Læsetid 5.08 min.

Han befriede brugerne for annoncer på nettet

Flere og flere bruger software til at blokere annoncer på internettet. Medier svarer igen med at blokere for adgangen til deres hjemmesider, mens ny software blokerer for blokeringen. Det har udviklet sig til et ’våbenkapløb’ mellem brugere og medier, siger flere i branchen. Det våbenkapløb startede på et kollegieværelse i Lyngby i 2002
Henrik Aasted Sørensens software er kendt under navnet Adblock Plus og kan hentes gratis på internettet. Programmet har ifølge ejeren, virksomheden Eyeo, flere end 50 millioner brugere på verdensplan, heraf 260.000 i Danmark. Dermed er programmet det mest udbredte program til at blokere for annoncer på internettet

Henrik Aasted Sørensens software er kendt under navnet Adblock Plus og kan hentes gratis på internettet. Programmet har ifølge ejeren, virksomheden Eyeo, flere end 50 millioner brugere på verdensplan, heraf 260.000 i Danmark. Dermed er programmet det mest udbredte program til at blokere for annoncer på internettet

Ulrik Hasemann og Jesse Jacob
11. marts 2016
Delt 468 gange

Det var egentlig en overspringshandling.

Henrik Aasted Sørensen havde læseferie fra IT-Universitetet og var i gang med at læse op til en eksamen. Han lagde bøgerne fra sig og satte sig hen til sit skrivebord ved siden af vinduet.

Det var en dag i efteråret 2002 på kollegiet i Lyngby, og fra skrivebordet kunne han se ud i kollegiets gård over græsset mod blokken af kollegieværelser på den anden side. Under skrivebordet stod hans stationære computer og ved siden af skrivebordet en reol med bøger om digitale kredsløb og samlehæfter med tegneserierne Sandman og Hellblazer.

Han gik ind på computeren og oprettede en ny fil. »Adblock,« kaldte han den.

Han havde ikke tænkt så meget over navnet, men det var »catchy« og forklarede formålet med filen, som kunne installeres i en browser og bruges til at blokere reklamer på hjemmesider.

Det tog et par timer. Så var han færdig med den første version.

»Det var egentlig mest for at have noget at lave i de timer, hvor jeg ikke læste til eksamen, og jeg havde ikke tænkt nærmere over, hvad jeg skulle bruge det til ud over at blokere for reklamer på min egen computer,« siger Henrik Aasted Sørensen i dag.

»Men da jeg var færdig med den første version og kunne se, hvordan internettet så ud uden reklamer, så kunne jeg da godt se, hvorfor folk kunne være interesserede i det. Der er jo ikke nogen, som nyder reklamer, uanset om man hører dem i radioen eller ser dem på tv eller på nettet.«

I dag er Henrik Aasted Sørensens software kendt under navnet Adblock Plus. Den kan hentes gratis på internettet og har ifølge ejeren, virksomheden Eyeo, flere end 50 millioner brugere på verdensplan, heraf 260.000 i Danmark. Dermed er programmet det mest udbredte program til at blokere for annoncer på internettet.

Men de seneste år er Adblock Plus og lignende teknologier blevet et stigende problem for medierne. En del af mediernes indtjening kommer fra annoncer, men den indtjening forsvinder, hvis ingen ser annoncerne.

I 2015 var antallet af personer med de såkaldte adblockere installeret på deres computer 198 millioner, viser en undersøgelse fra Adobe og Pagefair. Det er en stigning på 41 procent i forhold til året før, hvilket ifølge undersøgelsen svarer til et tab i annonceindtægter på 149 milliarder kroner i 2015.

Der findes ikke officielle tal for hverken antallet af danske brugere med adblocker installeret eller tabet i annonceindtægter i Danmark, men flere medier fortæller om en stigning.

»Det en seriøs udfordring«, siger digital chef i interesseorganisationen Danske Medier, Allan Sørensen.

»Mange og især de yngre internetbrugere har installeret adblocker, og den umiddelbare konsekvens af det kan selvfølgelig blive, at vi ikke kan lave det samme indhold og den samme journalistik. Det vil ganske enkelt ikke blive produceret.«

Digital direktør på Politiken, Frederik Wiedemann, er enig:

»Der har været en ret markant stigning, og selvom det ser ud til at have fundet sit leje det sidste halve år, så har det en reel økonomisk betydning for os. For to år siden var det ikke noget, vi kunne mærke i forretningen eller skulle forholde os til, men lige nu er vi gang med at finde ud af, hvad vi kan gøre på Politiken.«

Våbenkapløb

I både Danmark og udlandet har man de seneste måneder nedsat arbejdsgrupper, som skal forsøge at finde løsninger på problemerne. I Danske Medier nedsatte man sådan en gruppe for et halvt år siden, som blandt andet skulle lave et oplæg til fælles retningslinjer for, hvordan medierne kan håndtere ad blocking.

