Han vender vrangen ud på den tyske sexindustri

Omdannelsen af det gamle Østtyskland har givet en opblomstring til en af kapitalismens skyggesider, nemlig prostitutionen. I sin seneste roman går den tyske forfatter Clemens Meyer direkte i kødet på prostitutionens hurtige opblomstring. ’Prostitutionen har altid været et spejlbillede af samfundet,’ siger forfatteren
’Selvom jeg ville hudflette prostitutionen, er det ikke en dokumentarroman. Jeg ville gerne give mulighed for at bringe mange synsvinkler i spil,’ fortæller Clemens Meyer. 
 Arkiv

’Selvom jeg ville hudflette prostitutionen, er det ikke en dokumentarroman. Jeg ville gerne give mulighed for at bringe mange synsvinkler i spil,’ fortæller Clemens Meyer.
Arkiv

Sigrid Nygaard
27. februar 2016

»Det er de kvinder, der faktisk ønsker at sælge sex, som jeg har fokuseret på i min roman. Jeg har ikke villet moralisere over, hvorfor de gør det, for alle har deres egne årsager«, fortæller Leipzigs mest kendte forfatter, Clemens Meyer, der igen og igen bruger sin hjemby som kulisse for sine fortællinger, hvoraf den seneste, Muret inde, vender vrangen ud på en voksende sexbranche – en af konsekvenserne af den kapitalismekur som det gamle Østtyskland gennemgik oven på Die Wende.

Der er dog ikke megen romantisering af tilværelsen som prostitueret, for ideen om den lykkelige luder er lige så forkert som antagelsen om, at langt de fleste er ofre for tvang eller fattigdom, mener forfatteren. For selvom Tyskland lige nu kæmper for at stramme op på en af de mest liberale prostitutionslove i Europa, er prostitution – om ikke attraktiv – så en levevej, hvor flere vil etablere sig, end hvad der reelt er mulighed for.

»En af mine karakterer er en bagmand, der søger kvinder til at starte et nyt etablissement. Han overdænges af henvendelser fra lokale kvinder, og det er ikke bare noget, jeg opfinder. Jeg har researchet længe og talt med en række tyske kvinder, der ganske frivilligt kaster sig ud i at sælge sex«, siger Clemens Meyer, da Informations udsendte møder ham i en røgfyldt banegårdsbar på Leipzig Hovedbanegård, der ligger kun én time og 13 minutter væk fra Berlin.

En ny virkelighed

Gleisbar 8 drikkes der øl og ryges smøger. Ældre mænd nyder deres eget selskab, mens den midaldrende servitrice sørger for muntre udbrud. Baren ligger lige ud til den mægtige banegårdshal, der strækker sig knap 300 meter i bredden. Lydene runger på en helt særlig atmosfærisk facon, der snarere minder om Paris, London eller Berlin end en østtysk provins. Den monstrøse Hauptbahnhof vidner om, at provinsbyen med den lidt over halve million indbyggere engang havde en langt større fortid. Og at den tyske deling gjorde den historiske handelsby til en mere tam størrelse, hvor der ikke længere var behov for de 19 spor ud i verden. Til gengæld blomstrede den prostitution, der ikke passede til et kommunistisk idealsamfund.

»Selvom der fandtes en mere fordækt prostitution – i en mindre skala – under kommunisterne, er sexhandlen også blevet en del af en ny virkelighed, der kom til efter murens fald. Den skulle jo etablere sig på ny. På den måde har prostitutionen altid været et spejlbillede af samfundet, og derfor har jeg gjort det til et omdrejningspunkt for de forandringer, der er sket siden murens fald. Samtidig har vi at gøre med en ny virkelighed, hvor internettet har gjort adgangen til sex nemmere og hurtigere«, siger Clemens Meyer, der også tror, at nettet har ændret afgørende på moralforestillingerne.

