Interview
Læsetid: 2 min.

’Kritik af Dylan-nekrologer er rettidig omhu’

Kultur
12. februar 2016
Henrik Marstal 
 Musiker og forfatter

Morten Holtum

I en kronik i Politiken kritiserer Henrik Marstal den danske kulturpresses kommende dækning af musikikonet Bob Dylans død for, at den vil være domineret af hvide, midaldrende mænd. Men er det ikke for tidligt at kritisere dækningen af en musikers død, når han stadig er i live? Henrik Marstal giver svar på tiltale.

– Kommer din kritik af dækningen ikke lidt tidligt?

»Der er også nogen, der har sagt, at det er morbidt, men vi ved jo alle sammen, at der allerede ligger nekrologer klar på avisredaktionerne. Han (Bob Dylan, red.) er et rigtig godt eksempel på et musikikon, hvis bortgang vil generere en meget stor omtale. Så jeg synes, at det er rettidig omhu. Mit indlæg er en appel til medierne om at gøre det ordentligt, når et ikon af Dylan-klassen går bort.«

– Og hvad er det præcis, du forestiller dig vil blive problemet ved dækningen?

»Problemet er, at det er en bestemt type mennesker, der får lov til at sætte sig på sendefladen og fortælle om deres forhold til ikonet, og der kan man se, at det har været midaldrende mænd, der har følt sig mest kaldet til at definere, hvordan vi som samfund skal forholde os til et ikon som Dylan. Bob Dylan rammer jo alle mulige forskellige mennesker, og der kunne man godt på redaktionerne allerede nu tænke meget mere bredt, så vi får et mere alsidigt billedet af, hvad Dylan har betydet. Det er et forsøg på at gå imod den her oplagte tanke, at ’vi ringer sgu lige til denne her forfatter, som skrev en bog om Dylan for ti år siden’.«

– Hvem skal man så ringe til, hvis ikke forfattere og eksperter?

»Altså, selvfølgelig skal man tale med folk, der har en faglig tyngde, som er blevet opbygget ved at beskæftige sig med ham over lang tid, men man kunne kombinere det ved at tale med nogle unge musikere, gerne kvinder og gerne nogle, der er uden for hele Dylan-kulturen, for eksempel nogen med en anden etnicitet. Det kunne jo være, at de, fordi de er outsidere, har et andet kvalificeret blik på en musiker som Dylan.«

– Hvad er der overhoved galt med, at vi dyrker nogle musikere som ikoner?

»Det, vi glemmer, når vi dyrker nogle musikere som enkeltstående genier, er, at de altid kommer ud af nogle miljøer og en tidsånd. Vi skal forstå, at for hver bølge ligger der måske 200 bands bagved, der har været med til at drive det hele frem, og det glemmer vi med den overdrevne ikondyrkelse.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Marstal har (alt for) længe vrøvlet løs i Politikens spalter, hvor han kæmper for/imod noget, som ingen andre kan få øje på.
Nu er vrøvlet så nået til Information.
Til lykke med det.