Baggrund
Læsetid: 5 min.

Vores Livsstil under anklage

I går faldt der dom i en noget usædvanlig sag, da selveste Vores Livsstil blev kendt skyldig for sit medansvar for klimaændringerne ved Københavns Byret. Men straffen var mild i forhold til forbrydelsen
I går faldt der dom i en noget usædvanlig sag, da selveste Vores Livsstil blev kendt skyldig for sit medansvar for klimaændringerne ved Københavns Byret. Men straffen var mild i forhold til forbrydelsen

Johanne Sorgenfri/iBureauet

Kultur
16. februar 2016

»Jeg skal minde dig om, at vi, som under enhver anden retssag, forventer, at du taler sandt under hele dit vidneudsagn,« formanede byretsdommer Elisabeth Michelsen, da dagens første vidne havde sat sig til rette i vidneskranken i den store Sal 1.

Bortset fra at den anklagede kun var til stede i overført betydning, var det ikke til at se, at det ikke var en rigtig retssag, da Københavns Byret onsdag den 10. februar lagde lokaler til Stævningen Af Vores Livsstil. Folkene bag optrinet kalder det for en ’processpilsskitse’, et slags prøveteater, der skal undersøge, hvordan et retsopgør om ansvaret for klimakrisen kunne se ud.

Ifølge Sylvester Roepstorff, manden bag stævningen, opstod ideen ret spontant, da en ven fortalte ham om en plan om at stævne sine forældre for at have brugt flere ressourcer, end de havde ret til. Roepstorff synes alligevel, at det var et meget stort ansvar at placere på to mennesker, og derfor fandt han på at stævne begrebet ’Vores Livsstil’ i stedet.

Men tilbage til retssagen. Under den tre timer lange proces forsøgte anklagemyndigheden, anklagefuldmægtig Koray Ufuktan Er fra Midt- og Vestsjællands politikreds, at overbevise de ni nævninge om, at ’Vores Livsstil’ er skyldig i »i fuld eller delvis bevidsthed at have udledt så store mængder drivhusgasser, at det har frataget store befolkningsgrupper deres grundlæggende livsvilkår med brud på både dansk lovgivning og menneskerettighederne til følge«.

Grunden til at anklageren havde valgt at anklage begrebet Vores Livsstil, og ikke de enkelte borgere i den vestlige verden, var et forsøg på at rumme kompleksiteten i klimaproblematikken. Alle, der har et ønske om at gøre deres i kampen mod CO2-udledningen, kender nok til følelsen af magtesløshed over at være indfanget i en kompleks struktur, som nærmest umuliggør den enkeltes forsøg på at ændre noget. Og samtidig er det en struktur, som man som borger i den vestlige verden selv er medvirkende til at opretholde. Det er denne paradoksale problematik, som retssagen prøver at gå i kødet på ved at anklage Vores Livsstil. Som det hedder i anklageskriftet:

»Grunden til, at det er Vores Livsstil vi stævner, er, at det ikke kun er politikerne, der bør holdes ansvarlige, fordi det også er den almindelige borger. Men det er ikke kun borgerne, fordi der også findes systemiske årsager. Det er ikke kun staten, fordi det også er et internationalt og mellemstatsligt fænomen. Det er ikke kun et mellemstatsligt fænomen, fordi det også er virksomheder. Det er ikke kun virksomhederne, fordi de ikke ville eksistere, uden at de kunne afsætte alle deres varer til den almindelige forbruger, og det er ikke kun den almindelige forbruger, fordi det alligevel er for meget at lægge hele ansvaret over på den enkelte, fordi organiseringen af forbrugerne er så vanskelig. Derfor er den rette at tiltale i denne sag Vores Livsstil.«

Problemets omfang

Seks ekspertvidner var indkaldt med repræsentanter for videnskaben, filosofien, selv modebranchen var repræsenteret. Den første til at sætte sig i vidneskranken, som af hensyn til de tilhørende undtagelsesvis var blevet vendt væk fra byretsdommer Elisabeth Michelsen og ud mod tilskuerrækkerne, var Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver for Greenpeace.

Anklageren spurgte til, om det er muligt ikke at være klar over problemets omfang, hvilket Clausen afviste, og til forsvarets, Poul Hauch Fengers, spørgsmål, om ikke »fremtidig teknologi vil kunne afhjælpe disse negative konsekvenser« ved CO2-udledningen, mindede Greenpeacerepræsentanten de tilhørende om, at teknologien, der kan løse problemet, allerede findes i form af solceller og vindmøller, men at teknologien kun virker, hvis vi rent faktisk også bruger den.

Næste vidne, Jens Christian Refsgaard, professor i Hydrologi (studiet af vand, red.), fortalte om klimaproblemets omfang, at »det i sidste ende kan påvirke livsbetingelserne så meget, at folk i fattige lande ikke ser andre udveje end at finde andre steder at bo – det kan ende i en strøm af klimamigranter eller klimaflygtninge, som får den nuværende flygtningestrøm i Europa til at ligne næsten ingenting«, mens professor emeritus og filosof Peter Kemp fortalte om de psykiske blokader, som forhindrer ellers velmenende borgere i at gøre noget i forhold til klimakrisen som fatalistisk eller kortsynet tænkning.

Professor Kemp mente dog ikke, at de psykiske blokader frikender Vores Livsstil for skyld, for »hvis man kan identificere sine psykiske blokader, kan man også ændre dem«, som han sagde fra vidneskranken.

Dernæst var det, som om sagen tog en drejning, da Cecilie Thorsmark, Head of Press & Communication ved Danish Fashion Institute, indtog vidneskranken som en slags repræsentant for industrien. Cecilie Thorsmark kunne fortælle, at modeindustrien skam er opmærksom på problemet og gør meget, men at problemet er så stort og komplekst, at der mangler viden om præcist, hvor man skal sætte ind. Især i den tredje verden er det meget besværligt at vide præcist, på grund af de mange mellemhandlere og mangelfuld kontrol. Så selvom industrien har viljen til ændringer, er det ikke så simpelt.

Ny livsstil

På en måde gik samme historie igen hos de sidste to vidner, Jennie Ferrera og Mikael Bellers Madsen, som begge var inviteret for at give vidnesbyrd om deres personlige livsstilsomlægning. Begge vidner må siges at være eksempler på personer, som virkelig har forsøgt at omlægge deres livsstil for at modvirke klimakrisen, hvilket blandt andet vil sige ingen flyvning.

Mikael Bellers Madsen har tidligere rejst meget i Afrika, en oplevelse han ikke kan give sine børn, og Jennie Ferrera har familie i USA, blandt andre hendes mor, som hun ikke kan besøge så ofte, som hun ellers havde gjort. Men, som forsvaret pointerede, selv hvis man gør, hvad man kan for at begrænse konsekvenserne af sin personlige livsstil i forhold til klimakrisen, vil man stadig, som borger i Danmark, komme til at udlede for meget CO2. Mikael Bellers Madsen vurderer selv, at hans familie sparer omkring 10 til 15 ton CO2 som følge af deres livsstilsændring, men dette skal ses ud fra en samlet udledning på ca. 68 ton om året, hvilket stadig placerer dem langt over, hvad de ifølge FN bør udlede.

Og problemet går igen i selve domsafsigelsen. Med syv ud af ni stemmer var der bred enighed om en skyldig-kendelse, men da det kom til selve strafudmålingen var der større splittelse blandt nævningene. De kunne godt blive enige om, at mere oplysning er en god idé, og at man skal forsøge at påvirke folks handlinger med afgifter, mens de mere drastiske tiltag fik flere nævninge til at nævne Pol Pot. På den vis kom afslutningen af processpilsskitsen til at spejle selve Vores Livsstils skyld. Vi ved godt, at klimaændringerne er vores skyld, men vi vil meget nødigt gennemføre de radikale ændringer, som der kræves, hvis vi skal afværge katastrofen.

Som initiativtager Sylvester Roepstorff sagde efter domsafsigelsen:

»Vores Livsstil blev jo kendt skyldig, og der var der hos nævningene en uoverensstemmelse mellem skyld og straf. Straffen er simpelthen alt for mild i forhold til, hvad vi er blevet præsenteret for. Man har blandt nævningene prioriteret frihed frem for overlevelse.«

Den fulde dom og alle retsreferater kan findes på www.syr.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Dommen lyder:
Når grundvandsspejlet er i et med vandmætningen af overfladejorden, så har vandet ingen mulighed har for, at forsvinde ved nedsivning i vinterhalvåret, tiltagende grundvandsstigninger, betyder store bebyggede områder i praksis er permanente afløbsområder områder.

Nogle danskere må indstille sig på, at blive flyttet af vandet og den udgift, syntes jeg personlig, de ansvarlige skal afholde, det er en god debat at få startet, da udviklingen er her nu i dag, klimaforandringer kræver politisk handling og ikke løjen, eller nødløgn fra Folketinget, det er magtmisbrug.

Politisk handling og ærlig klimadebat bør begynde nu.

Forskere på området informere borgerne om, at de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, det viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Hvis borgerne også vælger at læser, hvad videnskaben skriver generelt om emnet, udgivet af miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014, FN’s klimapanel IPCC og DMI efterlader det et tydeligt billede af, hvad man kan forvente af, 'vækst for en hver pris regeringen' og den altid dertil hørende udemokratiske og menneskefjendske 'nødvendighedens politik'.

Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."

Link: http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:134391/datastreams/file_2eb7957...

peter fonnesbech og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar