Kan man skamme sig over sit land?

Adskillige kunstnere skammer sig for tiden over den asylpolitik, der føres i Danmark, men kan man overhovedet skamme sig eller være stolt over noget, man ikke selv har gjort?
Thomas Vinterberg er en af de kunstnere, der skammer sig over Danmark. Men giver det overhovedet mening?

Thomas Vinterberg er en af de kunstnere, der skammer sig over Danmark. Men giver det overhovedet mening?

Ulrik Hasemann
26. februar 2016

År 2016 startede med en bølge af skam. Den handlede om asylstramninger, ikke mindst den såkaldte smykkelov, der gav politiet beføjelser til at beslaglægge flygtninges personlige værdigenstande.

Og så begyndte mange at skamme sig. Skuespiller Sofie Gråbøl udtalte i januar til det britiske dagblad The Guardian, at hun ønskede at være stolt over sit land, men at det ikke var nemt. »Vi er mere end nogensinde nødt til at leve op til de humanistiske værdier, landet blev bygget på,« tilføjede hun.

I sidste uge var det så filminstruktør Thomas Vinterberg, der gjorde sig bemærket på en pressekonference ved filmfestivalen i Berlin.

Til Jyllands-Posten uddybede han: »Jeg skammer mig over det danske ansigt udadtil, og jeg skammer mig over den skræmmekampagne, der har været i gang. Jeg skammer mig over det politiske liv i Danmark. Men bag det politiske liv findes stadig en befolkning af godhjertede mennesker.«

Men kan man overhovedet som enkeltperson skamme sig over, hvad en nation foretager sig? Det er et spørgsmål, som har sit helt naturlige korrelat: Er det muligt at være stolt over, hvad en anden dansker laver, om det nu er tv-serier som Forbrydelsen, der har gjort Gråbøl kendt i udlandet, eller film som Festen og Kollektivet, der har sat dansk film på verdenskortet?

Den kollektive følelse

Skam er en følelse, som har med det kollektive at gøre. Skam har – i modsætning til skyldfølelse, der ikke kræver en afsløring – at gøre med andres syn på én. I dybeste forstand er skam at blive taget med bukserne nede. Det kan så synes ikke spor skamfuldt, men er det for de fleste, når toiletdøren smækkes op.

Den amerikanske sociolog Ruth Benedict skrev i 1946 et banebrydende studie i skam, hvor hun kategoriserede forskellige nationer efter deres forhold til skyld og skam. Den amerikanske regering havde hyret hende til at studere japansk kultur – og det gjorde hun så udelukkende gennem institutioner og kunst. Benedict blev forløber for det nu så forkætrede begreb ’kulturalisme’.

Dem, der er vredest på kulturalisme, er individualister og dem, der tror på noget universelt. Problemet med netop skam er så, at det er svært at få det til at betyde noget universelt. Den franske filosof Barbara Cassin udgav i 2004 et leksikon over uoversættelige filosofiske begreber – Kierkegaards begreb ’øjeblikket’ kan eksempelvis slet ikke oversættes til andre sprog. ’Skam’ kan på samme vis siges at være et nærmest uoversætteligt psykisk begreb.

Forskellige sprog har forskellige ord, nogen gange fordelt på adskillige begreber. Mens det danske ligger tæt op ad det tyske og etymologisk har at gøre med afsløring og blufærdighed, antyder det franske begreb honte et forhold til familie og ære. En sammenblanding af de to begreber kan siges at foregå i det, vi kender som æresdrab, hvor det seksuelle krydser det familiære.

Med røven bar

Men kan et helt land så i overført forstand stå med røven bar, så det føles som en afsløring langt ind i visse særligt repræsentative individer? Hvad var det, som pludselig blev synligt, da ’vi’ som land blev grebet i noget, der udefra så obskønt ud? Det ramte måske i første omgang kunstnere, fordi de i udlandet bliver stillet til regnskab for nationens ansigt. Skammen afslører så, at de både identificerer sig med, men også tager afstand fra dette ansigt.

Rene universalister kan muligvis sige sig fri for at identificere sig med nationen og synes derfor, at kollektiv skam er noget pjat. Til gengæld identificerer de sig så ofte med noget andet, med idealer. Et ideal kan for eksempel være det frie menneske, der uden hensyn til andres blikke udelukkende står til ansvar for egne handlinger. Det er oplysningstidens ideal.

En anden form for identifikation kan ske med en gruppe, men uden om nationalitet. Man kan identificere sig med en klasse for eksempel, selvom det er gået i glemmebogen, at socialisme havde noget med ’internationale’ at gøre. Det var, før socialisme blev noget, man dyrkede inden for et lands fire vægge.

Men man kan også bare identificere sig med det at være dansk på sådan en jævnt hen uskyldig måde, fordi identitet er en del af det stof, et menneske er gjort af. Noget med flag i lagkagen til fødselsdag, andelsbevægelser, højskoler og den sakrosankte velfærdsstat, som alle forsvarer, selv når den afvikles. Det kan også være noget så banalt, som at man øjeblikkelig går i forsvarsposition, når danske skovbørnehaver kritiseres af australiere, eller det kan give sig kejtede udslag, når frikadeller gøres til en del af dansk nationalkarakter.

Man kan også nægte at skamme sig. På sin vis er det en del af en protestantisk dansk nationalkarakter ikke at skamme sig, hvilket gør sagen endnu mere speget. Vi kender ikke til gardiner i Danmark, og SKAT kan få adgang til vore bankkonti, for vi har jo ikke noget at skjule. Det er vi stolte af.

Men med loven, der gjorde det muligt at konfiskere smykker, og anden symbolpolitik så Danmark pludselig sig selv i verdens spejl og fandt et temmelig grimt ansigt. Så grimt, at visse folk forsvarede sig med blot at være blevet misforstået. Mens andre danskere, med kunstnere i spidsen, vægrede sig og skammede sig over de love, der mindede lidt for meget om andre uhyggelige tider.

Landsforræderi

Også det kan man så reagere forskelligt på. Skønt Sørine Gotfredsen senere har trukket udtrykket tilbage, kaldte hun det på sin blog hos Berlingske for landforræderi.

Det er en del af kommentatorerne i Jyllands-Posten og BT temmelig enige i, så de skammer sig over kunstnere, der nedgør deres fædreland.

Fanatisme er altid noget, der opstår omkring idealer, og en far er prototypen på et ideal. Noget af det sværeste her i livet er så at opdage, at far bare er et menneske. At moral ikke går af sig selv. Det værste kan være at far – her i formen ’fædreland’ – måske oven i købet nogle gange er et dumt svin. Og ja Sørine, så vakler kærligheden, og skuffelsen viser sig. Så kan man skamme sig midt i sin identifikation. Derpå slår man ’far’ eller idealet ihjel såmænd, ved først at føle skam – og så tager man personligt ansvar.

Samtidig kan man sagtens fortsat famle efter idealer. Det gør både Gråbøl og Vinterberg da også. De vil kende deres fædreland igen, de tror stadig på det, Gråbøl vil tilbage til humanistiske idealer, mens Vinterberg er sikker på, at ’vi’ fortsat er en befolkning af godhjertede mennesker.

Og indtil da er Danmark måske mest af alt en lidt bøvet person med islandsk sweater i et kollektiv, der overraskes med røven bar og en frikadelle i hånden. Sådan er vi tit. Vi danskere. Og det er vi sgu lidt stolte over.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum

Hvis jeg var borgerlig ville jeg klappe i mine (ganske vidst ikke små) hænder over den stadig udbredte forestilling på venstrefløjen om at man er moralsk overlegen. I kombination med den for tiden svage politiske position - opstår der så yderligere denne klynkende selvretfærdighed - hvor "de andre" er så slemme.

Der er fint nok at fælde en tåre i biografens mørke over en ulykkelig menneskeskæbne - men når det kommer til politisk kamp - er det mere givtigt at komme frem i bussen - og have respekt for sin modstander. Hvis kunstnerne lærer det kunne de måske igen spille en mere aktiv rolle i politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

'Dem, der er vredest på kulturalisme, er individualister og dem, der tror på noget universelt ..... Det er oplysningstidens ideal'.
Den centrale sekvens her, da 'kunstnere mod individualisme, universalisme og oplysningstradition' er og bliver en underlig fisk. Men det har nok - som også med venstrefløjen - at gøre med at man altid stiller op for 'det liberale og internationale' ligegyldigt hvem der kalder til appel og hvorfor, og så har 'kunstnere' jo herhjemme siden 1990 formelt været selvstændige erhvervsdrivende på linje med andre ditto, og man har et segment. Protestsangen 'Jeg skammer mig over jer' er der dog endnu ikke nogen trubadur der har budt sit - eget - publikum :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech

Blandt de allerbedste ting i det gode liv, sætter jeg samtalen højest.

Som samtalen med Morten P. Larsen i går på Cafe Sundet, forleden.

I samtalens løb spurgte Morten mig om jeg havde langt mærke til diskusionen med en lang række højreorienterede politikere , som for nyligt havde brokket sig voldsomt i medierne over at så mange kunstnere skammede sig over Danmarks fremfærd overfor flygtninge.

"Hvad bildte de sig egentlig ind alle disse kunstnere og hvorfor var de venstreorientede allesammen."

Og som ham så rigtigt videre pointere, som så havde disse poltikere jo ikke forstået en skid.

For det handlede jo slet ikke om den klassiske politiske orientering, men om en fundamentalt forskellig grundindstilling til virkeligheden og tilværelsen.

Hos de fleste kunstere ligger inklutionen som en helt naturlig ting i deres dna.Den fordomsfrie indstilling , hvor man møder virkeligheden helt åbent uden at fælde domme på forhånd, er faktisk en forudsætning vigtig i meget kunstnerisk arbejde. For hvis man ikke er i stand til at fortolke og se de mange muligheder i en given problematik, hvordan skulle man så være i stand til at finde løsninger. Derfor er forstillingsevnen og empatien her i højsædet. Og derfor skammer mange kunstnere sig over regeringens fremfærd og spydige signalpolitil overfor flygtninge.

For de ovennævnte poltikere forholder det sig helt modsat.
De bliver bange, ekskluderende ved udsigten til angsten hos dele af deres vælgere, udsigten til nogle nye økonomiske omkostninger, hvor de ikke kan eller vil mulighederne på længere sigt, og derfor klapper de helt sammen, og bygger høje mure og er tilbøjelige til at kalde kunstnerne for landsforræderere !

Brugerbillede for Torben Skov

Jeg faldt over dette på Facebook.

Til alle de kendisser, der lige pt har travlt med at fortælle udenlandsk og indenlandsk presse, at de skammer sig over at være danskere:
Hvad i al verden har dog fået jer til at skamme jer over, at man vil tage smykker fra flygtninge?
I var tavse, da man tog rettighederne fra de syge!
I var tavse, da man skar ned på sygedagpenge, så en masse mennesker mistede deres eksistensgrundlag!
I var tavse, da man indførte gensidig forsørgelsespligt for samboende, selv om det kostede mange samlivet, mange børn at kunne bo sammen med begge forældre!
I er tavse omkring vores ældre, der ligger i deres eget skidt og møg!
I er tavse omkring vores ældre, der affodres med 7 dage gammelt vakuumpakket smørrebrød!
I er tavse omkring syge mennesker, der smides rundt i arbejdsprøvninger, så de bliver mere syge!
I er tavse omkring nedskæringer på sygehuse, så det går ud over helbredet på de patienter, der ligger der!
I er tavse omkring et kontanthjælpsloft, der tager eksistensgrundlaget fra over 24.000 familier!
I er tavse omkring bebyggelse af vores kyststrækninger, så vores natur ødelægges!
I er tavse omkring udretning af åer, større udledning af kvælstof og ødelæggelse af miljø og klima!
I er tavse omkring MRSA!
I er tavse omkring en regering og et folketing, der lyver for både sig selv, hinanden og os andre!
Men I er aktive omkring, at man tager smykker fra flygtninge!