»Men det er lidt svært at få øje på de nemme løsninger«, siger Allan Sørensen fra Danske Medier.

»Der synes at være enighed om, at det er lovligt for brugerne at anvende adblockere, og det er selvfølgelig også lovligt for udgiverne at sige, at så kan brugerne med adblockere ikke få adgang til at se deres indhold,« siger Allan Sørensen. »Og så står vi der.«

Flere medier har forsøgt at løse problemet ved netop at blokere for adgangen til deres hjemmesider for adblock-brugere. I Danmark gælder det blandt andre magasinet Euroman, som indførte blokering for et halvt år siden, mens Jyllands-Posten har blokeret siden midten af februar. I udlandet har blandt andre Washington Post og Wired taget lignende tiltag.

»De seneste år har der været en betydelig stigning i antallet af personer, der bruger adblockere, og den stigning har vi bestemt også mærket her på Wired,« skriver redaktørerne af bladet, som i parentes bemærket var det første til at bruge bannerannoncer på deres hjemmeside. Det var i 1994.

Læs også: 'Vi giver brugerne mulighed for at tage kontrol tilbage'

Andre medier som blandt andre New York Times overvejer at følge efter med en blokering af adblockere, men i mellemtiden er der kommet ny software på markedet, som blokerer for blokeringen.

»Det ligner et våbenkapløb,« siger Frederik Wiedemann.

»De første adblockere var ret primitive og dermed også ret nemme at sætte en stopper for. Så kom der nogle mere avancerede adblockere, men dem lykkes det også at sætte en stopper for, og så er det ligesom kørt derfra. Som udgiver kan man vælge mellem at gøre to ting, enten at give op på forhånd og sige, at det ikke nytter noget at blive ved med at lave adblocker-blokkere og vente på et modtræk fra brugerne, eller at kaste sig ind i det der våbenkapløb på en eller anden måde. Det tror jeg, man er nødt til, for ellers kan det på lang sigt skade kvaliteten i vores medier betydeligt.«

Lyngby – Moldova

Henrik Aasted Sørensen havde ikke overvejet risikoen for at starte et våbenkapløb.

Da han var færdig med den første version af programmet Adblock og havde testet det på sin egen computer, lagde han det ud på sin hjemmeside, hvor andre gratis kunne hente og installere det på deres computere. Interessen var stor. I dagene efter modtog han mails fra personer, som enten skrev for at sige tak eller for at tilbyde at være med til at udvikle programmet.

På den måde fik Henrik Aasted Sørensen kontakt til to personer, som i de kommende måneder var med til at lave nye versioner af Adblock. I sommeren 2003 forlod Henrik Aasted Sørensen projektet, der som andre open source-projekter i de følgende år blev overtaget af forskellige personer, inden den unge og, ifølge MIT Technology Review, generte programmør Wladimir Palant fra Moldova i 2006 overtog det og lavede en forretning ud af det.

»Hvis jeg skulle være blevet i det, så skulle det nok være blevet i den ånd, som det blev lavet i dengang. Som open source. Det at blokere annoncer egner sig ikke til at lave en forretning ud af. Hvor vil du tjene dine penge? Jeg kan godt se, at nogen prøver at tjene penge ved at tage betaling for at lade nogle annoncer slippe igennem, men det er ikke en specielt sympatisk forretningsmodel«, siger Henrik Aasted Sørensen.

Det synes ikke at bekymre Wladimir Palant. Hans medarbejdere forsvarer ofte forretningsmodellen, hvor de lader annoncer fra virksomheder som Google og Amazon slippe igennem blokeringen mod betaling, og for nylig vandt Adblock Plus en retssag mod Die Zeit, som havde forsøgt at få programmet gjort ulovligt.

Teknologikrise

I sidste uge gik den britiske kulturminister John Whittingdale ind i sagen på en konference i Oxford, hvor han kritiserede virksomhederne bag Adblock Plus og lignende teknologier og sammenlignede de teknologiske og økonomiske udfordringer, som blokering af annoncer udgør for mediebranchen, med de udfordringer, som musikbranchen har haft med piratkopiering.

»For at sige det helt simpelt – hvis folk ikke betaler for indhold på en eller anden måde, så vil det indhold ophøre med at eksistere. Det gælder i lige så høj grad den seneste journalistiske artikel, som det nye album fra Muse,« sagde han ifølge avisen The Guardian.

Whittingdale forslog ikke et forbud mod annonceblokering eller lignende hårde tiltag, men forklarede, at han vil begynde med at lytte til medierne og virksomhederne bag adblockerne og invitere dem til et dialogmøde.

Allan Sørensen fra Danske Medier og Frederik Wiedemann fra Politiken er begge enige i den britiske kulturministers sammenligning med musikbranchen.

I begge tilfælde er der tale om en branche, som i årtier har haft kontrol med produktionen (indspilningsstudierne og avistrykkerierne) og distributionen (pladebutikkerne og postvæsenet), men som inden for ganske kort tid har mistet en del af den kontrol (alle de ovenfor nævnte). I begge tilfælde er kontroltabet startet med nogle koder skrevet af unge studerende.

»Historien med den danske programmør lyder jo meget som den, vi kender fra Shawn Fanning og Napster,« siger Frederik Wiedemann med henvisning til stifteren af den første populære fildelingstjeneste Napster, som er blevet et billede på musikbranchens problemer med piratkopiering.

»Den her historie om en ung studerende, som finder på en enkelt ting, der på kort tid får en stor effekt på en hel branche. Den kender vi jo. Det er blevet en præmis for de digitale medier. Det er ikke længere så usædvanligt, at der kommer en enkelt teknologi eller en enkelt spiller, som ændrer det hele, som det er sket her. Det er vi ved at være nogenlunde vant til, eller vi har i hvert fald erkendt, at sådan er det«, siger han.

Ifølge Frederik Wiedemann er der dog den forskel, at piratkopiering var en større udfordring for pladebranchen, end adblocking i dag er for avisbranchen som helhed.

»Jeg kan selvfølgelig blive klogere,« siger han.

»Men i forhold til hvor hurtigt omsætningen i musikbranchen blev undermineret af fildeling, er vi som branche ikke hårdt ramt endnu, og vi har bedre mulighed for at finde nogle løsninger, hvis vi forholder os til problemerne i tide.«

Ifølge Politikens digitale direktør var et af problemerne for musikbranchen, at den var for langsom til at erkende problemerne og i lang tid forsøgte at holde fast i den gamle forretningsmodel.

»Musikbranchen gik kun i krig og arbejdede ikke med problemet. Vi skal gøre begge dele,« siger han.

»Vi skal både anerkende, at behovet for mere målrettede og mindre distraherende reklamer eksisterer, og derfor arbejde på at forbedre dem, men samtidig også kigge forretningsmæssigt på det og se på ting, der kan få folk til at betale eller få dem til at slå deres adblocker fra.«

Henrik Aasted Sørensen skrev den sidste version af Adblock i foråret 2003, men han følger stadig med i debatten, og han har hørt om Politikens og andre danske og udenlandske mediers forsøg på at løse problemerne med annoncer.

»Jeg kan godt forstå, at de ikke er interesserede i, at man blokerer deres reklamer,« siger han. »Men spørgsmålet er, om det er en god idé at finansiere sin avis ud fra reklamer i det hele taget, eller om det er farligt at linke artikler sammen med, hvor mange der her klikket på den og så måle dens værdi på det. Det gør jo, at journalister, der har brugt seks måneder på at søge aktindsigt i en sag, konkurrerer med journalister, som har brugt en halv time på at skrive noget om sjove kattevideoer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Erik Nielsen
    Niels Erik Nielsen
  • Brugerbillede for Peter Tagesen
    Peter Tagesen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Tue Romanow
    Tue Romanow
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for Kristian Rikard
    Kristian Rikard
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
Niels Erik Nielsen, Peter Tagesen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Espen Bøgh, Niels Nielsen, Anker Nielsen, Kristian Rikard, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

Blandingen af AdBlock, FlashBlock og NoScript gør det langt mere behageligt og betydeligt mere batteriøkonomisk at bruge Internettet. Alt er hurtigere, renere og der er ikke noget som konstant forstyrrer dig. Samtidigt holder batteriet på computeren en del længere når den ikke skal bruge kræfter på den slags pjat.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Uffe Illum, Dana Hansen, Johan Clausen, June Pedersen, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Torben Arendal, Anders Jensen, Hans Larsen, Erik Pørtner Jensen , Steffen Gliese og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Medierne burde på baggrund af dette indse, at markedet ikke holder længere og sætte deres betydelige kapacitet og kommunikationsplatform til rådighed for en verdensomspændende forandring, der kan sikre fortsat produktion og udvikling, men uden konkurrence og uden reklamer - ud fra et rent nytteaspekt.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Selve opfindelsen af adblock er jo historien om, hvordan produkter uden kommercielt fokus bliver realiseret ud fra en nytter- eller behagelighedsfaktor.

