Læsetid: 8 min.

Han befriede brugerne for annoncer på nettet

Flere og flere bruger software til at blokere annoncer på internettet. Medier svarer igen med at blokere for adgangen til deres hjemmesider, mens ny software blokerer for blokeringen. Det har udviklet sig til et ’våbenkapløb’ mellem brugere og medier, siger flere i branchen. Det våbenkapløb startede på et kollegieværelse i Lyngby i 2002
Henrik Aasted Sørensens software er kendt under navnet Adblock Plus og kan hentes gratis på internettet. Programmet har ifølge ejeren, virksomheden Eyeo, flere end 50 millioner brugere på verdensplan, heraf 260.000 i Danmark. Dermed er programmet det mest udbredte program til at blokere for annoncer på internettet

Henrik Aasted Sørensens software er kendt under navnet Adblock Plus og kan hentes gratis på internettet. Programmet har ifølge ejeren, virksomheden Eyeo, flere end 50 millioner brugere på verdensplan, heraf 260.000 i Danmark. Dermed er programmet det mest udbredte program til at blokere for annoncer på internettet

Ulrik Hasemann og Jesse Jacob

11. marts 2016

Det var egentlig en overspringshandling.

Henrik Aasted Sørensen havde læseferie fra IT-Universitetet og var i gang med at læse op til en eksamen. Han lagde bøgerne fra sig og satte sig hen til sit skrivebord ved siden af vinduet.

Det var en dag i efteråret 2002 på kollegiet i Lyngby, og fra skrivebordet kunne han se ud i kollegiets gård over græsset mod blokken af kollegieværelser på den anden side. Under skrivebordet stod hans stationære computer og ved siden af skrivebordet en reol med bøger om digitale kredsløb og samlehæfter med tegneserierne Sandman og Hellblazer.

Han gik ind på computeren og oprettede en ny fil. »Adblock,« kaldte han den.

Han havde ikke tænkt så meget over navnet, men det var »catchy« og forklarede formålet med filen, som kunne installeres i en browser og bruges til at blokere reklamer på hjemmesider.

Det tog et par timer. Så var han færdig med den første version.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Erik Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Tue Romanow
  • Espen Bøgh
  • Niels Duus Nielsen
  • Anker Nielsen
  • Kristian Rikard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben K L Jensen
  • peter fonnesbech
Niels Erik Nielsen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Espen Bøgh, Niels Duus Nielsen, Anker Nielsen, Kristian Rikard, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Rohde Jensen

Blandingen af AdBlock, FlashBlock og NoScript gør det langt mere behageligt og betydeligt mere batteriøkonomisk at bruge Internettet. Alt er hurtigere, renere og der er ikke noget som konstant forstyrrer dig. Samtidigt holder batteriet på computeren en del længere når den ikke skal bruge kræfter på den slags pjat.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Uffe Illum, Dana Hansen, Johan Clausen, June Pedersen, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Torben Arendal, Anders Jensen, Hans Larsen, Erik Pørtner Jensen , Steffen Gliese og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Medierne burde på baggrund af dette indse, at markedet ikke holder længere og sætte deres betydelige kapacitet og kommunikationsplatform til rådighed for en verdensomspændende forandring, der kan sikre fortsat produktion og udvikling, men uden konkurrence og uden reklamer - ud fra et rent nytteaspekt.

Steffen Gliese

Selve opfindelsen af adblock er jo historien om, hvordan produkter uden kommercielt fokus bliver realiseret ud fra en nytter- eller behagelighedsfaktor.

Janus Agerbo, Kim Houmøller og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Erik Pørtner Jensen

FireFox til Android er et must som browser, da der til den findes et hundrede af små nyttige ekstra programmer under Funktioner/tilføjelser, heriblandt selvfølgelig adblock, ublock, men også cookie clean, blokerer den evigt irriteret pop-up cookie accept, dark background og en masse andre særdeles nyttige tilføjelser, der gør surfing til leg, herunder også hurtigt klik-skift til en standard browser som Opera eller Chrome når det kan være nødvendigt for indtastning i popvinduer o. l. Alternativt kan fair websider med få og ikke aggressive reklamer (som f.eks Information.dk) whitelistes. Ingen andre browsere tilbyder dig så mange valgmuligheder, eneste ulempe er at den desværre kræver lidt tilvænning i forhold til det ordinære browsere, men det tager heldigvis kun nogle dage at få det på rygraden. God fornøjelse ;-)

Steffen Gliese

I øvrigt er AdBlock jo bare en tilbagevenden til den gyldne pionéralder, hvor ethvert website indeholdt muligheden af at se en tekstversion.

