Læsetid: 6 min.

Landet uden turister

Terrorangreb og en tumultarisk politisk situation i Egypten har skræmt turisterne væk fra det gamle turistland. Regeringen kæmper for at vinde dem tilbage, men ind til videre uden større held
Den næsten affolkede plads foran Muhammed Ali-moskeen vidner om, at mange vestlige turister fravælger Egypten som feriedestination.

Michelle Arrouas

12. februar 2016

Lyden af Kairos kaotiske trafik og konstante kakofoni af tudende bilhorn forvandler sig langsomt fra en tsunami af støj til en sagte summen, da vi går forbi Al Hussein-moskeen og mod souken. Tilråbene fra tjenerne, der står foran caféerne ved indgangen til moskeen og forsøger at kapre kunder, tager over.

Vi tøver et øjeblik foran en café med udendørs sofaer klædt i rødt og guld og løfter om Kairos bedste friskpressede appelsinjuice, men går videre, da vi hører prisen: 25 egyptiske pund, 22 kroner, per glas – fem til ti gange den pris, vi har vænnet os til i Egyptens hovedstad.

Prisen falder, for hvert skridt vi tager væk fra caféen og ind i souken; tjeneren råber stadig efter os, da vi forsvinder ned ad den smalle, utrafikerede gyde.

Vi er i den turistede del af Khan el-Khalili-souken. Boderne bugner med farverige souvenirs, men der er ikke nogle turister til at købe dem. En ged står bundet til et faldefærdigt vandrør, og en gruppe børn vinker til os, da vi går forbi.

Sælgerne kigger resignerede på os, men svinger sig ikke op til mere end et enkelt sløvt »come look at my shop,« da vi passerer. To år efter at general Sisis militærkup væltede Mohammed Morsi af præsidentposten og satte et punktum for Det Arabiske Forår, virker sælgerne til at have vænnet sig til en hverdag næsten uden turister.

Nyheder om militærkup, det egyptiske militærs misforståede og dødelige angreb på en turistbus og, en måned efter vores gåtur gennem medinaen, bombningen af et russisk passagerfly med 224 dræbte til følge, har skræmt turisterne væk. Men problemerne i Egypten er langt større end de seneste begivenheder.

»Egypten er et meget vanskeligt sted lige nu, og det er ikke kun effekterne af nogle bestemte begivenheder – Det Arabiske Forår, bombningen af et russisk passagerfly, angrebet på hotellet i Hurghada – men snarere en række større begivenheder i Egypten og på tværs af Mellemøsten og Nordafrika, der har bragt os hertil. Regionen har kontinuerligt været i medierne, og ingen af nyhederne har været gode – det sætter sine spor på regionens image,« fortæller Yeganeh Morakabati, der forsker i, hvordan terrorisme påvirker turisme ved Bournemouth University i England.

Selv i den hektiske millionby, som Kairo også er, kan man finde nærmest mennesketomme lommer  de steder, som tilrejsende plejede at udfylde.

Michelle Arrouas

85% færre turister

Sammenhængen i Egypten er klar; efter det russiske passagerflys styrt i oktober, som Islamisk Stat har taget ansvaret for, er antallet af turister styrtdykket. Ifølge den egyptiske regering blev halvdelen af de turister, der normalt kommer til Egypten i november og december, væk.

Allerværst stod det til i resortbyen Sharm el-Sheikh på Sinai-halvøen, hvor der har været 85% færre solsøgende rejsende efter flytstyrtet.

I 2010, året før Det Arabiske Forår væltede den mangeårige diktator Hosni Mubarak, var der 14 millioner turister i Egypten, men siden har tallet ligget på under 10 millioner årlige turister. Yeganeh Morakabati frygter, at det vil tage Egypten lang tid at vende faldet.

»Hver gang, der er et angreb, hvad enten det er et angreb på en bus eller terrorister med knive på hoteller, konsoliderer det opfattelsen af manglende sikkerhed og turisters sårbarhed i landet – og det er endnu værre, når det sker steder i Egypten, hvor der har været relativt lidt uro. Der er en reel fare for, at turismen vil ophøre for en stund, indtil man på en eller anden måde får genopbygget turisternes tillid,« siger Yeganeh Morakabati.

Hun fortæller, at turister ofte har vist sig villige til at stryge terrorangreb fra hukommelsen og vende tilbage til de vante destinationer kort tid efter et angreb. Hvor længe det tager, kommer dog an på, hvor mange angreb der har været, hvor mange dræbte der var – især af samme etnicitet som turisten selv – og ikke mindst regeringens håndtering af sagen.

Netop dét er et kritisk punkt i Egypten, mener Rikke Brunsgaard Andersen, der har boet i Kairo i knap et år.