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man få den tanke, at I kun er aktive omkring det, der giver presseomtale i udlandet!
Men sådan er det da ikke, vel?

Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen

Jeg glemte helt, at kommentere om man kan skamme sig over sit land.
Naturligvis har man ikke noget ansvar for, hvad andre foretager sig.
Det er deres ansvar.
Det er naturligt, at blive ked af noget, som andre har gjort, og jeg tror, at på sit lands vegne kan man skamme sig over en bestemt politik.
Før i tiden kunne man bringe skam over sin familie her i Danmark, og det er stadig sådan i forskellige kulturer, men den slags skam er lidt mere udvandet i Danmark.
Her er der tale om alvorlige forhold.
Mere om takt og tone og kulturelle udtryk f eks for skams skyld - man kan ikke være andet bekendt - og bide hovedet af al skam osv er mere faste udtryk som vel ikke anvendes så meget mere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Nej, man kan ikke skamme sig over sit land, med mindre man identificerer sig med dets ledelse og er dybt uenig med den samtidig. Det gør Thomas Vinterberg og Sofie Gråbøl måske, men jeg tror nu, de bruger skamfølelsen politisk og blander alt muligt sammen i en kunstnerisk pærevælling.

De, eller andre, kan være politisk uenige i landets politiske flertals og regerings styre. Det behøver man ikke at blive skamfuld over. Det, de gør, er at de kaster med skammen. "Du skulle skamme dig", siger de i virkeligheden, som kunstnerens politiske våben rettet mod modstanderen, Ved offentligt at sige: "Jeg skammer mig over Danmark", prøver de at kaste skammen over på Danmark, for derved at få Danmarks ledelse til at skamme sig, og dermed helst ændre kurs.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

For at komme tilbage til emnet: Ja selvfølgelig kan man skamme sig over sit land. Og nej, selvfølgelig giver det ingen mening, hvis man tror, at det hjælper landet.

Men - når man ikke bor i landet, er det absolut en fordel, at man ikke ligefrem skilter med sit ophav, og så er det en fordel, at mange der hører danskere tale sammen, tror vi er nederländere. For siden omkring 2011 har der, i hvert fald i Europa, været rigtigt mange andre borgere, der har en mening, og meget gerne vil diskutere Danmark og dansk politik.

Dette, altså ikke lade som om man er dansk, er faktisk også blevet det førende samtaleemne, når danskere tilfældigt mødes.

Og måske gælder det også danskere udenfor Europa. For ultimo Januari kom vi tilfældigvis til at sidde til bords sammen med et ældre dansk par på en lunch-restaurant. De var bofaste Quebec gennem mange år, og kom som ældre til Europa i 4 uger hver vinter. Men selv om de havde familie i Danmark, havde de ikke været i landet i 3 år, i stedet rejste de lidt rundt i Europa.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen

Det er altså underligt Gert Romme, hvad er det for mennesker du omgås? Jeg har kontakt, tit og nært, med mange forskellige mennesker fra mange forskellige lande, i og udenfor Europa, og faktisk er folk ret så ligeglade med danskerne og Danmark. Der er ingen problemer med at have det danske flag på sig eller på sin profil - folk er ikke mere hidsige på danskerne end de er over alle mulige andre.
Jeg tror - det er bare en fornemmelse - at nogen føler de er lidt specielle og vigtige, hvis de kan give indtryk af, at andre faktisk gider bekymre sig om hvad danskerne går og laver. Det er måske ikke verdens smarteste ide at give udtryk for, at man ikke ønsker flygtninge - at man ikke gider betale det det koster at have flygtninge, men det er formodentlig ikke det du går og siger til folk i udlandet.
Måske er det de mennesker du omgås derude i verden, der er lidt rigelig ensporede og hadske.
En klog mand sagde engang "Lad være at bekymre jer om hvad andre mener om jer, de har alt for travlt med at tænke på sig selv og hvad andre mener om dem - til at I er interessante ;-)

De mennesker jeg møder i verden, er mere interesseret i at lære folk at kende, at anerkende hinanden som mennesker, end som østrigere, australiere, tyskere, amerikanere, tanzanianere osv osv osv. Drop at være så egocentrerede, åbn jer for verden.