Janus Agerbo, Kim Houmøller og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
Erik Pørtner Jensen

FireFox til Android er et must som browser, da der til den findes et hundrede af små nyttige ekstra programmer under Funktioner/tilføjelser, heriblandt selvfølgelig adblock, ublock, men også cookie clean, blokerer den evigt irriteret pop-up cookie accept, dark background og en masse andre særdeles nyttige tilføjelser, der gør surfing til leg, herunder også hurtigt klik-skift til en standard browser som Opera eller Chrome når det kan være nødvendigt for indtastning i popvinduer o. l. Alternativt kan fair websider med få og ikke aggressive reklamer (som f.eks Information.dk) whitelistes. Ingen andre browsere tilbyder dig så mange valgmuligheder, eneste ulempe er at den desværre kræver lidt tilvænning i forhold til det ordinære browsere, men det tager heldigvis kun nogle dage at få det på rygraden. God fornøjelse ;-)

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

I øvrigt er AdBlock jo bare en tilbagevenden til den gyldne pionéralder, hvor ethvert website indeholdt muligheden af at se en tekstversion.

Brugerbillede for Espen Bøgh

For det første kan man overhovedet ikke sammenligne piratkopiering med Adblockere, alene tanker er komplet vanvittig, da piratkopiering er og bliver ulovlig.

Derimod er bombardementet med annoncer og cookies indtrængen i og på folk computere, og cookies er det værste fordi dem der udleder økonomiske værdier af det enkelte individ, sælger det videre til den der byder mest, som så kan udnytte dette, hvilket så igen giver sig udslag i disse irriterende kvælende påtrængende annoncer, der hele tiden skal stå forrest eller øverst og blænde for den og de oplysninger der søges.

Dertil kommer så også at disse annonceindtægter ikke er i småtingsafdelingen, så dem der betaler for disse annoncer, har også krav der skal opfyldes,

Kender man noget mere irriterende og frustrerende end lige som man flytter musen, så springer der en reklame ind over teksten og forstyrrer en totalt, eller "musakken" begynder og spille og man ikke kan finde ud af hvor fanden den kommer fra, og hvordan man stopper den, for man skal tvinges til, at enten se annoncen eller høre denne skrækkelige "musak", som man ofte ikke kan slukke for.

Hvis medierne i stedet solgte deres medier til kunderne uden reklamer, og dermed viste deres foragt for disse overfor deres betalende kunder, var der måske flere kunder der var villige til at betale for produktet, men at betale for produktet, der i flere tilfælde i øvrigt er ganske ligegyldigt, holdningsløst, meningsløst og baggrundsløst, og så fuld af generende reklamer samtidig med ligegyldigheden og valøren i indholdet, så har medierne solgt deres sjæl og virke til fanden selv.

Uffe Illum, Tina Sommer, June Pedersen, Claus G. Jørgensen, Carsten Mortensen, Kent Thomsen, Einar Carstensen, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo, Kim Houmøller og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Jyllandspostens indførelse af adblock-boycott har foreløbigt betydet at jeg ikke længere frekventerer siden. De har med andre ord intet opnået og til gengæld mistet en potentiel kunde. Mine penge går nu til New York Times, der i det mindste leverer spændende læsning en gang i mellem.
På samme måde læser jeg Information med alle adblock-filtre sat til, så jeg kan have en behagelig hvid baggrund og ro i mit læsefelt.
Enhver reklame fjernes hidsigt.

Mine penge kan trylles op af lommen med kvalitet. Ethvert forsøg på at tvinge min adfærd bliver mødt med afvisning, men jeg er lydhør overfor venlige og gode argumenter præsenteret med behørig respekt.

Med venlig hilsen
Lennart

Britta Pedersen, Dana Hansen, Torben - Nielsen, Per Jongberg, Espen Bøgh, Niels Nielsen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Lars Lyskjær-Rudbæk, Kent Thomsen, Einar Carstensen, Janus Agerbo og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kent Thomsen

En kæmpe tak til Henrik Aasted Sørensen for denne opfindelse! Og til JP og alle andre: I kan bare lukke Jeres hjemmeside hvis ikke den "løber rundt", intet problem. Ingen vil savne den.

Thomas Toft, Carsten Mortensen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup
Jørgen M. Mollerup

Problemet med reklamer er, at hvad enten du eksponeres for dem eller ej, er de med til at gøre de varer, som du køber, dyrere. Desuden er det meste af det, der stilles i udsigt i reklamer uden hold i virkeligheden.

Britta Pedersen, Steffen Gliese, June Pedersen, Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonas Olsen

Problemet er, at der kommer nye metoder, og måder at få reklamer ind i helt almindelige ting på. Bare se Google der lige har smidt 4 reklamer i toppen af deres søgninger nu, i stedet for 3. Ja vist, så har de fjernet dem i højre side, men stadigvæk...

Brugerbillede for Jørn Stjerneklar
Jørn Stjerneklar

Stor tak til Henrik Sørensen for Adblock! Et andet stykke fremragende gratis software I også bør downloade: https://disconnect.me/
Man bliver overrasket over hvor mange der 'ser med' på ens besøg rundt omkring på nettet og bruger de oplysninger til alt muligt skummelt…

Dana Hansen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen
Claus G. Jørgensen

Det er medierne selv som er skyld i, at adblockers er blevet mere populære end nogensinde. Jeg er selv blevet bedt om at installere adblocker hos folk, fordi de var trætte af popups, dansende hjemmesider, fordi der lige skal lægges en reklame ind efter hjemmesiden man er begyndt at kunne læse hjemmesiden, lydterror når musen havde snittet den forkerte reklame og en computer der fryser, fordi en reklame kræver mere computerkraft end de mest krævende spil.
Det er reklameverdens insisterene på at tage vores opmærksomhed og deres talentløshed med computere som gør, at folk bliver sure på reklamer. Tilbage ved årtusindeårsskiftet var vi samme situation med popup-vinduer, der kunne sende en ud i en endeløs kamp for at lukke vinduer, hvilket fik reklamebranchen til at indse, der var grænser. Idag skal de indse, man sagtens kan lave reklamer uden at adblockers kan blokere dem. Det kræver bare, at man opgiver alt liret og undlader at ville tracke en ned i helvede.

Dana Hansen, Tina Sommer, Peer Bentzen, June Pedersen, Jens H. C. Andersen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Det sker alt for ofte at jeg vi se et program i tv, åbner lidt for tidligt og havner i reklameblokken, hvorefter jeg zapper væk fra kanalen og helt glemmer at se udsendelsen og lidt det samme med computeren. Hjemmesider med for mange reklamer bliver sprunget over, dels fordi jeg ikke gider reklamer og fordi de gør min computer langsommere. Så hellere kigge på noget andet. Politikens hjemmeside, med alt dens lir, er et godt eksempel på en side jeg bare ikke orker. Hvis reklamerne vil have min opmærksomhed er de nødt til at være meget mere smarte. Lige nu er de bar irriterende. Product placement er måske en vej frem, indtil det også bliver for meget.

Tina Sommer, June Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Jeg havde kun lige sluppet musen efter ovennævnte kommentar, da telefonen ringede:
- Hej, det er fra Gyldendal, er det Søren Kr.....
- Hej, lad mig stoppe dig allerede her, så spilder vi ikke hinandens tid. Jeg er ikke interesseret i at være medlem af noget, jeg køber de bøger jeg har brug for hos boghandleren, that´s it. Er det ok, med dig?
- Nå, men det var nu heller ikke for at du skulle være medlem af noget. Jeg ringer bare for at fortælle dig at vi har en gave til dig, en gratis bog. Jeg skal så bare lige vide om du er til skønlitteratur eller faglitteratur?
- Jeg vil ikke have nogen gave, er det ok? Når jeg har lyst til en bog køber jeg den hos boghandleren. Punktum.
- Er det så skønlitteratur eller faglitteratur du køber?
- Altså, jeg vil ikke være med, er det ok?
- Er det fordi du er træt af at blive ringet op af sådan nogen som os? Så kan du gå ind på borger.dk og tilmelde dig Robinsonlisten og så vil du i hvert fald få færre opkald.
- Er det virkelig sandt, findes der sådan en liste? Så var det alligevel godt du ringede, for den oplysning kan jeg da bruge til noget. Tak for det!
- Det var så lidt, så må du have en god aften.
Tak, tak, i lige måde!

Nu ved jeg så ikke lige om jeg tilmelder mig i dag, for sådan set nyder jeg lidt at spilde folks tid, når de ringer til mig og spilder min. Men måske om nogen tid, når jeg er blevet træt af at spilde reklamefolkenes tid, at jeg tilmelder mig. Men der så også lige det at jeg finder det lidt problematisk at det er mig der skal tilmelde mig en list og gøre en aktiv indsats for at blive dette uvæsen til livs. I min verden var det Gyldendal der skulle være på en liste, for at få lov til at ringe til mig.

