Note
Læsetid: 1 min.

Bogfolk

Professor emeritus, dr.phil. og dr.teol. modtager Gad Rausings pris og én million svenske kroner
Kultur
12. marts 2016

Ursula Andkjær-Olsen

Bliver med digtsamlingen Udgående fartøj årets modtager af den prestigefyldte Kritikerprisen samt 75.000 kr. Prisen tildeles hvert år et skønlitterært værk, der er udkommet siden sidste uddeling, og til et værk, som ved sin litterære kvalitet gør sig fortjent til større offentlig opmærksomhed. De to andre nominerede værker var i år Dennis Gade Kofods roman Nancy og Hanne Højgaard Viemoses roman Mado. Prisen uddeles af Litteraturkritikernes Lav, en forening af kritikere og har været uddelt siden 1957, hvor Karen Blixen var første modtager.

Erik A. Nielsen

Professor emeritus, dr.phil. og dr.teol. modtager Gad Rausings pris og én million svenske kroner. »For original, lærd og dybtborende forskning i den vesterlandske og kristne digtnings brug af billeder og billedsprog, specielt i dansk og skandinavisk litteratur fra 1600- og 1700-tallet,« står der i motiveringen fra Kungliga Vitterhetsakademieni Stockholm, det svenske modstykke til Videnskabernes Selskab. Erik A. Nielsen har senest skrevet Kristendommens retorik: den kristne digtnings billedformer samt bøger om Thomas Kingo og H.A. Brorson. Prisen uddeles 21. marts.

Astrid Lindgren

I Dalagaten 46 i Stockholm med udsigt over Vasaparken, hvor den verdenskendte forfatter boede i store dele af sit liv, samledes for nylig forfatteren Gunilla Bergström, der især er kendt for bøgerne om Alfons Åberg, med Astrids Lindgrens datter Annika Lindgren og illustratoren Marit Törnqvist. De mødtes i Lindgrens gamle lejlighed for at blive enige om et større projekt med velkomstbøger på arabisk til flygtningebørn. Således skal 30.000 eksemplarer af henholdsvis Bergströms God nat, Alfons Åberg og Lindgrens Sunnanäng på arabisk gives til børn på svenske asylcentre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her