Læsetid: 4 min.

I Afrika skriver de fremtiden

Afrikanske forfattere oversættes til dansk som aldrig før. De såkaldte »afropolitter« skriver om at være verdensborgere og at have hjemme flere steder i verden. I Afrika har de unge derimod fået øjnene op for science fiction
Afrikansk sci-fi er ofte dystopisk og handler om opløsning af sociale relationer og om de klimaforandringer, der kan mærkes meget konkret på kontinentet, siger Louise Windfeld-Høeberg, radiovært på programmet Afrikas Stemmer’. 

Afrikansk sci-fi er ofte dystopisk og handler om opløsning af sociale relationer og om de klimaforandringer, der kan mærkes meget konkret på kontinentet, siger Louise Windfeld-Høeberg, radiovært på programmet Afrikas Stemmer’. 

DR Presse

Kultur
1. april 2016

Aldrig er så mange afrikanske forfattere blevet oversat til dansk. Det danske publikum er de seneste år blevet introduceret for internationale bestsellere af nigerianske Chimamanda Ngozi Adichie, ghanesisk-britiske Taiye Selasi og nigeriansk-amerikanske Teju Cole – for blot at nævne nogle få.

Flere af de unge afrikanske forfattere, der er kommet frem de senere år, har rødder i Ghana, Nigeria og Zimbabwe og skriver ud fra deres erfaring som både afrikanere og verdensborgere; en identitet, som Selasi har beskrevet som »afropolit«.

Behandlingen af denne erfaring er ifølge Louise Windfeld-Høeberg, radiovært på P1-programmet Afrikas Stemmer, netop en af grundene til, at de unge afrikanske forfattere er blevet så populære internationalt:

»At føle sig hjemme flere steder i verden, at føle sig fremmed; det er emner som både Adichie, Selasi og NoViolet Bulawayo behandler. Det her med at være en global borger, dér har man fat i noget i tiden, som alle kan identificere sig med, oplevelsen af at blive væk i verden, at opleve hvor vigtige ens rødder er.«

Udover at være radiovært er Louise Windfeld-Høeberg litteraturanmelder ved Weekendavisen, hvor hun i adskillige år har anmeldt afrikansk skønlitteratur. I en årrække boede hun både i Zimbabwe og i Zambia.

Hun mener, at bølgen af afrikansk skønlitteratur ganske enkelt også skyldes, at de afrikanske forfattere er blevet bedre:

»De har fået selvtillid til at skrive deres egen litteratur, finde deres egen identitet og fortælleform i stedet for at efterligne europæerne, og så er det blevet nemmere at blive udgivet. Der er skudt masser af små forlag op rundt omkring,« forklarer hun og nævner det lille forlag Panafrica Publishers i Malawi, ejet og drevet af den danske forfatter Trine Andersen.

Fremtidseksperimenter

Mens den såkaldte migrantlitteratur er blevet en af Afrikas kulturelle eksportvarer, trender science fiction i øjeblikket hos de unge i Afrika, fortæller Louise Windfeld-Høeberg. På den store årlige litteraturfestival i Nigeria blev der f.eks. udskrevet en konkurrence om, hvem der kunne skrive den bedste sci-fi-novelle.

»Det er ikke Star Wars og historier om teknologi, men derimod om relationer i fremtiden. Det er ofte præget af dystopiske scenarier, som handler om familiens opløsning og om de klimaforandringer, som Afrika jo særligt oplever. Der er også eksperimenter med at fremskrive sproget – i mange afrikanske lande er engelsk førstesprog, og hvordan vil det blive talt i fremtiden?« fortæller Louise Windfeld-Høeberg.

Det er genrens mulighed for frit at kunne drømme, der tiltaler de unge forfattere, og ifølge Louise Windfeld-Høeberg har dette fokus at gøre med den særlige stemning, der er i Afrika i øjeblikket.

»Man beskæftiger sig med og diskuterer, hvor Afrika er på vej hen – man taler generelt lige nu om ’den afrikanske renæssance’ eller Africa rising. Der er en større selvbevidsthed i Afrika og kontinentet har det højeste antal iværksættere i verden. Folk bliver ikke iværksættere af nød, men af lyst, og så følger det automatisk at drømme om fremtiden,« siger hun og fortæller, at en anden forklaring på sci-fi-bølgen er, at unge forfattere ikke finder det særligt opløftende at skrive om fortiden.

»I science fiction er der derimod et større frirum til at opfinde en verden, der ikke er endnu.«

Nyere udgivelser

Udstrakt

I Americanah forlader den 19-årige Ifemelu sin forældre og sin kæreste i Nigeria for at få sig en uddannelse i USA og skabe sig en fremtid. Iblandt velmenende hvide amerikanere og afroamerikanere, der bruger timer i frisørsalonen for at glatte deres hår eller få extensions, kommer hun til at tænke over race og identitet. Hvem er man, når man er strakt ud mellem to kontinenter og to kulturer?

‘Americanah’. Chimamanda Ngozi Adichie. Gyldendal, 2014

Generobring af historien

Ngugi wa Thiong’os skildrer sin egen barndom i de dramatiske år mellem 2. verdenskrig og Kenyas selvstændighed i 1963 i første del af hans erindringstrilogi. Igennem barnets øjne gengiver Thiong’o svidende ironisk sin barndomslærdom om, at den hvide mand kom med fremskridt og fred, og at den hvide mand »opdagede« Kenyas højeste bjerg.

'Drømme i krigens tid’. Ngugi wa Thiong’o. Hr. Ferdinand, 2015

De fremmede

I denne sci fi-roman bliver Lagos, Afrikas største by, indtaget – ikke af europæiske kolonimagter, men af rumvæsener, der sender en nøgen og mørklødet kvinde med lange fletninger, til at præsentere deres krav for de nigerianske ledere. Kaos opstår, og uduelige religiøse ledere, militæret og kriminelle forsøger at genvinde kontrol i gaderne. Engelsk udgivelse.

‘Lagoon’. Nnedi Okarafor. Saga Press, 2015

Fra Ghana til Paris

Da Edward Michael Dankwa – Eddie Skiltemaler – forelsker sig i en pige, som han ikke kan få, og beskyldes for en ældre kvindes død, flygter han fra sin ghanesiske hjemby Accra til Paris i håbet om at skabe sig en bedre tilværelse. Men som for så mange andre illegale indvandrere viser tilværelsen sig at blive hård, og selv på et andet kontinent kan Eddie ikke helt ryste sin fortid af sig.

‘Eddie Skiltemaler’. Adam Schwartzman. Batzer & Co., 2016

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her