Læsetid 11 min.

Arkitektur mod terrorisme

Christiansborg, Danmarks Radio og en række andre offentlige bygninger og kulturinstitutioner er de seneste år blevet sikret mod terrorangreb. Det er ifølge flere arkitekter blevet en del af arkitekturen på linje med at sikre sig mod fugt eller store regnmængder. Antiterrorarkitekturen er kommet til Danmark og kan ændre vores åbne samfund
Efter bombeangrebet mod det norske justitsministerium i 2011 besluttede man at øge sikkerheden på Christiansborg og placerede mere end 80 store granitsten i en ring rundt om pladsen for at gøre det umuligt at køre tæt på i bil

Efter bombeangrebet mod det norske justitsministerium i 2011 besluttede man at øge sikkerheden på Christiansborg og placerede mere end 80 store granitsten i en ring rundt om pladsen for at gøre det umuligt at køre tæt på i bil

Finn Frandsen

18. marts 2016

Danmark har en lang tradition for åbenhed.

»Hvis vi nu tager det her udmærkede eksempel,« siger arkitekt Hans Scheving og peger over Christiansborg Slotsplads. Han står midt på pladsen kun et par meter fra rytterstatuen af Frederik Vll. I baggrunden er små grupper af forbipasserende og turister på vej over brostenene.

»Der er masser af mennesker, og hvis man har lyst, kan man komme ind og se Folketinget og komme ind i alle salene og blive vist rundt i bygningen. Der er også mulighed for at komme op i tårnet og stå og kigge ud over byen fra statsmagtens centrum.«

Han kigger op mod tårnet over Christiansborg. Det er 106 meter højt og ligger lige over Folketingssalen med rækkerne af grønne stole, hvor politikerne hver dag samles for at tage beslutninger.

»Det er der jo en eller anden meget tydelig symbolpolitik i. Christiansborg blev bygget som folkestyrets centrum, og man ønsker at holde bygningen og pladsen åben for folket.«

Men åbenheden er under pres.

Efter terrorangrebet i New York i 2001 blev Christiansborgs hovedindgang lukket for almindelige besøgende, og i stedet blev der bygget en indgang under hovedtrappen, hvor gæster kommer igennem et sikkerhedstjek som i en lufthavn.

Efter bombeangrebet mod det norske justitsministerium i 2011 besluttede man at øge sikkerheden yderligere og placerede flere end 80 store granitsten i en ring rundt om pladsen for at gøre det umuligt at køre tæt på Christiansborg i bil.

På samme måde er Danmarks Radio, Udenrigsministeriet og en række andre centrale institutioner inden for de seneste år blevet sikret mod terror, mens terrorforebyggelse har været tænkt ind i flere nybyggerier, blandt andet den nye multiarena i København, Royal Arena.

Information har talt med arkitekter, private sikkerhedsrådgivere, produktionsvirksomheder i sikkerhedsbranchen og PET, som alle fortæller det samme: at terrorsikring i de seneste år er blevet en del af arkitekturen og byggeriet herhjemme.

»Det var ikke noget, vi arbejdede med for 10 eller 20 år siden i nævneværdigt omfang, og det er stadig én blandt mange andre ting i byggerierne, men vi har oplevet en stigning i antallet af sager og fokus på terrorsikring de seneste år,« siger Hans Scheving, som i en årrække har arbejdet med en række statslige og private kunder på sikringsprojekter.

Det stiller samfundet over for en udfordring. På den ene side skal man sikre samfundets institutioner mod terror, men på den anden side må denne sikring ikke blive for synlig eller omfattende. Så kan det i sidste ende gå ud over borgernes opfattelse af at leve i et åbent og frit samfund.

»I Danmark har vi en lang tradition for åbenhed og imødekommenhed i byggeriet, hvor vi hverken i boliger eller offentlige bygninger eller virksomheder med meterhøje palisader eller voldgrave tilkendegiver, at vi ikke vil i kontakt med omgivelserne,« siger Hans Scheving.

»Hvis vi giver afkald på det og bare siger, nå ja, skide være med det, og rejser barrikaderne og sætter vagttårne op, så giver vi også afkald på noget meget væsentligt. Du kan kalde det kultur eller sindelag.«

Sten ser ud ’ad helvede til’

I slutningen af marts skal Folketingets Præsidium mødes med Københavns Kommune for at finde en permanent og mere diskret løsning for terrorsikringen omkring Christiansborg. Stenene skal væk. Mødet er det seneste af en række møder siden 2013, hvor stenene blev opstillet som en midlertidig løsning.

