Læsetid 4 min.

’Der er intet rum til mig i Gaza’

Efter at hun blev overfaldet af Hamas for ikke at bære niqab, lukkede Nidaa Badwan sig selv inde på sit værelse i Gaza i to år. Den frivillige fængsling blev til et fotoprojekt om at være moderne kvinde i et Palæstina uden frihed og uden rettigheder – og derfor uden farver
Nidaa Badwan beskriver Palæstina som farveløst. Selv genfandt hun farverne i den grønne væg og det røde morgenlys på sit værelse.

Nidaa Badwan beskriver Palæstina som farveløst. Selv genfandt hun farverne i den grønne væg og det røde morgenlys på sit værelse.

Nidaa Badwan
12. februar 2016
Delt 5 gange

Mens bomberne faldt udenfor i Gaza, byggede Nidaa Badwan et parallelunivers på sit værelse, hvor Palæstinas krig og Hamas’ muslimske indoktrinering ikke kunne nå ind.

Et ni kvadratmeter stort helle med irgrønne vægge og plads til en seng og et gulvtæppe. Men vigtigst af alt: med plads til Nidaa. Efter at Hamas’ overfaldt hende for ikke at være tildækket på en offentlig café, forlod Nidaa Badwan ikke sit værelse i to år.

I stedet jagtede hun de varme farver fra morgensolen og nød friheden i at kunne drikke en kop kaffe uden at bære niqab – det traditionelle muslimske slør, der kun lader øjnene være udækkede. Friheden i det selvvalgte fængsel indfangede hun med kamera i fotoprojektet One hundred days of solitude, der netop nu vises på Trapholt Museum for Moderne Kunst frem til 23. oktober.

Information møder 28-årige Nidaa Badwan på Trapholts bibliotek med udsigt ud over Kolding Fjord, som glitrer så kraftigt ind ad vinduerne, at man et kort øjeblik tror, det er forår.

Der dufter af kaffe og bøger og ro, men Badwan virker nervøs ved seancen, omgivet som hun er af en nysgerrig journalist, hendes italienske manager og to kunstinteresserede Trapholt-ansatte.

Tøvende går hun i gang: »Jeg sad med en ven og diskuterede offentligt, da Hamas kom og tog mig med, fordi jeg var klædt sådan her,« siger Badwan og peger ned ad sig selv. »Og ikke sådan her,« fortsætter hun og laver en lille firkant med fingrene omkring sine øjne.

»De tilbageholdt mig i to dage, hvor de tæskede mig. De tog mine ting: min bærbare, mit kamera, alle mine ting. De tvang mig til at underskrive et papir om, at hvis jeg gik ud, skulle jeg gå klædt som en muslim, ikke tale med andre, følge alle deres regler. Men jeg kan ikke leve sådan. Jeg. Kan. Ikke.«

»Jeg har brug for rum til at udtrykke mig selv. Men der findes ikke sådan et rum i Gaza. Kun mit rum.«

Jager solen

Nidaa Badwan er født i De Arabiske Emirater, hvor hun boede, til hun var 12 år gammel. Herefter flyttede familien, som består af far, mor, tre søskende og to brødre, hjem til Gaza i håb om at livet i Palæstina endelig ville blive bedre.

Men i takt med at det islamistiske politiske parti Hamas – som af EU betegnes som en terrororganisation – vandt frem, blev friheden stadig mere indskrænket for kvinder i Palæstina.

»Jeg opfatter ikke mig selv som muslim, men det kan du ikke sige til Hamas. De kan finde på at slå dig ihjel, hvis du siger, du ikke er muslim. De tænker: Din mor er muslim, din far er muslim. Ergo må du også være muslim,« forklarer Badwan.

Nidaa Badwan beskriver et Palæstina, der er farveløst. Selv genfandt hun farverne i den grønne væg og det røde morgenlys fra vinduet i sit lille parallelunivers. Netop det grønne og det røde dominerer hendes fotos, der er taget med kamera på stativ i stærke kontrastfarver.

»I Gaza har du kun strøm to timer om dagen. Nogle gange seks timer, hvis du er heldig. Så jeg ventede altid på solen. Den var min eneste mulighed for at få lys til at læse, tegne eller tage fotos,« siger hun og kører fingrene henover et af sine fotos: »Se lyset, der kommer ind fra siden her. Det foto tog mig to måneder at lave, fordi jeg ventede på, at det rigtige lys skulle falde ind ad vinduet. Jeg måtte være meget forsigtig for at få farverne, skyggerne, alle tingene med.  Jeg var afhængig af årstiderne,« siger Badwan.

Verdens forfald

Fotoserien fra Gaza er en del af udstillingen When Things Fall Apart med kunstnere fra flere af de lande, Danmark har udviklingssamarbejde med. Udstillingen  indfanger kunstens svar på en verden i forandring – eller måske ligefrem i opbrud.

Nu sidder Nidaa Badwan så i Kolding, langt fra det Palæstina, hun gjorde oprør imod med en fotoserie, der er blevet springbrættet for en karriere i udlandet. Ved at gå ind i sig selv, har hun fået mulighed for at trænge ud til hele verden med sit budskab med interviews i New York Times og – nå ja – Dagbladet Information.

At det er kommet så vidt skyldes en tilfældig bekendt på det franske kulturinstitut i Gaza, som imidlertid måtte opgive at udstille Badwans kunst efter to bombeangreb på instuttet, fortæller hun.

»Ingen ved, hvem der står bag ... Men alle ved, hvem der står bag,« forklarer hun og dækker symbolsk for diktafonen på bordet med sine hænder. Det taler man ikke om. I stedet blev Nidaa Badwans fotos udstillet i Jerusalem, hvor de blev opdaget af journalister på den italienske avis Corriere della Sera, hvorefter hele verden begyndte at titte ind i Badwans lille værelse.

Nidaa Badwans frisind tilskriver hun sin far – men han er samtidig årsagen til, at Badwan søgte ind i sig selv frem for at søge ud i gaderne og protestere for kvinders rettigheder.

»Hvis jeg gik på gaden, ville de tage fat i mig og min far. Han er en gammel mand, og de ville behandle ham meget dårligt. Der er ingen mennesker i Palæstina, der tænker så frit som min far. Der er ingen at protestere med. Jeg kender ingen kvinder, der har det som mig.«

’When Things Fall Apart – Critical Voices on the Radars’ udstilles til 23. oktober på Trapholt Museum for Moderne Kunst i Kolding. Udstillingen er støttet af Collectif GawLab Dakar og Center for Kultur og Udvikling (CKU), som står bag Images 2016.  Under Images 2016 sætter op mod 100 kunstnere fra Afrika, Asien og Mellemøsten fokus på globale udfordringer og kunstnerens rolle i samfundet på 21 danske kunstinstitutioner

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
Robert Ørsted-Jensen, Erik Karlsen og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for T. Pedersen

Hamas`s undertrykkelse af kvinder er massiv grænser indimellem til det groteske. Kvinder må ikke deltage i maratonløb, kvinder må ikke køre på knallert o.s.v, o.s.v