Brugerbillede for emil groth

Hvis jeg var en velanset mainstream filminstruktør, og skulle udtale mig om flygtningekrisen, ville jeg fyre samme kliche af som Vinterberg, derved bibeholder jeg mit image og pæne navn, og bagefter åbner en flaske rødvin til 800 kroner langt væk fra flygtninge og lønmodtagere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Morten Kirkskov skuespilchef på Det Kongelige Teater udtaler i Politiken: "Vi
taler grundlæggende om, hvorvidt og hvordan kunsten, repræsenteret af
individer og ikke institutioner, må tale magten imod. Engang var det en
forpligtelse, skal det nu til at være en forbrydelse?"
Jeg har svært ved at se, at virkelig store kunstnere gennem tiden har talt
magten imod!
Gjorde Grieg, Chopin eller Nielsen?
Gjorde Turner, Monet eller Willumsen?
Gjorde Anna Pavlova, Margot Fonteyn eller Erik Bruhn?
Jeg spørger bare?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Nu bor jeg i Japan, som i 2015 accepterede 31 flygtninge. Det var en fordobling i forhold til året før. Jeg har endnu ikke mødt en japaner, som mener, at danskerne skal skamme sig over ikke at have fordoblet antallet af asylanter fra 2014 til 2015.

Derimod deltog jeg sidste år i en konference i Sendai, hvor FNs generalsekretær holdt et indlæg og fremhævede Japan som et af de lande, der gør mest for flygtninge. Japan giver nemlig meget store beløb til at drive flygtningelejre i nærområderne, og man kan hjælpe 100 flygtninge i et nærområde for det, som det koster at hjælpe en flygtning i Danmark.

Brugerbillede for Trond Meiring

Det var Peter Schmeikels (*) skyld, at vi ikke vandt over Brasil. Han er en skam for vore hold.
Landsholdet tabte for Spanien (*). Øv. Nederdruk.
Vi slo svenskerne (*) ned i støvlerne. Jippi! National festdag. Giv en omgang champagne til the Laudrups (*).
(* Sæt ind dine foretrukne spillere og hold.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Frank Hansen

Men det er vel også lidt nemmere for Japanerne at føre den politik? Man kommer vel kun teoretisk til Japan på anden måde end med fly? Det udelukker vel i sig selv muligheden for at flygtninge dukker op ved landets grænser? Når der først står et menneske i EU skal man jo gøre et eller andet i tiden indtil begravelsen. Så længe vi ikke har nogle lejre i nærområderne vi har kontrol over - må vi jo indkvartere dem?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Man ska' skam ha' skam. Skam og evig skemsel over de skammelige, der ingen medfødt, kollektiv, associativ om ikke personlig skam erkender.
"Jeg ved ikke hvor jeg har hørt det sist. Hvem er et menneske og ikke skyldbevisst?"
(Jens Bjørnebo.)
Arvesynden tynger stadig de rene og syndige sjele. Og de små børn er jeg født over en syndens pøl, skrevende over en grav. Og så længe alle verdens jøder forlanges savr for staten Israels ugerninger, må nok også vi, ikke mindst i disse dage, at forsvare vort land og os selv, for vore idioters politik og/eller butik..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Chopin var polsk flygtning. Monet gjorde oprør imod den statsgodkendte salonkunst, Nureyev (Erik Bruhns mand) og Baryshnikov hoppede af.
Bellini og Donizetti bevægede sig konstant på grænsen til censur i deres romantiske værker i 1820erne og -30erne. Verdi var symbol på den italienske frihedskamp, også som acronym: Viva V.E.R.D.I. = Victorio Emanuele, Re d'Italia, foranlediget bl.a. af Nabucco og andre operaer med patriotiske kor.

