Læsetid: 1 min.

Anbefalet: Anna von Sperling

Kultur
11. marts 2016

Brug for trampoliner I

I Nordvest ligger der et sted, der hedder Trampolinhuset, et medborgerhus, hvor asylansøgere og flygtninge kan finde fællesskab og støtte under parolen ’Når politikerne fejler, må civilsamfundet slå igen’. Det er vanskeligt at argumentere imod. Alligevel er Trampolinhusets eksistens truet. Derfor er der støttekoncert i aften på Loppen med bl.a. Kaka (reggae/dancehall), Mambe (reggae/cumbia) og den danske satireduo Rytteriet.

Støttefest, Loppen på Christiania, i aften kl. 21

Brug for Trampoliner II

Teater Tugt har et bud på en meningsfyldt søndag: De har inviteret 34 kunstnere til at lave en kunstnerisk fortolkning af asylpakken. 34 timer forud for eventen får hver kunstner tildelt ét af regeringens 34 strammerforslag som forlæg. På Refshaleøen søndag kan vi derfor se dansk asylpolitik, som den ser ud i øjnene på bl.a. WulffMorgenthaler, Carsten Jensen, Caspar Eric, Goodiepal, Jannie Faurschou og Karen-Lise Mynster. Alle billetindtægter og alt barsalg går til Trampolinhuset.

ASYL 34, søndag den 13. marts kl. 17-21, Teaterøen, William Wains Gade 11, Refshaleøen

Og arkitektur

Det giver slet ingen mening på mine få linjer at fremhæve noget frem for andet ved årets danske arkitekturfestival, men snyd ikke dig selv for at gå ind på hjemmesiden. Uanset hvor du bor. For den tre år gamle festival har nu filialer i både Aarhus og Aalborg og varer 11 dage.

ouiouimaison.com/wordpress/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her