Rapperen der stadig spøger i amerikansk politik

Sister Souljah-momentet blev skabt, da Bill Clinton i 1992 offentligt tog afstand fra den afroamerikanske rapper. I dag indikerer begrebet, at en politiker er klar til at tage afstand fra ekstreme synspunkter inden for egne rækker. Noget de fleste politikere forventes at gøre under deres kandidatur
Rapperen og aktivisten Sister Souljah udkom i 1992 med pladen ’360 Degrees of Power’, hvor flere af musikvideoerne fra albummet blev bandlyst af musikkanalen MTV, fordi billedsiden ’tilskyndede til vold’.

Rapperen og aktivisten Sister Souljah udkom i 1992 med pladen ’360 Degrees of Power’, hvor flere af musikvideoerne fra albummet blev bandlyst af musikkanalen MTV, fordi billedsiden ’tilskyndede til vold’.

Getty Images
17. februar 2016

»Hvis der findes gode, hvide mennesker, har jeg endnu ikke mødt dem.«

»Hvis sorte mennesker dræber andre sorte hver dag, hvorfor så ikke tage en uge og dræbe hvide mennesker? Hvis du er et bandemedlem, og du normalt ville dræbe nogen, hvorfor så ikke dræbe en hvid person?«

Sådan sagde den afroamerikanske rapper og aktivist Sister Souljah blandt andet i et interview i The Washington Post i maj 1992. Sister Souljah, der også har en grad i amerikansk historie og afrikanske studier, var en populær offentlig person, der ofte deltog i den offentlige debat.

Rapperen udtalte sig skarpt og for nogle provokerende om strukturel racisme efter Los Angeles-optøjerne, der blandt andet var udløst af en primært hvid jurys frikendelse af fire politifolk, der var anklaget for at gennemtæve den afroamerikanske mand Rodney King.

Under Bill Clintons præsidentvalgkamp samme år var Clinton inviteret til at tale på en konference arrangeret af borgerretsforkæmper og præst, Jesse Jackson. På scenen tog Clinton skarpt afstand fra Sister Souljahs udtalelser og raptekster.

»Hvis du tog ordene ’hvid’ og ’sort’ og byttede rundt på dem, skulle man tro, det var David Duke, (tidligere leder af Ku Klux Klan, red.), der havde holdt den tale,« sagde Bill Clinton.

Øjeblikket blev dermed cementeret i den politiske begrebsverden, og manøvren er siden af journalisten Harold Meyerson i The Washington Post blevet beskrevet som »et hvinende højt hundefløjt til moderate hvide vælgere«

Jørn Brøndal, der er lektor på Syddansk Universitet og forsker i race, etnicitet og USA’s politiske system, fortæller, at begrebet Sister Souljah-moment, der stadig anvendes i dag, beskriver politikeres generelle afstandtagen fra personer med ekstreme holdninger.

»Et Sister Souljah-moment kan karakteriseres som det symbolladede, dramatiske øjeblik, hvor en politiker tager afstand fra en person med ekstreme holdninger. Den person iscenesættes samtidig som repræsentant for en gruppe, der antages at have en vis tilknytning til politikerens eget parti«, fortæller lektoren.

Mere Martin mindre Malcolm

Den iscensatte afstandtagen lykkedes til dels for Bill Clinton. Det var dog egentlig ikke Sister Souljah, Bill Clinton ville ramme med sin afstandtagen. Rapperen blev snarere en anledning til at lægge afstand til en bestemt del af den afroamerikanske græsrodsbevægelse, fortæller Jørn Brøndal.

»Bill Clinton ville indikere, at Jesse Jackson havde en forbindelse til rapperen Sister Souljah, der tidligere havde skrevet raptekster, der kunne udlægges som racistiske. Jesse Jackson havde inviteret hende til sin konference, og nu fik Bill Clinton muligheden for at lægge afstand til dem begge«, siger Brøndal.

