Kommentar
Læsetid: 3 min.

Teaterhistorien flyttes væk fra Kgs. Nytorv

Teaterchef Morten Hesseldahl vil overdrage nationalscenens arkiv til Det Kongelige Bibliotek. Men teaterhistorisk er det ikke nødvendigvis den klogeste beslutning
En opsætning af Mozarts ’Così fan tutte’ fra starten af 1900-tallet.Arkiv

Holger Damgaard

Kultur
18. februar 2016

Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek skal nedlægges. Sådan lød det usandsynlige rygte. Men teaterchef Morten Hesseldahl bekræfter nu over for Information, at arkivet skal splittes op – og at størstedelen skal overføres til Det Kongelige Bibliotek.

Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek er et af verdens ældste og mest respekterede teaterarkiver. Dets samling går tilbage til det allerførste teater på Kgs. Nytorv i 1748, og det rummer bl.a. protokollerne fra den daglige teaterdrift tilbage fra 1780’erne og op til i dag. Men nu skal nationalscenens materialer overdrages til Det Kongelige Bibliotek, noget skal formentlig på Rigsarkivet – og resten skal fordeles rundt om på teatret.

Størst tryghed

Beslutningen virker forhastet. Teaterchef Morten Hesseldahl erkender da også over for Information, at han godt ved, at beslutningen ikke bliver populær hos alle.

»Men jeg tror, at man skal holde op med at tænke, at Det Kongelige Teaters arkivalier kun hører til ét sted,« siger han.

»Jeg synes, at overgivelsen til Det Kongelige Bibliotek er den løsning, der medfører størst tryghed for samlingen.«

Det er ellers netop forcen ved Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek, at man kan studere alle historiske dokumenter omkring en forestilling på samme tid: Handlingsreferater, rollehæfter, partiturer, regiprotokoller, kostumelister, scenografitegninger, fotos, programmer, presseklip og meget mere. Uanset om man er instruktør eller forsker eller skuespillerelev.

Personligt ville jeg som ballethistoriker have haft betydeligt vanskeligere ved at skrive mine bøger om Bournonville-traditionen, hvis jeg ikke havde kunnet sidde på Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek.

Jovist, jeg har også benyttet både Det Kongelige Bibliotek, Teatermuseet og Rigsarkivet. Men fordi Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek ligger i et producerende teater, så er det indrettet, så man kan få udleveret vidt forskelligt materiale uden ventetid. Det vil antagelig blive anderledes på Læsesal Vest i Den Sorte Diamant.

Ingen digitalisering

»På Det Kongelige Bibliotek har vi længere åbningstider – vi holder også åbent om lørdagen og efter arbejdstid. Og der må ikke ske en serviceforringelse for teatrets medarbejdere,« lyder det beroligende fra Pernille Drost, der er vicedirektør ved Det Kongelige Bibliotek.

»Det er en interessant opgave for os. Men lige nu skal vi først og fremmest få overblik over, hvor mange hyldemeter, der er, hvilke materialer, der skal i koldmagasiner – og hvilke materialer, der skal til konservator,« forklarer vicedirektøren.

Umiddelbart lyder det altså betryggende for de gamle materialer. Men hverken de praktiske eller økonomiske detaljer er aftalt endnu. Der kommer dog ikke til at være en fast bibliotekar med kendskab til samlingen.

En digitalisering af de ældste og mest brugte bøger kommer heller ikke til at ske automatisk.

»Der er ikke ret mange midler til retrodigitalisering,« konstaterer Pernille Drost.

Flyttekasser igen

I dag har Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek til huse i bygningen bag Gamle Scene ud mod Magasin. For bare tre år siden blev alle de gamle arkivalier ellers flyttet tilbage hertil efter bibliotekets midlertidige placering i Skuespilhuset. Flytningerne har taget hårdt på samlingen. Men nu skal de gamle bogrygge i flyttekasser igen.

På teatret er den jordnære forklaring åbenbart, at arkivets ca. 200 m² fremover skal rumme et kontor til den resterende del af det nedlagte Scenografisk Værksted. Men set i forhold til nationalscenens tusindvis af kvadratmeter holder det næppe vand.

Den nuværende lønudgift er da også til at overskue. Personalet har tidligere bestået af to bibliotekarer med uundværligt kendskab til samlingen. Men i dag er der kun en enkelt bibliotekar – endda på deltid. Teaterchefen afviser da også, at årsagen til flyttebeslutningen skulle være økonomi.

»Der er mange følelser i det,« siger Morten Hesseldahl. »Men jeg skal tænke på, hvad der er det klogeste,« siger han.

Det klogeste er bare ikke altid det mest rationelle. I hvert fald ikke, hvis man forandrer noget, der har fungeret godt i 268 år! Mon Det Kongelige Teater skal gentænke beslutningen?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det har hver evig eneste teaterchef de seneste 30 år villet - men det er en dårlig idé, fordi arkivet og biblioteket er værktøjer i det kunstneriske arbejde.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis det skyldes pladsproblemer, kunne man scanne arkiv og bibliotek ind, og lægge det offentligt tilgængeligt på nettet.

Steffen Gliese

Det er da ikke nok, Michael Kongstad Nielsen, der er tale om originalmateriale, hvor noget er flere hundrede år gammelt. For andet gælder det, at det er ophavsretsbeskyttet.
I princippet skyldes det ikke pladsproblemer, da der var taget højde for behovet for i bygningen af Skuespilhuset.
Som med alting er der dog aldrig råd til at udnytte nye bygninger i vor tid - knap var de nye bygninger til KUA bygget, før der skulle indskrænkes på pladsen for at spare på budgetterne.
Når det kommer til Det Kgl. Teater, tales der også om, at de tre huse er for meget. Når det alligevel foreløbig er nødvendigt at bevare dem alle tre, skyldes det politisk stupiditet: enhver kan regne ud, at det er Operaen, man skal sige farvel til, den er for dyr, der bliver ikke produceret nok til at legitimere den, og der er i det hele taget ikke nok gevinst for den pris, det tager at holde bygningen i gang. Skuespilhuset - som var det, DKT manglede, da man fik Operaen tilbudt - og Gl. Scene vil være den optimale løsning og frigøre langt mere i budgettet, end man nu skal spare, så det igen vil være muligt at tilbyde en fuld sæson, der er nationalscenen værdig, i det musikdramatiske repertoire.

Michael Mansdotter og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Goddag mand økseskaft.
Undskyld Steffen, men her falder vendingen mig naturligt ind.
Måske kan du bringe min vildfarelse til orden.