Britta Pedersen, Peer Bentzen, Dana Hansen, Steffen Gliese, Jens H. C. Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

Det mest interessante perspektiv i artiklen er den, at seriøse journalister skal kæmpe med folk, som alene er drevet af behovet for klik. En bar røv er således mere værd end seriøse artikler i aviser.

Vi får hvad vi klikker på.

Dana Hansen, Steffen Gliese, Espen Bøgh og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Jensen

Der er kun én løsning. Nemlig at de danske netmedier sætter sig sammen og bliver enige om en kodeks, som vi læsere kan leve med. Det kunne fx være, at der kun må forekomme tekstlinks og at disse tekstlinks højst må udgøre 10% af læsefladen.
På forhånd tak.
mvh. Bo Jensen

Brugerbillede for Jens H. C. Andersen
Jens H. C. Andersen

"Der er jo ikke nogen, som nyder reklamer, uanset om man hører dem i radioen eller ser dem på tv eller på nettet.«"

Hvor kommer al den had, angst og frygt for reklamer fra?, som jeg tillige kan finde i kommentarene ovenfor. Hvis det gøres rigtigt, er målrettet og relevant, så har det jo værdi. Det er som om nogle forbrugere har et koncept om markedsføringsmæssige "neutrale" produkter.

Og så lad mig lige slå fast i al den her overvågningsdebat, at selvom man sidder i sin stue så er browseren ikke privat, det er en offentlig park, om man kan lide det eller ej.

Brugerbillede for Jens H. C. Andersen
Jens H. C. Andersen

Jørgen: din antagelse om at reklamer gør vare dyre holder ikke nødvendigvis. Det kan faktisk gøre dem billigere på sigt.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Reklamer er forurening, Jens H. C. Andersen, de fjerner mentalt fokus. Langt den største del af befolkningen har også stadig rod i en tid, hvor man aktivt bekæmpede reklamernes indtog allevegne.

Brugerbillede for Mikkel Bech

Reklamer er prisen, vi betaler for at se noget gratis. Hvis vi ikke vil se reklamerne kan vi bare lade være med at gå på siden. I teorien.

På et eller andet tidspunkt kan jeg vel betale Information for læse www.information.dk uden reklamer, og så er jeg klar. Så slipper jeg vel også for de værste tåbeligheder i kommentarfelterne.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er en for nem forklaring, Mikkel Bech. Reklamerne har også en indflydelse på selve prisstrukturen, medieformidlingen, og hvad man i øvrigt kan købe og sælge i vores samfund.
De har haft en negativ indflydelse på magtforholdene ved at invitere øvrigheden til igennem reklameinspirerede kampagner at holdningspåvirke befolkningen, hvorimod holdningspåvirkningen i et demokrati jo må gå fra befolkning til folkevalgte repræsentanter.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jeg vil gå så langt som til at hævde, at reklameregimentet er en del af den konsolidering af konkurrencesamfundet og dets metoder til at knægte friheden, som allermest fremmer politisk apati og dermed troen på forandring.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Et eksempel for mig er denne avis.
Da jeg begyndte at læse den fast, først da jeg gik i gymnasiet (og elskede datidens svar på Bent Vinn, der var Finn Søeborg), fortalte alle mig, at det var en kedelig avis "uden billeder" og efterhånden også i modsætning til de andre uden farver.
Jeg oplevede det stik modsatte: en avis med lange, interessante perspektiverende artikler - og formatet dengang gjorde jo, at vi taler om virkelig store tekstsider - som jeg med lyst begravede mig i.
Efterhånden kom billederne, formatet skiftede, farverne kom på - og der kom flere reklamer. Og min lyst til at abonnere blev mindre og mindre. Den nye udvikling er, at jeg ikke gider læse papiraviser.

Brugerbillede for Mikkel Bech

Det tangerer offerretorik, Steffen Gliese.

Når du går ind på www.information.dk så har du truffet et valg om, at du har accepteret reklamerne.

Alt det aldet, du skriver, læser jeg som en gang pseudoakademisk bortforklaring på, at det har truffet det valg, men at du ikke bryder dig om.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Mikkel Bech, du er dårligt informeret. Jeg har aldrig set en reklame på www.information.dk, fordi jeg har haft Adblocker installeret lige siden den blev opfundet. Så hvis reklamer er prisen, vi betaler for at se noget gratis, er jeg sluppet billigt. At jeg så frivilligt kompenserer for Informations indtægtstab ved i stedet at betale det billigste abonnement, jeg kunne finde, hænger sammen med, at jeg godt vil betale for kvalitet.