»Sagen var den, at Clinton, der senere blev kaldt den første sorte præsident i USA, var kendt allerede i 1992 for at have et godt forhold til de afroamerikanske græsrødder. Nu ville han så vise, at han godt kunne tillade sig at lægge afstand til Sister Souljah og gennem det til Jesse Jackson, der på daværende tidspunkt var på tale som vicepræsidentkandidat,« tilføjer han.

Jørn Brøndal siger, at den afroamerikanske protestbevægelse fra 1950’erne, 1960’erne og fremad har to historiske spor: Det ene identificeres i dag med Martin Luther King Jr. og handler om lige rettigheder, ikkevold, og at man helst skal vende den anden kind til, mens det andet spor associeres med Malcolm X og handler om, at sorte og hvide er på konfliktkurs, og at man ikke skal vende den anden kind til.

»Når Bill Clinton gik efter Sister Souljah, så gik han også efter fortællingen om Malcolm X, det sorte Amerika og protestbevægelsen, mens han stadig holdt fanen højt for Martin Luther King Jr.,« siger Jørn Brøndal.

»Noget andet er så, at det billede af King, der huskes i dag, er blevet sentimentalt og romantisk. King kaldte ligesom Bernie Sanders sig selv for en demokratisk socialist. Men i dag er hans minde blevet renvasket og ukontroversielt.«

Hillary og Wall Street

Men kan vi forvente Sister Souljah-øjeblikke under den nuværende valgkamp? En nutidig kandidat, der kunne have behov for sit eget Sister Souljah-øjeblik, er imidlertid Hillary Clinton. I en kommentar i The Washington Post med titlen »Hillary Clinton needs a Sister Souljah-moment with Wall Street« bliver hun rådet til at tage et opgør med Wall Street.

Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor i amerikansk politik fra Syddansk Universitet, mener, at behovet for et opgør bunder i en mistanke hos Hillarys progressive vælgere.

»Hillary Clintons fortid som senator i New York gør, at der hænger en mistanke over hende på den progressive fløj. Hun har som senator haft tætte bånd til Wall Street og har holdt foredrag for Goldman Sachs, der har udbetalt hende eksorbitante honorarer. Så mistanken om, at hun ikke vil gå hårdt nok til Wall Street, hvis hun bliver præsident, hænger fast«, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.

»Hun forsvarer sig dog ved at understrege, at Bernie Sanders’ tilgang til finanssektoren er urealistisk og utopisk, hvorimod hendes egen tilgang er kritisk, men også realistisk og pragmatisk«, tilføjer han.

– Hvad med Bernie Sanders? Er der noget eller nogen, han forventes tage afstand fra?

»En af Bernie Sanders’ få potentielle svagheder hos progressive vælgere er hans forhold til lobby-organisationen National Rifle Association. Sanders kommer nemlig fra Vermont, der er en lille, relativt fredelig stat, hvor mange går på jagt og stort set ingen våbenlovgivning har. Sanders har før sagt, at han allerede har tabt ét kongresvalg, fordi han stemte for en stramning af våbenlovgivningen. Men siden har han udtalt, at han er parat til at stemme for stramning af våbenlovgivningen. Det kan man godt kalde hans Sister Souljah-moment.«

En kandidat mange europæere ville mene burde tage afstand fra ekstreme elementer inden for egne rækker, og ikke mindst fra mange af sine udtalelser, er Donald Trump. Niels Bjerre-Poulsen mener dog ikke, det er et realistisk scenario.

»Donald Trump er lidt uden for rækkevidde. Nærmest alt der kommer ud af hans mund ville tage livet af enhver anden politisk kandidat,« siger Niels Bjerre-Poulsen.

»Hele hans kandidatur bygger på, at han aldrig ville have et Sister Souljah-moment eller sige undskyld for noget som helst.«

Sister Souljah og Cornel West i programmet ’The Issue is Race’ https://www.youtube.com/watch?v=_ELwFKjHCoY

Sister Souljah på CNN’s Larry King Live om Bill Clintons afstandtagen til hende https://www.youtube.com/watch?v=NSU0z7-7fcY

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer