Læsetid 0.94285714285714 min.

Arbejdspladsen: Cecilie Lind

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser det i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives?
Jakob Dall
13. februar 2016

Lavalampen

Jeg har lige fået lampen i julegave, men jeg har ønsket mig en, siden jeg var lille. Jeg tror, det er en 90’er-ting for mig. Det er lidt terapeutisk at kigge på den; at have noget, der bevæger sig, mens man skriver. Det er et trygt sted for øjnene at hvile. Lavaboblerne kan også være lidt ækle at kigge på, lidt levende, de ligner noget plamageagtigt, som prøver at slippe ud. Og så er den formet som en raket, hvilket der er noget udlængsel i.

Det grå billede

Det er det første kunst, jeg har købt for mine egne penge. Det er ikke i ramme, hvilket giver mig lidt dårlig samvittighed, men de flossede kanter gør det også lidt sårbart i rummet. Det er tegnet med blyant af Rasmus Rosen- gaard. Når man skriver på computer, er det rart at have noget lavet med blyant. Den er lidt ligesom et spejl for spøgelser eller tristhed. Jeg købte den for de penge, jeg fik for min første bog udgivet på Samleren.

Bordet

Jeg har en vane med at ligge på maven, når jeg skriver, for eksempel på gulvet eller i en seng, men det er rart at have skrivebordet som iscenesættelsen af en skriveplads. Bordet er hvidt, og svæver nærmest i rummet, lidt som en pyntehylde. Jeg synes, at det er nemmest at skrive, når jeg ikke tænker, at jeg skal skrive, men hvis jeg ved, at nu vil jeg skrive, så er bordet vigtigt som et rituelt eller seanceagtigt sted, selvom det også er lidt skræmmende.

Kjole på gine

Når man sidder og skriver og er lidt alene, virker den lidt som en selskabsdame. Lige nu er kjolen hvid ligesom resten af rummet. Den skal ikke larme for meget. Den er også lidt spøgelsesagtig. Ligesom telefonen, der ikke er sluttet til, giver den en idé om en iscenesættelse af en kontakt til noget uden for skriveværelset, selvom det kun er en fingeret kontakt. Der er også noget med pyntesygen og nipstrangen, som godt kan overmande mig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ting - fetichist.
Ps. -jeg ville aldrig stille skrivebordet så tæt på en dør. Sæt nu nogen kom ind. Når man drømmer om telefonen, der ikke er sat til, så må man også drømme om pludselig afbrydelse fra døren, der bliver sparket ind. Måske ikke den mest kreative situation.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Herdis - nej! Hun skriver, at det er en iscenesættelse, og at når hun skriver, er det ofte liggende på maven på gulvet.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Jo - Michael, men som jeg forstår hende, skriver hun ikke der, men liggende andre steder - herunder på gulvet. Det er absurd, at vi skal se det overlæssede bord. Vi burde se gulvet.

Brugerbillede for Herdis Weins

Maj-Britt Hansen - jeg kan desværre ikke læse hele artiklen, så den pointe missede jeg.
Men bordet minder mig om et alter - hvilket giver mig ubehag.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

"- eller i en seng". Når vi nu skal så tæt på, kunne vi godt tænke os et billede af sengen.
Helt ude af drift ser skrivebordsarrangementet dog ikke ud til at være. Kontakten til venstre for døren har isat et elstik med ledninger, der hænger ned, men også kravler op under bøgerne i stabel, og derefter fortoner sig i det uvisse.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

"Lavalampen er formet som en raket", med bobler og gopler som prøver at slippe ud. Den er tydeligvis både farlig og interessant. Måske med strøm på.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

"Det er lidt terapeutisk at kigge på den; at have noget, der bevæger sig, mens man skriver".
Ja, det er altid dejligt med bevægelse.