Men okay, vi behøver jo ikke alle at være fremme på beatet, der skal jo også være plads til folk, der ikke kan finde ud af at vælge reklamerne fra. Men at du kommer med pseudovulgære bortforklaringer på, hvorfor du ikke kan finde ud af at træffe et selvstændigt valg, synes jeg siger mere om dig end om Steffen Gliese.

Med mindre du rent faktisk godt kan lide at se på reklamer, men så sig dog det, i stedet for at lave alle de krumspring.

Kent Thomsen, Keld Albrektsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jeg har så først lige installeret AdBlocker igen - jeg droppede den, da man ikke kunne læse Berlingske med den, og først lige i denne måned overvejet mit abonnement.
Men jeg synes, Politiken, som jeg netabonnerer på, er blevet meget bedre med Magasinet, der netop har fyldige artikler nu. Til Informations ære skal dog lyde, at de også igen har fået nogle. Hvad jeg derimod synes har taget overhånd, er journalisternes skriverier med deres egne uforbeholdne meninger. Hvis de vil være forfattere, må de skrive bøger.

Brugerbillede for Mikkel Bech

Det er jo netop min pointe, Niels Nielsen, når du installerer AdBlocker så får du adgang til en service som andre betaler for. Økonomer kalder dette for free riding, andre kalde det at nasse.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Du lever i fortiden, Mikkel Bech, teknologien er tilgængelig for alle, den er tilladt, der er ingen lov, der påbyder, at jeg skal se reklamer, og hvis udbyderne af den pågældende service virkelig ønsker at blokere for adgangen, så kan de jo bare gøre det, men det gør de af en eller anden grund ikke. Og hvorfor ikke? Fordi de ved, at så klikker folk sig bare et andet sted hen. En betalingsmur kan hurtigt blive en dødsdom.

Men der er jo nok altid nogle autoritetstro personer, som forsøger at fastholde forældede forretningsmodeller, og de må jo så nok forberede sig på at blive udkonkurreret. Ligesom kopisterne blev arbejdsløse, da trykpressen blev opfundet, og telegrafisterne blev arbejdsløse, da radioen blev opfundet, vil reklamefinansieret nyhedsformidling forsvinde, fordi et intelligent menneske har opfundet Adblock, og en mindre hær af intelligente mennesker står på spring for at videreudvikle produktet.

Og når du taller om nasserøve, så er det da reklamebranchen, der nasser på de produktive erhverv. Forbrugerne går bare efter det bedste og billigste tilbud, og hvis man kan få gratis nyheder uden at blive tvangsindlagt til at se reklamer, ja så vælger mange jo det. Det er nemt, enkelt og ligetil, så hvorfor dog lade være, bare fordi der er nogen pengemænd og slipsedyr, der vrider deres hænder og frygter at kilden til deres arbejdsfri indtægter skal tørre ud?

Musikbranchen forsøgte i mange år at få en fortælling op at stå om "pirater", altså det, du kalder freeridere og nasserøve, men de måtte give op og i stedet finde på en ny forretningsmodel - altså musikbranchen, ikke piraterne, de lavede derimod et politisk parti i Sverige. Det går så stadig ikke så godt for musikbranchen, har jeg hørt, til gengæld går det glimrende for de kunstnere, som har fundet ud at distribuere deres musik via nettet, uden om pladeselskaberne, som i en kunstnerisk sammenhæng jo er dem, der nasser på musikerne.

Så på langt sigt slipper vi nok for det fordyrende mellemled, som pladeselskaberne udgjorde. Med lidt held slipper vi også for det fordyrende og korrumperende mellemled, som medieindustrien og reklameindustrien udgør, når folk begynder at crowdsource de journalister, der skriver vedkommende journalistik. Der vil altid være brug for journalister og nyhedsformidlere, men der er ingen, der siger, at de behøver at være ansat på en avis.

Som nævnt betaler jeg rigtige penge for at læse et par udvalgte aviser, fordi jeg finder deres produkt værd at betale for. Jeg kunne også lade være, og det gør jeg nok også, når jeg bliver ramt af det moderne kontanthjælpsloft. Men den tid den sorg.

Det eneste, der er sikkert, er at uanset hvad pengemændene finder på for at genere deres virtuelle kunder, vil der altid være en hacker, der finder ud af at gøre produktet brugervenligt igen.

Johan Clausen, Kent Thomsen, theis ottosson, Steffen Gliese og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Bech

Du kan ikke tale uden om Niels Nielsen, når man forbruger noget andre har skabt uden at betale for det, så er det enten fordi man har fået det eller stjålet det. Information og data har en værdi, og der er nogen, der har brugt tid på at skabe det, og det koster penge. Den betaling kommen enten fra reklamerne eller fra abonnementer.