»Det ser også ud ad helvede til,« som professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Carsten Thau siger.

Det er der sådan set ret bred enighed om. Men det har været svært for Folketinget og Københavns Kommune at blive enige om, hvad der skal komme i stedet, og det viser ifølge Hans Scheving dilemmaet:

»Dilemmaet er jo til enhver tid at prøve at håndtere nogle konkrete problemer og konkrete trusler og samtidig forsøge at finde nogle løsninger, som så vidt muligt tilgodeser åbenhed og signalerer, at vi trods alt lever i en fredelig verden,« siger han.

Hans Scheving stikker begge hænder i lommen på sin sorte frakke og går over slotspladsens brosten mod hovedindgangen. Han er kommet her siden 1960’erne og har både som borger og som arkitekt fulgt udviklingen, blandt andet inden for de seneste år med forandringerne af pladsen.

Han stopper foran den store granittrappe ved Folketingets hovedindgang. Som barn kom han her sammen med en kammerat for at besøge kammeratens far, som var medlem af Folketinget.

»Vi gik op af trappen og lige ind,« siger han. »Så hilste vi på folketingsbetjentene og forklarede, at vi skulle op og besøge min kammerats far. Og så løb vi bare op.«

Dengang gik både besøgende og politikere ind ad den samme indgang. Inden for indgangen var der til højre en lille kiosk, hvor et ægtepar solgte øl og sodavand ud af døren til medlemmerne af Folketinget og de besøgende, og til venstre et lille rum til Folketingets betjente.

De havde ikke skærme til at overvåge indgangen som i dag, kun et gammeldags fjernsyn til at se DR elle TV 2, og så var der en luge ligesom i et billetsalg hos DSB. Når der kom besøgende, åbnede en af betjentene lugen og spurgte dem om deres ærinde på Christiansborg, og hvis de skulle besøge en politiker eller en medarbejder i Folketinget eller bare op på Folketingets bibliotek på anden sal og læse nogle love, så kom de ind.

»Dengang kom alle ind,« fortæller Patrick Odvig, som har arbejdet som betjent i Folketinget siden 1986.

I dag er både kiosken og rummet med lugen væk, og man kommer som besøgende ind i en forhal med en moderne reception med sikkerhedsglas, hvor man kan tale med en betjent gennem et samtaleanlæg og blive lukket ind gennem en af de to sluser på hver side af receptionen.

»Det ville jo være rart, hvis vi stadig kunne gå lige ind,« siger Hans Scheving. »Men det er jo nok der, hvor vi når en grænse for, hvad der ville være naivt og romantisk.«

Guide til antiterrorarkitektur

Antiterrorarkitektur er ikke noget nyt. Selve ordet er måske nok, men gennem hele historien har arkitektur og sikkerhed været tæt forbundne, for eksempel når man i middelalderen byggede ringmure af sten og voldgrave for at beskytte borge og fæstninger.

I det 20. århundrede har antiterrorarkitekturen fået en mere moderne form i takt med, at flere lande i Europa er blevet ramt af bølger af terror fra organisationer som De Røde Brigader og Rote Armee Fraktion.

I Storbritannien har man arbejdet med forebyggelse af terror gennem arkitekturen i flere år. Landet var i perioden fra 1970’erne og frem til slutningen af 1990’erne ramt af terrorangreb fra IRA og senere af nye terrorangreb begået af islamister, blandt andet bomberne mod undergrundsbanen i London i 2005, og det har – ud over en stor opmærksomhed på terrorisme generelt – medført, at Royal Institute of British Architects i 2008 udgav en guide til udformning af antiterrorarkitektur.

Terrorangrebene har vist »hvor vigtigt det er at sikre Storbritanniens kritiske infrastruktur mod terrorisme«. står der blandt andet i rapporten. »Arkitekter og designere skal nu tage antiterror med i deres overvejelser, når de arbejder med det offentlige rum og offentlige bygninger.«

I Danmark har vi ikke samme historie med terrorisme, men de seneste år er både terroren og antiterrorarkitekturen kommet til Danmark. I PET’s Forebyggende Afdeling, som rådgiver offentlige institutioner om blandt andet sikring mod terror, har man ikke nogen tal over udviklingen inden for antallet af terrorsikrede bygninger. Men de mærker en stigende interesse, siger centerchef i Rådgivningscentret i Forebyggende afdeling Martin Dinesen.

