Klumme
Læsetid: 2 min.

Arbejdspladsen: Johan Davidsen

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
Kultur
5. marts 2016

Opstillingen

Det handler om, at jeg egentlig ikke har noget skrivebord selv. Der her er spisebordet i mit kollektiv. Jeg har ikke ét sted, hvor jeg sidder og skriver fra 8 til 16, og jeg bliver træt af de borde, jeg sidder ved, så jeg flytter mig meget rundt. Jeg tænkte ikke rigtig over, hvordan jeg lagde tingene op. Nåh ja, spaceleggingsene flyttede jeg lidt på. Jeg går ikke med dem så tit, men når jeg endelig gør, er det med stor succes.

Pressekort og diktafon

Jeg skriver tit på museer, hvor pressekortet giver adgang. Men konkret har jeg det jo også, fordi jeg er med i den her fagforening og har den faglige identitet. Man kunne påstå, at der er en større frihed i skønlitteraturen end i journalistikken, men der er jo bare nogle andre regler. Jeg vil gerne skrive klart, lige meget hvad jeg skriver. For mig har det også en grundighed til fælles, når jeg prøver at beskrive en form for virkelighed.

Min egen bog

Min egen bog ligger der, fordi jeg tænkte på, hvad der betyder noget for min skriveproces, og det gør den. Og så kunne jeg godt lide at have den med på billedet som en lille reklame. Den er en slags grundlag for en samtale om det at skrive. Konkret når jeg er ude at læse op, men også i forhold til når jeg skriver noget nyt. Man skriver nok altid op mod noget, man har lavet før, hvad enten det minder om, eller er forskelligt fra det.

Løbetøj

Jeg løber ikke specielt meget, cirka en gang om ugen. Man siger, at det at løbe kan forebygge depression, men nu har jeg læst, at der ikke er videnskabelig evidens. Jeg har stadig en fornemmelse af, at det er godt at bruge den krop, man har, til noget. Vi plejede at have en ethjulet cykel i kollektivet, som jeg nogle gange kørte på. Det irriterer mig lidt, at det er så banalt: at det virker at bevæge sig, hvis man har tænkt længe over noget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her