havde konsensus om hvad der er en forbrydelse, dette er mig bekendt ikke tilfældet på tværs af forskellige religioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stephan Paul Schneeberger

Steffen Gliese
Det er så pinligt at du kalder noget skandinavisk frisind der bliv opfundet af en jøde opfinder i Mellemøsten, gjort til imperietro i Italien og til en puritanskes borgerlige idelogi og tyskland var racistisk og kongetro demokrati fjendtligt og klassefjensk over for oprørske landmænd og landarbejder.
Luthers frisind HA HA Det har kan man se i Tomas Münsters og de radikale Hussiter, Tolstojaner og Catholic Workers, osv. skabende og alle de andre kommunistisk/anarkistiske/socialistiske strømminger i Kristendom som alle er blevet godt og grundigt forrådt i deres samtid og ignoreres i historieskrivning når de faktisk gør livet svært for dem - og også kristne - der er magthaver.

det var en historie-and uden lige

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

"Hvis du mener, at kritik af religionerne er udtryk for racisme." Der findes måske en fraktion på venstrefløjen i Langtbortistan, som ikke mener, at religion er opium for folket? Hvorfor hører vi aldrig noget om denne særprægede fraktion?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Erik Hansen - Hyklerisk er det, når fx katolske præster taler om kødets renhed, men ikke kan holde nallerne fra kordrengene, eller når herboende imamer udsteder den ene fatwa efter den anden over det danske samfund, samtidig med at de lever af kontanthjælp. Blot for at give et par eksempler. Med andre ord, når svælget mellem ord og handling er for stort.
Muligt, at vedkommende mener, at en sådan praksis er i overensstemmelse med, og er et legitimt udtryk for vedkommendes religion, men det må vedkommende selv om - for mig er det stadig hyklerisk.
Læg i øvrigt mærke til, at det er præsterne og det kirkelige klerisi, jeg er på nakken af, og ikke så meget den alm. troende eller religionen som sådan. For min skyld må folk tro hvad de vil, det er hykleriet og den religiøse magt, og brugen af religion til at undertrykke andre (oftest kvinder og børn) jeg ikke kan klare.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

De 3 monoteistiske religioner har i flere tusinde år nedgjort og diskrimineret kvinder og "vantro" i ekstrem grad samtidig med at der er startet et utal af krige med baggrund i disse religioner. Hvis der er noget, der er farligt, så er det religion!

Det samme gør sig gældende for totalitære regimer og totalitære ideologier. De hader satire og censurerer det i stor stil.

Ligesom alt andet, så kan satire producere had og foragt, men derfor er det endnu mere nødvendigt at vi har en fri presse, hvor alle kan komme til udtryk.

Under 2. verdenskrig var et af de stærkeste våben mod nazisterne netop satiren, som pillede de falske fåreklæder af ulven.

Hvis man mener, at vi skal forbyde alt, der kritiserer religion og hævder at "det nedgør", så må vi også censurere en større del af de 3 monoteistiske religioners tekster, da disse er fulde af had og undertrykkelse over for kvinder og vantro, samtidig med at de opfordrer til krig og had.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Olafssen

Racister er ikke racister. Islamofober er ikke islamofober. Faktisk er det anti-racisterne der er racisterne.

Vi må da skaks have et genoptryk af Der Stürmers tegninger i de danske dagblade. Det er jo bare kritik af jødedommen. Alt andet ville være da være paternalistisk.
Ironi kan forekomme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Olafssen

"The French far-left’s failure to adopt a consistent Marxist position, whether on the issue of the hijab or the Charlie Hebdo attack, is indicative of fundamental shortcomings on two key revolutionary principles expounded by Lenin. The first, as he argues in The State and Revolution, is that Marxism is predicated on a profound opposition to the bourgeois state. The second is that the revolutionary party must seek always to be a “tribune of the people…able to react to every manifestation of tyranny and oppression, no matter where it appears, no matter what stratum or class of the people it affects”. Regardless of the sophistry used to justify its positions, it is clear that much of the French radical left has, in effect, sided with the French state against the oppressed Muslim community at key moments."

http://isj.org.uk/socialism-satire-and-charlie-hebdo/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

De monoteistiske religioner er ørkennomaders religioner og deres bud vedrører ørkennomaders liv, eksistens og indsigt. Hvad har de at sige os?

I mit scope intet! Som Pundik siger, er Jerusalem et religiøst hul.
Mht Islam. Uden olie var mellemøsten intet! Mellemøstens oliestater har intet frembragt! Alt er købt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Torben Skov, det er pointen " uden olie er mellemøstem intet", Netop derfor kommer Islamofobi, og al den (verbaleoverfald på muslimer) det har været så meget skriverier I danmark og Europa I tonsvis mod Islam og muslimer. Det ved jeg , det skyldes jalousi. Men olie fortsætter med at"løbe" og I mange år, så jeg håber Islamofober ville give til sidst op.

anbefalede denne kommentar