»En af de væsentlige årsager er selvfølgelig det ændrede trusselsbillede. Vi har i lang tid haft en alvorlig terrortrussel mod Danmark, men den er de seneste år blevet mere nærværende for det danske samfund, og vi oplever helt generelt en øget opmærksomhed på, hvordan man kan sikre sig. Det gælder også sikringen af bygninger,« siger han.

– Hvordan kan I være sikre på, at de vurderinger og dermed niveauet af sikring er det rigtige?

»100 procent sikker kan man jo aldrig nogensinde være. Vi arbejder typisk ud fra trusselsvurderinger, hvor man får beskrevet truslen ud fra forskellige parametre, og så forsøger vi i vores anbefalinger til de enkelte institutionerne at lægge det åbent op, fordi vi ved, at det er en afvejning.«

Martin Dinesen fra PET arbejder ofte sammen med arkitekter og har blandt andet rådgivet i forbindelse med sikringen af Christiansborg og Danmarks Radio, hvor man for nylig blev færdig med en sikring af indgangspartiet. Han ønsker ligesom Hans Scheving og andre arkitekter at bevare et så åbent samfund som muligt, men det handler ifølge Martin Dinesen om at vurdere, hvor stor en risiko man er villig til at acceptere.

»Det er jo det helt grundlæggende spørgsmål, når man beskæftiger sig med sikkerhed. Så man må kigge på sine trusselsvurderinger og så tage en beslutning om, hvor meget risiko man er villig til at tage.«

Fugtsikring, klimasikring, terrorsikring

På tegnestuen Bertelsen og Scheving arbejder Hans Scheving sammen med sine kolleger på et sæt retningslinjer og anbefalinger, som skal bruges internt og til at rådgive kunder, som overvejer at gøre terrorsikring til en del af et byggeri.

På tegnestuen 3XN har man ikke retningslinjer, men arkitekt og partner Jan Ammundsen har efterhånden flere års erfaring. For nogle år siden var sikkerhed stort set aldrig en del af de projekter, som tegnestuen arbejdede med, mens det i dag er et fast element på linje med fugt eller klima.

»I dag kommer der sikkerhedsfirmaer ind over projekterne ganske tidligt i processen og laver en vurdering af sikkerheden i en bygning. Du får hele lektionen med bomber og knive og det hele, og det er relevant nok, vi har bare ikke set det tidligere,« siger Jan Ammundsen.

3XN har tegnet den nye indendørs arena i København, Royal Arena.

I den forbindelse har han holdt møde med politiet om sikring af arenaen mod køretøjer med sprængstoffer, men havde projektet været sat i gang i dag efter terrorangrebet i Paris i november, hvor gerningsmænd angreb blandt andet et spillested og det franske nationalstadion, og ikke for mere end fem år siden, så havde terrorsikringen formentlig fyldt langt mere, vurderer Jan Ammundsen.

»I udlandet har man kendt til det i mange år, men i Danmark er der sket et ret markant skifte i løbet af de seneste fem år, fordi vi har en tradition for meget åbent byggeri. Og det kommer til at ændre sig mere i de kommende år.«

’Vi ønsker ikke at leve i en krigstilstand’

Under den brede granittrappe ved hovedindgangen til Christiansborg står sikkerhedschef Jacob Glahn. Han har trykket en enkelt gang på den lille dørklokke til højre for glasdøren for at blive lukket ind ad indgangen for besøgende.

Indgangen blev bygget i 2008 for at gøre det lettere at komme ind og for at sikre sig mod blandt en stigende trussel fra blandt andet terrorisme.

Selv om terror både inden 2008 og efter har fyldt en del på Christiansborg med blandt andet arbejdet med at gøre terrorsikringen på pladsen foran Christiansborg permanent, hvor stenene skal fjernes og erstattes af en mere diskret løsning, så består Jacob Glahns arbejde som sikkerhedschef i det daglige af andet end det.

Der er en del papirarbejde og også nogle falske alarmer, som han skal tage sig af. Det med de falske alarmer er særlig slemt op til Folketingsvalget, hvor medierne bygger tv-studier for at kunne sende live fra Christiansborg, og i den forbindelse kommer til at røre ved en af sensorerne.

Så går døren op med et klik.

»Det minder i virkeligheden meget om en lufthavn,« siger han og går ind gennem gæsteindgangen mod sikkerhedskontrollen.

Han går forbi en skærm med instruktioner om, at man skal tage sit overtøj af og ting op af lommerne og videre gennem et køsystem forbi en flere meter lang skanner, som ligner dem i lufthavnene og fylder det meste af rummet. Bag den står en mandlig betjent og hjælper et par besøgende med at få deres tasker på rullerne og sendt dem gennem. Da de har lagt taskerne, går de gennem en personskanner og tager deres ting på den anden side.

»Jeg tror, mange vil opleve det som noget ganske naturligt,« siger Jacob Glahn.

»Hvis man besøger et museum i USA, så er det helt naturligt, at man bliver udsat for et sikkerhedstjek eller en kontrol, så det kan ikke virke som et helt fremmed element, at man har opstillet adgangskontrol et sted som her i Folketinget.«

På den måde er adgangskontrol og andre former for sikring blevet en del af hverdagen mange steder i Europa og i USA. Jacob Glahn og mange andre vil måske ikke tænke over at skulle gennem en skudsikker reception på arbejdet eller skulle have tasken skannet på vej på museet, mens det for andre vil være en påmindelse om, at de lever i et samfund med en terrortrussel rettet mod sig.

For professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Carsten Thau er det måske nok en del af hverdagen, men en del, som vi er nødt til at diskutere konsekvenserne af. For som han siger: »Vi ønsker jo ikke i det daglige at leve i en permanent krigstilstand«.

»Det er klart, at man under bombardementer eller i krig kan blive nødt til det, for eksempel dækkede man tilbage i Michelangelos tid kirkerne til med sandsække for at beskytte dem, men vi ønsker ikke på det nuværende trin af terrorisme at leve i noget, der ligner en permanent krigstilstand. Vi vil gerne kunne færdes i byerne, og vi vil gerne have, at de ser civiliserede ud og ikke er præget af at være fæstningsanlæg.«

Så slemt er det på trods af sikkerhedskontrollen ikke på Christiansborg. Det tager omkring et minut at komme gennem skanninger på dage uden kø, og han har ikke hørt om nogen besøgende, som har været skræmt af at komme gennem sikkerhedskontrollen.

»Det er selvfølgelig svært at sige, hvad andre måtte oplever som skræmmende, men for mig at se er det en nødvendighed i den tid, vi lever i,« siger Jacob Glahn. »Vi kan godt blive enige om, at det måske ikke er særlig smukt at se på, men til gengæld synes jeg, at det er diskret og i en hvis grad også imødekommende.«

– De seneste år er der lavet mange tiltag for at sikre Christiansborg. Kommer der flere i fremtiden?

»Jamen altså igen, det er svært at vurdere. Mange tiltag kommer i kølvandet på konkrete terrorhandlinger, som kan være med til at give nye anbefalinger til sikkerhedsniveauet herinde eller i det hele taget, den samfundsudvikling, der er. Det kan jo sagtens blive en konsekvens, at der kommer mere sikkerhed, hvis vi kommer i den ulykkelige situation, at København bliver udsat for et nyt terrorangreb. Ellers er det jo svært at gisne om, men der er nok ikke rigtig nogen, som tror, at man kan pille alle de her sikkerhedsforanstaltninger ned om 15 år. Det kan jeg næsten ikke forestille mig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kirsten  Mindegaard
    Kirsten Mindegaard
Kirsten Mindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Hvilken lettelse at læse, at de store hæslige sten ved Christiansborg er en midlertidig løsning.

Brugerbillede for odd bjertnes

Hvorfor er de der påtaler sådanne forhold i 2016 - i 2016 - 'bekymrede borgere', medens de der gjorde præcist det samme i 1996 var 'racister' og hadere af flygtninge ( ... der da rigtig nok også fra 1960-80, 'venstrefløjshumanismens' formative år, alle var katolske intellektuelle og kunstnere med ordentlige uddannelser, pengesager og netværk - modsat det opkomlede og svigefulde proletariat i det kongelige danske socialdemokrati).
Det kommer ikke til at se godt ud i historiebøgerne. Det er utroligt som folk skal beskyttes imod det de selv vil : Efter megen jammer over uintelligente systemzombier i politik står Trump der sgu' -- men det var ikke lige det man mente :-)
Det er det aldrig.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg tænkte bare , at de sten var af en eller anden Carl-smart-kunstner. De passer da meget godt til stedet og dets dimensioner. No problem.