Læsetid: 12 min.

’Hele mit liv har jeg frygtet at blive stemplet som morderens søn’

Aydin Soei har det meste af sit liv fortiet opvæksten under sin dybt voldelige og psykotiske far, der endte med at dræbe faderen til en af Aydins klassekammerater. I sin nye bog 'Forsoning' skriver forfatteren hudløst ærligt til sin søn om frygten for at give familiens forbandelse videre
Aydin Soeis bog er skrevet direkte henvendt til hans egen søn, der i dag er knap fire år gammel, for at tilbyde en forklaring. Men bogen er også en slags terapi, et forsøg på at forsone sig med fortiden og bryde Aydin Soies fars forbandelse. Om dette foto, fortæller Aydin Soei: »Jeg tror, billedet er taget i et beboerlokale i Bymuren til det iranske nytår, som fejres i marts. Jeg sidder på skødet af min far med en Jolly Cola, og der er øl på bordet. Derfor tror jeg, det var til nytår.«

Aydin Soeis bog er skrevet direkte henvendt til hans egen søn, der i dag er knap fire år gammel, for at tilbyde en forklaring. Men bogen er også en slags terapi, et forsøg på at forsone sig med fortiden og bryde Aydin Soies fars forbandelse. Om dette foto, fortæller Aydin Soei: »Jeg tror, billedet er taget i et beboerlokale i Bymuren til det iranske nytår, som fejres i marts. Jeg sidder på skødet af min far med en Jolly Cola, og der er øl på bordet. Derfor tror jeg, det var til nytår.«

5. marts 2016

Syvårige Aydin Soei har udviklet strategier for at undgå slagene fra sin far, der rammer stadig mere vilkårligt og uden forklaring. Bestemte måder at åbne og lukke døre på, så de larmer mindst muligt. Aldrig invitere klassekammerater hjem, for de kan være spioner. Men også mentale strategier, så slagene, der kommer – og de kommer altid – ikke knuser illusionen om at være en 'normal familie'.

En dag er Aydin på vej op ad trappen til første sal i rækkehuset i Avedøre, da han stopper op ved en »tyk og ubestemmelig« lugt. Pludselig tårner faderen over ham, den lydløse kæmpe:

»Synet ville muligvis have imponeret mig mere, hvis det ikke var for det vanvittige udtryk i hans øjne, som fik mig til at krympe mig. Det så ud, som om nogen havde tegnet det hvide i øjnene over med rød tusch.« 

Faderen gør et pludseligt udfald, og Aydin mærker luften suse ved venstre øre, mens han vrider overkroppen bagom i en skruetrækker-vending og spurter ned af trappen og ud mod legepladsen i Avedøre Stationsby.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Pia Qu
  • Kirsten Mindegaard
  • Søren Veje
  • Karsten Aaen
Olaf Tehrani, Pia Qu, Kirsten Mindegaard, Søren Veje og Karsten Aaen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En meget vedkommende og rørende (i ordets bedste betydning) artikel. Et vigtigt momento til alle voksne, der omgås børn i børnehaver og skoler...

Lars F. Jensen, Kirsten Mindegaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Politikens overskrift om samme emne; "Min fars deroute blev forstærket af, at Danmark ikke kunne bruge ham" siger allerede i overskriften noget om samfundets måde at integrere på.

René Pedersen

Mest af alt siger noget om en vanvittig indvandringspolitik, hvor uansvarlige politikkere har sat umulige kultur konstellationer op mod hinanden - uanset "integrations måde" der er blevet afprøvet i europa, fra Italien til Sverige har det været en katastrofal fiasko, som vil få meget alvorlige konsekvenser for europa