Brugerbillede for Jonathan Smith

@Peter Fonnesbech
"Hos de fleste kunstere ligger inklutionen som en helt naturlig ting i deres dna.Den fordomsfrie indstilling , hvor man møder virkeligheden helt åbent uden at fælde domme på forhånd, er faktisk en forudsætning vigtig i meget kunstnerisk arbejde. For hvis man ikke er i stand til at fortolke og se de mange muligheder i en given problematik, hvordan skulle man så være i stand til at finde løsninger. Derfor er forstillingsevnen og empatien her i højsædet. Og derfor skammer mange kunstnere sig over regeringens fremfærd og spydige signalpolitil overfor flygtninge."

I al venlighed mener jeg dette er mangel på selvindsigt. Alle har fordomme, foretager generaliserer etc. - det er simpelthen en forudsætning for at kunne leve et almindeligt liv, og ikke starte fra Adam og Eva hver dag, kunstner eller ej.

Vores alle sammens fordomme er nærmest uendeligt mangfoldige, og det burde ikke tage dig mange sekunder at grave nogle frem fra dit eget lager.

Men lad mig retorisk spørge: Har du nogle forkerte meninger og holdninger? I så fald hvilke?

Hvis du kun har rigtige meninger og holdninger, er du så det eneste menneske på jorden der har alle de rigtige meninger/holdninger, eller findes der en række kloner af dig der har præcis de rigtige meninger og holdninger?

Mvh

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Henrik Brøndum,

Jeg kan prøve at undersøge deres nationaliteter, men det er ikke mit indtryk, at de kommer fra krigszoner. Der er snarere tale om økonomiske flygtninge fra en række asiatiske lande. De kan uden videre sendes hjem med mindre de er personligt forfulgte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Steffen Gliese og Michael Kongstad,
Ja, det kan jeg godt se - det er nogle vægtige personer. Men jeg kan ikke lade være
med at fundere over, om vi (de) taler om helt det samme.
I flere af de eksempler som især MKN giver, er det vel nærmere "samfundet" end et
specifikt land, de kritiserer. ,

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech

@Jonathan
I din kommentar til mig laver du et ræsonnement, der går fra det som jeg beskriver til en meget generel følgeslutning, der handler om at alle mennesker har fordomme.

Jeg mener, at din følgeslutning her er forkert og misvisende, bla. andet fordi du videre begynder at anklage mig for at have et perfekt billede af migselv og mine meninger.

Gå kun efter bolden, og ikke efter mig personligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Egentlig betyder dét, Thomas Vinterberg rent faktisk sagde: "I'm shameful to be a Dane", at der er grund til at skamme sig over ham, fordi han er dansk: "Jeg er skammelig, fordi jeg er dansk".

Ikke at jeg skammer mig; hverken over ham eller over mig selv; og da slet ikke over at vi er danske. :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Bortset fra det pinlige i at vise sin vaklende indsigt i brugen af fremmedsprog, så har
dette organs tidligere chefredaktør netop lagt en kronik op på Politiken, der mere handler
om basal brug og kendskab til sit eget modersmål.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonathan Smith

@Peter Fonnesbech
Jeg beklager hvis du oplevede det som et personligt angreb. Min intention var at påvise, at når man spørger sig selv det spørgsmål, "er alle mine holdninger rigtige" vil det stå klart for enhver, og altså ikke specifikt dig personligt, selv om det nok kom til at fremstå sådan, at man er fuld af fordomme, også en kunster i sin kunstneriske proces.

Derfor mener jeg ikke dit ræsonnement holder vand, om hvorfor bl.a. kunstnere skammer sig over Danmark. Om baggrunden for det, er jeg på linie med Rune lykkeberg, som linket til ovenfor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonathan Smith

@Frank Hansen og Kristian Rikard

Japan har 127 millioner indbyggere men giver asyl til 31 i 2015, Australien 23 millioner indbyggere og giver asyl til knap 26.000 i 2015.

Australien er vel ikke nemmere at nå til end Japan uden fly. Holder det geografiske argument? Er det ikke en politisk beslutning, som Japan har taget og fulgt til alle tider?

anbefalede denne kommentar