»Regeringen har endnu ikke anerkendt, at det er et terrorangreb, men siger, at man ikke skal drage forhastede konklusioner, hvilket de kritiserer omverdenen for at gøre. Det afspejler sig i befolkningen, hvor folk tror, det er en konspirationsteori, og at briterne har stoppet flyafgangene til Sharm el-Sheikh for at straffe Egypten på økonomien,« fortæller hun.

Både Rusland og Storbritannien – der ifølge officielle egyptiske kilder står for 70% af turismen i landet – har stoppet alle direkte fly til feriedestinationen på grund af bekymringer omkring sikkerheden, der da også viser sig velbegrundede under vores rejse.

Vi bliver ikke stoppet en eneste gang med vores liter vand og store flasker med solcreme, da vi flyver indenrigs eller ud af Egypten.

I december lancerede regeringen reklamekampagnen #ThisIsEgypt, der skulle lokke turisterne tilbage, men initiativet gav bagslag: Hashtagget blev hijacket af folk, der i stedet for at dele billeder af smukke strande og moskeer, som regeringen havde håbet, brugte det til at kommentere på den politiske situation og menneskerettighedsovertrædelserne i landet.

Nu har regeringen hyret et britisk sikkerhedsbureau, der skal gennemgå lufthavnssikkerheden, og lovet at investere 218 millioner kroner i sikkerheden ved landets resortdestinationer.

Michelle Arrouas

Flere nabolandsturister

Egyptens stranddestinationer var hårdt ramt, allerede før bomben sprang ombord på det russiske passagerfly. I dykkerbyen Dahab, et par timers kørsel nord for Sharm el-Sheikh på Sinai-halvøen, kan man se en anden effekt af det faldende antal vestlige turister; mens der er færre briter og russere end tidligere, er der flere turister fra nabolandene.

Kvinder dækkede helt til i burkinier plasker rundt i pools på hotellerne, turistrestauranter med internationale specialiteter står tomme, mens arabiske familier samles om bordene på de lokale restauranter, og når du dykker ved det legendariske Blue Hole er det ikke usædvanligt at se lokale kvinder svømme rundt i al deres tøj i vandoverfladen over dig. Ifølge Yeganeh Morakabati er det en normal udvikling og konsekvens af terror.

»Den psykologiske effekt af terror kan resultere i en regionalisering af turiststrømmene. Folk har en tendens til at føle sig tryggere i mere familiære kulturer, og det har boostet turismen mellem lande i samme region på bekostning af turisme mellem regioner. Generelt vurderer lokale turister risikofaktorer anderledes end folk, der bor længere væk,« siger hun.

Det er dog også et spørgsmål om økonomi, siger terrorisme- og turistforskeren.

»Der er en økonomisk faktor på spil, fordi terrorangrebene svækker den internationale efterspørgsel, og det tvinger priserne ned. Det har helt klart været tilfældet i Egypten, og de prisnedsættelser skaber faktisk mulighed for mere turisme i regionen – de, der ikke tidligere har haft råd til at komme hertil, erstatter måske nu de europæiske turister, der generelt bruger flere penge,« siger Yeganeh Morakabati.

De lokale turister kan dog ikke gøre op for det tab, som turismesektoren lider. Turismen står for over 10 % af Egyptens BNP og 2,8 millioner jobs i Egypten, og landet er økonomisk hårdt ramt af krisen i sektoren.

»Folk er bekymrede over den manglende turisme,« fortæller Rikke Brunsgaard Andersen, der rejste fra Kairo til Luxor på ferie med sin familie i januar.

»Der var nærmest ingen mennesker, så sælgerne var virkelig desperate. Det var ret nedslående at se,« fortæller hun.

For de turister, der føler sig trygge ved at rejse til Egypten på trods af udenrigsministeriets rejsevejledning – ministeriet fraråder ikke rejser til det centrale Kairo eller andre turistdestinationer, men advarer om høj terrorrisiko – er der en unik oplevelse i vente; at gå nærmest ugeneret gennem en souk i en arabisk storby er intet mindre end en sjældenhed.

Den umiddelbare glæde over ikke at se andre vesterlændinge fortager sig dog hurtigt, da vi går gennem souken i Kairo; de lokale lider under den manglende turisme. Vi går på tværs af souken og er der i timevis uden at se en eneste vestlig turist.

Bygningerne er i forskellige grader af forfald, men de har alle samme sandfarvede nuance; de er farvet af det lag gyldne støv, der ligger som et kronisk filter over Kairo. En ældre herre i en lang galabeya-kjortel hælder vand ud på brostenene for at skrubbe støvet væk, men tilsyneladende til ingen nytte.

Da vi går tilbage et par timer senere, har støvet lagt sig der igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu