Interview
Læsetid: 4 min.

’Framing er ærlig antispin’

Venstrefløjen har været slem til at sovse sine værdier ind i embedsmandsretorik, mener dansk framingkommunikatør
Kultur
18. marts 2016

Vores tanker, værdier og holdninger er langt hen ad vejen styret af de begreber og sproglige rammer, der sættes i den politiske dagsorden.

Med baggrund i sprog- og hjerneforskning er denne såkaldte ’politiske framing’ et stærkt voksende fænomen i USA, hvor især højrefløjen bruger framing aktivt.

Nu er det på tide, at Europa og ikke mindst venstrefløjen får øjnene op for, at begreber og metaforer faktisk er med til at styre vores politiske virkelighed, mener den danske framingkommunikatør Jens Jonatan Steen. Han er partner i et rådgivningsfirma, der fokuserer på at fremme framing som redskab til en tydeligere og mere værdibaseret politisk kommunikation.

– Både kritik af politisk sprogbrug, forståelsen af sproglig framing og vigtigheden af de rigtige metaforer har en lang tradition, der bl.a. rækker tilbage til værket ’Metaforer vi lever af’ fra 1980. Er det ikke vildt gamle nyheder, at framing er afgørende?

»Nej, framing er absolut ikke old news, slet ikke i Europa, hvor kampen først er ved at intensiveres nu. George Lakoffs Metaforer vi lever af var akademisk og slet ikke skrevet som et praktisk politisk værktøj. I USA har en figur som den politiske rådgivningsguru Frank Luntz oversat framing til et politisk redskab for republikanerne. Hans tilgang er langt mere kynisk, strategisk og målrettet end Lakoffs. Denne mere praktiske vej har Lakoff sammen med tyske Elisabeth Wehling også forsøgt at slå ind på i deres sidste bøger sammen, hvormed hans gamle framingideer gøres til et decideret kommunikationsredskab – især for demokraterne.«

– Er der danske eksempler på framing fra de seneste årtier?

»Det kunne være, hvordan vi taler om ledighed. I 1990’erne var ledighed groft sagt et samfundsanliggende, mens det i dag, bare et par årtier senere, er noget individuelt og selvforskyldt. Framingen og omtalen har altså ændret sig markant, hvilket også helt konkret har ændret selve mulighederne for at foretage ændringer på det her politiske område. Framing gøder jorden for at ændre den førte politik. Og når ledighed opfattes som selvforskyldt, så ligger det til højrebenet for den borgerlige lejr at sænke ydelserne og skærpe kravene hos de ledige.«

– Har venstrefløjen et framing-problem?

»Hvis vi kigger på USA, så er demokraterne stadig langt efter republikanerne i forhold til framing. I en europæisk kontekst har især de mere doktrinære liberalister og de højrepopulistiske grupper taget framing til sig og brugt det aktivt. Det gælder også DF i Danmark, og også et parti som Liberal Alliance, der har været usædvanligt dygtige til det. Venstre har i en vis udstrækning faktisk også været god til det med en række kerneframes, som de har lånt eller direkte kopieret fra USA – det gælder f.eks. begreber som skattestop og skattebyrde.«

– Men er det, fordi de er bedre til at frame, eller er det, fordi de til forskel fra venstrefløjen faktisk har et klart budskab, en klar politisk mission og klare visioner?

»Jeg mener, at venstrefløjen har mindst lige så stærke værdier og missioner. Men de har været slemmere til at sovse deres værdier og ideer ind i embedsmandsretorik. En dygtig framer går direkte til grundlaget og går skarpt efter at formulere sine værdier – i sidste ende gøre sin kommunikation mere politisk. Værdierne er netop det vigtigste våben, hvis man vil bruge framing som politisk redskab. Og at man argumenterer aktivt og offensivt. Det kunne venstrefløjen i mine øjne absolut lige så godt, jeg ser ikke årsagen i et manglende politisk projekt.«

– Kan framing ikke ende som manipulerende ’new speak’, hvor sandheden kan frames rundt efter forgodtbefindende?

»Framing kæmper mod den totalitære tankegang, at der skulle findes én sandhed. Du skal sætte rammerne ud fra det, du tror på. Vær mere ærlig, træk dine egne værdier frem og sæt metaforer og billeder på det, så de kan forandre den politiske virkelighed efter dit billede. På den måde kan det i mine øjne være et direkte demokratiserende redskab. Et eksempel er det norske Arbeiderpartiet, der kalder statskassen for fælleskassen. Det er i mine øjne ikke manipulation, men yderst ærlig kommunikation. Liberale politikere forkaster det selvsagt og fremmer helt andre begreber, men dermed er de jo også bare ærlige i deres kommunikation.«

– Spin har været det store begreb i snart et årti. Hvilket forhold er der mellem spin og framing?

»Framing er antispin. Det pålægger dig at sige tingene ærligt og lige ud på grundlag af dine værdier. Spin foregår overvejende i den enkelte sag som damage control eller for at opnå en hurtig sejr. Politisk framing er derimod et langtidsforløb, hvor sproglige frames skal ændres over fem, 10 eller 15 år. Framingens langtidsperspektiv er også en af dens største udfordringer. Fordi man kun kan tænke til næste vælg om senest fire år.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her