»De unge har fået langt mere pornografi ind på livet gennem nettet, de kan meget tidligt opleve mange seksuelle nuancer, og det, tror jeg, betyder, at moralen og indstillingen til sex også har forandret sig afgørende«, siger forfatteren, der i sine bøger konsekvent tager udgangspunkt i fødebyen Halle og hjembyen Leipzig, der ligger 30 kilometer fra hinanden. Titusinder af indbyggere er siden 1989 flyttet fra byerne, og arbejdsløsheden og de sociale frustrationer er taget til. Nedturen for Leipzig-Halle-området begyndte dog allerede, da nazisterne havde magten. Efter syv årtier med befolkningsnedgang tegner fremtiden dog mere lys især for Leipzig, der kan tilføje titusinder af nye unge indbyggere om året, som flokkes om ’det nye Berlin’, der har billige boliger, vækst, uddannelse, og som er rig på kultur. Nu konkurrerer andre østtyske byer om at blive ’det nye Leipzig’.

Som en af de hurtigst voksende byer i det gamle øst har også skyggesiderne fået en større plads, mener Clemens Meyer, og det var oplagt materiale til bog. Og det er ikke helt tilfældigt, at vi mødes i dette rolige hjørne af den travle banegård.

»Det er et af mine stamsteder, for her møder jeg nogle af de eksistenser, som jeg tager med i mine bøger. Banegården – og baren her – er faktisk altid med i mine bøger.«

Muret inde er en meget direkte bog, hvor sex ikke nødvendigvis skildres særligt lystfyldt, men som noget, der ikke mindst skaber smerte, ulyst, og som udgør et middel til at skaffe penge og sikre overlevelse.

»Der er også et mytologisk lag i bogen. Altid når der er eros, er der også thanatos, døden lurer overalt. Der er figurer i bogen, der lader til at at komme fra et underbevidst lag. Andre er faldet ud af et realistisk univers og ned i en mytologisk verden. Denne vekslen var vigtig for mig. Selvom jeg ville hudflette prostitutionen, er det ikke en dokumentarroman. Jeg ville gerne give mulighed for at bringe mange synsvinkler i spil. Og det er klart, at hvad den ene person opfatter som lystfuldt, kan den næste se som ren overlevelse. Der er så meget der flyder sammen i sexbranchen, hvor underverdenen møder det etablerede.«

Startkapitlet er skrevet som en mundtlig fortælling af en kvindelig prostitueret, der fortæller, hvor hendes grænser går, hvordan hun har det med veninderne, og kun i omridset berøres det, hvordan det 31-årige liv blev styret hen mod det at sælge sex.

»Jeg har læst alt den bekendelseslitteratur, jeg kunne komme i nærheden af; rapporter om prostituerede, og ikke mindst, hvad de selv har skrevet. Og jeg har læst historie. I middelalderen drev paver bordeller for på den måde at finansiere kirken. Det er et emne, der er blevet belyst på kryds og tværs, fordi lovene i Tyskland for mere end et årti siden blev gjort mere liberale. Derfor har det politiske fokus været stort. De nye love gjorde det muligt at tjene penge på prostitution på ganske lovlig vis. Især hos bagmændene. Selvfølgelig spiller også tvangsprostitution og fattigdom ind, men undersøgelser viser, at det er langt mindre end påstået af tyske feminister.«