Bundlinjen er, at du forbruger noget uden at betale for det, og det hedder free riding, nasse eller det der er værre.

Når det så er sagt, så er reklamer p.... irriterende, de forstyrrer og gør hjemmesiderne langsomme.

Brugerbillede for Bill Atkins

Mikkel Bech, menneskeheden vil først gøre afgørende fremskridt den dag ideer ikke opkøbes og monopoliseres, men deles og produktionen spredes. Patenter, monopoler og centralisering af produktionen er gift for menneskeheden...
...samarbejde i stedet for merkantil konkurrence er fremtiden, hvis vil skal håndtere og vende overforbruget og befolkningsudviklingen.

Brugerbillede for Mikkel Bech

Det er nok rigtigt, Bill Atkins, men indtil da er der altså nogen, der skal betale lønnen til bl.a. Informations medarbejdere.

Der vist ingen grund til at intellektualisere problemet med så højt et lixtal.

Brugerbillede for Thomas Toft

AdBlock var god dengang, før betalte whitelistings og et kæmpe RAM forbrug kvalte den og dens kloner. I dag er det uBlock Origin der fører feltet. Faktisk milevidt foran alle andre, sammen med dens avancerede fætter uMatrix.

https://github.com/gorhill/uBlock

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det virkeligt primitive med disse annoncer er, at de baserer sig på cookies, hvilket betyder, at hjemmesider, man har besøgt allerede, hjemsøger én efterfølgende. Men det er jo ikke MIG, de sider, jeg udmærket kender og benytter skal have fat i, tværtimod risikerer de, at jeg vælger dem fra, når jeg skal have så meget bøvl med at blive forfulgt af dem efterfølgende.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Mikkel Bech: "...når man forbruger noget andre har skabt uden at betale for det, så er det enten fordi man har fået det eller stjålet det..."

Nej. Hvis jeg kommer gående på gaden med sko på (som jeg lovligt har købt i en butik, for at beskytte mine fødder mod skarpe genstande) og pludselig opdager en herreløs hundredekroneseddel på fortovet, som jeg samler op og stikker i lommen, har jeg hverken fået den foræret eller stjålet den, men derimod fundet den.

Hvis jeg surfer på nettet med Adblock installeret (som jeg har fået foræret på internettet, for at beskytte mine øjne mod irrelevant spam), og falder over en hjemmeside, der lader mig læse indholdet, har jeg hverken fået det foræret eller stjålet det, men derimod fundet det.

Kent Thomsen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Mikkel Bech: "... indtil da er der altså nogen, der skal betale lønnen til bl.a. Informations medarbejdere."

Ja, mig for eksempel, som betaler for kvaliteten via et abonnement. Det er så måske ikke nok på langt sigt, men så må avisen finde en anden forretningsmodel.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Nu har jeg aldrig - for jeg vidste ikke, at Adblock var skrevet af en dansker. Når jeg ikke ved det, så er der sikkert flere, derfor dette opslag!
Præcis i disse tider er jeg blevet afvist af Jyllandsposten, der ikke vil tillade, at man bare ser på deres netsider - når Adblock er slået til.
For de lever jo af reklamer, gør de.
Men jeg holder af at læse artikler - om det så kun er notitser og ikke hele artikler - for jeg anerkender, at aviser skal tjene penge.
Ikke at de skal bestemme min adfærd på nettet.

Så tak til Henrik Aasted Sørensen !!

Brugerbillede for Jens H. C. Andersen
Jens H. C. Andersen

"Reklamer er forurening, Jens H. C. Andersen, de fjerner mentalt fokus."

To påstande, kan du argumentere sagligt?

1. Hvad er reklame - kan reklamer ikke være saglige?
2. Er produkter så også forurening?
2. Hvis jeg har lavet godt produkt, hvordan kommer jeg så ud med budskabet?
3. Artikler er vel tillige en form for "reklame"?

Brugerbillede for Johan Clausen
Johan Clausen

@ Jens H. C. Andersen
Du er vel ikke en del af industrien vel?
Ikke fordi det er skidt i sig selv, men reklamefolk ser mere annoncer som kunst og formidling.
Det er der ikke mange ude for branchen der gør hvilket adblocks popularitet er et bevis på.
Bare dette kommentarfelt viser at mange ikke ser reklamer for deres komposition eller 'layout'.
Og nej artikler er ikke reklamer for forfatterens formål er ikke at få os til at købe produkter hos en tredjepart.