For det første kan man overhovedet ikke sammenligne piratkopiering med Adblockere, alene tanker er komplet vanvittig, da piratkopiering er og bliver ulovlig.

Derimod er bombardementet med annoncer og cookies indtrængen i og på folk computere, og cookies er det værste fordi dem der udleder økonomiske værdier af det enkelte individ, sælger det videre til den der byder mest, som så kan udnytte dette, hvilket så igen giver sig udslag i disse irriterende kvælende påtrængende annoncer, der hele tiden skal stå forrest eller øverst og blænde for den og de oplysninger der søges.

Dertil kommer så også at disse annonceindtægter ikke er i småtingsafdelingen, så dem der betaler for disse annoncer, har også krav der skal opfyldes,

Kender man noget mere irriterende og frustrerende end lige som man flytter musen, så springer der en reklame ind over teksten og forstyrrer en totalt, eller "musakken" begynder og spille og man ikke kan finde ud af hvor fanden den kommer fra, og hvordan man stopper den, for man skal tvinges til, at enten se annoncen eller høre denne skrækkelige "musak", som man ofte ikke kan slukke for.

Hvis medierne i stedet solgte deres medier til kunderne uden reklamer, og dermed viste deres foragt for disse overfor deres betalende kunder, var der måske flere kunder der var villige til at betale for produktet, men at betale for produktet, der i flere tilfælde i øvrigt er ganske ligegyldigt, holdningsløst, meningsløst og baggrundsløst, og så fuld af generende reklamer samtidig med ligegyldigheden og valøren i indholdet, så har medierne solgt deres sjæl og virke til fanden selv.

Uffe Illum, Tina Sommer, June Pedersen, Claus G. Jørgensen, Carsten Mortensen, Kent Thomsen, Einar Carstensen, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo, Kim Houmøller og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Jyllandspostens indførelse af adblock-boycott har foreløbigt betydet at jeg ikke længere frekventerer siden. De har med andre ord intet opnået og til gengæld mistet en potentiel kunde. Mine penge går nu til New York Times, der i det mindste leverer spændende læsning en gang i mellem.
På samme måde læser jeg Information med alle adblock-filtre sat til, så jeg kan have en behagelig hvid baggrund og ro i mit læsefelt.
Enhver reklame fjernes hidsigt.

Mine penge kan trylles op af lommen med kvalitet. Ethvert forsøg på at tvinge min adfærd bliver mødt med afvisning, men jeg er lydhør overfor venlige og gode argumenter præsenteret med behørig respekt.

Med venlig hilsen
Lennart

Britta Pedersen, Dana Hansen, Torben - Nielsen, Per Jongberg, Espen Bøgh, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Lars Lyskjær-Rudbæk, Kent Thomsen, Einar Carstensen, Janus Agerbo og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

En kæmpe tak til Henrik Aasted Sørensen for denne opfindelse! Og til JP og alle andre: I kan bare lukke Jeres hjemmeside hvis ikke den "løber rundt", intet problem. Ingen vil savne den.

Thomas Toft, Carsten Mortensen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Problemet med reklamer er, at hvad enten du eksponeres for dem eller ej, er de med til at gøre de varer, som du køber, dyrere. Desuden er det meste af det, der stilles i udsigt i reklamer uden hold i virkeligheden.

Britta Pedersen, Steffen Gliese, June Pedersen, Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Problemet er, at der kommer nye metoder, og måder at få reklamer ind i helt almindelige ting på. Bare se Google der lige har smidt 4 reklamer i toppen af deres søgninger nu, i stedet for 3. Ja vist, så har de fjernet dem i højre side, men stadigvæk...

Jørn Stjerneklar

Stor tak til Henrik Sørensen for Adblock! Et andet stykke fremragende gratis software I også bør downloade: https://disconnect.me/
Man bliver overrasket over hvor mange der 'ser med' på ens besøg rundt omkring på nettet og bruger de oplysninger til alt muligt skummelt…

Dana Hansen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus G. Jørgensen

Det er medierne selv som er skyld i, at adblockers er blevet mere populære end nogensinde. Jeg er selv blevet bedt om at installere adblocker hos folk, fordi de var trætte af popups, dansende hjemmesider, fordi der lige skal lægges en reklame ind efter hjemmesiden man er begyndt at kunne læse hjemmesiden, lydterror når musen havde snittet den forkerte reklame og en computer der fryser, fordi en reklame kræver mere computerkraft end de mest krævende spil.
Det er reklameverdens insisterene på at tage vores opmærksomhed og deres talentløshed med computere som gør, at folk bliver sure på reklamer. Tilbage ved årtusindeårsskiftet var vi samme situation med popup-vinduer, der kunne sende en ud i en endeløs kamp for at lukke vinduer, hvilket fik reklamebranchen til at indse, der var grænser. Idag skal de indse, man sagtens kan lave reklamer uden at adblockers kan blokere dem. Det kræver bare, at man opgiver alt liret og undlader at ville tracke en ned i helvede.

Dana Hansen, Tina Sommer, Peer Bentzen, June Pedersen, Jens H. C. Andersen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det sker alt for ofte at jeg vi se et program i tv, åbner lidt for tidligt og havner i reklameblokken, hvorefter jeg zapper væk fra kanalen og helt glemmer at se udsendelsen og lidt det samme med computeren. Hjemmesider med for mange reklamer bliver sprunget over, dels fordi jeg ikke gider reklamer og fordi de gør min computer langsommere. Så hellere kigge på noget andet. Politikens hjemmeside, med alt dens lir, er et godt eksempel på en side jeg bare ikke orker. Hvis reklamerne vil have min opmærksomhed er de nødt til at være meget mere smarte. Lige nu er de bar irriterende. Product placement er måske en vej frem, indtil det også bliver for meget.

Tina Sommer, June Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg havde kun lige sluppet musen efter ovennævnte kommentar, da telefonen ringede:
- Hej, det er fra Gyldendal, er det Søren Kr.....
- Hej, lad mig stoppe dig allerede her, så spilder vi ikke hinandens tid. Jeg er ikke interesseret i at være medlem af noget, jeg køber de bøger jeg har brug for hos boghandleren, that´s it. Er det ok, med dig?
- Nå, men det var nu heller ikke for at du skulle være medlem af noget. Jeg ringer bare for at fortælle dig at vi har en gave til dig, en gratis bog. Jeg skal så bare lige vide om du er til skønlitteratur eller faglitteratur?
- Jeg vil ikke have nogen gave, er det ok? Når jeg har lyst til en bog køber jeg den hos boghandleren. Punktum.
- Er det så skønlitteratur eller faglitteratur du køber?
- Altså, jeg vil ikke være med, er det ok?
- Er det fordi du er træt af at blive ringet op af sådan nogen som os? Så kan du gå ind på borger.dk og tilmelde dig Robinsonlisten og så vil du i hvert fald få færre opkald.
- Er det virkelig sandt, findes der sådan en liste? Så var det alligevel godt du ringede, for den oplysning kan jeg da bruge til noget. Tak for det!
- Det var så lidt, så må du have en god aften.
Tak, tak, i lige måde!

Nu ved jeg så ikke lige om jeg tilmelder mig i dag, for sådan set nyder jeg lidt at spilde folks tid, når de ringer til mig og spilder min. Men måske om nogen tid, når jeg er blevet træt af at spilde reklamefolkenes tid, at jeg tilmelder mig. Men der så også lige det at jeg finder det lidt problematisk at det er mig der skal tilmelde mig en list og gøre en aktiv indsats for at blive dette uvæsen til livs. I min verden var det Gyldendal der skulle være på en liste, for at få lov til at ringe til mig.

Britta Pedersen, Peer Bentzen, Dana Hansen, Steffen Gliese, Jens H. C. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Det mest interessante perspektiv i artiklen er den, at seriøse journalister skal kæmpe med folk, som alene er drevet af behovet for klik. En bar røv er således mere værd end seriøse artikler i aviser.

Vi får hvad vi klikker på.

Dana Hansen, Steffen Gliese, Espen Bøgh og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er kun én løsning. Nemlig at de danske netmedier sætter sig sammen og bliver enige om en kodeks, som vi læsere kan leve med. Det kunne fx være, at der kun må forekomme tekstlinks og at disse tekstlinks højst må udgøre 10% af læsefladen.
På forhånd tak.
mvh. Bo Jensen

Jens H. C. Andersen

"Der er jo ikke nogen, som nyder reklamer, uanset om man hører dem i radioen eller ser dem på tv eller på nettet.«"

Hvor kommer al den had, angst og frygt for reklamer fra?, som jeg tillige kan finde i kommentarene ovenfor. Hvis det gøres rigtigt, er målrettet og relevant, så har det jo værdi. Det er som om nogle forbrugere har et koncept om markedsføringsmæssige "neutrale" produkter.

Og så lad mig lige slå fast i al den her overvågningsdebat, at selvom man sidder i sin stue så er browseren ikke privat, det er en offentlig park, om man kan lide det eller ej.

Jens H. C. Andersen

Jørgen: din antagelse om at reklamer gør vare dyre holder ikke nødvendigvis. Det kan faktisk gøre dem billigere på sigt.

Steffen Gliese

Reklamer er forurening, Jens H. C. Andersen, de fjerner mentalt fokus. Langt den største del af befolkningen har også stadig rod i en tid, hvor man aktivt bekæmpede reklamernes indtog allevegne.

Reklamer er prisen, vi betaler for at se noget gratis. Hvis vi ikke vil se reklamerne kan vi bare lade være med at gå på siden. I teorien.

På et eller andet tidspunkt kan jeg vel betale Information for læse www.information.dk uden reklamer, og så er jeg klar. Så slipper jeg vel også for de værste tåbeligheder i kommentarfelterne.

Steffen Gliese

Det er en for nem forklaring, Mikkel Bech. Reklamerne har også en indflydelse på selve prisstrukturen, medieformidlingen, og hvad man i øvrigt kan købe og sælge i vores samfund.
De har haft en negativ indflydelse på magtforholdene ved at invitere øvrigheden til igennem reklameinspirerede kampagner at holdningspåvirke befolkningen, hvorimod holdningspåvirkningen i et demokrati jo må gå fra befolkning til folkevalgte repræsentanter.

Steffen Gliese

Jeg vil gå så langt som til at hævde, at reklameregimentet er en del af den konsolidering af konkurrencesamfundet og dets metoder til at knægte friheden, som allermest fremmer politisk apati og dermed troen på forandring.

Steffen Gliese

Et eksempel for mig er denne avis.
Da jeg begyndte at læse den fast, først da jeg gik i gymnasiet (og elskede datidens svar på Bent Vinn, der var Finn Søeborg), fortalte alle mig, at det var en kedelig avis "uden billeder" og efterhånden også i modsætning til de andre uden farver.
Jeg oplevede det stik modsatte: en avis med lange, interessante perspektiverende artikler - og formatet dengang gjorde jo, at vi taler om virkelig store tekstsider - som jeg med lyst begravede mig i.
Efterhånden kom billederne, formatet skiftede, farverne kom på - og der kom flere reklamer. Og min lyst til at abonnere blev mindre og mindre. Den nye udvikling er, at jeg ikke gider læse papiraviser.

Det tangerer offerretorik, Steffen Gliese.

Når du går ind på www.information.dk så har du truffet et valg om, at du har accepteret reklamerne.

Alt det aldet, du skriver, læser jeg som en gang pseudoakademisk bortforklaring på, at det har truffet det valg, men at du ikke bryder dig om.

Niels Duus Nielsen

Mikkel Bech, du er dårligt informeret. Jeg har aldrig set en reklame på www.information.dk, fordi jeg har haft Adblocker installeret lige siden den blev opfundet. Så hvis reklamer er prisen, vi betaler for at se noget gratis, er jeg sluppet billigt. At jeg så frivilligt kompenserer for Informations indtægtstab ved i stedet at betale det billigste abonnement, jeg kunne finde, hænger sammen med, at jeg godt vil betale for kvalitet.

Men okay, vi behøver jo ikke alle at være fremme på beatet, der skal jo også være plads til folk, der ikke kan finde ud af at vælge reklamerne fra. Men at du kommer med pseudovulgære bortforklaringer på, hvorfor du ikke kan finde ud af at træffe et selvstændigt valg, synes jeg siger mere om dig end om Steffen Gliese.

Med mindre du rent faktisk godt kan lide at se på reklamer, men så sig dog det, i stedet for at lave alle de krumspring.

Kent Thomsen, Keld Albrektsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg har så først lige installeret AdBlocker igen - jeg droppede den, da man ikke kunne læse Berlingske med den, og først lige i denne måned overvejet mit abonnement.
Men jeg synes, Politiken, som jeg netabonnerer på, er blevet meget bedre med Magasinet, der netop har fyldige artikler nu. Til Informations ære skal dog lyde, at de også igen har fået nogle. Hvad jeg derimod synes har taget overhånd, er journalisternes skriverier med deres egne uforbeholdne meninger. Hvis de vil være forfattere, må de skrive bøger.

Det er jo netop min pointe, Niels Nielsen, når du installerer AdBlocker så får du adgang til en service som andre betaler for. Økonomer kalder dette for free riding, andre kalde det at nasse.

Niels Duus Nielsen

Du lever i fortiden, Mikkel Bech, teknologien er tilgængelig for alle, den er tilladt, der er ingen lov, der påbyder, at jeg skal se reklamer, og hvis udbyderne af den pågældende service virkelig ønsker at blokere for adgangen, så kan de jo bare gøre det, men det gør de af en eller anden grund ikke. Og hvorfor ikke? Fordi de ved, at så klikker folk sig bare et andet sted hen. En betalingsmur kan hurtigt blive en dødsdom.

Men der er jo nok altid nogle autoritetstro personer, som forsøger at fastholde forældede forretningsmodeller, og de må jo så nok forberede sig på at blive udkonkurreret. Ligesom kopisterne blev arbejdsløse, da trykpressen blev opfundet, og telegrafisterne blev arbejdsløse, da radioen blev opfundet, vil reklamefinansieret nyhedsformidling forsvinde, fordi et intelligent menneske har opfundet Adblock, og en mindre hær af intelligente mennesker står på spring for at videreudvikle produktet.

Og når du taller om nasserøve, så er det da reklamebranchen, der nasser på de produktive erhverv. Forbrugerne går bare efter det bedste og billigste tilbud, og hvis man kan få gratis nyheder uden at blive tvangsindlagt til at se reklamer, ja så vælger mange jo det. Det er nemt, enkelt og ligetil, så hvorfor dog lade være, bare fordi der er nogen pengemænd og slipsedyr, der vrider deres hænder og frygter at kilden til deres arbejdsfri indtægter skal tørre ud?

Musikbranchen forsøgte i mange år at få en fortælling op at stå om "pirater", altså det, du kalder freeridere og nasserøve, men de måtte give op og i stedet finde på en ny forretningsmodel - altså musikbranchen, ikke piraterne, de lavede derimod et politisk parti i Sverige. Det går så stadig ikke så godt for musikbranchen, har jeg hørt, til gengæld går det glimrende for de kunstnere, som har fundet ud at distribuere deres musik via nettet, uden om pladeselskaberne, som i en kunstnerisk sammenhæng jo er dem, der nasser på musikerne.

Så på langt sigt slipper vi nok for det fordyrende mellemled, som pladeselskaberne udgjorde. Med lidt held slipper vi også for det fordyrende og korrumperende mellemled, som medieindustrien og reklameindustrien udgør, når folk begynder at crowdsource de journalister, der skriver vedkommende journalistik. Der vil altid være brug for journalister og nyhedsformidlere, men der er ingen, der siger, at de behøver at være ansat på en avis.

Som nævnt betaler jeg rigtige penge for at læse et par udvalgte aviser, fordi jeg finder deres produkt værd at betale for. Jeg kunne også lade være, og det gør jeg nok også, når jeg bliver ramt af det moderne kontanthjælpsloft. Men den tid den sorg.

Det eneste, der er sikkert, er at uanset hvad pengemændene finder på for at genere deres virtuelle kunder, vil der altid være en hacker, der finder ud af at gøre produktet brugervenligt igen.

Johan Clausen, Kent Thomsen, theis ottosson, Steffen Gliese og Dana Hansen anbefalede denne kommentar

Du kan ikke tale uden om Niels Nielsen, når man forbruger noget andre har skabt uden at betale for det, så er det enten fordi man har fået det eller stjålet det. Information og data har en værdi, og der er nogen, der har brugt tid på at skabe det, og det koster penge. Den betaling kommen enten fra reklamerne eller fra abonnementer.

Bundlinjen er, at du forbruger noget uden at betale for det, og det hedder free riding, nasse eller det der er værre.

Når det så er sagt, så er reklamer p.... irriterende, de forstyrrer og gør hjemmesiderne langsomme.

Mikkel Bech, menneskeheden vil først gøre afgørende fremskridt den dag ideer ikke opkøbes og monopoliseres, men deles og produktionen spredes. Patenter, monopoler og centralisering af produktionen er gift for menneskeheden...
...samarbejde i stedet for merkantil konkurrence er fremtiden, hvis vil skal håndtere og vende overforbruget og befolkningsudviklingen.

Det er nok rigtigt, Bill Atkins, men indtil da er der altså nogen, der skal betale lønnen til bl.a. Informations medarbejdere.

Der vist ingen grund til at intellektualisere problemet med så højt et lixtal.

Steffen Gliese

Det virkeligt primitive med disse annoncer er, at de baserer sig på cookies, hvilket betyder, at hjemmesider, man har besøgt allerede, hjemsøger én efterfølgende. Men det er jo ikke MIG, de sider, jeg udmærket kender og benytter skal have fat i, tværtimod risikerer de, at jeg vælger dem fra, når jeg skal have så meget bøvl med at blive forfulgt af dem efterfølgende.

Niels Duus Nielsen

Mikkel Bech: "...når man forbruger noget andre har skabt uden at betale for det, så er det enten fordi man har fået det eller stjålet det..."

Nej. Hvis jeg kommer gående på gaden med sko på (som jeg lovligt har købt i en butik, for at beskytte mine fødder mod skarpe genstande) og pludselig opdager en herreløs hundredekroneseddel på fortovet, som jeg samler op og stikker i lommen, har jeg hverken fået den foræret eller stjålet den, men derimod fundet den.

Hvis jeg surfer på nettet med Adblock installeret (som jeg har fået foræret på internettet, for at beskytte mine øjne mod irrelevant spam), og falder over en hjemmeside, der lader mig læse indholdet, har jeg hverken fået det foræret eller stjålet det, men derimod fundet det.

Kent Thomsen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Mikkel Bech: "... indtil da er der altså nogen, der skal betale lønnen til bl.a. Informations medarbejdere."

Ja, mig for eksempel, som betaler for kvaliteten via et abonnement. Det er så måske ikke nok på langt sigt, men så må avisen finde en anden forretningsmodel.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Nu har jeg aldrig - for jeg vidste ikke, at Adblock var skrevet af en dansker. Når jeg ikke ved det, så er der sikkert flere, derfor dette opslag!
Præcis i disse tider er jeg blevet afvist af Jyllandsposten, der ikke vil tillade, at man bare ser på deres netsider - når Adblock er slået til.
For de lever jo af reklamer, gør de.
Men jeg holder af at læse artikler - om det så kun er notitser og ikke hele artikler - for jeg anerkender, at aviser skal tjene penge.
Ikke at de skal bestemme min adfærd på nettet.

Så tak til Henrik Aasted Sørensen !!

Jens H. C. Andersen

"Reklamer er forurening, Jens H. C. Andersen, de fjerner mentalt fokus."

To påstande, kan du argumentere sagligt?

1. Hvad er reklame - kan reklamer ikke være saglige?
2. Er produkter så også forurening?
2. Hvis jeg har lavet godt produkt, hvordan kommer jeg så ud med budskabet?
3. Artikler er vel tillige en form for "reklame"?

Johan Clausen

@ Jens H. C. Andersen
Du er vel ikke en del af industrien vel?
Ikke fordi det er skidt i sig selv, men reklamefolk ser mere annoncer som kunst og formidling.
Det er der ikke mange ude for branchen der gør hvilket adblocks popularitet er et bevis på.
Bare dette kommentarfelt viser at mange ikke ser reklamer for deres komposition eller 'layout'.
Og nej artikler er ikke reklamer for forfatterens formål er ikke at få os til at købe produkter hos en tredjepart.