Bordellernes bagmænd

Kansler Kohl lovede blomstrende landskaber i starten af 1990’erne. Men da håbet om fremgang i det østtyske år nul – 1990 – blev fremsat, blev der ikke tænkt over de glubske bolighajer, stofferne, rockerne, de grådige managertyper og en stærkt voksende prostitution. Den virkelighed kom også rullende med lige så stor fart som de øvrige heftige opbrud. En af Clemens Meyers hovedpersoner er pengemanden Arnold Kraushaar, der tjener styrtende med penge på spillehaller og på at leje værelser ud i små lejligheder til kvinder, der betaler 100 euro om dagen for at have et sted at sælge deres kroppe. »Det er ret store beløb, man kan tjene. Det har trukket mange lykkeriddere til byen, og Arnold Kraushaar er prototypen på en mand med succes, selv om han nedenunder er en dubiøs mand«, fortæller Clemens Meyer og laver et hurtigt regnestykke over, hvad man kan tjene som fuldblods bolighaj med speciale i prostitution. »Mindst én million euro årligt«, kommer forfatteren frem til. For efter at Tyskland i 2002 liberaliserede prostitutionslovgivningen, blev salg af sex en tjenesteydelse, og arbejdsforholdene skulle legaliseres og ordnes, så alle betalte skat. Der skulle kastes lys over prostitutionens skyggesider. Ruffere blev til managere, og boligudlejere og bordeller drevet af pæne forretningsmænd med ekspansionslyst.

»Prostitutionen fulgte fremgangen og blev et sindbillede på den fremgang, man ikke ønskede, men som man alligevel fik. For prostitutionen blev ikke legal og hæderlig, selvom man forsøgte.«

For nylig skrev ugeavisen Die Zeit om den nærliggende Eisenbahnstrasse i Leipzig som værende en af de farligste gader i hele Tyskland. Med følgende konklusion: At også det ekspanderende Leipzig skal vænne sig til, at har man status som storby, følger kriminaliteten med.

»Jeg læste også artiklen, og man kan tænke, at her er ligesom i Chicago, men i virkeligheden handler det mest om stoffer. Vi har faktisk ikke åben gadeprostitution her i byen, og de ret få stofafhængige kvinder, der sælger sex, kommer oftere i karambolage med politiet. Men det er klart, at der med tiden også er kommet flere kriminelle bander til byen, både fra Balkan, Mellemøsten og Afrika. Selvom vi først skal vænne os til flere udlændinge, så bider det mere åbne fremmedhad, som den vi oplever i Dresden, ikke på i Leipzig. Byen har en anden åbenhed.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Blå bog: Clemens Meyer

f. 1977. Debuterede med romanen ’Dengang vi drømte’ (’Als wir träumten). Siden skrev han den prisbelønnede novellesamling ’Natten, lysene, volden’ (’Die Nacht, die Lichter’), der også indeholder dele af bogen ’Gewalten’ (2010) med historier, der cirkler om vold. Den knap 500 sider lange ’Muret inde’ (’Im Stein’) er Clemens Meyers seneste bog.

Uddrag

Gud er død. Sex lever. Hip hip hurra. Moni-milf er meget milf. Hende kan I gøre alt med. Alt, hvad hjertet begærer. En pose med tre huller. God gammel glædespige. Hov, det lød uhøfligt, det var ikke meningen. For – og her kommer det: Jeg elsker den gode gamle glædespige. Hendes stemme alene er sex. Hun er ingen eks. Hendes krop er så fast som en gammel saddel. Eller skal vi sige: hendes legeme. En århundredekvinde, eller i det mindste et halvt århundrede. Jeg anbefalede hende til den unge mand, der for nylig skrev til mig angående

»Luksuslikør«, for (her kommer en rigtig brander) – på gammel hoppe skal man lære at ride. Det er selvsagt ikke relevant for os gamle professionelle, men Ecki hjælper de unge mennesker, hvor han kan. Jeg har ikke fået svar fra ham, han ligger sandsynligvis i tomnosset koma, for en time med Moni er lyst og smerte og vanvid, og din hjerne splintres og glider ind i hendes huller.

»Hvor er du fager, min Veninde / hvor er du fager! Dine Øjne er Duer bag sløret / dit Haar som en gedeflok / bølgende ned fra Gilead / dine Tænder som en nyklippet Faareflok / der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam. Som en Purpursnor er dine Læber, yndig er din mund, din Tinding som et bristet Granatæble / bag ved sit Slør.

Fra ’Muret inde’ af Clemens Meyer

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu